Kan en hund være tilfreds med et andet "arbejde" end det den er lavet til?

[PBC]

Ja selvfølgelig ville jeg træne apportering hvis jeg havde en retriever - alt andet ville da være tosset. Avanceret apportering med mange markeringer, lange apporteringer og dirigeringer ville være på programmet. Men også andet næsearbejde som eftersøgninger mv.

 

Det er jo faktisk sådan at 90% af min træning med FT Spaniels er apportering i alle afskygninger. Blinde apporteringer, markerede, frit søg, dirigering, apportering med fod fra nedfaldssted, fra vand, over vandløb og dirigering - det eneste jeg ikke laver er lange apporteringer. Det overlader jeg til Retriever-folkene. Det er langt lettere at finde terræn til og mulighed for apporteringstræning end at træne førskudsarbejde med flush af fugle og respekt for vildt. Det må vi nøjes med i jagt tiden og lige efter - indtil fuglene begynder at yngle, så er det slut.

 

Og en spaniel må aldrig gå på jagt alene. derfor er mine hunde heller aldrig ude i haven fx alene. Jeg er med og kan gribe ind/aflede om nødvendigt. Og er vi ude og gå vil en hvalp aldrig være mere en 10 m væk - og den får ikke lov at prelle på fugle. Never.

[anne-lise hansen]

Hvis jeg får en hund der kan det en gang, så var det lige noget jeg kunne finde på. jeg kommer aldrig til selv at skyde, men jeg kunne godt tænke mig at være hundefører for min lillebror der går på jagt;)

Nu er det godt nok pt en storpuddel der er planen næste gang, men hvis det nu lykkes at få en der ikke er skudræd, så skulle det nok være muligt at oplære den som retriever;)

Hvis din bror går på andejagt skulle en puddel jo nok kunne bruges - det er jo det den er lavet til !

[luckyluna]

Hvis din bror går på andejagt skulle en puddel jo nok kunne bruges - det er jo det den er lavet til !

 

Ja, men det r dælme mange år siden og mange pudler er idag skudrædde.

[Amocca]

Jeg ville i hvert fald ønske at jeg havde vidst i hvilken rækkefølge man skal tage tingene hvis man støder på vanskelligheder. Thailo lærte i en alder af 8 uger at gå på jagt alene (hvilket ikke kan anbefales lige præcis vedr. spaniels for det er næsten umuligt at ændre på igen) og jeg tærskede lydighed og for sjov øvelser som en i helvede. Det hjalp først da vi kom til træning i spanielklubben (da han var ca. 10 mdr.) hvor han pludselig fattede at jeg faktisk kunne bruges til noget,... vil jeg tro. Han blev i hvert fald lidt mere mentalt tilgængelig af det.

 

Nu har jeg heldigvis opdrætter i min baghave + allerede plads på spanielshvalpehold ... Og så er jeg jo i den "heldige" situation, at jeg allerede har levet 3 år med en hund der kan finde på at gå på jagt på egen pote. Så jeg satser på, at vi kommer evt problemer i forkøbet med hensyn til selvstændig jagt...

 

mit indlæg skulle heller ikke forståes som at jagttræningen ikke nødvendigvis var en del af hundens liv. Basisdelene, som fx stopfløjt og apportering træner jeg jo også med mine dansk svenskere. Når jeg taler jagt taler jeg praktisk jagt eller reel markprøve træning. Ingen af delene har min interesse og jeg tror ikke rigtigt på at jeg ender der men hvem ved...

[Ascha]

Ja selvfølgelig ville jeg træne apportering hvis jeg havde en retriever - alt andet ville da være tosset. Avanceret apportering med mange markeringer, lange apporteringer og dirigeringer ville være på programmet. Men også andet næsearbejde som eftersøgninger mv.

Okay, så misforstod jeg hvad du skrev.

 

Det er jo faktisk sådan at 90% af min træning med FT Spaniels er apportering i alle afskygninger. Blinde apporteringer, markerede, frit søg, dirigering, apportering med fod fra nedfaldssted, fra vand, over vandløb og dirigering - det eneste jeg ikke laver er lange apporteringer. Det overlader jeg til Retriever-folkene. Det er langt lettere at finde terræn til og mulighed for apporteringstræning end at træne førskudsarbejde med flush af fugle og respekt for vildt. Det må vi nøjes med i jagt tiden og lige efter - indtil fuglene begynder at yngle, så er det slut.

