At genopbygge en race.. Og indavlen der følger med?

[PinPoynter]

Hvad så med at krydse broholmere ind som ikke har stamtavle? Ville det ikke også være en idé?

 

Aslan herinde fra, har fået avlstilladelse, mener jeg, og han er født uden stamtavle. Så det bruges vist allerede?

[lilleraev]

Aslan herinde fra, har fået avlstilladelse, mener jeg, og han er født uden stamtavle. Så det bruges vist allerede?

 

Ja, men han er vist undtagelsen... Det har krævet RIGTIG meget arbejde fra Aslans mor og far, så vidt jeg er informeret - hvor det jo i bund og grund burde være en idé fra foreningen?

[Ulla H]

Når jeg nævner broholmer med GD præg, er det også må¨ske 20 år siden, jeg kendte disse.

Og med hensyn til Aslan, kan han sagtens være en 100 % broholmer, men risikoen for at han er det og vil give det viderer er jo ikke kendt.

Og mht til DSG var der mange flere at forholde sig til mht X-stambøger.

[Gæst Trinus]

Jeg ville ønske det var så enkelt. At tage nyt blod ind er udelukket, da stambogen som sagt blev lukket for længe siden. Derudover er det ikke problemtfrit, da de racer, der måske ville kunne være en mulighed stort set alle selv slås med arvelige sygdomme af forskellig karakter. Så det ville i værste fald kunne medføre, at man får andre sygdomme med i købet. Og så er vi lige vidt, eller endda værre stillet. Gid fanden havde recessiv arvegang og skjulte bærere...

[Shii]

Nej, vi er ikke helt enige - for jeg mener nu stadig, at en der er imod indavl "har ret", hvor du skrev, at det er en uvidende person.

 

Indavl er en risikofyldt avlsmetode, der både kan give noget helt suverænt godt og noget virkelig skidt og er derfor op til opdrætters etiske standpunkt, om det er noget, man kan tillade sig eller ej.

 

Citat fra dit indlæg:

 

Ja, men holdningen til indavl er jo ens, så kunne du jo udspecificere at du ikke var enig i hele indlægget, men kun den del.

 

Jeg står stadig ved at alle som er modstander af indavl, er fordi de ikke ved noget om det.

 

Bare fordi man ikke ønsker at udøve indavl, betyder ikke at man er nogen af de ting jeg nævner. Men hvis man er modstander af det, så er det en af de to grunde. For hvorfor skulle man ellers være modstander? Når det netop KAN laves ordentligt og ansvarligt, så kan jeg ikke se hvordan man kan være direkte imod det "i alle tilfælde".

[bernerazuro]

Ja, men holdningen til indavl er jo ens, så kunne du jo udspecificere at du ikke var enig i hele indlægget, men kun den del.

 

Jeg står stadig ved at alle som er modstander af indavl, er fordi de ikke ved noget om det.

 

Bare fordi man ikke ønsker at udøve indavl, betyder ikke at man er nogen af de ting jeg nævner. Men hvis man er modstander af det, så er det en af de to grunde. For hvorfor skulle man ellers være modstander? Når det netop KAN laves ordentligt og ansvarligt, så kan jeg ikke se hvordan man kan være direkte imod det "i alle tilfælde".

 

Der er vi så uenige. Jeg mener ikke, at nogen kan have ret på det punkt, da det udelukkende er et spørgsmål om ens etiske standpunkt.

 

Indavl kan kun laves ordentligt, for en der er imod det, hvis man kan garantere, at der ikke kommer nogle sygdomme, der skyldes indavlen. Og det kan man ikke. Det er netop den højere risiko for sygdomme, som afholder folk fra det. Og risikoen for at styrke polygenetiske sygdomme.

