Når vores hunde skal herfra

[AnneMangetal]

Umulias Vinnie gik jo over regnbuebroen igår imens hun sov.

 

Det er jo selvfølgelig, som flere skriver i tråden, nok den mest fredelige løsning for hunden, men hvordan pokker skal man reagere som ejer?

 

Jeg tænker, hvad stiller man op med en død hund inden døre? Hvilke tanker gør du dig om de mere praktiske ting?

 

Jeg har det ekstremt svært med døde dyr, både egne og dem jeg samler op på vejene. Da min kat for mange år siden blev kørt ned en aften, lå han simpelthen i en pose uden for min dør, indtil mine forældre hentede ham næste eftermiddag, og begravede ham hjemme i haven.

 

Min forrige hund blev aflivet ved dyrlægen, og dyrlægen sørgede for at få ham kremeret og sendt retur i en urne.

 

Alle fremtidige hunde skal helt sikkert også kremeres og i urne, men jeg kan slet ikke greje hvad jeg skulle gøre, hvis en af dem døde en aften eller weekend? Jeg ville nu nok ende som Umulia - lægge et tæppe over, og lade hunden ligge indendøre (hvis ellers temperaturen er til det).

 

Jeg er jo typen der sætter stor pris på at være velforberedt, så hvad ville I gøre?

 

 

NB: Det er på ingen måde for at være upassende, og jeg håber ikke at Umulia tager det ilde op! Det er bestemt ikke meningen at træde nogen over tæerne, og skulle det (mod forventning) ske, håber jeg at admin eller moderator vil være behjælpelig med at fjerne tråden.

[NickiA]

Jeg er meget i tvivl, for jeg er ikke stor fan af at have mine dyrs urner stående, jeg overvejer i stedet sådanne askesmykker, ikke til at have på men til at have liggende sammen med billeder, halsbånd, osv.

Jeg er nemlig heller ikke stor fan af at skulle begrave dem i haven da jeg gerne vil have dem med mig hvis jeg eventuelt flytter.

Dette gælder kun min hund og kat. kaninerne bliver smidt i en pose og i skraldespanden, men havde jeg have ville de blive begravet der.

[Cindoe]

Jeg har lige været igennem det. Min elskede hund, sov ind efter en operation. Hun blev kremeret og kom i en urne som foregår. Da vi fik urnen hjem, begravede vi den i haven. Der står en lille sten.

[Amocca]

Jeg skal have mine kremeret. Hvad jeg gør med asken er jeg lidt i tvivl om. Vil jeg have urner stående? Eller vil jeg sprede den et sted jeg ved de elskede? Og hvis en af dem dør sovende i en weekend, ja så ved jeg faktisk ikke hvad jeg ville gøre! Det kunne da være man skulle tænke lidt over den slags.

[PBC]

Hvis jeg tager en hund til dyrlæge og den bliver aflivet overlader jeg den til dyrlægen og "ser" ikke mere til den.

 

Dør den hjemme, hvilket ikke er sket endnu, ville jeg nok putte den i en pose, køre ned på jagten og finde et kønt sted, hvor jeg ville begrave den.

[AnneMangetal]

Hvis jeg tager en hund til dyrlæge og den bliver aflivet overlader jeg den til dyrlægen og "ser" ikke mere til den.

 

Dør den hjemme, hvilket ikke er sket endnu, ville jeg nok putte den i en pose, køre ned på jagten og finde et kønt sted hvor jeg ville begrave den.

 

Det gjorde mine forældres nabo - bortset fra at de begravede den på et stykke jord nær stranden. Skæbnen ville så, at hele området blev gravet op et halvt års tid senere, og arbejderne gravede altså hunden op. Det var ret bizart!

 

********************************************

 

Jeg har det rigtig godt med at have gamle Malde stående i en fin urne i reolen. Alle efterfølgende hunde kommer til at stå ved siden af ham i egne urner. Det føles bare rigtigt.

