Når hunde bider børn

[Lenschow]

Sagen fra begge sider.............

 

[Ascha]

Øj, den skulle være tvunget pensum fra børnehaven og indtil børn bliver så store at de ikke behøver blive mindet om hvordan de skal opføre sig overfor dyr.

[Ninkamus]

Øj, den skulle være tvunget pensum fra børnehaven og indtil børn bliver så store at de ikke behøver blive mindet om hvordan de skal opføre sig overfor dyr.

 

Det sq ikke ungerne der er et problem (undskyld mit sprog), det er forældrene!

[Doberfan]

Det sq ikke ungerne der er et problem (undskyld mit sprog), det er forældrene!

 

Det er vel lidt potato/potato.

 

Hvem der end opdrager og underviser børnene burde lære dem at omgås dyr, og jeg er sikker på at det er det Ascha mener. Selvfølgelig er det ikke børnene der er et problem, de kan jo ikke vide bedre end hvad de lærer, uanset hvem eller hvad der lærer dem det.

[Amocca]

Nu har jeg ikke lige set videoen, men tillader mig at kommentere på emnet alligevel.

 

Mine hunde er ikke vant til børn, da jeg ikke rigtigt har nogen i omgangskredsen. Nu har min søster så fået en datte - hun bliver 2 til august - og hun elsker dem! De bor i København, så det er ikke tit vi ses desværre. Så når de mødes er hun jo "all over them" for det bliver aldrig rigtigt hverdag, at de er der.

 

og for satan, sådan en lille unge er hurtig! Jeg er over dem som en høg, men alligevel kan der jo ske smuttere ved et sekunds uopmærksomhed. Vi gør selvfølgelig vores ypperste for at lære barnet hvad der er ok og hvad der ikke er, og hun har også allerede en tydelig ide om, at der er forskel på hundene og hvordan hun kan gå til dem.

 

derudover prøver jeg at lære mine hunde - og det har jeg altid gjort, også før dette lille menneske ankom - at "små overgreb" er ok. Dvs. Det er ikke farligt at nogen læner sig ind over dig, holder dig fastkortvarigt osv.

 

Vi har lige haft 3 dage på camping sammen, dvs på meget lidt plads! Og det gik over alt forventning. Jovist, vi skulle lige have fat i barnet et par gange og stoppe hende fra at kramme sovende hunde og de har fået alt for meget mad fra små fedtede hænder men ellers er de de alle gode til at acceptere hinanden.

 

Men det er svært synes jeg, for de er hurtige de unger, og selvom man lige har sagt nej, så kan de finde på at gentage adfærden to sekunder senere.

[Ninkamus]

Nu har jeg ikke lige set videoen, men tillader mig at kommentere på emnet alligevel.

 

Mine hunde er ikke vant til børn, da jeg ikke rigtigt har nogen i omgangskredsen. Nu har min søster så fået en datte - hun bliver 2 til august - og hun elsker dem! De bor i København, så det er ikke tit vi ses desværre. Så når de mødes er hun jo "all over them" for det bliver aldrig rigtigt hverdag, at de er der.

 

og for satan, sådan en lille unge er hurtig! Jeg er over dem som en høg, men alligevel kan der jo ske smuttere ved et sekunds uopmærksomhed. Vi gør selvfølgelig vores ypperste for at lære barnet hvad der er ok og hvad der ikke er, og hun har også allerede en tydelig ide om, at der er forskel på hundene og hvordan hun kan gå til dem.

 

derudover prøver jeg at lære mine hunde - og det har jeg altid gjort, også før dette lille menneske ankom - at "små overgreb" er ok. Dvs. Det er ikke farligt at nogen læner sig ind over dig, holder dig fastkortvarigt osv.

 

Vi har lige haft 3 dage på camping sammen, dvs på meget lidt plads! Og det gik over alt forventning. Jovist, vi skulle lige have fat i barnet et par gange og stoppe hende fra at kramme sovende hunde og de har fået alt for meget mad fra små fedtede hænder men ellers er de de alle gode til at acceptere hinanden.

 

Men det er svært synes jeg, for de er hurtige de unger, og selvom man lige har sagt nej, så kan de finde på at gentage adfærden to sekunder senere.

