Hjælp til at tolke træls oplevelse med jaloux hund og baby :-( (langt)

[MissMilladk]

Dette indlæg havde jeg aldrig troet, jeg skulle, jeg skulle skrive, og vil lige starte med at skrive, at Liv har det fint - men det kunne have gået meget værre

 

I går da jeg kom hjem fra arbejde kom Liv (baby - 1 år) og Elvis mig i møde for at sige hej, som de plejer. Jeg nussede dem begge, og de kravlede rundt på mig, rigtig hyggeligt ...

På et tidspunkt står Elvis på alle 4, og Liv opdager åbenbart at hun lige har størrelsen til at kunne kravle under Elvis's mave. Han er lidt øm over sin mave - specielt henne ved "klokkeværket", og knurrer lidt, og jeg stopper hende. Lidt efter prøver hun igen, og så vidt jeg husker knurrer Elvis lidt igen, men pludselig vender han sig om, om overfalder hende Det er - heldigvis - baghovedet, han prøver at få fat i (nok eftersom det var dét, der irriterende ham), og jeg skynder selvfølgelig at hive ham væk, og skærmer hurtigt Liv, for ellers er jeg overbevist om, at han ville være på hende igen! Han var virkelig gal!!!

Hun slap med en bule, et blåt mærke og en skramme, der blødte en smule - og som hun nok har fået, da jeg har hevet Elvis væk

 

Nu er spørgsmålet så: Hvorfor?

 

- Elvis er meget morglad, og har jo tidligere været "enebarn", så hun er vel en konkurrent nu?

- Han har ikke altid synes, at den der baby var et hit. Det er blevet bedre, og de kan lege sammen på gulvet (hun hiver lidt i hans trækketov (en af mine gamle trøjer), og er god til at give ham legetøj, hans foderbold eller lign. så han virker til at acceptere hende mere og mere - men knurrer let, hvis hun forstyrrer ham, når han ligger og slapper af. Forståeligt nok, og vi har hele tiden været overbevidste om, at han holder det ved knurren, og ALDRIG kunne finde på at gøre mere.

- Han kan ikke lide andre hanhunde, og vi har tidligere haft en lign. episode, for en 3 år siden, hvor vi passede min svigermors hanhund (også en cairn), og jeg ville lege med dem begge. Så fløj han på den anden hund - tydeligvis fordi han ikke ville dele sin mor / sit legetøj med den anden (indtil da havde de haft det fint sammen).

Men det var en hanhund, og dette er en baby ... Men han ser jo nok babyen som en slags hund?

 

Men vi er lidt uenige om herhjemme, hvad der trickede ham denne gang. Var det fordi han er jaloux og ikke ville dele sin mor - men der plejer jo ikke at være noget galt?

Eller var det fordi hun overtrådte hans grænse BIG time! Eller en blanding, altså så det ikke kunne være sket, hvis ikke jeg havde været der (ingen grund til jalousi, når jeg ikke er der)?

 

Jeg har tudet og tudet og haft en indre film kørende, hvor jeg har set og hørt det igen + at jeg tænker på, hvad der kunne være sket, hvis han havde fået fat et andet sted på hende :megaked:Så vil gerne have hjælp til at tolke, hvorfor han gjorde det, så vi ved, hvilke situationer, vi skal undgå fremover. Det er umuligt at holde dem 100% fra hinanden, men vi tænker, at hvis bare de ikke skal dele min opmærksomhed, så er der ingen problemer.

 

Og håber ikke, jeg bliver dunket oven i hovedet, fordi jeg skulle have undgået den situation Det har jeg gjort nok selv, selvom jeg aldrig havde forudset sådan en voldsom reaktion! Og det undrer mig også: hvorfor ikke bare "snap! - hold op med det der", i stedet for virkelig, virkelig gal i skrallen!

[Lykkeliv]

Ingen dunken herfra, men 1000 x :ae: Puha et mareridt.

 

Min første tanke er smerter? Ved godt den nok er letkøbt, men det er i min optik det eneste det ville retfærdiggøre en så voldsom overreaktion fra ham

 

Hvordan er han "øm" omkring maven? Kan I få lov til at trykke, pille osv.?

[MissMilladk]

Ingen dunken herfra, men 1000 x :ae: Puha et mareridt.

 

Min første tanke er smerter? Ved godt den nok er letkøbt, men det er i min optik det eneste det ville retfærdiggøre en så voldsom overreaktion fra ham

 

Hvordan er han "øm" omkring maven? Kan I få lov til at trykke, pille osv.?

