Skøre schæfere

[jukl]

Trei...Dej lig hund...Firkantet med motor bag i som naturen kræver det.......Pt. kan jeg ikke finde én kennel som laver den type mere.

[Gæst DorteDK]

Trei sikke en smuk hund du har - jeg har intet forstand på schæfere men hvor er din smuk hende ville jeg gerne snakke med en dag hun ser meget lækker ud:hjerte:

[Lykkeliv]

Der er ingen tvivl om, at jeg er en af dem der har en del fordomme overfor schæfere. Som menneske er jeg ikke bange for dem, men det er meget få schæfere som mine hunde får lov til at hilse på eller generelt være i nærheden af.

 

Jeg skal ikke gøre mig klog på om det er ryggen, temperamentet eller ejeren der er det afgørende... Måske en blanding? Men jeg har mødt virkeligt mange igennem tiden, og langt størstedelen har altså været skingrende vanvittige på et eller flere planer og meget uhensigtsmæssige i deres adfærd overfor andre hunde, i hvad jeg læser som en voldsom form for hyrdeadfærd kombineret med overgearethed.

 

Jeg er ikke i tvivl om at schæferhunden kan være en skøn hund. Jeg har mødt et par fuldstændigt fantastiske eksemplarer. Men der må altså et eller andet helt galt i nogle linier et sted, for hold nu op hvor er der langt imellem.

Og så tror jeg at racen ind imellem tiltrækker nogle forkerte mennesker. De værste eksempler af racen har jeg i hvert fald mødt i hænderne på gamle mænd der "aldrig har haft andet" eller kvindfolk (unge som ældre) der har misforstået positiv træning konceptet og tror at de kan klik-godbid sig ud af alt.

[AnneMangetal]

 

Jeg vil da også flashe min schæfer så:hjerte:

[PinPoynter]

her er min, hun er dog ikke ren, så vidt vides

Redigeret Januar 12, 2014 af PinPoynter

[PinPoynter]

.......Eller var det kun de artige der måtte flashes?

[AnneMangetal]

.......Eller var det kun de artige der måtte flashes?

 

Guuuud, findes der artige schæfere????

[Gæst Stella]

Årh, kom sådan til at tænke på den her debat i dag.

 

Jeg traskede fredeligt af sted med Tjaldur ( så fredeligt som det nu kan lade sig gøre ) da der kommer en mand i mod os med en schæferhund. Schæferen har nok været omkring 7 -8 måneder og den hyler og gør, den ville vildt gerne hilse ( går jeg ud fra ) og Tjaldur giver sig til at hyle, gø og skrige som en tosse, han er bange for den og vi trækker ud i siden. Jeg siger ikke noget til Tjaldur, har lært at det bedste er blot at ignorer ham og gå hurtig forbi. Manden derimod råber og skriger af sin hund, i det vi passere, siger jeg til ham, at det altså ikke gør noget, min er jo ikke meget bedre. Han kigger bare vredt på os og da vi er gået forbi, skriger hans hund, jeg vender mig om og ser han holder den om snuden og vrider den i øret Intet under hvis den schæfer ender med at blive utilregnlige over for andre hunde.

[MissLøven]

 

Hvor er hun bare fin og smuk

 

[ATTACH=CONFIG]115683[/ATTACH][ATTACH=CONFIG]115684[/ATTACH]

 

Jeg vil da også flashe min schæfer så:hjerte:

 

her er min, hun er dog ikke ren, så vidt vides

[ATTACH=CONFIG]115685[/ATTACH]

 

Virkelig dejlige dejlige billeder... Bliver helt skruk efter at få en schæfer LIGE NU, men den går sku ikke

[PinPoynter]

så skulle du alligvel have kommet over til jul, så var du kurreret Ej, Sally er en dejlig hund, især hjemme.. hun er SÅ kærlig overfor alle mennesker, har aldrig nogensinde mødt et menneske, som hun ikke troede var hendes nye bedste ven. Lidt naivt måske, men hun er virkelig all looks and no brains

[Ninkamus]

eller kvindfolk (unge som ældre) der har misforstået positiv træning konceptet og tror at de kan klik-godbid sig ud af alt.

