Julegave til vovsen.

[Retrieveren]

Undskyld jeg bruger din tråd til det her emne, ved godt den ikk er beregnet til det, men synes bare det er så vigtigt. HVORFOR humper han din datter?

Og så kan det være godt med andre øjne end den der har set ham. Måske en sekund oppinion (staves?). Bare et forslag.

[Therese]

Jeg vil slet ikke gøre mig klog på kast. Har bare et lille håb...

 

Da vi gik til hvalpekursus, gik det ikke længe, før Siku blev sat sammen med lab, schæferne, golden ret og en større hyrdehund af en slags. Netop fordi han var rigtig strid mod de mindre hunderacer(i hans egen str).

 

Jeg talte med træneren som også er adfærdsbeh+vec sygepl+træner omkring hans humpning(af tæver)allerede dengang. Først siger hun henkastet, at det må jeg vænne mig til, da han nu var en unghund... Kort tid efter får Siku indhentet en golden ret tæve, nedlagt tæven, lægger sig oven på hende og humper, alt imens han knurre og viser tænder!!! Og det ser træneren, som straks stopper frileg.

 

Dengang var Siku 6-7 mdr og en af hjælpetrænerne(under udd)sagde, at det nok blev nødvendigt at kast ham. Jeg slog det lidt hen, for han fungerede(og gør stadig)godt med voksne hunde(dog ikke tæver).

 

Hvis Siku "kun" humpede tæver, kunne jeg undgå dem! Men han humper min datter og det kan jeg ikke acceptere. Han humper ikke puder, bamser, fremmede/gæster eller mig. Det går kun ud over min datter.

At han er begyndt at "stikke af" -hoppe over hegn- tja det kan løses nemt. (Min familie som passer Siku engang imellem, har en nabo med een tæve). Villakvarter med hunde på hv. vej.

 

Iøvrigt har han bidt sit nye pivlegetøj i stykker. Må se at få købt en ordentlig boldt eller lign. Kan kalde det nytårsgave

Hvad gør du, når han jagter de andre hunde og tryner dem på den måde som du beskriver her?

[Gæst Sus&Siku]

Hvorfor han humper min datter??? Tja, de er legekammerater -både vild løbelege(hvor Siku løber efter min datter)og kikselege(hvor Siku laver div øvelser samt gemmelege, hvor Siku enten skal finde kiksen eller min datter).

Det kan sagtens være grundet stress?! Eller hva ved jeg?! Men han humper også i sofaen, hvor der er ro??? I sengen om aftenen, hvor der også har været dæmpet aktivitet inden?! Og når min datter fx står i køkkenet med ryggen til, så hopper han op og humper. For mig at se, er humpningen umotiveret???

Og han "acceptere" ikke mit Nej, han giver sig istedet til at gø og evt snerre af mig! Han ved udemærket, at han ikke må og "gemmer" sig under sofabordet, hvor han gøer...

 

Al den jagten af andre hunde skete mest til hvalpetræningen. I hundeskoven har han lært, at den opførsel ikke accepteres. Han har stor respekt for voksne hanhunde og underkaster sig fint. Han kan sagtens lege løbelege med andre voksne hunde, uden der går jagt i den...

 

Ang tæver, så spørger jeg altid, om de selv kan sige fra. (håber nok inderst inde, at vi støder ind i en sur gammel vrissen tæve, som kan sige ordentlig fra, self uden at der sker skader!)

Et eks fra hundeskoven: Siku hilser roligt på en tæve, de render lidt sammen. Kort tid efter starter Siku med at snuse mere og mere, tæven siger fra(gøer). Og så starter Siku også med at gø og det kan udvikle sig til, at begge hunde står og gøer ad hinanden!

Når Siku har gøet ad tæven een gang, så giver jeg ham snor på og vi går væk. Siku er derefter meget pivene og ynkelig at høre på...

[Retrieveren]

Tak for din detaljeret beskrivelse. En hund VED ikke hvad der er forkert og rigtigt. Til gengæld har han lært at du bliver sur og derfor kan det bedst betale sig at stikke af. Så det er noget indlært og han kender bare mønsteret i adfærden. Han ved altså ikke at det er forbudt at humpe, han ved bare at det giver en form for reaktion som for dig desværre ikke har den ønsket effekt. Det kan være af flere årsager. Måske ligger adfærden så dybt i ham at hans hjerne reagere positivt, men han kunne også gøre det netop for at få en reaktion fra dig.

Jeg er ikke selv dygtig nok til adfærd og problemløsning så derfor kan jeg ikke hjælpe dig med en løsning på jeres problem.