 

Smerter tænkte jeg også kortvarigt på, men hun har jo næsten ikke rørt ham. Kun under maven og omkring dillerværket ...

Mht maven er det sådan ømskindet-agtig. Arrgh, det er svært at forklare, men når jeg børster ham, bryder han sig ikke rigtig om at blive børstet på maven, og slet ikke tæt på dillerværket. Som om han er bange for jeg klipper det af Jeg kan sagtens, han er bare sådan lidt "det der er lidt for følsomt". Ikke ondt, bare ømskindet ...

Han har forøvrigt navlebrok, men den har vi altid kunne trykke på og massere uden problemer.

 

Og da min kæreste og jeg snakkede om det tidligere i aften, sad han med Elvis, og kunne sagtens ae ham überalles uden Elvis reagerede overhovedet.

 

Og tak

[PinPoynter]

Jeg synes det er sådan en situation, hvor man som LL siger, først og fremmest får hunden tjekket ved dyrlæge, og derefter tager kontakt til en adfærdsbehandler som man stoler på, som kan komme i hjemmet og rigtig se hvad der foregår.

Altså, hun skulle selvfølgelig ikke have haft lov til at kravle ind under ham igen når han allerede havde haft knurret, men det er du jo helt klar over. Og ja det lyder som en voldsom reaktion. Jeg ville helt sikkert sige professionel hjælp, inden man prøver for mange ting af, og så holde dem adskilt så meget som muligt (ikke lade hende gramse og røre), indtil dyrlæge og adf.behandler er indraget.

[Therese]

Er det rigtigt forstået, at han først blev gal, da hun ville kravle under maven på ham? For så tror jeg ikke, at det handler om jalousi, men mere om, at han "bare" blev gal over at hun rørte hans mave. Og så skal I nok forsøge at undgå at de er på gulvet sammen, indtil hun er blevet lidt større.

[Annetteg]

Uha det var da en træls oplevelse.

 

Og godt der ikke skete mere.

 

Jeg tror måske han har svært ved at acceptere at andre end din kæreste og dig røre ham under maven. Så Liv overskred hans grænse og skulle sættes på plads.

 

Selvfølgelig kan det være smerte og det kan i da få undersøgt ved dyrlægen.

 

I må jo prøve at følge ham nøje når Liv er i nærheden og lad dem aldrig være alene.

Et børnegitter kunne være en stor hjælp. Måske og forhåbenlig sker der aldrig noget mere, men man tør jo ikke stole helt på hunden efter sådan en episode.

Det bliver helt sikkert bedre når Liv bliver lidt ældre.

[PinPoynter]

Det handler jo ikke så meget om at "stole på hunden", den sætning har jeg altid haft det lidt skidt med. Hunde er jo hunde, og de har jo aldrig lovet os noget..? Det handler om at stole på sine egne erfaringer med hunden, og så respektere at de siger hertil og ikke længere, og så undgå de situationer de ikke kan håndtere.

[pivpiv]

Jeg har ingen vise ord, men vil bare sende et kram for I må alle være blevet rigtig forskrækkede.

[Lykkeliv]

Jeg synes det er sådan en situation, hvor man som LL siger, først og fremmest får hunden tjekket ved dyrlæge, og derefter tager kontakt til en adfærdsbehandler som man stoler på, som kan komme i hjemmet og rigtig se hvad der foregår.

Altså, hun skulle selvfølgelig ikke have haft lov til at kravle ind under ham igen når han allerede havde haft knurret, men det er du jo helt klar over. Og ja det lyder som en voldsom reaktion. Jeg ville helt sikkert sige professionel hjælp, inden man prøver for mange ting af, og så holde dem adskilt så meget som muligt (ikke lade hende gramse og røre), indtil dyrlæge og adf.behandler er indraget.

Jeg stemmer mere (eller i hvert fald også) for kiropraktor eller lign. men ja, ellers er jeg helt enig i ovenstående.

 

Og så er jeg nødt til at tilføje at jeg synes det er en meget meget voldsom reaktion, én som på ingen måder matcher "forbrydelsen". Der må ligge noget andet bag, noget som I ikke har set udvikle sig.

