Hop til indhold

Vores hund "humper" mig - måske fordi.... (langt)

Annette
 Share

Recommended Posts

Vores Golden på knap 9 mdr. er begyndt at humpe mig og bide sig fast i min arm. Noget han startede på d. 16. januar efter aldrig at havde gjort det. Han har bare været jordens nemmeste hund. Lidt om hvad der skete onsdag d. 16. januar.

Jeg havde gennem et stykke tid kigget omkring efter noget lydighedstræning. Vi har gået til hvalpemotivation og 4 x unghundetræning i DKK. De har så holdt en lang vinterpause, så jeg har kigget andetsteds. Fandt så et sted der både er rost herinde og hos en jeg mødte, der også har en Golden og har trænet der. De er dog stoppet.

Vi får muligheden for at deltage i en time, altså en prøvetime Det takker jeg selvfølgelig ja til og vi kører glade og frejdige af sted. Da vi ankommer til stedet får jeg Messi ud af bilen. Han er selvfølgelig meget utålmodig og "på dupperne" og vil hurtigst muligt over til de andre hunde.

Messi er stærk. Det er jeg ikke, så det ligner sikkert en "hat og blå briller" situation. Han har sele på, da vi er blevet anbefalet at det er bedst for en hund at gå i sele. Han har ALDRIG trukket. Det gør han så i denne situation af bar ivrighed for at komme hen til de andre hunde. For nu skal der sikkert leges. Han hører ikke en skid efter de kommandoer jeg giver til ham.

Træner på holdet (der også er adfærdsterapeut) kommer hen og byder velkommen og vi forsøger at gå ind i ridehuset (super godt sted til indendørs træning) med værdigheden i behold. Så spørger træneren om hvorfor jeg har givet min hund træksele på? Øh, det har jeg da heller ikke. Han plejer normalt ikke at trække, men nu er det lang tid siden han har været sammen med andre hunde, så han er jo lidt opkørt.

Må jeg lige låne ham....spørger hun. Så vil jeg vise dig hvordan du får din hund til ikke at trække. Øh, jo da. Hun ved vel hvad hun laver. Så tager hun snoren af ham og sætter den omkring hans hals, men hun råber (i mine ører) højt af Messi samtidig med at han bliver trukket hårdt (og jeg mener virkelig hårdt) ud til siden. Knægten bliver helt rundforvirret da vi ikke plejer at gøre sådan. Vi arbejder med positiv forstærkning herhjemme. Hun beder en hjælper om at hente et combihalsbånd han så får på (det er forøvrigt for lille, så det strammer rigtig meget. Når han ikke gør som hun siger får han stukket et par fingre i siden så han drejer rundt. Mens alt det her sker prøver jeg forgæves at fortælle at han altså ikke trækker når vi går tur og at han aldrig har gjort det.

Et kort øjeblik hopper han op af hende og så vælter hun ham rundt så han triller en baglæns koldbøtte. DER burde jeg havde grebet ind. Og jeg fortryder bitterligt den dag i dag at jeg ikke sagde stop. Men jeg troede jo at konen vidste hvad hun gjorde.

Efter endt time tager vi så hjem. Messi måtte bæres ind i bilen (han vejer 32, jeg vejer 48) og det er noget af en udfordring for mig. Men op kom han da. Da vi så er hjemme og inde i huset bliver han tilbudt sin aftensmad. Han spiser og alt virker tilsyneladende "normalt". Men da jeg senere sidder på gulvet og børster ham (som jeg gør hver aften) tænder han lige pludselig af. Han springer rundt på mig, humper og bider sig fast. Og han bliver ved og ved og ved og ved.........

Han har gjort det siden.

Kan det være pga. af den oplevelse han havde med træneren ude i ridehuset? Jeg er bare så ked af det på min hunds vegne. Eller er det bare helt tilfældigt at han begyndte af humpe mig lige netop den dag? Han er jo teenager og hormonerne raser sikkert hurtigt rundt i kroppen. Men som tidligere skrevet, han har aldrig gjort det før og gør det heller ikke på min mand og datter.