 

Må indrømme, at jeg er gået fra at være dybt imod indavl, til at have sammen holdning som dig - og til idag at være mere imod det end for det, vil jeg mene. For du kan dælme ikke se, om du pludselig i din hvalp har 20 gener (på forskellige kromosomer), af det der ellers før kun var 10 (i forældredyrene)... Og når man når 25 af disse eksakte gener, bom - så har hunden X. Og de 25 gener dukker først frem i senere indavl - og hvor kom det så fra i bund og grund? Var det indavlen fra den gang, eller var det bare "bad luck" eller noget helt tredje? Og hvor mange hunde er den familie så blevet til efterhånden?

 

Jeg er ikke decideret modstander af indavl. Men jeg må indrømme, at indavl som avlsmetode VIL bringe lig frem, men styrer man indavlen korrekt, så kan man få noget super godt ud af det. Men det kræver altså ofre. Der findes ingen avlshunde, der ikke bærer sygdomme af en eller anden art.

 

Og spørgsmålet er så, om det er det værd - og det er, imo, udelukkende et etisk spørgsmål for den enkelte opdrætter og ikke et, der findes et egentligt svar på.

[Shii]

Der er vi så uenige. Jeg mener ikke, at nogen kan have ret på det punkt, da det udelukkende er et spørgsmål om ens etiske standpunkt.

 

Indavl kan kun laves ordentligt, for en der er imod det, hvis man kan garantere, at der ikke kommer nogle sygdomme, der skyldes indavlen. Og det kan man ikke. Det er netop den højere risiko for sygdomme, som afholder folk fra det. Og risikoen for at styrke polygenetiske sygdomme.

 

Må indrømme, at jeg er gået fra at være dybt imod indavl, til at have sammen holdning som dig - og til idag at være mere imod det end for det, vil jeg mene. For du kan dælme ikke se, om du pludselig i din hvalp har 20 gener (på forskellige kromosomer), af det der ellers før kun var 10 (i forældredyrene)... Og når man når 25 af disse eksakte gener, bom - så har hunden X. Og de 25 gener dukker først frem i senere indavl - og hvor kom det så fra i bund og grund? Var det indavlen fra den gang, eller var det bare "bad luck" eller noget helt tredje? Og hvor mange hunde er den familie så blevet til efterhånden?

 

Jeg er ikke decideret modstander af indavl. Men jeg må indrømme, at indavl som avlsmetode VIL bringe lig frem, men styrer man indavlen korrekt, så kan man få noget super godt ud af det. Men det kræver altså ofre. Der findes ingen avlshunde, der ikke bærer sygdomme af en eller anden art.

 

Og spørgsmålet er så, om det er det værd - og det er, imo, udelukkende et etisk spørgsmål for den enkelte opdrætter og ikke et, der findes et egentligt svar på.

 

Jamen det er jeg skam enig i. Men i mine øjne er du jo heller ikke MODSTANDER af indavl; Du synes bare ikke det er et forrygende redskab, der "bare lige" kan benyttes.

 

Indavl har ekstreme konsekvenser, og f.eks. for at kunne benytte indavl, skal man i mine øjne være klar på at lave avlsstop på hele linier, så snart et problem opstår. Og her taler vi altså at kasere mange års arbejde!

 

Er man modstander i mine øjne, så krydser man armene og siger: Alt indavl er sygt og svagt og skidt!

 

Og det er jo ikke det du siger, ergo er du ikke "modstander", man kan sagtens have forbehold, og ikke "synes om" det, uden at være modstander af det. Jeg tror alle der ved en smule om indavl har forbehold, og ved at det ikke "bare lige" er en hurtig vej til gode dyr. Det kræver ekstremt meget at benytte sig af indavl/linieravl, for at få et godt og sundt resultat. Og så kræver det, som Hopsa også nævner, at man ikke KUN laver indavl.

[bernerazuro]

Jamen det er jeg skam enig i. Men i mine øjne er du jo heller ikke MODSTANDER af indavl; Du synes bare ikke det er et forrygende redskab, der "bare lige" kan benyttes.

 

Indavl har ekstreme konsekvenser, og f.eks. for at kunne benytte indavl, skal man i mine øjne være klar på at lave avlsstop på hele linier, så snart et problem opstår. Og her taler vi altså at kasere mange års arbejde!

