Gæst caroh Skrevet November 15, 2013 Rapporter Share Skrevet November 15, 2013 Hej alle derude Vi har i familien efter nøje overvejelser besluttet os for at anskaffe hund. Valget er faldet på den japanske spids, dersom den opfylder vores behov, og vi også mener, at vi vil være i stand til at opfylde dens behov mht. pelspleje, motion osv.. Der er bare én betænkelighed ved racen. Kan den bo i lejlighed? Vi må gerne have hund her, og der er mange, der har hunde i blokkene. Vi ved, at den japanske spids kan være noget gøende, og vi kender da også selv et lidt gøende eksemplar af slagsen. Men hun gør kun, når der kommer nogen, og stopper derefter, når hun får besked. Det vil vi sagtens kunne leve med, og nogle af de andre beboere har jo også hunde i opgangen. De har aldrig fået klager. Desuden bor vi øverst, så der kommer ikke nogen forbi, medmindre, de skal ind til os. Men! Det er netop her, det største problem er! Vi bor på anden sal, og vi ved, at hunde kan få hoftedysplasi ved at gå på trapper. Vi kan selvfølgelig bære hunden op ad ned som hvalp, som det påkræves. Som voksen har vi læst, at den japanske spids vil veje mellem 6-8 kg. Så vi burde da kunne blive ved med at bære hunden op, hvis han/hun har været vant til at blive båret fra helt lille? I opgangen har vi/har vi haft en West highland white terrier, en gravhund, en fransk bulldog, en coton de tulear og en eller anden jagthund, hvis race, jeg ikke kender. Kun gravhunden blev båret op og ned, men vi vil hellere være på den sikre side og så bære. Med hensyn til pladsen i lejligheden, er der 80 km2, det er vel nok? Vi har hørt, at det ikke nødvendigvis er en ulempe at have hund i lejlighed, da nogle hundeejere i huse kan være tilbøjelige til for ofte at lukke hunden i haven fremfor at gå tur med den. Når det kommer til placering bor vi egentlig ret godt. Blokkene er placeret på en kæmpe plæne, egentlig én stor fælles have, hvor mange lader deres hunde gå fri. Der er ca. 20 meter til en eng, 100 m. til en stor skov, der desuden indeholder et par parker. Der er få kilometer til den nærmeste hundeskov, og der er også mulighed for at gå til hundetræning og agility (dette skulle bare være på hyggeplan) ikke langt herfra. Vi har MASSER af tid til at gå ture med hunden samt aktivere den mentalt, og vi kan altså også tilbyde andre aktiviteter som benævnt. Den vil højst være alene i 6 timer i hverdagene, for det meste kun 5 timer og nogle gange mindre. I weekenderne er der altid nogle hjemme. Så hvad synes I, ville det være forsvarligt for os at anskaffe en japansk spids, selvom vi bor på 2. sal i lejlighed? Håber der er nogen, der kan hjælpe! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Birgitta Besvaret November 15, 2013 Rapporter Share Besvaret November 15, 2013 Hunden bliver jo ikke tungere end at I kan blive ved med at bære den. Og som du selv er inde på, så får hunde i lejligheder tit flere gåture end hunde der bor i hus med have. Men det kan være rigtig svært at få en hvalp renlig, når I bor på 2. sal. Vi andre render jo ud og ind ustandselig når vi har en lille hvalp, der skal lære renlighed.. Og det er altså træls at have en hund, der bare er alt for længe om at blive renlig. For at gøre det problem mindst muligt, så vent med at få hvalp hjem til det bliver forår/sommer. Og sørg for at der er nogen hjemme i de første måneder, I har hvalpen. Nogen, som kan tage hvalpen ud og rose den en masse når den tisser/pølser udenfor. Man kan godt være ude i mange timer med sin nye hvalp. Man skal bare ikke gå lange ture, og man kan slå sig ned et roligt sted, hvor hvalpen selvfølgelig skal have ro når den ligger på sit (medbragte) tæppe. Når I så er hjemme, så væn hvalpen til at være i bur. Åbent bur med hyggeting i. Den skulle gerne lære selv at søge derind for at sove. Og når hvalpen er glad for sin "hule" så kan I indimellem lukke lågen, så hvalpen vænner sig til det også. Og når hvalpen så kommer ud af buret, ---tjah, så er det snor på og ned af alle trapperne..... Du skriver at I "er en familie". Har I børn? Hvor gamle? Det med at gø, det kan I godt lære den at lade være med. Snak med ejerne af den, I kender. Og hør, hvordan de har grebet det an. Det er tit en god ide at rose hunden for at give besked om at der kommer nogen, og derefter give hunden besked om at den ikke behøver gø mere.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