Var det mig ville jeg nok sætte alt ind på at finde en årsag - først kigge fysisk og så videre psykisk (adfærdsbh). Hvis jeg ikke kunne finde en årsag (som kunne bearbejdes/fjernes), ville jeg ikke kunne fortsætte med at dele hjem med hunden

Ved godt det nok ikke er den populære udtalelse, og at det kan være svært for dig at læse, men hans reaktion er altså meget voldsom, og det her er jo ingenting i forhold til hvad han skal "finde sig i" når Liv bliver ældre.

 

Ikke forstået sådan at barnet bare skal have lov til at gå amok, men det kan bare ikke lade sig gøre at holde en tumling fra at gøre et eller andet uhensigtsmæssigt engang imellem.

Jeg har det sådan, at mine hunde naturligvis ikke skal finde sig i alt, og mit barn bliver tøjlet og opdraget til at opføre sig hensigtsmæssigt i forhold til dem. Men jeg kan, vil og skal ikke frygte at mit barn bliver skambidt ved mindste fejltagelse og hvis ikke jeg kan stole på at mine hunde kan tåle at blive kortvarigt overhørt, indenfor rimelige grænser selvfølgeligt, uden at skride til bid, så kan de altså ikke være her.

[Gæst Findus]

Puha, hvor må det have været frygteligt at overvære, mange af dem her til dig

[Buddha]

Uf altså Jeg tænker altså også om han kan have smerter, ikke at det nødvendigvis gjorde ondt i situationen, men generelt. Håber i finder ud af noget og mange knus til dig.

[Gæst Chili Con Caia]

Det lyder til at hans grænser er blevet overskredet ja! Sikke en forskrækkelse.

 

Synes også det kunne være en ide at få en adfærdsbehandler til at komme.

 

Rigtig mange kram til dig:bighug:

[Gæst Sitto]

Øv for en oplevelse :ae:

Men som de andre siger, så ville jeg også få ham undersøgt for smerter - sådan generelt. Ikke nødvendigvis noget som Liv gjorde der gjorde ondt - men hvis han sådan generelt har ondt ét eller andet sted, så er deres lunte ofte noget kortere.

 

Zazu snappede jo Michaels niece (som hun ellers kender godt!) i næsen da hun ville hilse på Zazu - det har Zazu aldrig gjort før, og det var hendes første skridt - at snappe hende hårdt i næsen. Hun havde ikke hverken dæmpet, knurret eller lign. først. Det vidste sig så at hun havde galoperende livmoderbetændelse! Michael & jeg kunne gøre alt ved hende i dagene op til og efter - men den tålmodighed, med de smerter hun må have rendt rundt med!, rakte altså ikke længere end til os to - heller ikke hos mennesker hun ellers kender godt.

 

Så jeg ville sige dyrlæge først og evt noget fysioterapi/kiropraktor-værk hvis ikke dyrlægen lige kan sætte fingeren på noget med det samme.

[MissMilladk]

Er det rigtigt forstået, at han først blev gal, da hun ville kravle under maven på ham? For så tror jeg ikke, at det handler om jalousi, men mere om, at han "bare" blev gal over at hun rørte hans mave. Og så skal I nok forsøge at undgå at de er på gulvet sammen, indtil hun er blevet lidt større.

 

Ja, det er rigtigt forstået.

 

Jeg stemmer mere (eller i hvert fald også) for kiropraktor eller lign. men ja, ellers er jeg helt enig i ovenstående.

 

Og så er jeg nødt til at tilføje at jeg synes det er en meget meget voldsom reaktion, én som på ingen måder matcher "forbrydelsen". Der må ligge noget andet bag, noget som I ikke har set udvikle sig.

Var det mig ville jeg nok sætte alt ind på at finde en årsag - først kigge fysisk og så videre psykisk (adfærdsbh). Hvis jeg ikke kunne finde en årsag (som kunne bearbejdes/fjernes), ville jeg ikke kunne fortsætte med at dele hjem med hunden

Ved godt det nok ikke er den populære udtalelse, og at det kan være svært for dig at læse, men hans reaktion er altså meget voldsom, og det her er jo ingenting i forhold til hvad han skal "finde sig i" når Liv bliver ældre.

 

Nej, det er egentlig ikke svært at læse, for vi har da selv tænkt tanken

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Jeg må lige snakke med min kæreste om en adfærdsbehandler. Jeg havde også selv tænkt på det. og jeg træner jo i DCH, og min gamle træner er konsulent, så hun kunne være god at få ud.