 

For uden at lære ungerne at hunde skal man ikke bare kaste sig over, f.eks fremmedehunde der står bundet, og man spørger hvis nogen lufter hund mv., så bruger jeg enorm meget tid på at rose min hund når tøsen rykker ham i ørene, hiver ham i halen, kravler på ham, synes hans halsbånd er fint og rykker i det, prikker ham i øjenen.

Ligeledes lære jeg ham at han kan trække væk fra hende og altid komme til mig for hjælp.!

 

Skal ungerne så have lov til alt det ovenstående, bestemt nej, men børn kan huske ca 3 sek, lidt ældre så er det 3 min, man kan ikke forvente børn husker man ikke lige må kramme vuffi, de er SÅ impulsstyret, så de tænker ikke "det her må jeg ikke jeg gør det alligevel" - de tænker, neejj en sød hund, kramme kramme.

Men det er også derfor at børn og hunde ikke skal være alene uden opsyn!

 

Og selv hende af min datter på 10 mdr som hverken kan kravle eller gå endnu, men hun kan møffe sig afsted på maven, hurtigere end en racerbil kommer ud af starthullerne, og hunden synes jo også hun er spændende og kan jo finde på at ligge sig ved siden af hende, så kan man ikke ungå, rykken i ørene, prikken i øjnene osv.

 

Og det bringer mig tilbage til det jeg mente med mit indlæg, det er forældrene (eller de voksne) der har til ansvar at lære børnene at omgås ikke bare hunde, men dyr.

 

 

Forleden var jeg på legepladsen med min datter, jeg havde bundet Darko op af et af de to borde i den ene ende af den kæmpe sandkasse (masser af plads hvis der kom andre der vil lege), havde stillet klapvognen henne ved ham, og gået over til gyngerne - der kommer en mor med barnevogn og en størrer dreng, drengen vil så alligevel ikke lege på legepladen og de går videre, men hov der står jo lige en hund, så moren køre barnevognen hen mod hunden, faktisk helt op af ham (så kunne de jo lige hilse mens de gik forbi) jeg står ca 5 meter derfra, der er KUN os på legepladsen. Hun spørger ikke om hunden må hilsen, nej hun køre tæt forbi, og Darko der elsker børn (derfor jeg ikke blandede mig) rejser sig op og mysser drengen lige mit i hovedet, virkelig kæmpe mys (det vidste jeg godt, endnu en grund til ikke at blande sig), så blev moren alligevel lidt befippet og fik lidt hurtigere kørt sin barnevogn væk mens hun forsøgte at holde minen over for drengen, jamen den vil jo bare lige hilse på dig!

 

Det da også noget at lære en dreng bare at gå hen til en fremmedehunde! Forældre!!!! SUK!!

[PBC]

Man kan sige mange ting om dette emne, jeg vil stærk anbefale alle at træne sine hunde i at omgås børn og acceptere rigtig meget. jeg har desværre selv dårlige muligheder for at træne dette - ingen børn at træne på - men som hundeejer må vi nok er kende at børnene altid vil "vinde" i en sag om skambidning. uanset hvad barnet har gjort.

@Ninkamus, selvfølgelig er det helt og aldeles forkert at gå tæt på eller lade sit barn gå tæt på en hund man ikke kender uden først at have spurgt ejeren. Det er rigtig dårlig børneopdragelse. Men det viser måske meget godt, at 99% af hundene aldrig kunne finde på at gøre et barn noget - og vel også, at man nok regner med, at man ikke medbringer og binder en hund, som man ikke 100 % kan stole på, ikke bider børn, på en legeplads.

 

Det er rigtigt at børn også skal lære at omgås hunde og andre dyr, men dels har mange måske ikke så gode muligheder og dels er der nok også børn som har en alder hvor de ikke rigtig kan lære det og der er børn, der har svært ved at lære det. jeg ville aldrig stole på mine hunde alene med børn under 8-10 år. Og det er nok ikke hundene jeg stoler mindst på. Hvad børn kan finde på er - utroligt: Jammen den lugtede ud af munden, så vi børstede lige tænder på den

[Ascha]

Det sq ikke ungerne der er et problem (undskyld mit sprog), det er forældrene!