KimC Besvaret November 15, 2013 Rapporter Share Besvaret November 15, 2013 Hunde skal ikke have deres motion indenfor alligevel. Det er mere et spørgsmål om hvorvidt området omkring boligen giver mulighed for luftning og aktivering. Men du nævner selv risikoen for støjproblemer. Hvad vil du gøre hvis der kommer klager og boligselskabet/udlejer påbyder at gøeriet stoppes? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst caroh Besvaret November 15, 2013 Rapporter Share Besvaret November 15, 2013 Hej Birgitta og Kim C Mange tak for jeres svar Jeg mener også, vi kan blive ved med at bære den, ja. Og jeg kan godt følge problemet i renlighed, men det er vel noget med at tage den ud, hver gang den har sovet, spist eller leget, og så rose den, når den tisser, som Birgitta påpeger. Familien er bestående af mig (18 år), min mor og brødre (henholdsvis 15 og 10 år). Til Kim C: Vi bor slet ikke inde i byen, og vi er helt omringet af smukke naturomgivelser, så det skulle sagtens kunne lade sig gøre. Som Birgitta også nævner, kan man vel opdrage hunden til at gø mindst muligt. Jeg har ladet mig fortælle, at det kan være hård træning, og man skal sætte ind fra starten af. Selvfølgelig ligger det til hundens instinkt at gø, og det kan man ikke fjerne helt. Den japanske spids er da også avlet som alarmhund. Men hvis den får lov til at give lyd, når det banker på og får besked om at stoppe, når vedkommende er kommet ind igen, tror jeg ikke, det bliver det store problem. Min mors veninde har japansk spids, den gør, når folk kommer på besøg, men er så stille, når de er kommet indenfor. Jeg ved godt, det kun er én hund, og man ikke kan generalisere dem alle. Men de hundemennesker, vi har snakket med, har alle sagt, at det er et spørgsmål om opdragelse. Så forhåbentlig støder vi ikke på det problem. Desuden er der som sagt mange mennesker med hunde i blokkene, og der har ikke været klager over dem, selvom en hund har gøet i ny og næ. Men en meget gøende hund vil vel også kunne irritere naboer, hvis man bor i rækkehus eller parcelhus. Så vi må bare opdrage på den fra start af godt udstyret med en masse tålmodighed Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Birgitta Besvaret November 15, 2013 Rapporter Share Besvaret November 15, 2013 ...Problemet med at tage hvalpen ud, når den har sovet, spist eller leget er, at I ikke kan nå ned af trapperne fra 2. sal hvis hvalpen lige er vågnet og skal tisse... Hvem gør rent på trappen? For I skal måske lige finde en aftale med dem for den første tid med hvalpen.. I kunne evt have en spand med vand og moppe stående midtvejs ---som I så skifter hver morgen.... Og så lige tørre op på tilbagevejen... Der kan godt være en del arbejde med sådan en baby... Derfor er det mere praktisk at være ude så mange timer som muligt. Og have mad, vand og tæppe med til hvalpen. Og så selvfølgelig hele tiden rose for udetisseriet.. Sig mig: Er alle i familien enige om at I skal have hvalp? Er dine brødre også så interesserede, så de gider tilbringe timer hver dag på et tæppe på græsplænen? Man kan jo have bøger eller smartphone med som underholdning når hvalpen indimellem sover. Jeg bor selv i lejlighed med gårdhave. Så jeg har prøvet det med at drage hjemmefra med oppakning om morgenen og så først komme hjem til frokost. OG tage ud igen om eftermiddagen.. Men jeg fik Silke hjem i starten af en meget varm sommer. Så er det alligevel rarest ikke at være hjemme... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ascha Besvaret November 15, 2013 Rapporter Share Besvaret November 15, 2013 Jeg synes I har gjort jer mange gode tanker, men kan ikke helt forstå at I vælger at anskaffe jer en hund der har nogle egenskaber I på forhånd ved vil blive noget I skal dæmpe. Og når man tænker over det, er det så egentlig rimeligt at man anskaffer sig en hund hvis egenskaber man har tænkt sig at træne imod?. Jeg synes det ikke og vil råde jer til at blande kortene igen og kigge efter en bedre egnet lejlighedshund. Resten af det du skriver lyder i mine ører fornuftigt og gennemtænkt. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
