Grim oplevelse

[Amocca]

Da vi gik aftentur i går var vi vidne til en grim oplevelse... Vi havde netop krydset vejen og gået over fortovet på modsatte side ind i parken, da en bil kommer drønende, kører ind over fortovet og rammer en lygtepæl, som skraber og buler hele siden af bilen, føreren kører dog bare videre

 

Var han kommet 30 sekunder tidligere havde han ramt os det giver selvfølgelig en voldsom larm og det at han kom lige bagefter vi havde stået der gjorde mig vældigt forskrækket og hunden også...

 

Da jeg opdager hvor forskrækket hun er blevet sætter jeg mig ned og snakker med lys og glad stemme til hende om, at det var godt nok en høj lyd men det var slet ikke farligt og den slags... hun nægter dog at tage imod godbidder og sidder helt tæt op af mig...

 

Jeg prøver at lokke hende med videre mens jeg taler glad om hvor dejligt der er i parken. Hun går da også med, men selv da hun får snoren af og givet fri går hun klæbet op af mit ben og kigger sig af og til bagud med ørerne lagt bagud... Kommer jeg to skridt foran hende løber hun hen og hopper op af mig...

 

Jeg bliver ved med at snakke om parkens fortræffeligheder og forsøger at tilbyde hende godbidder som hun dog slet ikke vil tage imod Tilsidst forsøger jeg mig med at gå på legepladsen, som er indhegnet og som hun normalt betragter som "hendes domæne"... Men heller ikke her vil hun fise rundt og lege som hun plejer....

 

Jeg er helt på bar bund og ved ikke hvad jeg skal gøre for at få denne tur til at blive en god oplevelse, og ikke kun et traumatisk minde... Jeg går ud fra, at selvom jeg lod som om at alt var godt, så havde hun jo nået at opdage hvor bange jeg blev, så det var for sent at give mig til at sige at det ikke var farligt

 

Tilsidst opgiver jeg og vi begynder at gå hjemad... Så er vi så superheldige at møde Simba, en cairnblanding som vi af og til leger med, og her får hendes livsglæde alligevel tag over frygten... Vi leger med Simba i en 10 minutters tid og så er det hele heldigvis glemt og hun er min glade lille hunde igen :5up:

 

Men hvad skulle jeg have gjort? For jeg skal vel ikke trøste? Det er vel rigtigt nok at blive ved at være glad, glad, glad, ikke?

[PinPoynter]

Jeg synes du gjorde det rigtige, nogle gange kan man altså bare ikke styre hvad der sker omkring en, og det er jo ikke en normal hverdagsting at en bil crasher så tæt på. Uanset hvor flot du har ageret overfor hende, har hun nok kunne mærke din adrenalin, og det er der jo ikke så meget man kan g¢re ved!

Hvor heldigt at hun nåede at m¢de sin lille ven, og blive glad igen. Ville der være mulighed for at du kan planlægge at m¢des med dem de næste par aftner igen?

[guanomo]

ja efter min mening gjorde du det helt rigtige og kunne ikke gøre så meget andet efter min mening.

 

Du lyder til at have gjort alt hvad du kunne, du skal selvfølgelig nok være lidt opmærksom de næste par dage om Karla vil reagere anderledes når i kommer til samme sted osv. og så ellers bare rose og distrahere hende.

Men selvfølgelig ikke "tvinge" hende hen til noget hvis hun er utryg ved det.

 

Men puha en grimoplevelse da :shock:

 

Håber da også karla's ejer er okay ?

[Amocca]

jaja, jeg er helt ok, men man bliver jo chokeret og forskrækket og det er jo klart at hun har opdaget det - inden jeg gav mig til at lade som om

 

heldigvis er der 3 indgange til parken, så vi kan sagtens tage en af de andre hvis hun ikke er tryg ved den der er lige overfor hvor vi bor.... Det skal dog siges, at efter leg med Simba gik vi sammen ud af denne indgang / udgang - alle 4 (Karla og jeg og Simba og hans ejer)... men om der kommer en reaktion idag ved stedet når vi er uden en anden hund er jo ikke til at sige...

 

det må tiden vise og så må vi reagere derefter....

[Gæst tanita]

phuu ha jeg ville nok have reageret som dig, forsøge at komme væk og få hende til at tænke på noget andet, men tror også det er vigtigt at få hende lært, at den indgang ikke er farlig altså ikke undgå den, men lades som ingenting, når du går der og så rose, når hun er tryg.

 

Og så er det godt at høre at i ellers begge er i godt behold for det kunne da være gået gruligt galt:eek:

[sonja77]

Jeg synes, at du reagerede fornuftigt.

 

I Kerstin Malms nye bog "Hunden, mennesket og relationen" beskriver hun en lignende situation. Her bliver ejeren på stedet i 20 minutter med hunden, mens hun snakker venligt til den og tilbyder den godbidder. Hun går først videre, da hunden tager imod godbidderne og virker tryg igen. De følgende dage bliver hun så ved med at gå forbi det samme sted, og hver gang får hunden en masse godbidder og får fortalt med lys og glad stemme, at der ikke er noget at være bange for. Ifølge Kerstin Malm var dette den rette måde at tackle situationen på, så hunden ikke blev bange for stedet efterfølgende.

 

Der er jo selvsagt for sent at blive på stedet nu, indtil hun er rolig, og jeg kan godt forstå, at du valgte at gå videre. Men måske er det en idé at gå forbi stedet her de næste par dage og så hver gang prøve at gøre det til en god oplevelse med godbidder, leg e.l.? Måske kan du få hendes hundeven til at gå med forbi, så hun kan forbinde stedet med "det sjove sted, hvor jeg legede med den søde cairn"?

[bernerazuro]

Føj for en oplevelser! For jer begge to :ae:

 

Håber og krydser for, at Karla ikke er bange næste gang hun skal der forbi!

[Amocca]

kan med glæde berette at der ikke var det mindste tegn på tøven da vi gik forbi stedet idag min lille hund er sej :5up:

[Aslan]

Hvad siger hun til samme sted i dag?

 

Evt prøve gen om et par dage?

[Amocca]

Hvad siger hun til samme sted i dag?

 

Evt prøve gen om et par dage?

 

vores indlæg krydsede vist lige hinanden

[Aslan]

vores indlæg krydsede vist lige hinanden

 

 

Ja det kan jeg se, super lækkert at hun er så dygtig en pige