Så det er kun kvinder der ikke kan forstå positiv træning konceptet

Jeg har nu aldrig hørt den adfærdsbehandler jeg kender (der tilmed er canis instruktør), sige at det er nødvendigt med positiv straf i adfærdsbehandling, men måske det ikke var det du mente?

 

Han kigger bare vredt på os og da vi er gået forbi, skriger hans hund, jeg vender mig om og ser han holder den om snuden og vrider den i øret Intet under hvis den schæfer ender med at blive utilregnlige over for andre hunde.

Nårh ja for hvad lærer hunden af det?

Nej det er altså intet under at de bliver lidt skøre...

 

 

 

 

Her er mit tosset eksemplar, der i dag er næsten 3 år

 

 

 

[Lykkeliv]

Jeg har nu aldrig hørt den adfærdsbehandler jeg kender (der tilmed er canis instruktør), sige at det er nødvendigt med positiv straf i adfærdsbehandling, men måske det ikke var det du mente?

Hvem har snakket om positiv straf? Jeg tænker skam bare på ganske almindelig grænsesætning, ikke træning, men grænsesætning. Hvor man fortæller sin hund hvad der er ok og ikke ok, uden at lokke-klik-godbid agtigt, men bare... grænsesætte.

[Ninkamus]

Hvem har snakket om positiv straf? Jeg tænker skam bare på ganske almindelig grænsesætning, ikke træning, men grænsesætning. Hvor man fortæller sin hund hvad der er ok og ikke ok, uden at lokke-klik-godbid agtigt, men bare... grænsesætte.

 

Og hvordan lærer du hunden at her går grænsen? Hvis du ikke bruger, positiv straf/positiv forstærkning? (Og dertilhørende negativ straf/negativ forstærkning)

[Lykkeliv]

Jeg skelner personligt ret meget mellem træning og opdragelse, og positiv forstærkning og negativ straf bruger jeg altså primært i træningsøjemed og næsten ikke i opdragelsessituationer.

 

Det er bare situationer hvor jeg ikke mener at klik-godbid fungerer (skrev klikkerinstruktøren ), ligesom den klassiske med at ignorere uønsket adfærd og belønne ønsket er ret uhensigtsmæssig.

Det betyder ikke at jeg i stedet bruger positiv straf, jeg sætter bare grænser uden nødvendigvis at gå rundt og kaste om mig med godbidder imens. Eller ørevrid.

[Ninkamus]

Jo men hvilke redskaber sætter du grænser med?

 

Det har jo en konsekvens hvis hunden ikke lytter/acceptere de grænser, og hvis konsekventen er at man bare råber højere og bliver sur og siger kraft helvede om hunden skal gå hen og ligge så, ellers så.. Så bruger man positiv straf, hunden går hen og ligger sig for at undgå at mor bliver sur

 

jeg mener man kan træne sig ud af de situationer istedet, så hunden arbejder for at opnå, ikke undgå, og det helt uden at kaste rundt om mig med godbidderne eller løbe rundt med en klikker om armen, men om vi træner eller opdrager så gør vi brug af positiv forstærkning / positiv straf (brandslukninger skal bruges, men herefter vil jeg træne på issues).

 

Så derfor misforstod jeg dit første indlæg om at man kunne tro at man kunne klikke sig ud af alt

[Ninkamus]

Det var lidt et sidespring, og lige en tilføjelse, står min hund på bordet og stjæler maden, så bruger jeg også positiv straf (brandslukning), men så træner jeg "stjæl ikke mad fra bordet bagefter, og derved klikker mig ud af problemet

[Lykkeliv]

Det var lidt et sidespring, og lige en tilføjelse, står min hund på bordet og stjæler maden, så bruger jeg også positiv straf (brandslukning), men så træner jeg "stjæl ikke mad fra bordet bagefter, og derved klikker mig ud af problemet

Hvis min hund stjæler mad fra bordet bruger jeg også positiv straf skal jeg nok lige skynde mig at indrømme. Men grænsesætning er også en anden situation.

 

Opdragelse eller grænsesætning er i min optik det vi som hundeejere gør, når vi lærer vores hunde til at lægge låg på visse impulser for at følge bestemte spilleregler.