 

Jeg tror ikke at det vil hjælpe at en tæve bliver sur. Han vil hurtigt prøve til ved næste tæve alligevel.

 

Held og lykke, jeg håber i finder en løsning på jeres problem

[Hoppebolden]

 

Ang tæver, så spørger jeg altid, om de selv kan sige fra. (håber nok inderst inde, at vi støder ind i en sur gammel vrissen tæve, som kan sige ordentlig fra, self uden at der sker skader!)

Undskyld, men jeg synes virkelig, at du er et klasse-eksempel på en egoistisk hundeejer her! Øv altså, hvor var jeg blevet stjerne-psykopat-tosset, hvis min hund skulle være prøve-kanin for dit "opdragelses-eksperiment".

 

Du ved, at din hund har en uhensigtsmæssig adfærd - som du ikke ved hvordan du skal håndtere - hvorfor i alverden vælger du at udsætte andre hunde for det? "Selvfølgelig uden at der sker skader"... Yeah right! Er det når der er blevet bidt hul i en tæve, eller er det når tæven får er psykisk traume af at blive jagtet/tvunget til sige fra/brudt sin sfære etc.

[Gæst Beaglepack]

Jeg har løbende fulgt tråden her og som jeg læser det (nu det alligevel er kommet på et sidespor) - så er det forholdet mellem datter og hund der er belastende. Det handler om at være i stand til at sige fra overfor hunden så den ikke får overtaget, som er sket her. Din datter skal ikke løbe vilde jagtlege og lign. - jeg er sikker på der er en mængde stress med i billedet og med hundens alder taget i betragtning så er hormonerne i højeste gear grundet kønsmodning. Lederskabet skal/bør være på plads når hunden fylder 4 måneder, altså før hunden bliver kønsmoden. Så måske det er en god ide at få en udefra kommende til at kigge på det samlede billede.

 

Jeg har 3 hanhunde - jeg har aldrig oplevet noget i den stil - for det får de simpel hen ikke lov til.

[Dorte]

hik

[Therese]

Jeg havde taget ham ned stille og roligt og sagt "nej" i et bestemt tonefald, når han begynder at humpe din datter eller andre hunde - hver gang.

 

Og så ville jeg nok fjerne ham, når jeg kunne se, at han blev mere ivrig og begyndte at snuse mere og mere ihærdigt. Stop det der, inden det udvikler sig til at de står og gør af hinanden. Lær ham at legen stopper, når han bliver for meget på den måde.

Det er super fint at du lægger mærke til sådan nogle ting, så du kan handle på det

[Gæst Sus&Siku]

Nu skal I altså ikke tro, jeg bare lader min hund gøre, hvad der passer den i en hundeskov!

 

Jeg spørger altid ejerne, om det er tæver eller hanner, de kommer med? Og hvis der er tæver iblandt, så om de selv kan sige fra? Kort tid efter al den snusen, kommer Siku i snor. Og vi forlader skoven...

 

Ang min datter er hun fantastisk god til at sige fra overfor hunden på mange andre punkter. Al madtiggeri og snuppe legetøj m.m. Humpen kommer ofte som en "overraskelse" og når hun langt om længe finder ud af det, skubber hun hunde ned/væk.

 

Siku ved, at det ikke accepteres og skynder sig under bordet, hvor han ligger helt stille(gemmer sig).

 

Han humper ikke hver dag, det sker mest i perioder. Fx 1-2 dage i træk, hvor der så er en pause på nogle dage -og forfra igen... Han humper ikke uhæmmet på alt og alle...

 

Lederskab? Det synes jeg, vi har på plads her. Meget 4kantet set, ligger jeg øverst, derefter min datter og nederst Siku. Dog har der været meget "jalousi" mellem datter og hund.

[Hopsa]

Er det helt skævt at kalde det symptombehandling at skubbe hunden ned?

Ville det ikke være at foretrække at finde årsagen og så arbejde med den i stedet?

 

Hvorfor i øvrigt vente på at datteren "langt om længe finder ud af" hvad hunden laver, er det ikke noget den der øverste i flokken får stoppet asap?

[anne-lise hansen]

Tot & Racer får masser af gaver - og giver også gaver til de dyr vi kender, i år har de fået masser af hundekiks + et par tørrede okseluftrør - som holdt hele juledag før de fik gnasket dem i sig. - og ja gaverne er pakket ind for jeg elsker at se deres ansigter når jeg pakker deres gaver ud !

[Gæst Sus&Siku]

Min datter siger selv fra, når hun opdager det. Jeg synes, det er vigtigt, at hun også lære at sige ordentlig fra. Iøvrigt er jeg heller ikke konstant omkring min datter og hunden.