Ja, det er nemlig meget nemt at tilfredsstille den jagtinteresse som retrieveren har, at jeg nærmest synes det burde være en selvfølgelighed at folk ikke havde en retriever uden at tilbyde hunden den aktivitet.

 

Og en spaniel må aldrig gå på jagt alene. derfor er mine hunde heller aldrig ude i haven fx alene. Jeg er med og kan gribe ind/aflede om nødvendigt. Og er vi ude og gå vil en hvalp aldrig være mere en 10 m væk - og den får ikke lov at prelle på fugle. Never.

Hvad vidste jeg,.. jeg havde en flatter og tænkte flatcoat- springer bum-bum= same, same. Desværre lærte min hvalp at det var hyggeligt at jagte solsorte den allerførste gang vi gik tur. Faktisk blev han væk fra mig, hvilket jeg aldrig havde overvejet kunne ske da små hvalpe jo altid er bange for at blive væk og at jeg ydermere havde en voksen hund der var lidt af en hvalpemagnet. Men sådan bliver man klogere,....

 

Advarslen om at spaniels er lidt for sig selv når det drejer sig om at jage på egen pote blev jeg desværre først bekendt med da jeg havde fået hunden hjem og skaden var sket. Også derfor jeg gerne advarer om at der er forskel på om en hund får lært at gå selv, eller om en spaniel får lært det. Som du siger: det må ikke ske, for det er et heste arbejde at få det ændret fordi man jo ikke kan hamle op med den belønning det er, at opleve en udløsning for en drift, af den kaliber.

 

Nu har jeg heldigvis opdrætter i min baghave + allerede plads på spanielshvalpehold ... Og så er jeg jo i den "heldige" situation, at jeg allerede har levet 3 år med en hund der kan finde på at gå på jagt på egen pote. Så jeg satser på, at vi kommer evt problemer i forkøbet med hensyn til selvstændig jagt...

 

mit indlæg skulle heller ikke forståes som at jagttræningen ikke nødvendigvis var en del af hundens liv. Basisdelene, som fx stopfløjt og apportering træner jeg jo også med mine dansk svenskere. Når jeg taler jagt taler jeg praktisk jagt eller reel markprøve træning. Ingen af delene har min interesse og jeg tror ikke rigtigt på at jeg ender der men hvem ved...

 

Jeg tænkte også at når jeg havde kunne lære min flatter at lade være med at jage selv, hvor svært kunne det så være. Det er ikke for at spille klog, men du vil opleve at der er en forskel hvis du kommer til at opleve det,.. hvilket jeg selvfølgelig håber du undgår.

 

Og lige endnu en omgang "nu-håber-jeg-ikke-jeg-lyder-belærende", men stopfløjt er lydighed for en spaniel og apportering er ikke nær så forprogrammeret som hos retrieverne= heller ikke samme tilfredsstillelse. Det virkelig sjove for en spaniel er at søge og bringe fugl hjem. Og det er når man begynder at rode med dét, at man for alvor lærer noget om hunden og får mulighed for at få noget nyttig viden med sig hjem til al den anden træning man også laver (hvis man gør dét altså). Og ja, det er faktisk skide sjovt når man først prøver det, for hunden tænder jo heeeelt anderledes på det. Det kan klart anbefales selvom man lige skal vænne sig til at have døde dyr i hænderne.

[Doberfan]

Der er vist ikke ret mange dobere, der går på skatteopkrævning med deres ejere.

 

Ej, pjat, den er lavet til personlig beskyttelse - i dag er nok nogle, der bruger dem til vagthunde, eller det ved jeg der er, for mange af dem vi får ind i rescuen bliver afleveret, fordi de ikke dur som vagthunde, de er simpelthen for venlige.

 

Det allervigtigste for en doberman er at være sammen med sin ejer, og selvfølgelig lave noget sammen, og helst noget der får dem til at bruge de små grå.