soegaard Besvaret November 15, 2013 Rapporter Share Besvaret November 15, 2013 Lige til den del med renlighedstræningen.....bor på 2. sal, havde 8 ugers hvalp i oktober sidste år....ja, det sucks! Det er hårdt, koldt og man skal sqi skynde sig....men det er ikke umuligt. Bare mere besværligt end hvis man har have! Vi fik en del ture ned af trappen med Ludwig i armene, liggende på ryggen. Så (kunne!?) tissede han i hvert fald ikke Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst caroh Besvaret November 20, 2013 Rapporter Share Besvaret November 20, 2013 Hej igen og mange tak for jeres svar Birgitta: Gode pointer! Vil helt sikkert følge dine råd. Med hensyn til dine spørgsmål vil vi alle have hund. Jeg synes ikke, man bør anskaffe hund, hvis nogen i familien er imod det, da det jo gerne skulle være et fællesprojekt. Som du selv siger, er det jo vigtigt, at alle er dedikerede til opgaven! Ascha: Mange tak, jeg kan forsikre dig om, at vi ikke begår impulskøb, haha, vi har gjort os mange overvejelser. Du har ret, når du siger, det virker forkert at modarbejde hundens egenskaber. Den er jo avlet som alarmhund, så det virker helt naturligt for den at gø. Kan godt følge dig. Altså vi havde tænkt os at give den lov til at alarmere men ikke lade den gø konstant. Men det ville hunden sikkert også opdrages til, hvis den boede i rækkehus eller villa? Det kunne hvert fald godt være. Men måske en anden race ville være mere hensigtsmæssig. Mange små hunde gøer bare, har vi fået at vide, nogle mere end andre. Altså man kunne jo også overveje en yorkshire terrier, der sagtens kan være i lejlighed, men den skulle vist gø lige så meget. Vi kender hvert fald nogle larmende nogle af slagsen, haha! Soegaard: Kan sagtens forestille mig, det er noget af et projekt! Men vi er ved godt mod, så det skal nok lykkes! Vi har jo også fri nogle uger, så der er masser af tid til at træne alenehjemmetræning såvel som renlighed Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ascha Besvaret November 21, 2013 Rapporter Share Besvaret November 21, 2013 Ascha: Mange tak, jeg kan forsikre dig om, at vi ikke begår impulskøb, haha, vi har gjort os mange overvejelser. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeres "projekt" virker gennemtænkt. :5up: Du har ret, når du siger, det virker forkert at modarbejde hundens egenskaber. Den er jo avlet som alarmhund, så det virker helt naturligt for den at gø. Kan godt følge dig. Altså vi havde tænkt os at give den lov til at alarmere men ikke lade den gø konstant. Men det ville hunden sikkert også opdrages til, hvis den boede i rækkehus eller villa? Det kunne hvert fald godt være. Men måske en anden race ville være mere hensigtsmæssig. Mange små hunde gøer bare, har vi fået at vide, nogle mere end andre. Altså man kunne jo også overveje en yorkshire terrier, der sagtens kan være i lejlighed, men den skulle vist gø lige så meget. Vi kender hvert fald nogle larmende nogle af slagsen, haha! Ja, mange af de små racer gøer meget men der er altså racer der har ikke siger meget, f.eks. mops, fransk bulldog, cavalier king charles, de små mynder og bichon`erne er heller ikke meget larmende. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst nit Besvaret Marts 9, 2014 Rapporter Share Besvaret Marts 9, 2014 (rettet) Hej, Tråden er lidt gammel, men tænkte, at jeg alligevel lige ville svare. Jeg har japansk spids i en lejlighed på 80 kvm. På 2. sal. På en af Aarhus' mest centrale gader. Det er lykkedes os at vænne ham fuldstændigt af med at gø på nær når det ringer på dørklokken. Og da stopper han i det øjeblik døren bliver åbnet. Han gør/piver af ren begejstring og ikke af vagtsomhed. Og netop der synes jeg, at forskellen ligger. Han får lov til at komme med begejstringsbjæfferi samt et enkelt halvt bjæf inde fra soveværelset, hvis fx en fuld nabo kommer tumlende op af trappen kl. 4 om natten på en hverdag (usædvanlige situationer), men ellers er det bandlyst. Og det forstår han fuldt ud. Det har ikke krævet ret meget arbejde at få ham til ikke at gø - det kræver bare at man er konsekvent lige fra den dag man får hunden Selvom der selvfølgelig kan være forskel på hunde. Mht. renlighed så har jeg aldrig nogensinde oplevet, at han har tisset på os eller trappen, mens vi var på vej ned med ham. Og i det hele taget synes jeg ofte, at alt det der tisseri gøres til et meget større problem, end det er. Han blev lige så hurtigt renlig som alle andre hvalpe. På trods af at han flyttede ind i starten af januar. Men lige når det kommer til lejlighed betyder årstiden så heller ikke så meget. Man skal jo ud alligevel. Lad hvalpen sove i et lille bur om natten fx - så begynder den automatisk at tumle lidt rundt og røre på sig, pive lidt osv., når den skal ud. Og selv om kl. er 4 om natten, så er det stadig bare ud af vagten. Sørg for at placere noget, hvalpen interesserer sig for i nærheden af jer, når I befinder jer et bestemt sted i lejligheden, så I kan have et halvt øje på den meget af tiden og så læs lidt om "tissesignaler". Så lærer I lynhurtigt at afkode, hvornår der skal ske noget. Ofte er det slet ikke nødvendigt i lejligheder, fordi rummene ofte er små Men indtil I er helt sikre på signalerne, så sæt for en sikkerheds skyld også uret og gå ud med hvalpen konsekvent med meget korte intervaller virkelig mange gange dagligt i starten indtil I har fanget rytmen. Hold øje med, hvor meget den drikker og i særdeleshed hvornår. I det store og hele så vær opmærksom på dens rutiner. Og I er nødt til bare at trække på skuldrene, hvis I går ned med den og den så tisser lige når I kommer op igen, selvom I har gået rundt i parken med den i en halv time osv. Det hører med. Ikke noget med at skælde ud. Så bliver de skræmte og tisser måske i skjule et sted. I det hele taget har vi opdraget vores hund meget ud fra devicen med hverken at hæve stemmen eller lave en skrap stemme. Ved egentlig ikke hvorfor. Har bare lidt regnet med, at hvis vi ikke selv var højlydte, så var det heller ikke sikkert, at den blev det Vi har snakket meget med dyrlægen omkring det der med trapper og fik grønt lys for, at han gerne måtte gå på dem så snart han var fuldt udvokset Der er så mange andre fordele ved at have en japansk spids som byhund, at jeg bestemt mener at den hører blandt de racer, som man bør overveje, når man bor i lejlighed. Han er så social, når han møder andre hunde og mennesker - hvilket vi gør uafbrudt, når vi går tur - og han er også mere imødekommende end mange andre små hunderacer. Og har desuden en evne til at tilpasse sig omgivelserne uanset hvor den er, synes jeg. Af andre overvejelser mht. det at have hund i lejlighed: Tænk over, om I har et isoleret rum i lejligheden, som ikke er nær hoveddøren, som I kan lukke hunden ind i, når I ikke er hjemme, så den får ro. Fatter simpelthen ikke folk, der overhovedet overvejer at lader deres hunde komme i nærheden af en vindueskarm, hvis de er bange for, at den gør. Ved ikke om det er fordi, at de frygter, at hunden skal kede sig. Men så hellere gå et par ekstra ture med dem. Så sover de alligevel det meste af tiden, når de er hjemme Vores laver ikke andet, tror jeg. Naboerne siger i hvertfald, at de aldrig hører ham, når vi ikke er her og de bukker sig altid for at klappe ham, når vi mødes ude i opgangen, så tror bestemt ikke, at de ser ham som en gene overhovedet Vi har en klar aftale om, at så siger de det til os. Held og lykke med det. Det kan helt klart godt lykkes, hvis man gør det rigtigt! Redigeret Marts 9, 2014 af nit Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.