Ja, det er jeg klar over men ungerne har det offentlige jo adgang til at forme, hvor det forholder sig lidt anderledes med forældrene. Ved at gå efter børnene er man sikker på at de lærer noget bestemt alle sammen og det er en af grundene til at jeg synes det skulle indgå i undervisningen fra start af.

[Ninkamus]

Ja, det er jeg klar over men ungerne har det offentlige jo adgang til at forme, hvor det forholder sig lidt anderledes med forældrene. Ved at gå efter børnene er man sikker på at de lærer noget bestemt alle sammen og det er en af grundene til at jeg synes det skulle indgå i undervisningen fra start af.

 

Så forstår jeg!

Og hvis man så også brugte lidt flere kræfter på oplysning, (som trygs badesikkerhed f.eks, som man ved hjælper), så kunne man lige fange lidt forældre også, børn kopiere hvad forældre gør, og det er ofte lige på torvet, på campingpladsen, legepladsen, ved købmanden mv. så slap man også for at lave latterlige lovforslag, der skal forsøge sikre børn med forældre der åbenbart har en ret lav IQ

[Ninkamus]

Man kan sige mange ting om dette emne, jeg vil stærk anbefale alle at træne sine hunde i at omgås børn og acceptere rigtig meget. jeg har desværre selv dårlige muligheder for at træne dette - ingen børn at træne på - men som hundeejer må vi nok er kende at børnene altid vil "vinde" i en sag om skambidning. uanset hvad barnet har gjort.

@Ninkamus, selvfølgelig er det helt og aldeles forkert at gå tæt på eller lade sit barn gå tæt på en hund man ikke kender uden først at have spurgt ejeren. Det er rigtig dårlig børneopdragelse. Men det viser måske meget godt, at 99% af hundene aldrig kunne finde på at gøre et barn noget - og vel også, at man nok regner med, at man ikke medbringer og binder en hund, som man ikke 100 % kan stole på, ikke bider børn, på en legeplads.

 

Det er rigtigt at børn også skal lære at omgås hunde og andre dyr, men dels har mange måske ikke så gode muligheder og dels er der nok også børn som har en alder hvor de ikke rigtig kan lære det og der er børn, der har svært ved at lære det. jeg ville aldrig stole på mine hunde alene med børn under 8-10 år. Og det er nok ikke hundene jeg stoler mindst på. Hvad børn kan finde på er - utroligt: Jammen den lugtede ud af munden, så vi børstede lige tænder på den

 

 

Jeg er helt enig!

man kan aldrig stole 100% på en hund, men det er klart at kunne han ikke lide børn så var han måske ikke lige bundet til en legeplads (nu var der kun os der, en alm hverdag er de fleste børn i institution) og så kunne jeg have trukket os da andre kom hvis jeg vidste det kunne være et problem.

 

På den anden side trækker de ham op i en krog, han står bunden, med bordet for enden, klapvogen skærmer vejen ind mod sandkassen, og så kommer hun med barnevognen ude på den anden side, dvs at når han står bunden, så har han ingen flugtveje.

 

min anke mod det er at de kunne have spurgt først, det var jo ret tydeligt det var min hund, og hun lære jo sønnen man bare kan gå hen til hunde, han ser jo ikke forskel på legeplads eller andre situationer.

 

Og det sidste du skriver, det er jo præcis den manglende impulskontrol! Det jo også derfor man ikke kan slippe børn alene i tafikken før en hvis alder, de er så impulsstyret at de glemmer alt hvad de har lært i situationen, det er først bagefter - ups!

[AnneMangetal]

Ja, det er jeg klar over men ungerne har det offentlige jo adgang til at forme, hvor det forholder sig lidt anderledes med forældrene. Ved at gå efter børnene er man sikker på at de lærer noget bestemt alle sammen og det er en af grundene til at jeg synes det skulle indgå i undervisningen fra start af.