Siku er meget kontaktsøgende og "klisterende", så han følger med over alt i huset, hvis han får lov.

 

Hvis det skyldes stress, tja, så må Siku lære at være ude fra stuen de fleste timer(groft sagt!). Min datter skal have lov til at lege med sine dukker, spille musik, danse og lave gymnasik. Siku er selv nysgerrig, søger selv hen til min datter...

Jeg synes bare, at vi alle skal kunne være i samme rum uden ballade/humpning?! Og det ville nu også være synd for Siku, at blive lukket ude af fællesskabet fx ved at blive tildelt køkkenet -så ville han da sikkert hyle i et væk.

 

Og for mig, holder man ikke hund, ved at spærre denne inde i fx køkkenet eller entreen.

[Hopsa]

Hvis det skyldes stress, tja, så må Siku lære at være ude fra stuen de fleste timer(groft sagt!).

 

Og for mig, holder man ikke hund, ved at spærre denne inde i fx køkkenet eller entreen.

 

Hvem! taler om at stress behandles på den måde?

 

Huh der er godt nok noget at tage fat på, helt grundlæggende hundeforståelse ville måske være det rigtige sted at starte, for de intakte juveler er da vist den mindste udfordring for den lille hund.

[sonja77]

Min datter siger selv fra, når hun opdager det. Jeg synes, det er vigtigt, at hun også lære at sige ordentlig fra. Iøvrigt er jeg heller ikke konstant omkring min datter og hunden.

Siku er meget kontaktsøgende og "klisterende", så han følger med over alt i huset, hvis han får lov.

 

Hvis det skyldes stress, tja, så må Siku lære at være ude fra stuen de fleste timer(groft sagt!). Min datter skal have lov til at lege med sine dukker, spille musik, danse og lave gymnasik. Siku er selv nysgerrig, søger selv hen til min datter...

Jeg synes bare, at vi alle skal kunne være i samme rum uden ballade/humpning?! Og det ville nu også være synd for Siku, at blive lukket ude af fællesskabet fx ved at blive tildelt køkkenet -så ville han da sikkert hyle i et væk.

 

Og for mig, holder man ikke hund, ved at spærre denne inde i fx køkkenet eller entreen.

 

Der er ingen, der foreslår, at Siku skal lukkes ude i køkkenet. Men nu skriver du selv, at din datter leger vilde løbelege med ham. Det kunne være den slags ting, der er med til at køre hans stressniveau for højt op, og som giver ham nogle bestemte forventninger (om at man kører i et bestemt niveau af opkørthed), når han er sammen med hende? Eller der kan være andre ting, der kører ham op, som let ville kunne løses med mindre justeringer i aktiveringen af ham og jeres omgang med ham. Det er i hvert fald en mulighed.

[Therese]

Min datter siger selv fra, når hun opdager det. Jeg synes, det er vigtigt, at hun også lære at sige ordentlig fra. Iøvrigt er jeg heller ikke konstant omkring min datter og hunden.

Siku er meget kontaktsøgende og "klisterende", så han følger med over alt i huset, hvis han får lov.

 

Hvis det skyldes stress, tja, så må Siku lære at være ude fra stuen de fleste timer(groft sagt!). Min datter skal have lov til at lege med sine dukker, spille musik, danse og lave gymnasik. Siku er selv nysgerrig, søger selv hen til min datter...

Jeg synes bare, at vi alle skal kunne være i samme rum uden ballade/humpning?! Og det ville nu også være synd for Siku, at blive lukket ude af fællesskabet fx ved at blive tildelt køkkenet -så ville han da sikkert hyle i et væk.

 

Og for mig, holder man ikke hund, ved at spærre denne inde i fx køkkenet eller entreen.

Men han behøver da heller ikke blive lukket ude af stuen Man kan altså godt lære hunden at lade være med at humpe

[Ninkamus]

Hvad er problemet i at få en adfærdsekspert i huset og hjælpe med at afhjælpe problemet istedet for at afvise en hver form for hjælp fra en del folk herinde - det bliver det ikke bedre af - og at datteren selv skal sige fra har tydelig vist ikke hjulpet, så næste step kunne være en som kommer og ser situationerne, en som har forstand på hundeadfærd

 

Lederskaber tror jeg ikke på - jeg er slet ikke sikker på min hund ved hvad det er.

[Gæst Sus&Siku]

Må nok desværre indrømme, jeg ikke har den store fidus til de adfærdsbehandlere. Kender 2 stk i mit eget område. Den ene gik vi til hvalpekursus ved. Hun mente, at Siku´s humpning og jagt, var leg! Også når han jagtede med lyd, viste tænder. Hun stoppede frilegen, da hun så hans humpning på golden ret, som var ret voldsomt. Men hun sagde intet bagefter...

