Hop til indhold

Renlighed


Gæst mikkello29
 Share

Recommended Posts

Gæst mikkello29

Hej,

 

Jeg har ny herinde, men faldt over dette forum, og tænkte nogle måske kunne hjælpe.

Min søster og jeg fik i august sidste ord en hun cocker spaniel som delehund (vi bor i samme ejendom).

Efter ca. 7 mdr., var hun renlig og det gik fint i 1,5-2mdr. Derefter gik det lidt skidt. Når hun er alene hjemme hos min søster bider hun i paneler eller tag fat i alt hvad hun kan komme i nærheden af, hvis min søster ikke lige har fjernet det.

Samtidig kunne der være tilfælde hvor hun pludselig havde tisset i vores sofaer eller sin kurv.

Vi har fra starten sørget for at hun har masser af legetøj begge steder (vi fik at vide af opdrætteren at det var en god ide så hun ikke bed i ledninger eller lign. Hun har så heller ikke bidt i ledninger).

Vi var hos dyrlægen som sagde det nok var et dominans problem. Efter af have talt med dyrlægen, gik det op for os, at vi har været for søde ved hende. Vi har været konsekvente i forhold til opdragelse, men vi har ladet hende være i sofaerne, sove i sengene og min søster og vores forældre har de første mange måneder siddet med hunden på skødet. Dyrlægen mente derfor det kunne være grunden til hendes adfærd, da hun mener det er hendes måde at vise på at hun styrer. Dyrlægen sagde derfor vi skulle lave om på tingene, så hun ikke er i sofaerne eller sengene, og vi kunne leger og kæler med hende på gulvet.

Vi har nu i 2,5 mdr. gjort som dyrlægen sagde, men har stadig problemer. I fredags (d. 2/8), gik jeg tur med hende om morgenen inden jeg skulle på job. Her gjorde hun alt hvad hun skulle. Da min søster så hentede hende 3 timer senere oppe hos mig, havde hun tisset lidt på gulvet, hvilket undre mig, da hun jo kun har været alene i 3 timer. Det skal dog siges, at det jo ikke er hver gang hun er alene hjemme, at hun tisser eller tager fat i ting som ikke er fjernet.

Dyrlægen nævnte dog, at hun ikke mener, at det at hunden er delehund burde være et problem, da hun kender masser der har delehund uden problemer. Har også selv mødt folk i området som har delehund uden problemer.

Derfor tænker jeg om nogle herinde her prøvet noget lign., og har nogle råd til hvad man kan gøre, for det er lidt irriterende, at vi hver gang vi går fra hende, skal dække vores sofaer til og fjerne hendes kurv, så hun ikke en dag har tisset i den.

 

Tusind tak for jeres hjælp.

 

Mvh.

 

Mikkel

Link til indlæg
Del på andre sites

Skriver fra telefonen, så det virker måske lidt kontant.

 

For det første skal i finde en ny dyrlæge. Ham i har er en idiot! Det har INTET med dominans at gøre! Jeres hund er derimod ked af at være alene hjemme, og de problemer opstår som regel når hunden er over hvalpestadiet og ikke længere sover så meget, men tilgengæld har krudt i røven.

 

Som sagt er jeg på fra mobilen, men i skal starte jeres alene-hjemme træning forfra. Hvis du søger på emnet i søgefeltet, vil der komme rigtig mange tråde med det emne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Problemet har under alle omstændigheder intet med dominans at gøre, mit bud vil være usikkerhed kombineretmed hormoner, har hunden været i løbetid?

hvad laver i med hunden og hvor tit? Hvor meget er den alene og hvor er den når den er alene? Hvor sover hunden?

Link til indlæg
Del på andre sites

Er den dyrlæge født i det 20. århundrede? :hmm: Hun burde da vist overveje pension.

I har fået et forfærdeligt dårligt råd, næsten det værst mulige, og det har uden tvivl gjort problemet værre for jeres hund.

 

Den mest almindelige årsag til at hunde ødelægger eller er urenlige, når de er alene hjemme, er seperationsangst. Dvs. hunden er ikke "dominant", den er bange - stort set lige det modsatte.

Udfra hvad du fortæller, vil jeg også mene at det er tilfældet for jeres hund.

 

Jeg er rent ud sagt chokeret over at en dyrlæge kan finde på at lange den slags forældet misinformation over disken :evil: Desværre er man først for nylig begyndt at undervise i adfærdsbehandling på dyrlægestudiet. Ældre dyrlæger fyrer bare det af, de tilfældigvis selv tror på, og ikke alle ulejliger sig med at få opdateret deres viden.

 

Det I bør gøre er først og fremmest at skifte dyrlæge. Derefter må I i gang med at bygge jeres hunds selvtillid op, og træne alene hjemme.