[pivpiv]

lige meget hvor og hvornår det sker, så regner jeg stærkt med at aflevere hunden hos dyrlægen og så er det det.

Hvis det sker i en weekend/ferie, så håber jeg at kunne udnytte nogle vi kender der er dyrlæger. Jeg vil have det meget svært ved at have hunden liggende herhjemme.

[PBC]

Jeg har et minde fra hver hund. Jagthundene - en udstoppet fugl, hvor hunden har gjort en indsats for at vi fik den.

 

Sally hentede min første sneppe, Mille hentede min første krikand og så har jeg altså også en sneppe som Bonnie apporterede under særdeles vanskelige, men meget smukke forhold på en jagt sidste år - og Bonnie er jo som bekendt ikke død endnu Nogen ting, må man være forberedt på.

 

Mht Maggie regner jeg med at have godt tid...... gerne 10-15 år og der opstår nok en situation en dag, som giver sig selv vil være mindeværdig.

[KimJ]

Jeg vælger at få vores katte/hunde kremeret og bortskaffet af dyrlægen. Det er ikke fordi jeg er mindre sentimental, eller mere hårdhudet, men jeg vil hellere hænge nogle gode billeder op på væggen, som viser dyrene som jeg helst vil huske dem.

[Aussiepower!]

De to gange jeg har fået hunde aflivet, har jeg efterladt deres krop hos dyrlægen og ser, som PBC siger, ikke mere til dem. Jeg har ikke brug for fysiske minder i den forstand, jeg har ikke lyst til at have en urne stående og jeg har heller ikke lyst til at grave dem ned i min have, når jeg ikke med sikkerhed kan sige at jeg bliver boende her altid -selvom jeg da godt nok ingen aktuelle planer har om at flytte.

Jeg gemmer heller ikke deres halsbånd og den slags og gør det "helligt", Flica's halsbånd gav jeg faktisk væk og hendes sele er senest blevet brugt til Ozzy, ind til han fik sin egen, og nu ligger den bare som reserve. Jeg har billeder og mentale minder, det er nok for mig.

 

Skulle en hund på et tidspunkt dø herhjemme, ville jeg nok køre den til dyrlægen og lade dem tage sig af kroppen, på samme måde som når hunden er blevet aflivet der.

Den gang vi stod hos vagtdyrlægen på en lørdag, med et kejsersnit, var der faktisk en anden hundeejer der ringede om en død hund, som de gerne ville aflevere hos dyrlægen, så jeg tror altså ikke at man behøver at vente til mandag morgen hvis hunden dør i weekenden, jeg tror godt at vagtdyrlægen kan tage sig af det, spørgsmålet må så bare være om man, A) Vil forstyrre vagtdyrlægen med noget der ikke ligefrem er akut, nu hunden er død. B) Man vil betale mere for det, når det er udenfor normal åbningstid.

[Gæst DorteDK]

Egentlig spøjst du opretter sådan en tråd, jeg har faktisk tænkt meget over det siden Vinnie gik bort.

 

For jeg aner faktisk ikke hvad jeg ville gøre

 

Hvis jeg en sjældent gang snakker med min mand om det - går han lidt i baglås og mener ikke Walther vil gå bort en dag - og jeg ved at det er mig der kommer til at stå med det, min mand kan ikke.

 

Jeg ønsker at mine vil sove ind og aldrig vågne mere når den tid kommer, at skulle beslutte hvornår det skal være vil være meget svært for mig men det er jo noget der skal gøres/besluttes.

 

Sker det en weekend, så har jeg nok meget svært ved at lade hunden ligge en dag eller to hjemme - også selvom der er et tæppe over. Men hvad gør man så? Ringer man til vagtdyrlægen der kommer og henter hunden eller hvordan?

 

Sker det en hverdag, så tror jeg, jeg vil gøre det samme som pivpiv. Så vil jeg aflevere hunden til dyrlægen, jeg tror ikke jeg kunne have en urne stående hjemme på reolen. og jeg tror faktisk ikke jeg kan have hunden liggende begravet i haven (?)