 

Er man modstander i mine øjne, så krydser man armene og siger: Alt indavl er sygt og svagt og skidt!

 

Og det er jo ikke det du siger, ergo er du ikke "modstander", man kan sagtens have forbehold, og ikke "synes om" det, uden at være modstander af det. Jeg tror alle der ved en smule om indavl har forbehold, og ved at det ikke "bare lige" er en hurtig vej til gode dyr. Det kræver ekstremt meget at benytte sig af indavl/linieravl, for at få et godt og sundt resultat. Og så kræver det, som Hopsa også nævner, at man ikke KUN laver indavl.

 

Jeg vil stadig påstå, at vi ikke er enige, men nok om det Jeg mener godt, at man kan være modstander ud fra et etisk standpunkt - kunne se, at det kan gøre godt, men mene, at der er for mange risici til, at nogen bør begive sig ud i det.

[Shii]

Jeg vil stadig påstå, at vi ikke er enige, men nok om det Jeg mener godt, at man kan være modstander ud fra et etisk standpunkt - kunne se, at det kan gøre godt, men mene, at der er for mange risici til, at nogen bør begive sig ud i det.

 

Men det er jo også bare et "grænse tilfælde"... Hvis man mener det KAN gøre godt er man jo ikke "modstander", så det handler jo bare om at vi ikke definere det ens, ikke at vi ikke er enige I mine øjne er man modstander hvis man modarbejder det...

[bernerazuro]

Men det er jo også bare et "grænse tilfælde"... Hvis man mener det KAN gøre godt er man jo ikke "modstander", så det handler jo bare om at vi ikke definere det ens, ikke at vi ikke er enige I mine øjne er man modstander hvis man modarbejder det...

 

Fact er, at ja, det kan gøres godt - men der er altid en højere risiko for grimme overraskelser af forskellig art. Og det kan gøre, at nogen er modstander af det og ikke mener, det bør være tilladt - ud fra et etisk standpunkt.

Man kan derudover ikke bare kassere en hel linie af hundeavl - det er jo næppe kun ens egen kennel, der fører de linier. Fx. prøv at finde en berner, hvor der ikke står Sennetta et sted i linierne. Held og lykke! Eller Tertzo for den sags skyld. Held og lykke igen - også i udlandet. Det kan lade sig gøre, men det er dælme mange hunde, der skulle kasseres. Dit avl bliver jo ikke kun i din egen kennel, medmindre du neutraliserer alt andet end det du beholder.

 

Så nej, vi er ikke enige Man kan godt vide noget om indavl og være modstander af det og mene, det ikke burde være tilladt.

[Ninkamus]

Den med indavl er skide hamrende svær - og den indavlskoefficient kan man ikke bruge til ret meget når man begynder komme ud i generne (hvis man ikke lige tjekker samtlige led i gennem).

 

Eks:

Mor har en indavlskoefficient på 20%

Far har en indavlskoefficient på 5 %

 

Hvis mor og far slet ikke er i familie med hinanden overhovedet i linierne vil ungerne få en indavlskoefficient på 0% uanset forældrenes indavlskoefficient

Det noget man lige skal være opmærksom på!

[Shii]

Fact er, at ja, det kan gøres godt - men der er altid en højere risiko for grimme overraskelser af forskellig art. Og det kan gøre, at nogen er modstander af det og ikke mener, det bør være tilladt - ud fra et etisk standpunkt.

Man kan derudover ikke bare kassere en hel linie af hundeavl - det er jo næppe kun ens egen kennel, der fører de linier. Fx. prøv at finde en berner, hvor der ikke står Sennetta et sted i linierne. Held og lykke! Eller Tertzo for den sags skyld. Held og lykke igen - også i udlandet. Det kan lade sig gøre, men det er dælme mange hunde, der skulle kasseres. Dit avl bliver jo ikke kun i din egen kennel, medmindre du neutraliserer alt andet end det du beholder.

