Julegave til vovsen.

[Lykkeliv]

Sus&Siku, som jeg læser det, ønsker du at din datter også kan sige fra overfor jeres hund. Det kan jeg fuldt ud godt forstå.

Min søn på 2 lærer også selv at sige fra overfor vores hunde. Jeg lærer ham at han skal sige nej, dreje sig væk eller flytte deres hoveder med flad hånd hvis de fx slikker ham eller hopper op af ham. Jeg tror det er rigtigt godt, at de børn der deler hjem med hundene, også kan sige fra på egen hånd - for vi KAN immervæk ikke være der 100% af tiden, hvor ønskeligt det så end måtte være.

Der hvor filmen knækker lidt for mig er, når du ikke skelner mellem det at sige fra, og så opdragelse/træning af uhensigtsmæssig adfærd.

 

Siku udviser pt. et lidt uhensigtsmæssigt reaktionsmønster, og det skal han lære ikke er i orden, sideløbende med at eventuelle udløsere til mønsteret selvfølgeligt skal fjernes. Hans humpning skal altså trænes eller opdrages væk om du vil.

Jeg kender ikke din hund eller din familie, og jeg vil derfor ikke kloge mig på hvor meget eller lidt det kræver. Min første tanke er i hvert fald, at du som voksen skal gå ind og sætte en meget klar grænse og fortælle ham at det IKKE er i orden. Det kan gøres ret simpelt, ved roligt men bestemt at fjerne hunden, samtidigt med at du siger nej, og derefter gå ind og blokere ham med din krop.

Om der skal gøres andre tiltag er svært at gisne om - jeg har ikke set situationerne, hunden eller barnet - og det er egentlig heller ikke pointen.

 

Jeg forsøger egentlig bare at slå fast, at så længe I er på dette stadie - opdragelsesfasen - kan, bør og skal det aldrig aldrig nogensinde være din lille datters opgave.

Din datter og din hund skal sameksistere og også gerne hygge sig sammen. De skal lege, putte og alt muligt andet, men det bør aldrig nogensinde være et barns opgave at opdrage på en hund. Det er dig, og dig alene, der skal gå ind og fortælle ham hvad du vil og ikke vil finde dig i. Sideløbende er det selvfølgeligt rigtigt godt, at din datter kan sige fra på en god og hensigtsmæssig måde, hvis hun ikke ønsker kontakt eller lign. men opdragelsen - den er altså på din boldgade.

[Gæst Sus&Siku]

Hmm min datter er som en 5 årig pige. Når hun synes alt er uretfærdigt og dumt, bliver hun gal. Der råber og skriger hun!

Når hun leger udenfor, cykler hun eller løber rundt med armene fægtende. 5 årige er generelt meget højlydte og der er fart på udendørs.

 

Ang hendes stille leg indendørs, så kommer Siku nysgerrigt hen til hende. Han vil gerne i kontakt, hun afviser ham, vender fx ryggen til og siger nej... Derefter kan Siku finde på at humpe eller snuppe noget af legetøjet. Det sidst nævnte ender oftes i ballade. Min datter skælder ud højt, hunden render væk.

[Therese]

Hmm min datter er som en 5 årig pige. Når hun synes alt er uretfærdigt og dumt, bliver hun gal. Der råber og skriger hun!

Når hun leger udenfor, cykler hun eller løber rundt med armene fægtende. 5 årige er generelt meget højlydte og der er fart på udendørs.

 

Ang hendes stille leg indendørs, så kommer Siku nysgerrigt hen til hende. Han vil gerne i kontakt, hun afviser ham, vender fx ryggen til og siger nej... Derefter kan Siku finde på at humpe eller snuppe noget af legetøjet. Det sidst nævnte ender oftes i ballade. Min datter skælder ud højt, hunden render væk.

Nu må du ikke tage det som noget negativt at jeg spørger, men hvordan bliver han aktiveret til daglig? For jeg tænker, at hvis han er understimuleret, kan det nok være svært for ham at acceptere, at han ikke må være med?