Udspekulerede hunde :)

[Lenschow]

Hunde er eminente til at afkode os - det er længe bevidst - hvornår oplever I det ved jeres hunde?

 

Jeg har mange eksempler fra Aslan. Han er en værre gavtyv og det kræver virkelig humor at bo med ham :banan:

 

Et par eksempler:

 

Stikker af fra haven - men aldrig når jeg står derude og holder øje.

 

Går bag om min ryg og bider sin snor over, hvis han ikke gider vente længere et sted, mens jeg snakker med nogle

 

Lister ud i køkkenet, når jeg går op på 1. sal eller ned i kælderen - for at stjæle kattemad. Gør det aldrig, når jeg er i stueetagen

 

:klap: Han er en ulv i fåreklær. Ser utrolig uskyldig ud, men er alt andet - og hold op hvor er han sjov netop pga det :hjerte:

[luckyluna]

Jeg har en ekspert i disciplinen, træn dit menneske:-D

 

Hvis jeg ikke er i haven, så mener hun at hun er helt berettiget til at gø.

Og da hun så flere gange er blevet lukket ind, når hun gøede, så lærte hun hurtigt at gø når hun ikke gad være i haven, selvom jeg var med derude;-)

 

Hun har også lært at kalde på mig, når hun skal have hjælp til trappen.

 

Hun vælter godbid dåsen på gulvet, så der er selvbetjening, hvis ingen ser hende.

 

Hun beder mig tage tygge ben fra mysla, som hun ikke selv tør tage.

 

Og da vi var på besøg ved min mor for en uge siden, og hun ikke måtte være i sofaen, så gik hun som den selvfølgeligst ting derop, da min mor gik i seng:-D

 

Alt sammen er Sheila, mysla er ikke ret udspekuleret.

[Lenschow]

Hahaha hvor herligt :hjerte:

 

En anden fra Aslan:

 

Når jeg ikke reagerer på hans kontakt forsøg - strækker sig og rammer "tilfældigt" min ene bare fod med en pote med klør på så jeg er nødt til at reagere ....:stupid:

[Hewlett]

Herhjemme er Mollie i sandhed en mester i at lære sig selv ting.

 

Hun er lidt en utålmodig dame, så står vi og venter og snoren ikke er lang nok til at hun kan nå et-eller-andet som hun har fundet interessant, så lægger hun sig ned og strammer linen helt ud. Jeg tænker jo at det ikke kan være særlig behageligt, og slækker lidt på linen, og hovsa - så kryber hun langsomt frem med den ekstra line og hen til det hun fandt spændende.

 

En halv time inden de skal have mad sætter Mollie sig på sin plads foran madskålen og venter. Sender dybe suk og anklagende blikke min vej hver gang jeg er i hendes synsfelt, indtil jeg til sidst enten sender hende ud af køkkenet eller overgiver mig og giver dem mad lidt før tid.

 

Er jeg f.eks. nede og vaske tøj i vaskekælderen og går igennem gården, holder Mollie øje med mig oppe fra altanen. Nogle gange synger hun sange fra de varme lande og jeg beder hende så gå indenfor og holde mund. Det troede jeg så hun gjorde, indtil i dag, hvor jeg opdagede at hun slet ikke gik ind, men bare gik hen bag bænken på altanen (så jeg næsten ikke kan se hende). Hun stopper så bare med at synge og holder så ellers stadig skarpt øje med mig. Når jeg så kommer op i lejligheden igen sørger hun ALTID for at komme inde fra stuen af (modsat retning af altanen).... For hun gik jo selvfølgelig ind da jeg bad hende om det.

 

Mange af tingene kunne jeg da sagtens sørge for at hun ikke ville få succes med, men det er jo en del af Mollie og jeg griner af hende - hver dag. Hun skal da også have lov til at udfolde sine udspekulerede sider engang imellem

 

Til gengæld var jeg den udspekulerede i dag. Hun kan godt skabe sig lidt og ikke rigtig gide sidde stille når hun skal have halsbånd på. Men selen .... Dén er hun virkelig utilfreds med. Så i dag tog jeg halsbånd og sele frem og viste hende begge dele. Mollie reagerede ved at vende på en femøre og gå surmulende ind i seng. 5 sekunder efter kom hun dog ud igen (stadig surmulende - vær ikke i tvivl) og jeg spurgte hende "Mollie, halsbånd eller sele på i dag?". Hun stak sjovt nok ret hurtigt hovedet igennem halsbåndet

 

 

Lenschow: Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge dig ... Har du ikke Hugo mere? (undskyld hvis jeg har misset noget )

[luckyluna]

Hewlet, det er så herligt med sådanne kloge hunde:)

 

Det mindede mig om at sheila jo i den grad har oplært mig til at give hende ordentlig mad - nemlig leverpostej:)

 

Hun kan rynke på næsen, vende fornærmet om og lægge sig og skule til en, hvis ikke maden passer damen, hehe

 

Når hun bliver passet gør hun det ekstra meget har jeg indtryk af og der er ikke grænser for hvad hun finder på for at få det som hun vil have det.