Jeg er rigtig bange for at han har mistet tilliden til mig og at de gode bånd der hele tiden har været til stede er brudt.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 73
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Gæst Venus222

Din hund var tydelig stresset, og det kan godt sidde i kroppen længe. Tror han har brugt humpning for at få afløb for det. Jeg er ikke adfærdsbehandler og jeg kender ikke din hund, så jeg ved ikke om den ene oplevelse kan have givet din hund traumer.

Jeg ville nok få tjekket hunden for smerter i hals/nakke-regionen, den behandling han har været udsat for kan ikke have været sund.

Desuden så havde jeg nok klaget med store bogstaver til det damemenneske, hvad sker der lige for den adfærd hun udviste?!

Redigeret af Venus222
stavefejl
Link til indlæg
Del på andre sites

Det kan sagtens være den oplevelse der sidder og trykker.

Brug nogen tid på hyggeaktivering og undlad at presse ham, han erjo i en følsom periode lige nu pga hormonrushet så bare tag det stille og roligt med ham, vær som du plejer det hjælper ham bedst.

Hvis han hopper på dig igen så afled ved at trille guffer hen ad gulvet så han bryder sin adfærd.

Vil du være rar at navngive træneren til skræk og advarsel?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er rigtig bange for at han har mistet tilliden til mig og at de gode bånd der hele tiden har været til stede er brudt.

Han har NATURLIGVIS ikke mistet tilliden til dig. Der skal meget, meget, MEGET mere til - og det ondsindede skal komme direkte fra dig. Så tænkt ikke mere på det.

Afled ham med legetøj og guffer, som Irene foreslog, gå gode lange ture, hvor I undervejs laver lidt smålydighed eller tricks, og når du kommer hjem, så ruller du en stor våd berlinger sammen og slår dig selv oven i hovedet med. For oplevelsen er et skoleeksempel på, at man ALDRIG skal overlade sin hund til folk, man ikke kender. Og selvom man kender dem, er første betingelse, at de kan lide ens hund. Rigtig lide. Ellers bliver de nemt fristede til at være lidt hårde, hvis deres idéer ikke lige virker.

Nå, jeg har selv været ny hundeejer engang, så jeg skal ikke hærge dig mere, og du var jo også ganske uforberedt og chokeret, da det skete. Og det vigtigste er, at du aldrig i evighed gentager det stunt. Husk også, at oplevelsen var langt hårdere for dig end for din hund. Hunde er heldigvis meget mere tolerante over for underlige hændelser end vi andre er.

Men jeg synes også, at du skulle fortælle i det mindste HVOR denne mærkværdige træning fandt sted, så andre kan advares i god tid.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er tydeligt at det er den episode der har "triggeret" det i mine øjne.. Men jeg tror ikke "kun" det er det... For selve hans opførsel da du stiger ud af bilen tyder på en stresset hund.

Mit råd ville være at få ham tjekket for smerter.. Hvorfor kunne han ikke gå? Det lyder voldsomt? Hvad sagde træneren til det? Det må hun da vide ikke er normalt?

Derudover ville jeg træne lidt møde med andre hunde, og roligheden omkring dette.

Og så synes jeg at du skal tage "ved lære". Aldrig lad nogle overskride din hunds grænser, uanset hvor svært du føler det er at sige fra, så ER det digd er skal beskytte ham. Jeg har selv oplevet det og ved hvor svært og ubehagelig en situation det er at stå i. Men det bliver vi NØD til.

(Og så ville jeg aldrig tage sele på hunden til træning, uanset om hunden trækker eller ej :oops:)

Og jeg stemmer i koret om at der skal navn på, hvis det er en som der er anbefalet meget, så mener jeg det er endnu vigtigere at sådanne oplevelser kommer ud fremfor at blive tiet ihjel.

Link til indlæg
Del på andre sites

har han før vist sin kærlighed til dig ved fks at slikke dig ? jeg spørger fordi min ene hanhund aldrig rigtig har lært at slikke , så når han vil vise sin kærlighed tager han min arm eller hånd helt blidt i munden - dog uden at humpe. Jeg ville nok forsøge at afbryde hans humpen , ved at sige NEJ og så ignorere ham

Link til indlæg
Del på andre sites

Har slået mig i hovedet med en våd avis. Godt nok ikke Berlingeren men.....

