Tude tråd og brug for råd..

[Mariejoost]

Der er bare sket noget rigtig øv i dag. Min familie har to hunde en på 13 og en hvalp på ca 6 måneder. Den gamle, Freja, er dement og har været det i ca tre år, hun er næsten helt døv og blind. Det har været rigtig slemt på det sidste en masse forvirring, hun har haft svært ved at finde ud at hoppe op i sengen, glemmer tit hvorfor hun gik ud i køkkenet osv, vi har længe snakket om, om det måske var tid til at sige farvel men det er bare en så svær beslutning. Så i dag skete der noget forfærdeligt, min mor skal til at køre og låser hoved døren i det hun hører en hyl fra den mindste, stella, Freja er gået til angreb på stella. Det skal lige siges at Freja aldrig har været agressiv over for andre hunde og altid været glad for min Coco, og for deres nye hvalp. Vi har snakket med dyrelægen og blevet enige om det ikke går længere, vi kan ikke risikere at det sker igen og i værste tilfælde at hun ville slå nogen af de andre dyr ihjel. Det er en rigtig træls måde at slutte det hele på.

Nu har jeg et andet spørgsmål, Coco min hund er rigtig tæt knyttet til Freja, hvordan gør man det nemmest med at hun ikke skal være her mere, gør man overhoved noget?

[Therese]

Jeg har kun prøvet en enkelt gang, hvor den efterladte hund var ked af det bagefter. Han var vokset op med den hund, der blev aflivet og det var selvfølgelig en omvæltning. Han kunne tydeligvis ikke forstå, hvorfor den gamle hund ikke kom hjem igen, så han ville gerne ligge ude i indkørslen og kigge efter ham Jeg tror det kunne have hjulpet en del, hvis han havde været med til aflivningen, så han kunne se, hvad der skete. Jeg ved det selvfølgelig ikke, for jeg har ikke prøvet det, men jeg tænker, at det kan hjælpe, hvis de får lov til at se, at den anden hund er død.

 

Og så ville jeg ellers bare sørge for at hverdagen var mest muligt som normalt, tror jeg :hmm:

[Gæst Cinta]

Jeg tror bestemt ikke, at det er godt, at være med til selv aflivningen! Hvis man endelig skulle ud i noget sådant, kunne den måske få lov at se/snuse, når først hun er aflivet.... Altså efter døden er indtruffet...

Og kram til jer :ae: Øv

[Therese]

Jeg tror bestemt ikke, at det er godt, at være med til selv aflivningen! Hvis man endelig skulle ud i noget sådant, kunne den måske få lov at se/snuse, når først hun er aflivet.... Altså efter døden er indtruffet...

Og kram til jer :ae: Øv

Ja, det var nu også det jeg mente.

[Tullemus]

Det bedste ville nok være, hvis I kunne få dyrlægen til, at komme hjem hos jer og foretage aflivningen der. Også for den gamle hunds skyld. Når hun nu hverken kan se eller høre, så ville det nok være mindst stressende for hende ikke, at skulle fragtes til dyrlæge. De fleste hunde, bryder sig ikke om besøg hos dyrlægen. Så hvis det er en mulighed, synes jeg, at I skulle overveje den. Vi fik aflivet vores gamle hund herhjemme og bagefter fik de andre hunde lov til, at snuse til hende.

 

Og selvfølgelig mange :ae: og til jer. Det er aldrig let, lige meget hvor gammel hunden er og hvad grunden er.

[korvis]

Mine to første hunde var tæt knyttet, den ældste styrede vist det meste her i huset () og var virkelig ledestjernen for den yngre. Da det desværre blev tid til at aflive den gamle (hun blev forresten også senil), havde jeg de samme tanker som TS. Jeg besluttede mig så for at lade min yngre hund snuse til den gamle da hun var aflivet, og det tror jeg var en god beslutning. Den yngre gik bare lige forbi den gamle, vejrede hastigt ved hende, og så var det overstået. Hun gik efterfølgende aldrig og kiggede efter den gamle, og jeg er ret sikker på at hun forstod at hun ikke var der mere.

