Det mest grænseoverskridende

[Louisen]

- at overlade det mest værdifulde, man nogensinde har ejet, til lettere fremmede mennesker og tro på, at de ikke slår ham ihjel.

 

Taiki skal kastreres, om ret præcist 1 time. Vi sidder og venter på Falck, som giver et lift. Vi gik en dejlig lang morgentur, hvor der blev skidt og tisset til den store guldmedalje, og leget med bold fik vi også.

Taiki vil gerne klage over manglende morgenmad - men han har været fastende siden i går aftes.

 

Jeg véd, at beslutningen er den rigtige og at jeg /vi bliver glade for det på sigt. Overboens tæve, som Taiki er meget gode venner med, er netop i går blevet højløbsk - og flere beboere i vores område venter også løbetid inden for de næste 3-4 uger.

Det havde været 3-4 uger med konstant stress for Taiki, hvor træning og mental stimulering havde været en kamp, en mental kamp for mig som ejer at være mere interessant end hans hormoner, og hvor mangel på mental stimuli gør ham endnu mere rastløs og "umulig" og ude af stand til at være i egen krop nærmest. En negativ spiral, fordi han så kun meget vanskeligt kan køres træt og dermed undgå at fiksere yderligere på de dejlige damer.

 

Jeg har ikke lukket et øje hele natten, og kommer nok heller ikke til at sove i nat. Men tjekke op på Taiki hele tiden.

Jeg havde egentlig sagt til min kæreste, at han ikke skulle komme forbi, da Taiki vil trænge til ro. Men måske det alligevel vil være en god idé i morgen, hvis jeg er helt ødelagt af at være vågen.

 

Kryds lige fingre, tak.

[Valhrona]

Jeg krydser fingre for hurtig og smertefri rekreation for Taiki!

[luckyluna]

Krydser fingre og jeg kan godt huske hvordan det var første gang sheila skulle opereres. Men bare rolig en kastration er en ret simpel operation og taiki er lynhurtig på benene igen. Han kommer nok mest til ar synes skærmen er det værste han ved.

[Therese]

Jeg ved, hvordan du har det. Det er altid nogle lange timer fra man afleverer hundebarnet til man kan hente det igen :ae: Men heldigvis er dyrlæger dygtige og Taiki er ung, så jeg er sikker på, at han kommer sig helt fint

[Amocca]

Jep... Jeg græd da jeg havde holdt Karla i armene mens hun faldt i søvn af narkosen - var ikke overbevist om at hun nogensinde ville vågne igen! Og var i en tilstand af let panik i al den tid indgrebet tog og indtil de kom ud og spurgte om jeg ville holde i hånd mens hun vågnede!

 

Det imponerende er, at allerede efter 2 dage tror jeg, da var det største problem at holde hende i ro! Hun var blevet steriliseret, havde fået fjernet analkirtler og taget biopsier af ledvæsken i albuerne, så der var en del sting der skulle passes lidt på Men det var hun egentlig pænt ligeglad med

 

Det var nemmere anden gang hun skulle i narkose - i sidste uge - men jeg var stadig ikke glad ved det....

[PBC]

God "komover" og så håber jeg Taiki får det godt fremover. Tror kastrering ofte er en god løsning.

[Ulla H]

Du må så ikke forvente, at alt hanhundeadfærd forlader ham sådan bare lige pga kastration. Der kan gå en del tid før han falder ned. Og f.eks er det ikke undersøgt, i hvor lang tid efter der stadig findes levende sædceller. Så nul parringer de næste måneder.

[Sitto]

Nu har vores hunde efterhånden været i narkose så mange gange, at jeg er gået fra total panisk over narkosen, til helt klart mere at frygte tiden bagefter hvor de skal holdes i ro - det er SÅ meget værre

 

Bare rolig, kasteration er så simpelt et indgreb og total rutine for dyrlægerne. Det skal nok gå godt! Og hos os bruger de i hvert fald skånenarkose, hvilket jeg synes er ret rart. :5up:

[Gæst DorteDK]

Jeg krydser alle fingre - tæer og poter - er sikker på det går godt og ja det værste er nok skærmen bagefter

[Louisen]

En del af mig døde lidt inden i, da de bedøvede ham og han blev slap i mine arme. Men jeg var hverken nervøs eller følelsesmæssigt påvirket, da vi kom derind - men da jeg forlod klinikken, løb tårerne ned af mine kinder, selvom jeg prøvede at stoppe dem.

