Havde i sagt noget?

[Gæst andrea]

I går var jeg ved en veninde til film/hygge, hun har en westie på syv år. Vi sad ude i køkkenet og han begynder at gø ude i haven, min veninde åbner døren og råber på ham, og da han så ikke komme går hun ud og får efter lidt tid jaget ham ind. Da han er kommet ind, får hun ham ind i stuen og siger HÅRDT til ham: 'gå hen og læg dig!', hvilket han efter min opfattelse aldrig har lært, så han står og ved ikke rigtigt hvad han skal gøre. Hun tvinger ham over til kurven, står over ham og siger 'Ka' du SÅ lægge dig?!' meget hårdt og vredt, det gør hun gentagne gange, og den stakkels hund ved ikke hvad han skal gøre, så hun placerer en fod på ryggen af ham og forsøger at tvinge ham ned. Han lægger sig så ned, og hun siger at han skal blive liggende. Så går hun ud i køkkenet igen. Efter et par min kommer han tøffende ud til os, tydeligt skræmt og hun siger 'GÅ UD!! Jeg gider ikke at kigge på dig!

 

Jeg vil tro at hun blev irriteret over at han ikke kom ude fra haven, men den reaktion blev jeg godt nok overrasket over, da hun normalt virker meget kærlig over for ham. Ville i have kunnet holde mund, eller ville i have sagt noget til hende?

[Trinek]

Jeg havde nævnt det. Havde nok os prøvet at forklare hende hvad hun gør galt. Hun virker uvidende

[Gæst andrea]

Jaaa, jeg var nok bare lidt bange for at hun skulle blive vrissen hvis jeg 'rettede' på hende...:hmm:

[Trinek]

Det kan jeg godt forstå og det er os vildt svært. Men man kunne os håbe på at hun havde fornuft nok til at forstå, at det ville svare til at få skæld ud over at man havde havde gjort det man bad om. Men det er vildt svært. Især hvis det er en veninde.:blink:

[Gæst andrea]

Tror i, at man ville have kunnet sagt noget til hende uden at det kom til at lyde 'komanderende'? Bare for en anden gangs skyld...

[Gæst andrea]

Ja, det er nemlig svært...

[Potemis]

Hvordan plejer hun at være overfor hunden?

Jeg ville afgjort have kigget alvorligt på hende og spurgt om der er noget galt siden hun reagerer så kraftigt på hunden. Og alt efter udfaldet, enten give hende en alvorlig opsang omkring hvordan den slags "overfald" kan udløse en uønsket adfærd hos en lille hund, eller tage en god lille snak om det samme, men på en anden måde.

Men ja, jeg havde sagt noget.

[AnjaCS]

Jeg havde nok forsøgt at sige det på en pæn/sjov/afslappet måde.

 

var det f.eks min bedste veninde (som klart aldrig ville gøre sådan mod sine hunde), ville jeg spørge om det egentlig plejede at virke, og om den normalt dækkede når hun gjorde sådan? Og så forvente et nej, og give hende nogle råd om hvordan den kan lærer kommandoen at kende, og forklare at den jo ikke taler særlig godt dansk, så den skal lære betydningen af de enkelte ord, før den kan adlyde..

[Gæst andrea]

Hvordan plejer hun at være overfor hunden?

Hun plejer at være meget kærlig over for ham, jeg aner ikke hvad det var der udløste dén reaktion...

[Ninjamor]

Hun plejer at være meget kærlig over for ham, jeg aner ikke hvad det var der udløste dén reaktion...

 

Der kan du tage den fra, spørge hende hvad der var i vejen den dag siden hun der plejer at være så kærlig bla bla bla...

 

Og ja, jeg havde sagt noget og jeg er ikke sikker på jeg i situationen ville have været pædagogisk over den fod på ryggen og en skræmt hund. Det er som regel ikke det bedste tidspunkt at give kritik i selve situationen, men der skal også tænkes på den lille hund og i første omgang ville jeg være dens advokat, så måtte vi se om venskabet kunne holde til det. Kunne det ikke det ville det være rigtig ærgerligt, men omvendt, jeg vil gerne kunne sove om natten for min samvittighed.

[Nollike]

Jeg ville klart have sagt noget. Måske ikke lige i situationen (jeg arbejder på at trække vejret og få formuleret noget som er lidt mere velovervejet i den slags situationer), men efterfølgene ville jeg tage det op. Det kan man godt. Man kan sige alt bare man siger det ordentligt, så tag en snak med din veninde.

[Therese]

Jeg var nok først blevet så forbløffet, at jeg ikke ville få sagt noget. Hvis hun ellers plejer at være sød og kærlig overfor hunden, ville jeg nok blive ret paf over den voldsomme reaktion. Men som andre skriver, ville jeg nok også gå ud fra, at der må have været et eller andet i vejen - hun må næsten have været rigtig presset på en eller anden måde, ellers ville hun vel ikke reagere som hun gjorde :hmm: Så jeg ville nok bruge bekymring som udgangspunkt og så ikke hæfte mig så meget ved, at hun gjorde noget dumt. Det gør vi alle sammen og hunden tilgiver hende sgu nok, så jeg ville bare spørge hende om hvad søren der er galt.

[Gæst andrea]

Hun virkede ellers meget glad som sædvanligt, men som Trinek også skriver, er det nok uvidenhed. Bør jeg sige noget, eller holde min mund?