Hun havde derimod sagt, at det skulle jeg vende mig til, da Siku var en unghund...???

 

Hun roste endda Siku, når han kom op i gø-mode. Jo jo, jeg ved bare fra hundelege, at når Siku begynder at gø, skal jeg stoppe ham, da han kammer over tilsidst.

 

Jeg har ikke ret mange krav og forventninger til Siku. Han skal såmænd bare være en familiehund. Og han skal være social overfor andre hunde. Det sidstnævnte er han også, når der er voksne hanner.

 

Jeg er ikke klog på kast. Men jeg ønsker virkeligt, at Siku kan færdes i en hundeskov uden probl. Han gør ikke andre hunde noget ondt, han har aldrig bidt eller lign. Han underkaster sig fint overfor andre voksne hanner. Lige pt er det tæverne, som han reagere på. Og han tror, at han skal/kan diskutere gøende med dem, om humpning. Han når aldrig så langt, han hopper ikke op ad dem, men snuser, snuser og snuser, hvor tæven siger fra. Siku gøer, lunter bagefter osv.

[Hopsa]

Må nok desværre indrømme, jeg ikke har den store fidus til de adfærdsbehandlere.

 

Jeg tror du kan komme ganske langt blot ved at deltage på ganske almindelige hundetræningshold, de ting du er udfordret på er helt grundlæggende hundeviden/-forståelse, det kan en god instruktør sagtens undervise dig i hvis ellers du erkender at du har behovet.

[Ninkamus]

Nu er adfærdsbehandlere jo bare mennesker, og der er stor forskel på dem - så måske lav en tråd og søg nogen som kan anbefale nogen de har haft gode erfaringer med.

 

Så det egentlig ligegyldigt om han bare skal være familie hund - præmiehund eller en hund på månen.

Hunden har et problem, og I har et problem med at løse det selv, så nye øjne kan være virkelig gavnligt.

 

Angående kast. kan du jo evt prøve kemisk kast - så kan man jo fortryde bagefter.

For noget tyder på det ikke er hormonelt, men det kan jo komme an på en prøve.

[Gæst Sus&Siku]

Hvem! taler om at stress behandles på den måde?

 

Huh der er godt nok noget at tage fat på, helt grundlæggende hundeforståelse ville måske være det rigtige sted at starte, for de intakte juveler er da vist den mindste udfordring for den lille hund.

 

Hehe... det jeg skrev, var sat på en spids! Du må da undskylde, hvis du ikke formåede at forstå det...

 

Du mener, at min hunds humpning skyldes (kun?) min datter??? At hendes tilstedeværelses stesser hunden, så han bliver nødt til at humpe? Nu er min datter faktisk meget stille af sind, kan sidde stille på gulvet med alle sine barbier samt tilbehør. Trods det kommer hunden hen, er nysgerrig, vil gerne "deltage"/kontaktsøgende. Hvor min datter afviser ham pænt... Alligevel ser hunden det som en indbydelse til humpning (eller snuppe lidt dukketøj og fise væk).

 

For mig at se, er det ofte umotiveret? Det sker oftes, når min datter er nede i samme højde som Siku.

[Retrieveren]

Må nok desværre indrømme, jeg ikke har den store fidus til de adfærdsbehandlere. Kender 2 stk i mit eget område. Den ene gik vi til hvalpekursus ved. Hun mente, at Siku´s humpning og jagt, var leg! Også når han jagtede med lyd, viste tænder. Hun stoppede frilegen, da hun så hans humpning på golden ret, som var ret voldsomt. Men hun sagde intet bagefter...

Hun havde derimod sagt, at det skulle jeg vende mig til, da Siku var en unghund...???

 

Hun roste endda Siku, når han kom op i gø-mode. Jo jo, jeg ved bare fra hundelege, at når Siku begynder at gø, skal jeg stoppe ham, da han kammer over tilsidst.

 

Jeg har ikke ret mange krav og forventninger til Siku. Han skal såmænd bare være en familiehund. Og han skal være social overfor andre hunde. Det sidstnævnte er han også, når der er voksne hanner.

 

Jeg er ikke klog på kast. Men jeg ønsker virkeligt, at Siku kan færdes i en hundeskov uden probl. Han gør ikke andre hunde noget ondt, han har aldrig bidt eller lign. Han underkaster sig fint overfor andre voksne hanner. Lige pt er det tæverne, som han reagere på. Og han tror, at han skal/kan diskutere gøende med dem, om humpning. Han når aldrig så langt, han hopper ikke op ad dem, men snuser, snuser og snuser, hvor tæven siger fra. Siku gøer, lunter bagefter osv.