Shii....han kunne godt gå hen til bilen. Men han ville ikke gå op af rampen til bilen. Han var helt betuttet og sad med slunkne ører. Selv om jeg lokkede det bedste jeg kunne, så ville han ikke. Så jeg løftede ham op. Han er dog siden gået op i bilen. Han er til tider lidt trodsig.

Jeg opfører mig som jeg plejer overfor ham (syntes jeg selv) og han bliver ikke presset. Jeg er hjemme hos ham (dagplejer) og når børnene sover er tiden hans. Vi starter i haven med lidt leg og så indkald. Eller jeg forsøger at gemme mig og så kalde, men han følger tit og ofte med. Lidt freesbee til afbrænding af krudtet og så bagefter "gå pænt" øvelser.

Jo, han slikker. Det er ofte storvaske, så jeg er slet ikke i tvivl om hans hengivenhed. Jeg har bare tænkt og tænkt om det kan være den oplevelse der har udløst hans humperi. Og nej, jeg ser det ikke som dominans, men måske mere som usikkerhed. Han bliver afledt, bliver ikke skældt ud for det. Vi bruger ikke skæld ud. Vi kan godt bruge et brysk nej, når han graver i haven. Lige som når han finder en lækker bidsken på turen han ikke må æde. Men godt at vende det med andr. Tak.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg melder mig i koret: frem med navnet!

Så sent som igår til hundetræning snakkede vi om det med at være ny hundefører. Bella er nu 2 år, og jeg har efterhånden lært at sige meget klart og tydeligt fra på metoder der ikke passer mig eller hunden. Og jeg har lært at sortere i de råd jeg får. Men det har taget 2 år!!

Du skal ikke slå dig selv oven i hovedet over at du ikke fik sagt fra. Sådan er det, og nu ved du hvad du skal gøre i fremtiden. Det tager tid at lære sig selv og sin hund ordentligt at kende.

Jeg synes du skal forhøre dig i nærområdet om der er nogen der har en ridehal du må låne et kvarter en dag. Fyld lommerne med pølser og frikadeller, ind i hallen og så MAX hygge! Gør ham klart at en ridehal er et super dejligt sted at være, og at der ikke sker ham ondt.

Hans stress-humping ville jeg stoppe ved blidt at fjerne og aflede ham. Jeg ville nok også bruge baldrian eller bachs i et par uger de at være sikker på at han får ro i kroppen igen efter den grimme oplevelse.

Og så :bighug: til jer!

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige først ville jeg ikke sidde ned for at børste ham, når han kan finde på at humpe.Det kunne jo fortsætte på barnet.

Synes godt nok den træner er lidt til en side, jeg har ihverfald aldrig mødt en sådan ,og så den 1 ste gang man kommer med en unghund ala teenager, der lige skal vurderer, hvad der foregår.

Du skal ikke gå og fokusere på denne uheldige oplevelse for jer begge, glem det og tag ved lære,mht at sige NEJ NEJ, stop det.Du kunne ikke vide, hvad hun havde gang i, og hun har set en stor hund, der fuldstændig tog alt styring fra dig og var noget udenfor kontrol. Så nu skulle den lige sættes på plads.

Ikke en undskyldning, de fleste trænerer ville nok mene, at du lige skulle få vovsen stille og rolig i ro, ved at stå lidt, så han kunne se hvad dette sted var for noget og hvad der skulle foregå.

Men der findes nok bedre steder for jer i omegnen.

I øvrigt har jeg da selv indimellem brugt sele til disse teenagerer også til træning.Uden problemer, faktisk kom næsten alle de mindre hunde i sele.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for alle Jeres tilbagemeldinger. Med hensyn til hvem/hvor det er. Uuuuh, det er svært.

Men jeg tænker at det så skal foregå over pb. Jeg har ikke lyst til at hænge nogen ud offentligt. Det kan jo "bare" være at det er mig der er nærtagende (not).

Så jeg vil prøve at sende pb'er til Jer der har spurgt og hvis andre er intereseret må I sende en pb til mig. Men.....vær tålmodige. Jeg er ikke så kompetent sådan

rent computer mæssigt :stupid:, så skal lige luuuuure om jeg kan hitte ud af det. :oops:

Jeg kan godt forstå du synes det er urart at fortælle hvem det er, MEN det er noget møg hvis det er en som henvises til herinde og man bare kan advare, men ikke skrive hvorfor, så vil du ikke nok?