Jeg vil anbefale at I begynder til lydighedstræning i en klub, der bruger operant indlæring, også kaldet "positive metoder". Her vil I få en masse gode redskaber som I kan bruge i hverdagen med hunden.

 

Mht. alene hjemme træningen, er der en masse tråde om emnet her på forum. I får sikkert også input fra andre brugere, der selv har arbejdet med problemet.

 

Held og lykke! Håber for en ny og bedre start for jer og jeres hund :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Din dyrlæge er helt galt på den. Desværre er de ofte langt fra godt inde i hundeadfærd. Det hun beskriver, er det der for længst er forkastet som misforstået tolkning af for os irriterende adfærd. Dette er ikke dominans, men utryghed ved at være alene. Altså stressrelateret.

Hunde tager ikke magten og da slet ikke denne, for den ønsker jo nærhed og ingen hunde er jo født til rigtig alenetilværelse.

Måske er netop jeres en med blid og blødt temperament og lidt uselvstændig.

Mit bedste råd er at lave en aftale med meget struktureret hverdag, så den ikke bliver forvirret og stort set altid ved, hvad der skal ske.

Jeg forventer , at I stort set laver noget træning og at hunden er i ro, altså afslappet efter en god tur, når I forlader den.

Jeg har haft en del cockere i mit liv og har 4 stk nu, og ingen har fået dominansadfærd over at fise den af i sofaer og senge.

Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen til :-)

 

Først og fremmest: Dyrlæger bliver ikke uddannet i adfærd, så medmindre de har en overbygning i dette emne bør de ikke rådgive om hundeadfærd.

 

Din dyrlæge viser på fornemmeste facon, at hun ikke har en tidsvarende adfærdsuddannelse!

Hvad er det mon, dyrlægen mener jeres hund vil styre?

 

Indenfor moderne etologi bruger man ikke begrebet dominans noget videre længere, simpelthen fordi det er totalt misvisende. Taler vi endelig dominans taler vi om en relation indad i "flokken" med adfærd som vises når flokken er sammen. At tisse og destruere når en hund er alene kan aldrig være et tegn på dominans, det er en øjebliks situation hvor hunden udtrykker det den føler, sikkert utryghed ved at blive efterladt.

 

At bortvise hunde fra møblerne og skødet kunne, sammen med andre vigtigere tiltag, gavne, hvis en hund er totalt umedgørlig og ikke vil have at man "håndterer" den og er aggressivt afvisende, hvilket tidligere kaldtes "dominansaggressiv", men udover disse meget få tilfælde, giver hygge i sofa og seng kun tryghed og nærhed som kan anvendes positivt i relationen.

 

Delehunde kan være en stor gave til os mennesker, men I skal måske lige tjekke, at jeres hund oplever det som trygt.

Hvis der er en fastlagt rutine og tidsskema er der større sandsynlighed for, at det forløber uden uheld end hvis deleriet ikke er struktureret, specielt med så ung en hund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen til - jeg tror i højgrad at det har noget at gøre med at jeres hund ikke har et fast sted at bo , den er bange for at være alene og skal samtidig forholde sig til at blive flyttet med jævne mellemrum , det er simpelthen synd ! Jeres hund kan ikke forholde sig til så mange indtryk / skift ! I skal finde ud af hos hvem af jer hunden skal bo fast og så starte forfra med alenehjemmetræning og renlighed , en hund er ikke en ting man bare kan flytte rundt efter forgodtbefindende.

Redigeret af anne-lise hansen
stavefejl
Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst mikkello29

Tak for alle jeres svar :-). Er sku lidt rystet over at dyrlægen har sagt dette, men kan da bedre forstå det ikke virker så, når det nu ikke er det der er problemet.

Vi trænede alene hjemme træning på den måde at vi først gik fra hende ud i entreen og lukkede døren til stuen, max 10 sek, derefter blev det længere går længere tid. Efter entreen ud i opgangen og sidde osv. Vi har altid tv eller radio tændt, så hun har lidt selskab. Vi har hende jo som sagt på skift, men sørger for at gå på nogenlunde samme tidspunkter morgen, eftermiddag og aften, så hun får en fast rutine. Vi går med hende ca 15 min om morgen, 1-1,5 Time om eftermiddagen og min 15 min om aftenen (oftest en del mere hvis vi er i løbegården om aftenen.

Inden vi fik hende, undersøgte vi dette med delehund, og læste og hørte fra en del, at det kunne man godt. Så vi regnede med det godt kunne gå. Hvis det ikke kan fungere for hende, så må vi jo kigge på det. Problemet er netop, at hverken min søster eller jeg har tid til en hund på fuld tid. Derfor valgte vi denne løsning.

Jeg kan samtidig oplyse, at vi har været til hundetræning med hende, og hun er lige været i første løbetid.

 

Mvh.