 

Feks blev hun passet hos min veninde, der har en stor dejlig have, som hun elsker at være i. Mest fordi det er muligt at se til mange sider og gø af dem der kommer forbi, haha.

 

Herhjemme går hun aldrig til døren for at komme ud. Jeg har boet i lejlighed med hende næsten altid og selv nu når vi går i haven, gør vi det sammen, så ingen af mine kommer og spørger om at komme ud. Med mindre der er akut behov selvfølgelig.

 

Men hos min veninde fandt hun hurtigt ud af at man kom ud hvis man stod ved terrassedøren og at man blev lokket ind igen med en godbid, når man gøede, hehe

Så hun aktiverede min vendinde en hel eftermiddag med at ville ud og ind konstant, haha. Indtil min veninde indså hvem der trænede hvem;)

[Lenschow]

Herhjemme er Mollie i sandhed en mester i at lære sig selv ting.

 

Hun er lidt en utålmodig dame, så står vi og venter og snoren ikke er lang nok til at hun kan nå et-eller-andet som hun har fundet interessant, så lægger hun sig ned og strammer linen helt ud. Jeg tænker jo at det ikke kan være særlig behageligt, og slækker lidt på linen, og hovsa - så kryber hun langsomt frem med den ekstra line og hen til det hun fandt spændende.

 

En halv time inden de skal have mad sætter Mollie sig på sin plads foran madskålen og venter. Sender dybe suk og anklagende blikke min vej hver gang jeg er i hendes synsfelt, indtil jeg til sidst enten sender hende ud af køkkenet eller overgiver mig og giver dem mad lidt før tid.

 

Er jeg f.eks. nede og vaske tøj i vaskekælderen og går igennem gården, holder Mollie øje med mig oppe fra altanen. Nogle gange synger hun sange fra de varme lande og jeg beder hende så gå indenfor og holde mund. Det troede jeg så hun gjorde, indtil i dag, hvor jeg opdagede at hun slet ikke gik ind, men bare gik hen bag bænken på altanen (så jeg næsten ikke kan se hende). Hun stopper så bare med at synge og holder så ellers stadig skarpt øje med mig. Når jeg så kommer op i lejligheden igen sørger hun ALTID for at komme inde fra stuen af (modsat retning af altanen).... For hun gik jo selvfølgelig ind da jeg bad hende om det.

 

Mange af tingene kunne jeg da sagtens sørge for at hun ikke ville få succes med, men det er jo en del af Mollie og jeg griner af hende - hver dag. Hun skal da også have lov til at udfolde sine udspekulerede sider engang imellem

 

Til gengæld var jeg den udspekulerede i dag. Hun kan godt skabe sig lidt og ikke rigtig gide sidde stille når hun skal have halsbånd på. Men selen .... Dén er hun virkelig utilfreds med. Så i dag tog jeg halsbånd og sele frem og viste hende begge dele. Mollie reagerede ved at vende på en femøre og gå surmulende ind i seng. 5 sekunder efter kom hun dog ud igen (stadig surmulende - vær ikke i tvivl) og jeg spurgte hende "Mollie, halsbånd eller sele på i dag?". Hun stak sjovt nok ret hurtigt hovedet igennem halsbåndet

 

 

Lenschow: Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge dig ... Har du ikke Hugo mere? (undskyld hvis jeg har misset noget )

 

Nej han måtte desværre aflives meget ung (6 år ca) sidste år i oktober pga voldsom gigt, spondylose og HD på hofter og albuer Vi savner ham hver dag den lille brune hårtot

[Hewlett]

Nej han måtte desværre aflives meget ung (6 år ca) sidste år i oktober pga voldsom gigt, spondylose og HD på hofter og albuer Vi savner ham hver dag den lille brune hårtot

 

Åh, det er jeg ked af at høre Det gør mig ondt, men det lyder til at han har haft ondt og trængte til fred :ae:

 

Husker tydeligt tilbage da du fik ham hjem fra internat og gik i krig med at lære ham at være omkring kattene - så vidt jeg husker blev han SÅ god :hjerte:

[Lenschow]

Åh, det er jeg ked af at høre Det gør mig ondt, men det lyder til at han har haft ondt og trængte til fred :ae:

 

Husker tydeligt tilbage da du fik ham hjem fra internat og gik i krig med at lære ham at være omkring kattene - så vidt jeg husker blev han SÅ god :hjerte:

 

Han var bare SÅ god en hund:lun: Han døde alt for ung - men vi kunne ikke en gang smertedække, så dyrlægerne ville ikke starte behandling, da det var uetisk Der var derfor kun en vej til sidst. Vi forsøgte mange ting. Intet hjalp. Han havde nogle gode år her, og vi med ham, og nu bor han i vores hjerter