 

Jeg er jo vokset op på landet (for efterhånden ret mange år siden), og vi blev tit fortalt hvordan vi skulle omgå fremmede dyr, både hunde, katte, heste og køer. Det med hunde lærte jeg i øvrigt på den hårde måde, da jeg som ret lille blev bidt i struben af en gravhund. Dér lærte jeg så at man ikke skal forsøge at kramme fremmede hunde. Men dengang var man jo ikke så hys, så jeg blev kørt omkring skadestuen og lappet sammen, og hunden levede til den en dag faldt om af alderdom.

 

Men anyways, det jeg ville sige var, at det er en rigtig god ide at børn får at vide (tit) i skolen, hvordan de skal forholde sig til dyr. Havde DKK ikke engang sådan et program hvor de tog rundt på skoler og fortalte?

 

Jeg tror i øvrigt at alt var prellet af på mig - jeg var simpelthen alt for begejstret omkring dyr:oops: Og har ikke tal på hvor mange gange jeg er blevet bidt, kradset, sparket osv.

[KimJ]

Det er måske også en god ide at lære sin hund at det er OK at sige fra, før den er kørt helt op i en krog. Samtidig kan man jo også lære ungerne, at det har konsekvenser at lege med en hund, og at De ikke skal forvente støtte, hvis De kommer galt afsted og der falder et lille nap af, eller de bliver væltet omkuld.

 

Det giver hurtigt en vis respekt for hunden, og ingen kommer for alvor noget til.

[Agnete87]

Altså fremmede børn er ikke lige Sagas kop the, men de kan ikke rigtig undgås når vi kratter meget rundt i zoo. Men er imponeret over at når der er flere børn der står og glor på min lille pelsklump og der er en der ligger an til at klappe hende, så er der en eller to andre der siger at man ikke må klappe fremmede hunde og man skal spørge først. Om jeg har været heldig eller ungerne der kommer i aalborg zoo er bedre opdraget skal jeg ikke kunne svare på. Ellers plejer jeg at have et ben parat til at skubbe hende væk hvis der skulle være et barn der kommer i klappeafstand. Har en enkelt gang ikke nået det, da der kom en lille pige med downs og kyssede Saga og gav hende et kram (jeg var optaget af at hive mandens nevø op fra jorden, da han var skvattet ned fra bænken vi sad på) tror også det kom helt bag på Saga, for hun var et stort spørgsmålstegn bagefter, hun nåede slet ikke at reagere på det før det var forbi..

 

Ellers er der faktisk ikke rigtigt nogen kære mor når det er familien der er samlet, da det jo gerne er med flere hunde også. Så må man forvente at blive væltet hvis man gerne vil være med til at løbe rundt med hundene, og få stjålet sin mad man står og svinger med eller kaster med. Ungerne vil rigtig gerne gå med Saga da hun er mere håndterbar end de store, og det får de også lov til, der er et par spilleregler. Og dem holder de også, gider ingen sure miner eller nu vil jeg holde surhed, så er der ingen der holder hende. De går kun med hende steder der ikke er voldsom trafik og slet ikke ved vej, møder de en anden hund som Saga gerne må hilse på så slipper de snoren (ja lyder dumt, men man undgår barn der er viklet ind i hundesnore) og der må ikke løbes med hende, men det er mere fordi jeg er bange for at de skvatter i snoren. Sjovt nok får jeg altid lov til at samle hundelort op selvom de går tur med hende..:hmm:

 

Men oplevede noget "sjovt" engang vi var på familietur og en af ungerne var gået kold på sofaen, Saga lå i den anden ende og sov rævesøvn. Da det var spisetid og faren kommer hen for at vække sit sovende yngel, flippede mit lille rovdyr max. af på ham, han skulle bare holde snitterne fra det sovende barn ellers ville der falde brænde ned mente hun. Iøvrigt en ret dårlig måde at vække et barn, med en gøende hund der er ved at kravle op på barnet, men tolkede hendes adfærd som om at hun passede på menneskehvalpen???...