 

Så nej, vi er ikke enige Man kan godt vide noget om indavl og være modstander af det og mene, det ikke burde være tilladt.

 

 

Jeg tror stadig "bare" at vi er uenige om det basale...

 

Jeg mener f.eks. at det er helt forfærdeligt at en avl kan være så baseret på "et dyr", at det findes i stort set "alt"... Og jeg mener ikke man kan fjerne alle sine dyr fra avl, bare fordi man opdager noget skidt... Man kan advarer mod de dyr man har solgt, men ansvaret for disse ikke går i avl, fulgte jo med da dyret blev solgt.

 

Men jeg forstår så ikke hvorfor man vil forbyde noget, som kan bruges ansvarligt.

[bernerazuro]

Jeg tror stadig "bare" at vi er uenige om det basale...

 

Jeg mener f.eks. at det er helt forfærdeligt at en avl kan være så baseret på "et dyr", at det findes i stort set "alt"... Og jeg mener ikke man kan fjerne alle sine dyr fra avl, bare fordi man opdager noget skidt... Man kan advarer mod de dyr man har solgt, men ansvaret for disse ikke går i avl, fulgte jo med da dyret blev solgt.

 

Men jeg forstår så ikke hvorfor man vil forbyde noget, som kan bruges ansvarligt.

 

Som kan bruges ansvarligt - og med en god del held lykkes uden for mange ofre.

 

Og det er netop ofrene, folk har noget imod. Indavlsdepressioner, syge recessive og/eller polygenetiske gener, som spredes, fordi de er blevet mere "fastsatte" i dyrene (der måske ikke selv er syge), der derfor med større sandsynlighed giver dem videre til deres hvalpe (bom, potentiel katastrofe om nogen år med syge hunde spredt ud over mange linier = ofrene).

 

Ansvarligheden skal jo gå ud over opdrætter selv, for at være til nogen nytte. Og man kan jo i bund og grund lave en fin avl uden brug af indavl - så DERFOR er folk nok imod det og synes, det ikke bør eksistere/være tilladt DKK havde jo også avlsrestriktion på det på et tidspunkt, som jeg husker det (altså, inden alt blev til anbefalinger).

[Shii]

Som kan bruges ansvarligt - og med en god del held lykkes uden for mange ofre.

 

Og det er netop ofrene, folk har noget imod. Indavlsdepressioner, syge recessive og/eller polygenetiske gener, som spredes, fordi de er blevet mere "fastsatte" i dyrene (der måske ikke selv er syge), der derfor med større sandsynlighed giver dem videre til deres hvalpe (bom, potentiel katastrofe om nogen år med syge hunde spredt ud over mange linier = ofrene).

 

Ansvarligheden skal jo gå ud over opdrætter selv, for at være til nogen nytte. Og man kan jo i bund og grund lave en fin avl uden brug af indavl - så DERFOR er folk nok imod det og synes, det ikke bør eksistere/være tilladt DKK havde jo også avlsrestriktion på det på et tidspunkt, som jeg husker det (altså, inden alt blev til anbefalinger).

 

Men det vil sige... Knivloven f.eks. var helt okay? En kniv kan dræbe, derfor skal det være forbudt?

 

Indavl er et godt værktøj, som kan bruges godt af nogen, derfor synes jeg det er dybt latterligt at fordi nogen ikke kan finde ud af at benytte det korrekt, så skal det være forbudt. Jeg synes det er helt fint at man siger f.eks. må du ikke lave far/datter parringer... Men den såkaldte linieavl, kan jeg intet se galt i. Problemet er når vi render ind i at folk der intet aner om linierne begynder at benytte det fordi de tror man per automatik for gode dyr ud af det.

[bernerazuro]

Men det vil sige... Knivloven f.eks. var helt okay? En kniv kan dræbe, derfor skal det være forbudt?