Det er opdragelsen der gør, at vores hunde kan begå sig med andre hunde og mennesker, og som del af de familier hvori de indgår.

Ofte forekommer opdragelses situationer i uplanlagte sammenhænge og kan derfor ikke tilrettelægges på samme måde og med samme redskaber, som træning er det og skal derfor gribes anderledes an.

 

At sætte grænser kan jo aldrig blive det samme som at træne?

 

Når jeg træner står jeg i en opstillet situation, klikker, godbidder og det bedste legetøj in hand. Jeg har mål og delmål, kriterier der søges opfyldt og en, for det meste, veltilrettelagt plan at følge.

 

Sådan hverken kan eller vil jeg interagere med mine hunde til dagligt. Det naturlige samspil der forekommer mellem mine hunde og jeg, handler ikke om belønninger og straf, men om at være sammen som en del af en familie-enhed.

Hvis jeg fortæller dem de har overskredet min grænse (ved at sige a-a-a og et tag i halsbåndet eller lign) så straffer jeg dem ikke, ligesom de heller ikke straffer eller belønner mig, hvis de fortæller mig at min adfærd overskrider deres grænser på den ene eller anden måde.

Det sammenspil er opdragelse eller grænsesætning, og det handler ikke og kommer aldrig til at handle om belønning og straf.

 

Et gode eksempel på en grænsesætningssituation indenfor træningsrammer kan så være når mine hunde er på vej for langt væk fra mig/for tæt på en anden hund i træningsøjemed. Jeg siger a-a-a, de vender om og kommer tilbage, fordi de har lært at dette betyder at de nu har overtrådt de spilleregler som gælder i den givne kontekst og skal vende tilbage til mig.

Er det straf? Belønning? Næ... Det er bare et signal om at det de har gang i lige dér ikke er ok.

[Siri]

Er ret meget på samme tankegang som dig LL. Og jeg kunne aldrig drømme om at klikke mig ud af at min hund ikke skal stjæle fra bordet. Hvis min hund finder på det, så får den at vide at det ikke er ok. Gør den det igen, så får den det at vide igen. Har i øvrigt aldrig skulle sige det mere end en gang.

Jeg laver ikke en opstillet situation for at træne hverdagsopdragelse. Selvfølgelig skal jeg lære min hund de grundlæggende ting når den er hvalp (nej, hvad den må bide i, hvad den ikke må bide i), men herefter er det for mig bare helt almindelig opdragelse.

[Ninkamus]

Men du bruger stadig positiv/negativ straf, positiv/negativ forstærkning.

 

hvis min hund hopper op, så vender jeg rykken til og venter på han er der hvor jeg vil have ham (alle 4 poter på jorden), så får han det han ønsker, nemlig min opmærksomhed. Det ikke nogen opsat situation, men her bruger jeg positiv forstærkning og negativ straf.

jeg kunne også råbe af ham give ham et knæ i brystet, så bruger jeg positiv straf.

 

så hver gang vi ønsker/ikke ønsker noget af vores hunde foregår der en læring på baggrund af positiv/negativ straf, positiv/negativ forstærkning hunden lærer sig hele tiden hvad kan betale sig, hvad kan ikke på baggrund af den konsekvens der sker for den given adfærd så kan vi kalde det grænsesætning, opdragelse eller træning. Men vi bruger det hele tiden, bevist eller ubevist. Så positiv træning handler ikke om en klikker og en godbid, men på den baggrund en læring sker?

 

Måske vi moderatorer kan splitte tråden, vi har vidst to diskutioner kørende her

[MissLøven]

så skulle du alligvel have kommet over til jul, så var du kurreret Ej, Sally er en dejlig hund, især hjemme.. hun er SÅ kærlig overfor alle mennesker, har aldrig nogensinde mødt et menneske, som hun ikke troede var hendes nye bedste ven. Lidt naivt måske, men hun er virkelig all looks and no brains

 

Det er vel en del af charmen

 

Jeg synes hun lyder dejlig :hjerte: Skøn ser hun i hvert fald ud!