[Kirsten90]

Det er SKRÆKKELIGT at tage afsked med et dyr, også selv om man ved at det er det eneste rigtige. Mine forældres hund blev aflivet først på sommeren pga. sygdom og deres anden hund spiste stort set ikke den næste måned... Ingen gode råd, bare massere af varme tanker herfra. :ae:

[Gittemus]

:ae:

[Mariejoost]

Tusind tak for alle de søde beskeder tror ikke det er nogen god ide at få dyrlægen hjem til mine forældre, stella hvalpen kører meget hurtig op hvis hun bliver usikker og det ville gøre Freja snot forvirret. Freja er heldigvis glad for at komme til dyrelægen også efter hun er blevet blind og døv. De skal ikke have hende med hjem da de har valgt at give hende til Frederiksberg dyrehospital hvor hun har gået med sin demens, så de kan bruge hende til forskning og forhåbentlig at de kan hjælpe andre i samme situation. For puha hvor kan det være svært at vide hvad man gør når hunden bliver dement. Tror at vi vil prøve at gøre som vi plejer i hverdagen, og så må jeg se hvordan Coco reagerer. Selvom jeg ikke bor hjemme med Coco, er vi der dagligt og Coco er vokset op med Freja. Har lige været ude ved mine forældre og sige farvel, puha der er bare ikke noget godt tidspunkt at gå på.

[luckyluna]

Kram til dig. Coco vil sikkert lede lidt efter hende de næste gange hun kommer forbi, men hunde plejer at leve så meget i nuet at de hurtigt virker til at have glemt det.

 

Lad være at sige Freja s navn når Coco hører det, men gør ellers som i plejer.

 

Da min barndom s hund døde og jeg jo havde fået Sheila, jeg kom på besøg med flere gange ugentligt. Så kigger Sheila efter hende de første gange hun var der, men så virkede det overstået. Et halvt år efter møder vi så en gammel hund der ligner og det var helt sikkert at Sheila troede at det var futte. Så glemt er de ikke, men de lever videre i nuet.

[Louisen]

Det er måske ikke det, dine forældre orker lige med det samme, men min erfaring fra min familie med hund er, at det kan være en hjælp at gøre stor-rent i hele huset efterfølgende. På den måde lugter det hele ikke lige så meget af den afdøde hund, og derfor er der mindre til at påminde Coco og Stella om den. Hunde er som luckyluna nævner meget umiddelbare, lugte trigger deres hukommelse og der kan lugte af Freja meget længe, hvis de ikke gør noget for at mindske lugten. Og den lugt, kan minde Stella og Coco om Freja og få dem til at søge efter hende.

 

Jeg kender et par med to hunde, hvor den ene blev aflivet og den anden sørgede meget længe. De brugte rådet med, at gøre hovedrent og fik hunden, der ikke var aflivet, passet imens. Efter en god rengøring i hele huset og en halv dags udluftning, kom hunden tilbage, snuste lidt rundt - og så var det som om, at den ikke var i sorg mere. Det var ret tydeligt, at det var lugten af den anden hund, der fik den til at mindes og længes. Og da lugten af den anden hund blev fjernet /reduceret kraftigt, trådte sorgen i baggrunden.

[Mariejoost]

Tusind tak for alle de dejlige råd.

Var hjemme ved mine forældre i dag efter de havde været ved dyrelægen, stella var meget opmærksom da mine forældre kom hjem, regner med det havde mere med at mine forældre var kede af det at gøre end Freja. Coco ledte lidt efter Freja da hun kom ind og lå lidt længe udenfor og holdt øje med haven. Vil helt sikkert tænke på det med hoved rengøring. Tusind tak for hjælpen.