 

Jeg nåede ind til centrum af byen og sætte mig til rette med en chai-latte og et historieblad, da de ringede og var færdige. En time tog det kun!! Og han vågnede hurtigt af narkosen, sagde de.

 

Bus tilbage ville tage 20 minutter, så jeg valgte at smide penge efter en taxi og korte turen ned til 5. Jeg kunne høre min bammis pive i baggrunden, da de ringede, så det føltes som en evighed.

 

Jeg sad i buret mens han vågnede helt op, han var meget glad for at se mig. Jeg gav ham body stocking på - dyrlæge eller sygeplejerske kunne ikke rigtig komme til ham, men han er jo tryg og glad ved mig.

 

Falck-manden kom hurtigt, så vi kom nemt hjem igen.

 

Nu sover bassen oven på dyner og hovedpuder, mens jeg sidder i fodenden af sengen. Har mest lyst til at nusse og kramme ham, men han har brug for fred. Lidt nus bag øret gør dog altid glæde.

 

 

Vi har også oppustelig hals-ring til gå-turene... Den skulle efter sigende være bedre end en krave, fortælles det i shiba-kredse.

 

 

[Louisen]

Du må så ikke forvente, at alt hanhundeadfærd forlader ham sådan bare lige pga kastration. Der kan gå en del tid før han falder ned. Og f.eks er det ikke undersøgt, i hvor lang tid efter der stadig findes levende sædceller. Så nul parringer de næste måneder.

 

Jeg har ikke rigtig nogen forventninger. Jeg fik at vide, at der går 1-2 uger, nogle gange op til 6, før man kan se ændret adfærd pga. tæver. De siger også, at man ikke ellers skal påregne en adfærdsændring (andre hanhunde osv.) og de har hele vejen igennem haft fokus på, at det ikke skulle være pga. hans aggression, at jeg kastrerede --- hvad det bestemt heller ikke er.

 

Faktisk er de på Roskilde Dyreklinik ret skeptiske over for kastration og har også snakket meget om kemisk som et fingerpeg/ en test inden. Men i løbet af de samtaler vi har haft, når vi har været på klinikken i andre henseender, har de sagt at kastration i Taikis tilfælde var en god idé, da de helt sikkert mente at det ville reducere hans stress over løbske tæver.

[Ulla H]

Jamen, det vil da nok også ske. Jeg er ikke mod kastration i visse tilfælde. Faktisk adopterede jeg jo Snoopy med henblik på , at få en hund, der ikke måtte parre mine cockertæver.

Her var dilemmaet, enten et liv med meget lille mulighed for adoption på et græsk rescuecenter, eller et liv i et hjem med mange goder.Men uden sin manddom.

Mht ham Snoopy burde jeg nok bare have fået udopereret hans sædstreg, så han havde sin fulde hormonproduktion, men aner jo ikke, hvordan han så var blevet????

[Amocca]

Så fint at det gik hurtigt og let :5up:

 

Min dyrlæge bruger ikke hverken kraver, bodystockings eller noget andet og det gik fuldstændigt gnidningsløst. Hun var interesseret i stingene en enkelt gang, hvor jeg bad hende lade dem være og derefter var der intet... heller ikke efter jeg tog tilbage på job og hun var alene hjemme...

[Gæst DorteDK]

Rigtig god bedring til den lille fyr, hvor er han sød når han ligger der i sit "undertøj" :hjerte:

[Louisen]

Han har spist lidt, men ville ikke drikke. Det gik dog nemmere, da jeg opløste lidt leverpostej i noget vand. Han vil meget gerne røre ved sting osv. selvom jeg siger nej og fjerner hans hoved, så vi slipper nok ikke for body stocking inden dørs. Vi gik en halv tur rundt om bygningen, men han tissede ikke eller noget. Vi prøver igen senere hvor han bare får slap line ude på græsset og tuller lidt rundt.