Mht. smerter så tror jeg ikke på at det kan være årsagen. Vi har lige ligget på puttet på sofaen, arm i arm, og Elvis lå på maven, og jeg gramsede løs og trykkede på ham uden den mindste reaktion. Det er vist egentlig kun ved børstningen, han ikke kan lide det ... Men hun er børstning generelt heller ikke hans yndlingsbeskæftigelse ...

[Gæst Sitto]

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Jeg må lige snakke med min kæreste om en adfærdsbehandler. Jeg havde også selv tænkt på det. og jeg træner jo i DCH, og min gamle træner er konsulent, så hun kunne være god at få ud.

Mht. smerter så tror jeg ikke på at det kan være årsagen. Vi har lige ligget på puttet på sofaen, arm i arm, og Elvis lå på maven, og jeg gramsede løs og trykkede på ham uden den mindste reaktion. Det er vist egentlig kun ved børstningen, han ikke kan lide det ... Men hun er børstning generelt heller ikke hans yndlingsbeskæftigelse ...

Altså da Zazu havde livmoderbetændelse reagerede hun ikke på at vi løftede hende og vi holdt hende med en arm under maven, kløede hende på maven, klappede hende osv.. Jeg ville altså få ham tjekket - de kan være ualmindelig gode til at skjule smerter, men så er lunte bare lige lidt kortere overfor folk de ikke stoler 200% på.

 

Om ikke andet så kan I da i hvert fald få udelukket at han har smerter? Så I er sikre...

[PinPoynter]

En god adfærdsbehandler vil heller ikke rådgive ved pludselig agression, uden der har været dyrlæge ind over først.

[MissMilladk]

En god adfærdsbehandler vil heller ikke rådgive ved pludselig agression, uden der har været dyrlæge ind over først.

 

Det lyder fornuftigt nok :5up:

 

 

--------------------------------------------

 

 

Og tak for svarerne indtil videre, hvor er I altså søde herinde

[Gæst zara]

Uha, sikke en frygtelig oplevelse! Jeg kan ikke lade være med at tænke at det kan være et klassisk eksempel på at der af ukendt årsag er foregået en trigger stacking og vil klart tilslutte mig koret af tjek for sygdom ( ikke kun smerte men også metabolisk ubehag som eks sukkersyge, cushing, kronisk pankreatitis ect ect) sammen med en dygtig adfærdsbehandler, der ville kunne gennemskue om, der er foregået en trigger stacking. Sådanne ting er ofte komplekse :-( Rigtig meget held og lykke!

[Ulla H]

Hvis hunden havde været en cocker, ville jeg gætte på resourceforsvar. Som nogle individer har for meget af i min race. For mig at se nok lidt arveligt, og mere forekomne i nogle linier end i andre. Og cockerracen er vel ikke eneste hund, hvor dette for os ubehagelig træk kan være fremtrædende.

En sådan hund vil nok heller ikke finde sig i, at en kravlende baby snupper hans legetøj eller bare nærmer sig, hvis hunden er i nærheden. Reaktionen vil dukke sporatisk op hos nogle.

Dette skal også undersøges, om hans sind er sådan, at når han kommer i konkurrencesituationer om ting eller andre mennesker(ejerer)så stresser han med resourceforsvar, som en for ham naturlig reaktion.

Det vil godt nok være trist, hvis det viser sig.

[MissMilladk]

Uha, sikke en frygtelig oplevelse! Jeg kan ikke lade være med at tænke at det kan være et klassisk eksempel på at der af ukendt årsag er foregået en trigger stacking og vil klart tilslutte mig koret af tjek for sygdom ( ikke kun smerte men også metabolisk ubehag som eks sukkersyge, cushing, kronisk pankreatitis ect ect) sammen med en dygtig adfærdsbehandler, der ville kunne gennemskue om, der er foregået en trigger stacking. Sådanne ting er ofte komplekse :-( Rigtig meget held og lykke!

 

Aner ikke om du har ret, for der er så mange fremmedord i dit indlæg, jeg ikke forstår

Trigger stacking?

Metabolisk?

Cushing?

[Ulla H]

Zara mener en sygdom i indre organer(kirtler) som f.eks gir sukkersyge , bugspøtkirtelsygdomme eller andet. Altså en ubalance, der gradvis vil påvirke hunden.