 

Jeg har også mødt et par dårlige trænere - det betyder ikke at jeg synes alle trænere er dårlige. Kan se du bor i østjylland. Jeg kender en hammer dygtig adfærdsbehandler i silkeborg som jeg 100 % kan stå inde for. Du siger bare til hvis du vil have hendes nummer. Hun er alle pengene værd, og er meget meget dygtig.

Hvis silkeborg er for langt væk kan det være at andre herinde kan nævne nogen der bor tættere på dig.

 

Det er rigtig fint at din hund "bare" skal være familie hund. Men faktisk har en familiehund en meget stor "opgave" så det er bestemt ikke "bare" at være familiehund. En adfærdsbehandler kunne hjælpe jer godt på vej og hjælpe din hund med rollen i din familie. Sådan som du beskriver din hund tænker jeg at det vil være godt for din hund at få lidt hjælp udefra. Ligesom du får dyrlæge til den, hvis den er syg. Jeg er selv erfaren indenfor hundeverdenen. Alligevel måtte jeg for nylig have hjælp til noget adfærd jeg ikke selv var dygtig nok til. Så det er ingen skam at skal have hjælp udefra. Man kan nogengange nå dertil hvor det er svært at tackle problemerne selv, og får brug for hjælp til at løse sine problemer.

[Lykkeliv]

For mig at se, er det ofte umotiveret? Det sker oftes, når min datter er nede i samme højde som Siku.

Ja, for dig at se Ind imellem kan det bare være rigtigt nyttigt at få et par andre øjne på, for de ser ofte noget helt andet.

[Hopsa]

Hehe... det jeg skrev, var sat på en spids! Du må da undskylde, hvis du ikke formåede at forstå det...

 

Du mener, at min hunds humpning skyldes (kun?) min datter??? At hendes tilstedeværelses stesser hunden, så han bliver nødt til at humpe? Nu er min datter faktisk meget stille af sind, kan sidde stille på gulvet med alle sine barbier samt tilbehør. Trods det kommer hunden hen, er nysgerrig, vil gerne "deltage"/kontaktsøgende. Hvor min datter afviser ham pænt... Alligevel ser hunden det som en indbydelse til humpning (eller snuppe lidt dukketøj og fise væk).

 

For mig at se, er det ofte umotiveret? Det sker oftes, når min datter er nede i samme højde som Siku.

 

Hvis jeg var dig ville jeg bruge langt mere energi på at lære at tolke min hunds signaler og adfærd, og meget mindre energi på at tolke hvad andre skriver, men bare nøjes med at læse hvad der reelt bliver skrevet.

 

Ud over det, så er det nu alligevel en noget modsatrettet beskrivelse du kommer med af din datter, alt after hvem du taler med "Selv min hund, som er vant til en 5 årig pige, som både råber, skriger, fægter med arme og ben, bryder sig ikke om fremmede børn."

 

Jeg håber i øvrigt du er klar over at her hverken er kritik af dit barn eller din hund, ansvaret for adværden (hos dem begge) ligger i sagens natur hos dig selv, og er der noget du ikke er tilfreds med, så er det dig der skal lære at ændre det.

[Therese]

Hehe... det jeg skrev, var sat på en spids! Du må da undskylde, hvis du ikke formåede at forstå det...

 

Du mener, at min hunds humpning skyldes (kun?) min datter??? At hendes tilstedeværelses stesser hunden, så han bliver nødt til at humpe? Nu er min datter faktisk meget stille af sind, kan sidde stille på gulvet med alle sine barbier samt tilbehør. Trods det kommer hunden hen, er nysgerrig, vil gerne "deltage"/kontaktsøgende. Hvor min datter afviser ham pænt... Alligevel ser hunden det som en indbydelse til humpning (eller snuppe lidt dukketøj og fise væk).

 

For mig at se, er det ofte umotiveret? Det sker oftes, når min datter er nede i samme højde som Siku.

Har jeg forstået det rigtigt, hvis jeg ser for mig, at din datter sidder og leger med et eller andet på gulvet, Siku kommer hen og vil lege og bliver puffet/skubbet væk for derefter at snuppe din datters legetøj og/eller humpe hende?

[Therese]

Jeg er ikke sikker på at det er nødvendigt med en adfærdsbehandler. Som det er blevet nævnt tidligere, kan det måske være nok at gå til hundetræning eller læse et par bøger om hundeadfærd, så der er en helt grundlæggende forståelse for hunden.