 

Indavl er et godt værktøj, som kan bruges godt af nogen, derfor synes jeg det er dybt latterligt at fordi nogen ikke kan finde ud af at benytte det korrekt, så skal det være forbudt. Jeg synes det er helt fint at man siger f.eks. må du ikke lave far/datter parringer... Men den såkaldte linieavl, kan jeg intet se galt i. Problemet er når vi render ind i at folk der intet aner om linierne begynder at benytte det fordi de tror man per automatik for gode dyr ud af det.

 

Nu kan knivloven og indavl ikke rigtig sammenlignes.

 

Indavl VIL give en stor ricisi for 'syge' dyr. Som, lige meget hvor ansvarligt man gør det, vil kunne dukke op, da det ikke kun kræver viden, men også held.

 

Som sagt, jeg mener ikke, man skal forbyde indavl (så længe vi ikke bevæger os for tæt), men jeg kan så udmærket forstå dem, der mener det ikke bør være tilladt.

[Ulla H]

Til Shii

Jeg kan ikke synes at indavl på udvalgte hunde til opbygning af en race kan være vejen frem. Hvis du f.eks finder en tæve på 4 år der er egnet og hun aldrig har født før, vil hun i et sådant projekt være næsten 6 år, før avlsvurdering af kun et kuld kan finde sted. I hvertfald ved store racer.Husk , de valgter hunde er officielt papirløse og indavl vil så først finde sted på individer, der nærmer sig målet.

Du kan ikke sammenlige avl af og med marsvin, hvor du hurtigt kan vurderer et udvokset dyr.

[Shii]

Til Shii

Jeg kan ikke synes at indavl på udvalgte hunde til opbygning af en race kan være vejen frem. Hvis du f.eks finder en tæve på 4 år der er egnet og hun aldrig har født før, vil hun i et sådant projekt være næsten 6 år, før avlsvurdering af kun et kuld kan finde sted. I hvertfald ved store racer.Husk , de valgter hunde er officielt papirløse og indavl vil så først finde sted på individer, der nærmer sig målet.

Du kan ikke sammenlige avl af og med marsvin, hvor du hurtigt kan vurderer et udvokset dyr.

 

Hvor ville du finde den tæve? Jeg taler ikke om andet end de linier der nu engang er kendte, og så ville man jo have sørget for at hunden var avlsvurderet og godkendt til avlen, længe før det.

 

Men du har netop helt ret, som jeg har påpeget før, så er forskellen at hundeavl er noget der tager mange årtier før man har indblik i sine linier, og kan begynde at benytte linieravl. Og man skal være klar til at stoppe avl på et helt "livsværk". For det er jo netop først når hunden er "gammel", at man ved om indavl/linieavl er lykkedes. Det vil sige at man risikere at stå med problemerne efter det som først kommer til synes efter 5-10 år... Og er man så klar på at droppe sin avl på den baggrund? Det tror jeg de færreste ville have det stramt over.

 

Min pointe er så bare at ofte er det "skidt" der kommer fra indavl, noget som er i hunden allerede, som bare bliver "triggeret". Her taler vi altså om indavl i "første linie". Hvis du ikke kan tage to ubeslægtede hunde parrer dem og bagefter lave en far/datter parring, uden at hvalpene bliver syge, skøre eller dør... Så bør man slet ikke avle på disse hunde, uanset om de er gode eller ej når der udavles, så bærer de jo stadig "lort".

 

Jeg synes, som jeg har skrevet før, bestemt ikke at man skal lave indavl, og jeg er modstander af direkte indavl, jeg har benyttet linieavl, og ville aldrig have det skidt med at købe en hund efter linieavl... Men jeg ville aldrig nogensinde støtte en ny opdrætter der laver indavl "bare fordi".

 

Og lige for at fastlægge: Mine udtalelser har altså været baseret på en avl, af en lille gruppe tavle hunde og at genopbygge den. Ikke i forbindelse med tavleløse hunde osv.