[Therese]

Tja, hvis det reelt er uvidenhed, så ville jeg da også sige noget. Men så ville det sikkert ikke være kommet ud på samme måde, som hvis jeg spurgte fordi jeg var bekymret. Men det er nok også fordi jeg synes at uvidenhed er én ting - vi kan alle sammen gøre et eller andet, fordi vi bare ikke ved bedre. Men noget andet er at være alt, alt for hård ved hunden. Jeg ville i hvert fald have personligt have det bedre med situationen, hvis hun gjorde sådan, fordi der var et eller andet problem og hunden var dråben, der fik bægeret til at flyde over lige i den situation end hvis hun vælger at gøre sådan med fuldt overlæg. Det ville jeg synes var rigtig grænseoverskridende på en eller anden måde.

 

Hvis hun ellers ikke plejer at gøre sådan noget, så havde jeg nok spurgt hende hvor hun havde fået den ide fra og hvorfor hun mente det ville hjælpe. Og så ville jeg diske op med alle de argumenter jeg kunne for at få hende overbevist om, at det ikke var vejen frem.

[Shii]

Jeg havde nok forsøgt at sige det på en pæn/sjov/afslappet måde.

 

var det f.eks min bedste veninde (som klart aldrig ville gøre sådan mod sine hunde), ville jeg spørge om det egentlig plejede at virke, og om den normalt dækkede når hun gjorde sådan? Og så forvente et nej, og give hende nogle råd om hvordan den kan lærer kommandoen at kende, og forklare at den jo ikke taler særlig godt dansk, så den skal lære betydningen af de enkelte ord, før den kan adlyde..

 

Jeg havde gjort det samme... Sjovt kommenteret "Det virker vidst til han ikke helt ved hvad han skal, hva?" eller noget i den dur...

 

Så helt enig.. Jeg havde kommenteret, men "sjov", så jeg ikke ville risikere at ødelægge et venskab over en måske "dårlig dag reaktion".

[Ninjamor]

Hun virkede ellers meget glad som sædvanligt, men som Trinek også skriver, er det nok uvidenhed. Bør jeg sige noget, eller holde min mund?

 

Ville du havde sagt noget hvis en på gaden gjorde sådan ved sin hund?

[anne-lise hansen]

Hun plejer at være meget kærlig over for ham, jeg aner ikke hvad det var der udløste dén reaktion...

Jeg ville nok prøve at finde ud af hvad der udløste " anfaldet " og spørge om hun har problemer med kæresten , på jobbet el. som man godt kan tale med en god veninde om , bagefter ville jeg have talt med hende om hvad jeg ville have gjort i situationen med hunden , men uden at bebrejde - så jeg ikke risikerede at hun " lukkede af " og ikke hørte hvad jeg sagde.

[Louisen]

Hun virkede ellers meget glad som sædvanligt, men som Trinek også skriver, er det nok uvidenhed. Bør jeg sige noget, eller holde min mund?

 

Hvis du var blevet gal og vred over, at nogen behandlede din egen hund sådan, så synes jeg også at du har et ansvar over for denne her hund, selvom det ikke er din.

 

Jeg ved godt, at det er svært, fordi det er din veninde, men alle mennesker er nødt til at have nogen principper som de lever efter, for at kunne eksistere med god samvittighed. Personligt har jeg et princip som hedder, at folk der handler ilde over for dyr, overlagt eller ej, får at vide at det ikke er okay. Hvordan budskabet serveres varierer meget alt efter personen, men jeg er nødt til at sige noget, for at kunne se mig selv i spejlet.

Men folk har forskellige grænser, så du må tænke lidt over, hvad din egen er.

 

Så længe du ikke siger noget, kan det jo godt ske at hun gør det igen, fordi hun ikke ved bedre. Og jo længere tid der går, hvor du ikke kommenterer det, jo sværere bliver det for dig, fordi hun jo så kan kritisere dig. "Hvorfor sagde du ikke noget sidste gang, bla bla".

 

 

Du ved selv, hvad hun kan tåle ift. formuleringer. De veninder jeg har, kan godt tåle at jeg er lidt grov og f.eks. siger noget med: "At STÅ oven på sin hund for at lære den en ny kommando... Den var ny. Er det en Cesar Milan metode?" eller sådan noget. Men okay, mine veninder ville aldrig gøre sådan noget over for deres hund, med mindre de var i krise, så jeg ville nok i virkeligheden lægge ud med at tage deres temperatur og spørge, hvornår de sidst har menstrueret (og gå i læge-mode ... Jeg har en meget aktiv, indre "Farmor" som pylrer alle omkring mig imod min vilje).

[bernerazuro]

Havde helt klart reageret, da foden kom frem, det er jeg ikke i tvivl om... "Med et "Hvad er det dog du gør?!" Eventuelt et par spidse bemærkninger til, inden jeg fik hanke i mig selv og sagt "Jeg skal lige tælle til ti, så kan vi snakke om det".

 

I mellemtiden kunne vi meget vel finde et andet emne frem, indtil jeg lige havde fået sænket pulsen, tænkt og føle at jeg var parat til debatten (for at pulsen så kunne komme op igen for fuld drøn Og det vil den, da jeg 1. hader konflikter og derfor bliver nervøs 2. få adrenalin-kick i form af øget puls og ryster, når jeg diskuterer hårde metoder - fx Cesar Millan - koger simpelthen over )

[Gæst]

Jeg havde nok lige haft brug for at køle lidt ned ovenpå at have set sådan noget, men jeg havde med garanti sagt noget til hende.

Hvis det skyldes pres udefra skal det jo ikke gå ud over hunden, og hvis det skyldes uvidenhed så burde hun være klar til at tage imod fif fra en hun kender.

Derefter ville jeg nok snakke hele situationen igennem med hende, for hun burde vel kunne se at hunden ikke forstår hvorfor hun pludselig er sur på den (da den ikke lægger sig) og snakke med hende om hvordan hun eventuelt kan lære hunden komandoen ''hen og læg dig''/i kurven/hvad end man vil sige, for at hun ikke skal blive unødvendigt sur på sin hund