[Missing]

Kastration er heldigvis et ret lille indgreb, så de fleste er friske allerede 1-2 dage efter. De behøver sjældent blive holdt i decideret ro. De kan selv sige til og fra i forhold til evt smerter. Det første døgn er som regel det værste at komme igennem - især for ejeren.

[luckyluna]

Så fint at det gik hurtigt og let :5up:

 

Min dyrlæge bruger ikke hverken kraver, bodystockings eller noget andet og det gik fuldstændigt gnidningsløst. Hun var interesseret i stingene en enkelt gang, hvor jeg bad hende lade dem være og derefter var der intet... heller ikke efter jeg tog tilbage på job og hun var alene hjemme...

Så heldig er det ikke alle der er. Hvis det begynder at klø så kræver det sin hund at lade være. Sheila gjorde det ikke ret meget første gang men især her sidste gang ville hun godt nok gerne gøre rent .

[Louise_J]

Hvor ser han bedårende ud i bodystocking

[Louisen]

Taiki er interesseret i området, men stopper når jeg beder ham om det. Så det er godt med body stocking til lige at lave en forhindring, så han ikke "når ind" inden jeg når at sige stop.

 

Vi var tidligere ude på græsset ved min havedør, hvor han tissede et par tåre, men mest bare gik et par meter, lagde sig i 5 minutter og gik et par meter igen.

 

Nu er vi så lige kommet hjem fra den første "rigtige" gåtur, som varede ca. 20 minutter. Taiki bestemte hvor vi gik hen, tempo osv. men jeg indrømmer at da han på et tidspunkt virkede ubeslutsom, lokkede jeg med godbider så vi vendte hjemad - for at turen ikke blev for lang.

 

Han fik både tisset og skidt uden problemer, og virkede egentlig i rimeligt humør. Jeg fik endda pjattet et "Gaarh" sukke-grin fra ham, da jeg pjattede lidt. Det er sådan en lille ting han gør, når han er glad og synes at jeg er pjattet, uden at blive helt opgejlet af det.

Jeg er fortrøstningsfuld.

 

To hanhunde knurrede af ham på afstand. Demonstrativt hen og pisse op ad nærmeste lygtepæl, mens han gloede efter dem. Jeg var meget rørt og glad. :hjerte:

 

Han ruller sig en del, fordi han hader body'en. Men jeg vælger at stole på, at han selv kan styre det så det ikke bliver for voldsomt. Han sparker lidt med benene op i luften, men ikke ud til siderne så der kommer et træk, så det går an.

Det giver også mig en mulighed for at lure på såret /stingene, ellers får jeg ikke rigtig lov. Det ser meget pænt ud og ikke så voldsomt som jeg først troede.

 

Jeg er rigtig glad for body'en og at dyrlægen anbefalede den, jeg havde ellers regnet med kun at bruge den oppustelige hals-ring (som jeg ikke kan få pustet op, typisk). Men i body'en har han fuld bevægelsesfrihed - det er snarere et spørgsmål om det bliver for varmt de næste dage, når han også har sin pels.

Igen en ting, jeg må se an.

 

 

Jeg er helt ødelagt, fordi jeg ikke sov i nat og hver gang jeg endelig misser med øjnene, siger Taiki en lyd, så jeg farer op og kigger til ham. Det bliver en LANG nat.

Min kæreste kommer i morgen aften, og ser efter Taiki nogle timer, mens jeg får sovet igennem - jeg stoler ikke på, at han vågner om natten som jeg gør, så jeg har alle nattevagterne.

 

 

Det er fandeme hårdt at være pylret.

[Louisen]

Nå ja, dyrlægen sagde "10 dage", så jeg afsatte 16. Som dyrlægen kærligt bemærkede, er jeg ikke den slags ejer de behøver være nervøs for, stiller for store krav til hunden for tidligt mht. at være alene efter operation. :blink:

[Louisen]

Jamen, det vil da nok også ske. Jeg er ikke mod kastration i visse tilfælde. Faktisk adopterede jeg jo Snoopy med henblik på , at få en hund, der ikke måtte parre mine cockertæver.

Her var dilemmaet, enten et liv med meget lille mulighed for adoption på et græsk rescuecenter, eller et liv i et hjem med mange goder.Men uden sin manddom.