[Gæst milder batmusen]

jeg synes indavl er en rigtig fint redskab til at prioritere visse egenskaber og forstærke dem mest muligt, dog skal man være opmærksom på og kende sine linjer og hvad de indeholder og videregiver af dårligt og godt da det ikke kun er godt og linjeavle meget tæt men hvis man ved hvad man laver er det et fint redskab til at forstærke men man forstærker også dårlige gener og mere sygdom er en risiko man tager med sig med linjeavl

 

jeg har altid for imod linjeavl faktisk men har set hvilke fantastiske resultater det kan medfører hvis man ved hvad man laver som opdrætter og man ikke kun indavler som genpuljen formindskes så meget at sygdom og dårlige gener vil overtaget sundheden på et tidspunkt hvilket det har gjort for formentlig flere racer.

 

Min egen lille Goofey er faktisk meget linjeavlet i en stor grad og man kan virkelig se på ham at hans stærke ring gener er meget forstærket af hans linjeavl :blink: hvilket jeg er meget glad for da dette formentlig ikke var så ekstremt hvis han havde været mere udavlet, efter så få generationer

[brittagarly]

Ja, men holdningen til indavl er jo ens, så kunne du jo udspecificere at du ikke var enig i hele indlægget, men kun den del.

 

Jeg står stadig ved at alle som er modstander af indavl, er fordi de ikke ved noget om det.

 

Bare fordi man ikke ønsker at udøve indavl, betyder ikke at man er nogen af de ting jeg nævner. Men hvis man er modstander af det, så er det en af de to grunde. For hvorfor skulle man ellers være modstander? Når det netop KAN laves ordentligt og ansvarligt, så kan jeg ikke se hvordan man kan være direkte imod det "i alle tilfælde".

 

jeg startede som tilhænger af indavl/linieavl (for mig er de to ens), det var dengang jeg var verdensmester og havde mit første kuld hvalpe.

Jo mere indsigt jeg så har fået, jo mere modstander er jeg blevet af indavl. Og jo dummere er jeg også blevet i forhold til min viden om avl, så jeg passer godt ind i dine kriterier for modstandere af indavl, jeg har både meget lort i mine linier og jeg ved intet om avl.

 

For flatcoated retriever der blev genopbygget efter verdenskrigene med meget få individer gik det umiddelbart godt. Typen, brugsegenskaberne og sundheden var umiddelbart under kontrol, men desværre så steg cancer tilfældene, og ifølge de gamle engelske matroner så var det netop den genopbygning med de få individer der var den største årsag, og det er efter min mening meget sandsynligt da der ikke er den samme stigning i de racer der kan sammenlignes med flatten som golden og labrador, og som ikke havde brug for samme genopbygning.

Så er der cavalierne, jeg kan ikke kun give indavl som undskyldning for alle deres problemer, men det har ihf ikke hjulpet, og de er ganske indavlede især fra de etablerede gamle engelske kenneler, de ved jo også hvad de har med at gøre jeg undrer mig bare over at det så ikke har hjulpet på sundheden, og hvem er det lige der siger de ved hvad de har med at gøre, andre end dem selv, det jeg prøver at sige er: hvem er det der skal vurdere om opdrætterne ved hvad de har med at gøre?

 

Kan du ikke godt komme med nogle konkrete dokumenterede eksempler, du har nu i flere indlæg givet udtryk for den påstand (markeret med rødt), og du har sikkert ret, men vil du ikke godt indvie mig i de eksempler for jeg kan ikke selv lige komme på nogen.

[Shii]

jeg startede som tilhænger af indavl/linieavl (for mig er de to ens), det var dengang jeg var verdensmester og havde mit første kuld hvalpe.

Jo mere indsigt jeg så har fået, jo mere modstander er jeg blevet af indavl. Og jo dummere er jeg også blevet i forhold til min viden om avl, så jeg passer godt ind i dine kriterier for modstandere af indavl, jeg har både meget lort i mine linier og jeg ved intet om avl.