 

 

Mikkel

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst mikkello29

Glemte også at skrive, at vi giver hende nogle godbidder når vi går, så hun ikke står og kigger på at vi går.

Ang. Tiden hun er alene, så er det hos mig ca 7-7,5 time da jeg jo er på job. Hos min søster er det ofte lidt mindre da hun er studerende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Stadig på fra mobilen:genert:

 

I kan prøve flere ting, som andre nok vil beskrive grundigt. Men jeg synes i skal lade hunden have base hos sin søster indtil der ikke er problemer hos hende, og så langsomt træne hunden op til at være alene hos dig.

 

Med en hund i den alder, ville jeg give zylkene (kapsler) eller anxicalm (olie) mens træningen står på. Prøv om det fungerer at hunden har mere eller mindre plads end den har nu. Hvis den kun har et rum, bør det være et rum hvor den er glad og tryg. Radioen bruger vi også - fortsæt med det. Køb evt. en cd med klassisk musik og brug den. Og så ville jeg starte med at give hunden en frossen kong eller et frossent marvben når i går fra den - noget som tager lidt længere tid at spise end en håndfuld godbidder.

 

I kan med fordel optage hunden når den er alene, så i har mulighed for at se hvornår det går galt, og hvordan hunden reagerer. Målet er selvfølgelig at hunden aldrig mere skal have uheld eller lave ballade når den er alene. Start med 5-10 min, og skru gradvist op for tiden.

 

Husk at hunden skal være rolig og afslappet når i går fra den.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes delehund er genialt!

 

Hvis det er om morgenen hun skal være alene fra, ville jeg bide i det sure æble og give hende den lange tur der samt en lang tur om aftenen. Overskudsenergi gør intet godt for hunde, som skal være alene hjemme.

 

Jeg ved ikke hvad i laver med hende (navn?) men en Cocker har et stort behov for at bruge sin næse systematisk og struktureret. Så hvis I ikke allerede er omkring fodersøg, vil jeg varmt anbefale dette. Sådan en ½ times effektivt søg giver en dejlig grundtilfredshed og træthed som er en god modvægt til adfærdsproblemer.

Lang tids kasteleg er derimod stressinducerende og modvirker roen hos en hund. Så hvis I dyrker kastelege eller anden langtids løbelege med hende bør dette mindskes og erstattes af hjernestimulering, som netop søg.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil lige tilføje at hendes løbetid her for nylig sagtens kan medvirke til tilbagefald mht mere stress. Nogle tæver er mere hormonpåvirkelige end andre.

Husk at læse lidt om falsk drægtighed, hvis det skulle forekomme her efter løbetid, så i ved , hvad symptomerne er.

Jeg kender flere delehunde, hvor de oftest er hos ejeres forældre, når familierne har lidt for travlt, og her fungerer det fint , synes jeg. Jeg vil tro , det er hendes unge alder, der gør sig gældende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har en lille kommentar til det med dele hund... Har prøvet det selv, og den begyndte også at tisse inde, så derfor stoppede vi det, og derefter stoppede den også med at tisse inde...

Hunde er ikke lige som mennesker, de lever i nuet, og min overbevisning er at den har brug for ro og faste rutiner, når den så er blevet ældre kan man holde week-end med den.. ikke 7 7 som vi gør med vores børn...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst mikkello29

Tak for alle jeres kommentarer. Vi er eller begyndt på mange af de ting i har skrevet. Så vi håber det kan blive bedre, da jeg som tidligere nævnt har mødt nogle stykker og hørt om en del som er delehund uden problemer på nogen måde.

Det der bliver skrevet om løbetid er ret interessant, for det er ca. små 6 uger siden hun kom i løbetid. Og så sent som i dag da jeg gik tur med hende, mødte vi flere han hunde på vejen, som gerne lige ville snuse til hende, og når de gjorde det, blev hun vildt arrig (har aldrig oplevet hende bliver så sur på andre hunde), og gåede og knurrede voldsomt. Jeg har selv i dag tænkt på det med falsk drægtighed, da hendes kønsdele stadig virker rimelig hævede og hun brystvorter er meget fremtrædene.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hun kan sagtens være falsk drægtig efter første løbetid, det var min tæve også. Men hvis hun er falsk drægtig allerede (eller endnu), bør du holde skarpt øje med hende. Hold øje med om der løber mælk i patterne, og sker det, skal hun afsted til dyrlægen og have galastop.

 

Hvis hun er meget påvirket, og det lyder det unægteligt til, synes jeg at i skal overveje at få hende steriliseret om et par mdr. Ud over at der er mange helbredsmæssige fordele (og kun få ulemper - risiko for inkontinens, ændret pels, ændret sultfølelse), er det den eneste kur mod tilbagevendende depression i forbindelse med løbetiden - og selvfølgelig den falske drægtighed.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...