Vi advarer jo kækt mod hundepensioner og dyrlæger og den beskrivelse du har af "træningen" bør der absolut advares imod!

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Annette

Nu ved jeg jo du skulle starte DKK træning men husker ikke hvornår.... vil bare sige at er der tale om træning inden for DKK (eller anden klub) så skulle du måske henvende dig og fortælle om din oplevelse. Når en kursist kommer hjem med en så voldsom oplevelse bør det give anledning til at se på hvordan træningen det pågældende sted foregår.

Link til indlæg
Del på andre sites

ØV for en træls oplevelse. JEg tænker Han måske har slået sig og derfor reagerede ved børstning senere..sammen med stress over oplevelsen.

Jegsynes det fint træneren ikke bliver hængt ud offentligt, men jeg synes du skal klage til træneren og evt til klubben, hvis det er en sådan!

Jeg synes ikke, det er at hænge vedkommende ud. Spørgsmålet er i mine øjne mere om man skal være solidarisk med andre hundeejere som kunne komme i samme situation. Selv ville jeg blive meget ærgerlig over at fortælle herinde at nu havde jeg meldt mig til træning det pågældende sted og ingen reagerede ved at advare mig.

Vi advarer gerne mod hundepensioner og dyrlæger samt brokker os over navngivne klubber og private instruktører, når vi synes der er grund til dette, hvorfor så ikke her :vedikke: Den behandling Messi fik bør give en sur smiley.

Det drejer sig om en person der anbefales herinde og vedkommende er også adfærdsterapeut, hvilket jeg synes gør det hele værre

Jeg kender til to træningspladser/adfærdsterapeuter på Slagelseegnen, så om ikke andet så for at rense disse to for mistanke, hvis det ikke er nogen af dem.

Jeg ville selv være meget ked af at have træningsplads på den egn og nu kunne mistænkes for at bruge Cesar Millan metoder

Link til indlæg
Del på andre sites

Puh, ha. Altså, der var jo andre til stede også og der blev trænet i ro og orden der. Vi skulle på et tidspunkt op på en skamle (eller hunden skulle).

Jeg gør som jeg plejer og viser ham godbiden. Det er det jeg har lært. Får at vide at en hund på hans alder skal ikke lokkes, den skal bare gøre det.

Og herhjemme har han gjort det siden han var 10 uger, så han kan skam godt.

Det jeg i grunden var interesseret i at vide var, om det kan være denne episode der har udløst hans humperi. Ved jo godt at det kunne være kommet alligeval

da han jo er i hormonel forandring. Var jo bare bekymret omkring at jeg måske havde skadet ham ved at overlade ham til en anden.

Om der er en tråd med direkte anbefaling herinde af pågældende træningssted, ved jeg ikke. Men et par stykker (husker ikke hvem) skrev for lang tid siden, at

hvis jeg trænede det pågældende sted var jeg/vi i gode hænder.

Jeg er ikke ude på at stille pågældende træner i dårligt lys. Det ligger mig så fjernt. Men jeg er bare blevet totalt overrasket over at træning kunne foregå sådan.

Især set i lyset af at træner ikke kendte hunden. Men her kommer det så.

Undskyld, hvis jeg så træder nogen over tæerne. Hundetræning på Vestsjælland

Slutteligt bad træner mig faktisk gå hjem og overveje om det var en træningsmetode for os. Hmmm. Var det vist ikke.

  • Like 2

Du får karma for at turde fortælle hvor det var :5up:

Jeg synes det var fint af træneren at bede dig gå hjem og overveje om det var der du ville træne.

Det er trænerens handlinger som stiller hende i et dårligt lys, det er ikke dig, du har bare videregivet din oplevelse.

Humperiet kan sagtens være udløseren, Messi er jo ikke vant til den håndtering, men jeg tror absolut ikke at han oplever du har svigtet ham eller at der er sket uoprettelige skader i jeres relation.