 

For flatcoated retriever der blev genopbygget efter verdenskrigene med meget få individer gik det umiddelbart godt. Typen, brugsegenskaberne og sundheden var umiddelbart under kontrol, men desværre så steg cancer tilfældene, og ifølge de gamle engelske matroner så var det netop den genopbygning med de få individer der var den største årsag, og det er efter min mening meget sandsynligt da der ikke er den samme stigning i de racer der kan sammenlignes med flatten som golden og labrador, og som ikke havde brug for samme genopbygning.

Så er der cavalierne, jeg kan ikke kun give indavl som undskyldning for alle deres problemer, men det har ihf ikke hjulpet, og de er ganske indavlede især fra de etablerede gamle engelske kenneler, de ved jo også hvad de har med at gøre jeg undrer mig bare over at det så ikke har hjulpet på sundheden, og hvem er det lige der siger de ved hvad de har med at gøre, andre end dem selv, det jeg prøver at sige er: hvem er det der skal vurdere om opdrætterne ved hvad de har med at gøre?

 

Kan du ikke godt komme med nogle konkrete dokumenterede eksempler, du har nu i flere indlæg givet udtryk for den påstand (markeret med rødt), og du har sikkert ret, men vil du ikke godt indvie mig i de eksempler for jeg kan ikke selv lige komme på nogen.

 

Jamen du har jo selv svaret på det? "Indavlede linier"... NO GO! Det er aldrig, i mine øjne godt at have "indavlede linier". Så snart du begynder at avle på tryds og tværs af en linie og parrer indavl på indavl, så har du mistet avlen.

 

Min holdning er: Fordi du laver indavl EN gang og så parrer ud igen har du ikke ødelagt avlen, eller hundene du får ud af dette. Hvis du gør det igen og igen og igen og igen, så er det klart der sker forringelse (Man kan sammenligne det lidt som når man tager en kopi. Hvis du tager en kopi, af en kopi osv. så bliver kvaliteten også super ringe til sidst).

 

Og fordi nogle engelske gamle kællinger indavler på syge dyr betyder det jo ikke at alt indavl er dårligt.

 

Indavl er ALDRIG godt når dyrene i forvejen er syge eller bærer på problemer. Og oplysning: Så er udavl HELLER ikke godt. Det kan godt ske du procent mæssigt får flere raske (bærer!) dyr, men lortet er der jo stadig. Derfor mener jeg: Hvis du ikke EN gang kan indavle dine dyr uden at dyrene bliver syge, så bør man ikke avle på dem.

 

"Problemet" opstår når vi har en avl, hvor der ikke er særligt mange dyr, og man "tvinges" til at lave mere indavl ind "godt er", eller man tvinges til at avle på dyr, man ved har risiko for at bærer noget skidt.

ELLER: Når man efter 10-20 år opdager at en hund har videregivet noget møg; Så er det altså bare flere 100 hunde (potentielt set) der ville skulle tilbages kaldes. Derfor er det bare super svært med hundeavl, og derfor er det så super vigtigt at det man avler på er tjekket i hovede og røv; Uanset om man indavler, udavler, linieavler, krydsavler eller hvad man gør.

[Shii]

Nu ved jeg godt at det ikke handler om hunde, men om den Europæiske Bison.

 

Men hvis du søger på den vil du finde ud af at denne race i 1919 faktisk var tæt på uddød... Der var kun 54 levende individer, heraf faktisk kun 12 som kunne bruges til avl.. I dag ca. 100 år efter er der ca. 4000, og de lever igen frit.

 

Men det er 4000 bison´er, som stammer fra 12 dyr.. Det kan altså lade sig gøre at opbygge en bestand/race ud fra få individer, uden at det hele ender i død og ødelæggelse.

 

Hvis vi snakker genopbygning/redning af en race vil der oftest være nogen som står for dette og koordinere parringerne, og sætter folk i kontakt med hinanden for at få det bedste resultat.

[brittagarly]

Jeg kender godt flere af de historier der er også nogle hvide okser eller hjorte ovre i skotland der også altid bliver trukket frem når indavlens glæder og lyksaligheder skal trækkes frem, men når der så bliver ridset lidt i lakken så er det jo ikke så eventyrligt som det gerne skulle lyde, og det gælder jo også den europæiske bison.