[tuclaya]

Mine varmeste tanker og medfølelse. Det er en situation, vi alle frygter - men som kan ske for os alle. For hunde er nu engang hunde, og selv om vi synes, vi kender dem fuldt ud.. Ja, så reagerer de pludselig på noget for os uforudset og på en måde, som vi som mennesker sket ikke har nået at opfatte:cry:

Især min unghund kan reagere med ressourceforsvar i forhold til mig, hvis hun i forvejen er lidt trængt, træt eller stresset. Eller især efter hun har været det ... Det kan sagtens være gode, dejlige ting, der er sket - men som har krævet en del af impulshæmning, kontrol etc. Og som har tæret på overskuddet. Når hun så dødtræt ligger i sofaen hos mig, så skal vores anden hund nærmest ikke tænke, at han også gerne vil hilse på mig.

Vi har lige haft to mindre børn på besøg i fire dage. I starten var det en fest med leg og godbidder, til sidst var jeg faktisk lidt nervøs... for kunne mærke, at overskuddet var på nulpunktet. Da de tog af sted, var der fest lig afstress i ti minutter med vild løb i huset. Derefter en masse rysten ... Og så dyb søvn bagefter!

Måske din hund holder sig selv tilbage i mange situationer og viser masser af dæmpede signaler - og så kan en lille ting være dråben?

[anne-lise hansen]

jeg undrer mig bare over hvordan en baby på 1 år overhovedet kan komme ind under en cairn ? den er da altfor lavbenet - og en hund der mærker jorden forsvinde under poterne kan godt reagere kraftigt. Har han evt nogen hudproblemer ? hvordan reagerer han på at blive trimmet ?

[MissMilladk]

Mine varmeste tanker og medfølelse. Det er en situation, vi alle frygter - men som kan ske for os alle. For hunde er nu engang hunde, og selv om vi synes, vi kender dem fuldt ud.. Ja, så reagerer de pludselig på noget for os uforudset og på en måde, som vi som mennesker sket ikke har nået at opfatte:cry:

Især min unghund kan reagere med ressourceforsvar i forhold til mig, hvis hun i forvejen er lidt trængt, træt eller stresset. Eller især efter hun har været det ... Det kan sagtens være gode, dejlige ting, der er sket - men som har krævet en del af impulshæmning, kontrol etc. Og som har tæret på overskuddet. Når hun så dødtræt ligger i sofaen hos mig, så skal vores anden hund nærmest ikke tænke, at han også gerne vil hilse på mig.

Vi har lige haft to mindre børn på besøg i fire dage. I starten var det en fest med leg og godbidder, til sidst var jeg faktisk lidt nervøs... for kunne mærke, at overskuddet var på nulpunktet. Da de tog af sted, var der fest lig afstress i ti minutter med vild løb i huset. Derefter en masse rysten ... Og så dyb søvn bagefter!

Måske din hund holder sig selv tilbage i mange situationer og viser masser af dæmpede signaler - og så kan en lille ting være dråben?

 

Måske, jeg ved det ikke

 

jeg undrer mig bare over hvordan en baby på 1 år overhovedet kan komme ind under en cairn ? den er da altfor lavbenet - og en hund der mærker jorden forsvinde under poterne kan godt reagere kraftigt. Har han evt nogen hudproblemer ? hvordan reagerer han på at blive trimmet ?

 

Elvis er ret højbenet af en Cairn, så hun kunne lige være der ...

Han har tilsyneladende ingen hudproblemer.

Trimning er ikke hans yndlingsbeskæftigelse, men jeg er der aldrig, når han bliver trimmet, så hvordan han præcis reagerer, og hvor hans "ømme punkter" er, ved jeg faktisk ikke. Men det er nok samme steder som når jeg børster ham: Under maven - specielt henne ved de intime dele ... - og halen.

 

 

------------------------------------------------------------------

 

Jeg starter med at ringe til dyrlægen i morgen, og så ser vi hvad han siger til at starte med ...

[luckyluna]

Øv øv

 

Nu vil jeg ikke starte en diskussion om det, men jeg har faktisk en veninde som fik afhjulpet samme problematik ved at kastrere. . Tro det eller ej. Han er stadig ikke fan af barnet, men bruger nu knap så meget krudt på at vise det og er generelt blevet mere tolerant. Ved ikke engang om Elvis er kastreret og vil ikke udtale mig om han burde, men det var måske en overvejelse værd.

 

En terrier reaktion kan jo let være voldsom, de nøjes ikke bare lige med at knurre lidt højere. .