Glem det og træn videre som du plejer :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak. Vil jeg også gøre. Vi startede i søndags i DKK igen. Måske jeg er kritisk. Syntes det er en tynd kop te, men metoderne elsker jeg.

DKK kører med store hold, set i mine øjne. Men træneren er rar, kan lide sit job og gør det med hjertet. Så jeg suger bare til mig alt jeg kan.

Og så fortsætter vi herhjemme som vi hele tiden har gjort. Rom blev jo ikke bygget på en dag.

Vores/mit mål er at ende ud med en hund der kan begå sig i vores verden, men også at jeg lærer hvordan jeg gør hans liv spændende,

så han ikke får et kedeligt hundeliv. Tænk hvis han skulle gå og kede sig de næste (forhåbentlig) 10-12 år hos os. Det ville ikke være til at

bære. Men som tidligere skrevet er jeg ikke interesseret i at snavse hende til. Blot fortælle om vores lidt kejtede oplevelse.

Det er trods alt hendes levevej og det skal jeg jo ikke gå hen og ødelægge. Det kan også bare havde været en dum dag, måske. Ved ikke.

Link til indlæg
Del på andre sites

Puh, ha. Altså, der var jo andre til stede også og der blev trænet i ro og orden der. Vi skulle på et tidspunkt op på en skamle (eller hunden skulle).

Jeg gør som jeg plejer og viser ham godbiden. Det er det jeg har lært. Får at vide at en hund på hans alder skal ikke lokkes, den skal bare gøre det.

Jeg troede egentlig, at det sidste vers i den sang (hunden skal gøre det, fordi jeg siger det!) forlængst var afsunget - og affærdiget som hårdhændet og småstupid træning?

Var jo bare bekymret omkring at jeg måske havde skadet ham ved at overlade ham til en anden.

Så sarte er normale hunde altså slet ikke. Disse tanker er alt for indviklede for en hundehjerne. Der skal langt mere til. Så forhåbentlig er du kommet helt væk fra den idé. :vinken:

Undskyld, hvis jeg så træder nogen over tæerne. Hundetræning på Vestsjælland

Skråt op med, om du træder nogen over tæerne. Det var DIN oplevelse og DU har al mulig ret til at fortælle om den, samt om hvor den foregik.

Link til indlæg
Del på andre sites

Undskyld, hvis jeg så træder nogen over tæerne. Hundetræning på Vestsjælland

Var instruktøren den pågældende dag den samme som er indehaver af "hundekurven"?

Jeg er mildest talt overrasket, meget overrasket!

Vores samarbejde og venskab sluttede desværre i takt med at firmaet blev grundlagt, men jeg kan slet ikke få det til at passe at det er samme menneske der beskrives i denne tråd som jeg kendte nogle år tilbage. Så enten er oplevelsen og deraf beskrivelsen ikke 100% i overensstemmelse med hændelsesforløben, eller der er sket en drastisk forandring af værdier og træningstankegang, eller der er tale om en hjælpetræner/ansat og ikke "hundekurvens" indehaver...... ja jeg er egentlig både forvirret og lidt rystet :genert:

Det er jeg også! Kan slet ikke få det til at stemme! :shock:

Er det ikke lige kækt nok at antyde at TS digter?

Link til indlæg
Del på andre sites

Næh. Tænkte jeg nok. Men jeg så og hørte ihvertfald det hele.

Jeg har ikke turdet spørge herinde før nu. Det er jo et stykke tid siden vi var derude. Og jeg ved fra marsvineverdenen at der hurtigt kan opstå misk mask når

vi forskellige mennesker oplever forskellige ting. Men jeg syntes alligevel nu at jeg var nødt til at rådføre mig med andre mere kyndige hundeejere end mig selv.

Det er vores første hund og alt er jo nyt. Al udvikling hos Messi vil jo være nyt. Noget vi vil opleve for første gang.

Det har fyldt rigtig meget i vores familie den her famøse onsdag aften. Vi er jo bare en almindelig familie der ønsker den bedste træning for vores hund.

Metoderne skal jo gerne bygge på samarbejde, syntes jeg. Er bare så uendelig trist over det, hvis jeg sætter træningsstedet i et dårligt lys. Det der er skidt for

nogle kan jo godt være godt for andre.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...