 

Jeg ved ikke om jeg har forstået dit indlæg rigtigt, men jeg har opfattet at du kun mener indavl er nødvendigt og acceptabelt når det er for at genopbygge en race, og så kan jeg godt strække mig til at være enig, ikke at det går godt, for det gør det i langt de fleste tilfælde ikke, men det er så nok ikke kun indavlens skyld.

[Shii]

Jeg kender godt flere af de historier der er også nogle hvide okser eller hjorte ovre i skotland der også altid bliver trukket frem når indavlens glæder og lyksaligheder skal trækkes frem, men når der så bliver ridset lidt i lakken så er det jo ikke så eventyrligt som det gerne skulle lyde, og det gælder jo også den europæiske bison.

 

Jeg ved ikke om jeg har forstået dit indlæg rigtigt, men jeg har opfattet at du kun mener indavl er nødvendigt og acceptabelt når det er for at genopbygge en race, og så kan jeg godt strække mig til at være enig, ikke at det går godt, for det gør det i langt de fleste tilfælde ikke, men det er så nok ikke kun indavlens skyld.

 

 

Jeg ville personligt aldrig selv benytte indavl "bare for indavlens skyld"... Hvis man engang imellem vil genopbygge noget, så kan man være nød til det. OG personligt kan jeg jo kun tale ud fra det jeg selv har opdrættet nemlig marsvin, og der brugte jeg både linieavl og direkte indavl. Men det resulterede da også i nogle ting, hvor jeg synes at det måske var lige ekstremt nok f.eks. ekstremt over typede marsvin, eller lidt for store øre, for min smag. Mit sværeste valg nogensinde var at kassere en hun, og sælge hende til kæl, efter to kuld, hvor jeg kunne konstatere at hun ikke egnede sig til at være mor-svin... Det var så lige 1100 kr ud af vinduet Men hun åd simpelthen ungerne, og i mine øjne er der to grunde til det kan ske; Enten er hun en elendig mor, eller også er ungerne svage. Begge dele er i mine øjne nok til aldrig at benytte hende i avl.

Men min marsvine avl var 100% eksperimenterende i de første mange år, der var to andre opdrættere i Danmark, og deres dyr synes jeg ikke om. Derfor hentede jeg en linie i tyskland, en i Sverige og en i England. De Engelske var for mørke og havde elendig type, tilgengæld holdte de farven og de havde fantastiske øre. De svenske var for lyse, men havde fantastiske typer. De tyske blev aldrig "lige mig". Mine bedste resultater kom ved at krydse den engelske linie med den venske, og tre generationer længere nede, tage min engelske han og parrer tilbage på sit barnebarn. Det kuld jeg fik ud af det fik racen godkendt i Danmark, og tilmed kom der en "fejlfarvet", som blev champion i en godkendt race (Eneste forskel er øjnfarven), den første champion nogensinde i den race (Og ja, han var en fejl jeg anede IKKE at nogen af linierne bar på dette, og jeg havde trods alt på dette tidspunkt 7 generationers kendskab, hvoraf ingen var rødøjet, så ja, ting kan bæres latent i mange generationer). Og det siger jo også netop om hvor farlig indavl er. 7 generationer og en overraskelse kom. (Den bedste af slagsen, han var mit mest vindende svin, og nok den smukkeste jeg nogensinde har ejet )

[Gæst 1stkholm]

Nej, det er ikke rigtigt. Hunde der ikke har defekter kan have skjulte defekter, være bærere, der kan ske fordoblinger el. overkrydsninger af DNA-materiale der kan danne nye defekter osv. så i bund og grund er det risikabelt at avle i linier/indavle. Det kan være godt, hvis der er visse ting man vil fremhæve, men man kan ikke gardere sig for om man også fremelsker andre uønskede ting.

 

En gen-defekt er en gen-defekt, om den så er recessiv eller fænotype.