[jukl]

Indtil for 1 år siden troede jeg, at jeg ville kunne lære alle mine schæfere hvad go opførsel var uden at være negativ over for hvalp eller hund...Men jeg blev klogere...Min situation er nok også meget anderledes end de fleste hundeejere...Jeg fik over 5 år, 6 hvalpe...Og ud af de 6 var der så lige én som havde brug for jeg blev mere håndgribelig i min håndtering...Hun er nu 1 år og er blevet en dejlig unghund...

Igen...Opdrætteren har en mega vigtig rolle i hvordan ens 8 uger gl. hvalp er...Det er så helt sikkert for mig...

Jeg har kun haft gode erfaringer med alle mine bjæfferhunde...

[HeidiL]

Jeg synes godt nok der smides med mange 'jeg tror' udtalelser i denne tråd. Det synes jeg er ganske upassende!

 

Jeg har gennem de sidste 2 år deltaget på næsten alle skuer, holdt i schæferhundeklubbens regi på sjælland, og jeg har ikke set hvad andre beretter her. Både på skuer og på stævner hilser dommerne på hunden og der ses på tænder af dommeren, og finder de den farlig er hunden færdig på stedet. Hunde som ikke består væsentesten, bliver diskvalificeret på stedet og de bliver da slet ikke avlskåret når de stiller til kåring.

 

 

Fandt dette på et andet forum sidste år og gemte det, til en tråd som denne.

 

Folk der ikke kender schæfere får ofte tolket dens megen lyd og dens intense kontakt som værende udfarende og til tider aggressiv.

 

En hvalp i 5 måneders alderen der farer frem og gør, er fuldstændig almindeligt for racen og ikke noget der er problematisk. Det er hvalpe-usikkerhed og det skal den stille og roligt hjælpes over.

 

I de yngre år bruger schæferen tonsvis af afstands søgende signaler (rejser børste, puster sig op, knurre, gør) og det handler om at den ikke er fuldstændig rodfæstet og sikker. Det bliver den - og så damper de ting af, godt hjulpet på vej af en fører der kan vise den vejen.

 

Desværre er der ikke den store overbærenhed overfor denne, for racen, almindelige adfærd blandt ikke-racekendere.

 

Schæferen er i øvrigt voldsom i sin leg, bryder gerne, også med masser af lyd på. Dette er der også mange mennesker der tolker som aggression og det er det stik modsatte. Den leger.

 

Nogle hunde bryder sig ikke om voldsomheden - og de skal naturligvis ikke lege med schæfere, som leger vildt.

 

 

Jeg ville ønske at folk som ikke ved en skid, eller tror de ved en masse, om schæferen, ville læne sig lidt tilbage og rent faktisk undersøge sine udtalelser og finde kolde facts, inden de udtaler sig som mange årige experter.

 

Der er vel en naturlig grund til at schæferen er den næstmest / mest solgte hund (det skifter fra år til år) i Danmark, gennem de sidste mange mange år?

 

Her til slut lidt anti skræmme kampagne billeder.

 

 

 

At være uvidende om sin egen uvidenhed er den uvidendes sygdom!

[HeidiL]

Hov, ved ikke lige hvordan det miniaturebilled sneg sig med i min sidste post

[AnneMangetal]

Ninkamus, af nysgerrighed, hvordan træner du "må ikke løbe ud foran en bil"??? Vil du klik-belønne hver gang hunden ikke løber ud foran en bil:vedikke:

[Gæst Stella]

Ninkamus, af nysgerrighed, hvordan træner du "må ikke løbe ud foran en bil"??? Vil du klik-belønne hver gang hunden ikke løber ud foran en bil:vedikke:

 

Nej , haha, undskyld Anne, men kan lige se det for mig. Man står på en lang lige linje med hver sin hund og en klikker og lader så en række biler passere og de hunde der ikke løber ud foran, får et klik.

 

Men klikkertræning er det omvendt, altså man forhindre at det opstår. Det kan være at man klikker hunden for at gå på fortovet og ikke på vejen. At man klikker hunden for at ignorere bilerne, eller klikker hunden for at vente ved fortovskanten.

 

Men helt forhindre den slags katastrofer kan man vel aldrig.