[Gæst oline]

Ja har lige læst at en "uddannet" adfærd hundtræner lige har måtte aflive sin hund pga af den havde bidt et barn, hold da op det beviser jo bare at personen ikke er god nok til sit arbejde når personen egen hund overfalder et barn og personen er uddannet indenfor DKK og personen kalder sig træner og adfærd behandler

[AnneMangetal]

Ja har lige læst at en "uddannet" adfærd hundtræner lige har måtte aflive sin hund pga af den havde bidt et barn, hold da op det beviser jo bare at personen ikke er god nok til sit arbejde når personen egen hund overfalder et barn og personen er uddannet indenfor DKK og personen kalder sig træner og adfærd behandler

 

Ehhhh....... Eller at hunden ikke kunne lide børn, og at barnets forældre ikke har opdraget deres unge godt nok:vedikke:

 

Der kan være mange grunde til at hunde ikke kan lide børn, men det betyder vel ikke nødvendigvis at man er en dårlig træner eller adfærdsbehandler? Temmelig overlegen kommentar!

[Alfen]

Ja har lige læst at en "uddannet" adfærd hundtræner lige har måtte aflive sin hund pga af den havde bidt et barn, hold da op det beviser jo bare at personen ikke er god nok til sit arbejde når personen egen hund overfalder et barn og personen er uddannet indenfor DKK og personen kalder sig træner og adfærd behandler

Helt enig med AnneMangetal, det var da godtnok noget af en frelst kommentar ;( der kan være tusinde grunde til at det er sket og din kommentar viser egentligmest at du ikke har ret meget indsigt i hundeadfærd ;(

[Gæst oline]

Det var personen/ træner eget barn den bed, også måtte han jo aflive den.Man skal vælge sin træner med omhu i min verden burde han ikke træne andre folks hunde når han ikke igang kan opdrage sin egen hund.

[AnneMangetal]

Det var personen/ træner eget barn den bed, også måtte han jo aflive den.Man skal vælge sin træner med omhu i min verden burde han ikke træne andre folks hunde når han ikke igang kan opdrage sin egen hund.

 

Omfg!! Håber da aldrig du bliver træner med den indstilling:roll:

[PinPoynter]

Det var personen/ træner eget barn den bed, også måtte han jo aflive den.Man skal vælge sin træner med omhu i min verden burde han ikke træne andre folks hunde når han ikke igang kan opdrage sin egen hund.

du lyder meget ung og uerfaren, mon ikke med årene du kan tilegne dig lidt mere viden om hunde og deres adfærd, samt menneskers samme, for den sags skyld.

[Hofferne]

Det var personen/ træner eget barn den bed, også måtte han jo aflive den.Man skal vælge sin træner med omhu i min verden burde han ikke træne andre folks hunde når han ikke igang kan opdrage sin egen hund.

 

:shock: :shock:

Ku' det tænkes han var bedre til at opdrage hunde end børn - og at det i virkeligheden bare var en møgunge der blev bidt?

 

Hvad så nu når han har "fejlet" med sin egen hund (læs: ikke opdraget den ordentligt) skal han så heller aldrig ha' en anden, eller ...?

Eller hvis arbejdet med en af de hunde han træner/adfærdsbehandler ikke lykkes - skal han så aldrig træne andre?

 

:hmm:

[Ulla H]

Ja har lige læst at en "uddannet" adfærd hundtræner lige har måtte aflive sin hund pga af den havde bidt et barn, hold da op det beviser jo bare at personen ikke er god nok til sit arbejde når personen egen hund overfalder et barn og personen er uddannet indenfor DKK og personen kalder sig træner og adfærd behandler

 

Med så lidt viden om ,hvad og hvorfor dette skete, kan man da ikke tage stilling til noget, vedrørende opdragelse.

[Shii]

Det var personen/ træner eget barn den bed, også måtte han jo aflive den.Man skal vælge sin træner med omhu i min verden burde han ikke træne andre folks hunde når han ikke igang kan opdrage sin egen hund.

 

Jeg er SÅ uenig som man overhovedet kan blive! Jo jeg er enig i at man skal vælge sin træner med omhu, men at han har skulle aflive en hund fordi den bed et barn synes jeg er sagen uvedkommende! Det siger intet om hans egenskaber som træner.

 

Jeg tror faktisk rigtig mange trænere har små problemer med deres hunde, som de enten fravælger at træne, eller ikke kan træne sig ud af.