Mht ham Snoopy burde jeg nok bare have fået udopereret hans sædstreg, så han havde sin fulde hormonproduktion, men aner jo ikke, hvordan han så var blevet????

 

Da jeg skulle vælge, undersøgte jeg meget grundigt.

 

- Hvilket indgreb var mindst invasivt.

 

- Størst succesrate uden betændelse, komplikationer osv.

 

- Hvilket indgreb hanhunden kommer sig hurtigt oven på.

 

- Mindst mulig indgriben i kroppens egentilstand.

 

 

Jeg valgte alm. kastration, da bortoperation af sædstreng ikke ville give min Taiki ro fra sine hormoner, som skabte problemerne. Og jeg fravalgte kemisk kastration, da jeg har hørt så mange, meget varierede resultater ved brugen af dette - og i øvrigt ville være nødt til at gentage proceduren, når/hvis Taikis problem var vedholdende.

 

Så hellere få det overstået én gang for alle, uden at pumpe ham med en masse hormoner, men i stedet fritage ham fra det hormon, som skaber hans frustrationer. Som produceres i hans testikler.

[Amocca]

Nå ja, dyrlægen sagde "10 dage", så jeg afsatte 16. Som dyrlægen kærligt bemærkede, er jeg ikke den slags ejer de behøver være nervøs for, stiller for store krav til hunden for tidligt mht. at være alene efter operation. :blink:

 

Ved mig var det hunden der var problemet hun ville gerne have lov at løbe og lege 2 dage senere

[luckyluna]

Hvordan har han det i dag?

[Louisen]

Morgenturen gik okay, 45 minutter hvor han kun et par gange lagde sig ned i protest over body'en. Han valgte selv ruten og dermed tiden.

 

Men tur 2 og 3 var ikke gode, han lagde sig meget ned og jeg måtte hive ham i selen for at tvinge ham til at gå (for at vi kunne komme hjem altså!).

 

Jeg er nervøs for, om smertestillende fra i morges ikke længere rækker, så jeg gav ham en anelse ekstra til aftenen og natten.

 

Jeg har også besluttet kun at gå 20-25 minutter morgentur i morgen hvor smertestillende er ny-givet, og tur 2 og 3 må være på græsset lige ude foran have-døren eller i hunde-indhegningen 5-7 meter væk.

 

Om det så er gener fra operation eller body'en, er det ikke rimeligt for nogen af os, at han bliver slæbt sådan med.

 

 

Såret ser stadig pænt ud, selvom han i løbet af dagen har sneget sig til at slikke uden på body'en, det var dog ikke gået igennem til såret - om jeg fatter hvornår, min søster og jeg har holdt godt øje.

Men det er stadig rent, pænt, ej hævet, ej rødt, ej varmt rundt omkring og han kan lette benet når han tisser. Så han er ikke døende, men har det lidt hårdt stadigvæk.

 

Han bliver forkælet efter kunstens regler, men brokker sig hver gang jeg rører ved body'en, han hader den så meget! Så må jeg lige sige "Nej" med den strenge stemme, for han skal ikke bisse på mig.

Men jeg roser ham også meget, og sørger for ikke at pylre ... men forkælet bliver han meget, det må være min ret som hans menneske-mor.

 

 

 

Til gengæld er jeg en zombie efter ikke at have sovet særlig meget eller godt to nætter og to dage i træk.

 

Så træt, at jeg gav Taiki min aftensmad og satte mig i sofaen med hans madskål. Taiki var ikke i tvivl om, at fordelingen af maden var helt rettidig, så han gik straks og roligt i gang.

 

Heldigvis var det bare nylavede fiske-deller med lidt kartoffel og citron-sauce, så han bliver højst lidt tyk af det. Jeg havde most en fiskedelle i hans tørfoder, men har sat madfilm over og sat det i køleskab til morgenmad, lækkert så det ud, meeeen.... Tog en ny portion menneske-mad til mig selv.

 

Han er altså stadig ret påvirket vil jeg mene, men det er svært at sige om det kun er operation /smertestillende, eller om det også er body-had.

 

 

(Nu kickede ekstra smertestillende ind, han sover fredeligt.)

[Louise_J]

Tanken om dig i sofaen med en hundeskål mens Taiki smæsker sig i fiskefrikadeller