 

Jeg kender ikke det her tilfælde, men kunne der tænkes at være mere i det? Og stor respekt for en træner der har så meget selvindsigt at de selv siger fra, når de har en for stor opgave, eller f.eks. hunden er for aggressiv, for syg eller lignende, til at de føler det er værdigt at komme videre fra.

 

Men vi kan jo tage den ind i menneskeverdenen: Min dansklærers søn fik et 6 tal til sin 9 klasses dansk eksamen; Skal hun så fyres som skolelærer fordi hendes søn fik meget lav karakter?

 

Eller en pædagog der har et barn der mobber i skolen? Fyres fordi de har fejlet i privat, i deres erhverv?

 

Det er to virkelig forskellige ting, og du kan se pædagoger der er super dygtige til deres arbejde, bruge alle de metoder en hver pædagog godt ved er elendige at bruge, men det er bare meget nemmere at hjælpe og træne andre, end en selv.

 

(Jeg er også langt dygtigere hundetræner, end jeg er til at træne mine egne hunde. Så snart jeg har en andens hund i hånden opnår jeg resultater langt hurtigere end jeg gør med mine egne )

[rasmush86]

Det er simpelthen heller ikke i orden!!

[Lenschow]

Ja har lige læst at en "uddannet" adfærd hundtræner lige har måtte aflive sin hund pga af den havde bidt et barn, hold da op det beviser jo bare at personen ikke er god nok til sit arbejde når personen egen hund overfalder et barn og personen er uddannet indenfor DKK og personen kalder sig træner og adfærd behandler

 

Nu kender jeg ikke sagen, men jeg synes det er under lavmålet - ejere har en særdeles høj succesrate på hunde, der kommer hos mig, men jeg har også omplaceret en hund, der angreb mennesker, fordi han var farlig at bo med i en by. Samtidig var Ace bange for kattene. Jeg hentede ham - fuldt vidende om hvad jeg hentede - i en alder af 8 mdr ca i en lade, hvor han gik som "vild". Det første vi gjorde var at køre til dyrlæge, bedøve og fjerne 56 tæger fra ham, hvilket siger en del om, hvormeget der var rørt ved den hund. Jeg arbejdede med ham intenst i 2 stive år, og det er de mest lærerige år af mit hundeliv. I dag bor han på landet igen, hvor han fuldtidshyrder og jeg har aldrig set ham så glad og tilpas. Han udsættes ikke for nogle af de triggere, som udløste farlig adfærd hos mig i byen. Jeg mener, at den slags valg gør mig til realist, og at en af de ting, der skaber en god rådgiver er, at vedkommende lever i virkeligheden. Jeg har siddet mellem kolleger, der ikke kunne samtale med ejere, fordi de sad i en teoretisk verden, hvor stødhalsbånd fx ikke fandtes fordi det er forkert. Ja det er forkert og forbudt, men man møder det i folks hjem - i afmagt. Det er virkeligheden, og hvis en ejer ikke kan stille sig op og sige alt ærligt, så når man ingen steder. Sidder rådgiveren og ruller øjne, fordi noget er forkert, så tier ejeren, og man når ingen vegne. I øvrigt kan alle hunde bide, og barnets forældre kan have anmeldt hunden til politiet. Så jeg synes dit indlæg viser, at du har et forvrænget indtryk af, hvad en rådgiver er. Jeg er stolt over, at jeg omplacerede min Ace - jeg anser det ikke for et fravalg, men et tilvalg - jeg valgte det liv TIL som matchede denne hund bedst. Det knuste mit hjerte, men jeg kan sagtens erkende mine grænser. Når folk kontakter mig, kunne jeg derfor heller aldrig drømme om at tage en hund ind i rådgivning, hvis jeg var i tvivl om jeg kunne magte opgaven. At kende sine grænser er en del af det med at leve i virkeligheden - og træne i den. Jeg sender mange hunde videre til folk, der har større viden om et område end jeg. Ganske som jeg aldrig bliver færdig med at lære nyt selv

 

Den omtalte hund har måske haft smerter i længere tid, og man kan have gået med overvejelserne.