[AnneMangetal]

Skulle en hund på et tidspunkt dø herhjemme, ville jeg nok køre den til dyrlægen og lade dem tage sig af kroppen, på samme måde som når hunden er blevet aflivet der.

Den gang vi stod hos vagtdyrlægen på en lørdag, med et kejsersnit, var der faktisk en anden hundeejer der ringede om en død hund, som de gerne ville aflevere hos dyrlægen, så jeg tror altså ikke at man behøver at vente til mandag morgen hvis hunden dør i weekenden, jeg tror godt at vagtdyrlægen kan tage sig af det, spørgsmålet må så bare være om man, A) Vil forstyrre vagtdyrlægen med noget der ikke ligefrem er akut, nu hunden er død. B) Man vil betale mere for det, når det er udenfor normal åbningstid.

 

Det ville jeg med glæde! Jeg ville også køre kroppen til kæledyrskrematoriet, hvis de ville tage imod i weekend eller om aftenen.

[Sitto]

Sitto blev kremeret og urnen er gravet ned i mine svigerforældres have. De har lavet et specielt bed til formålet, som er pyntet med blomster, et lille springvand og en lille mindesten. Det er virkelig fint :hjerte: men jeg har fortrudt rigtig meget at vi gravede urnen ned.... Jeg ville ønske at jeg havde haft urnen herhjemme. Så sådan bliver det fremover.

 

Sker det i en weekend at en hund sover ind herhjemme, så betaler jeg gerne ekstra for at få lov til at aflevere den hos en vagtdyrlæge - jeg ville have et meget svært med at skulle have kroppen herhjemme hele weekenden men den ville altid komme hjem til mig i en urne! Kan slet ikke have tanken om at hunden bare ender som affald - nix, herhjem igen! :hjerte:

[Aussiepower!]

Det ville jeg med glæde! Jeg ville også køre kroppen til kæledyrskrematoriet, hvis de ville tage imod i weekend eller om aftenen.

 

Ja det ved jeg så faktisk ikke om de vil, jeg ved ikke hvad dyrlægen egentlig stiller op med hunden, når det er, men jeg er temmelig sikker på at vagtdyrlægen den gang, tog i mod den døde hund.

[Aussiepower!]

Sitto blev kremeret og urnen er gravet ned i mine svigerforældres have. De har lavet et specielt bed til formålet, som er pyntet med blomster, et lille springvand og en lille mindesten. Det er virkelig fint :hjerte: men jeg har fortrudt rigtig meget at vi gravede urnen ned.... Jeg ville ønske at jeg havde haft urnen herhjemme. Så sådan bliver det fremover.

 

Sker det i en weekend at en hund sover ind herhjemme, så betaler jeg gerne ekstra for at få lov til at aflevere den hos en vagtdyrlæge - jeg ville have et meget svært med at skulle have kroppen herhjemme hele weekenden men den ville altid komme hjem til mig i en urne! Kan slet ikke have tanken om at hunden bare ender som affald - nix, herhjem igen! :hjerte:

 

Min dyrlæge påstår altså at de bliver sendt til noget fælleskremering, når vi ikke ønsker at få dem med hjem, det vil jeg nu altså ikke kalde affald.

[nr 49]

De to gange jeg har fået hunde aflivet, har jeg efterladt deres krop hos dyrlægen og ser, som PBC siger, ikke mere til dem. Jeg har ikke brug for fysiske minder i den forstand, jeg har ikke lyst til at have en urne stående og jeg har heller ikke lyst til at grave dem ned i min have, når jeg ikke med sikkerhed kan sige at jeg bliver boende her altid -selvom jeg da godt nok ingen aktuelle planer har om at flytte.

Jeg gemmer heller ikke deres halsbånd og den slags og gør det "helligt", Flica's halsbånd gav jeg faktisk væk og hendes sele er senest blevet brugt til Ozzy, ind til han fik sin egen, og nu ligger den bare som reserve. Jeg har billeder og mentale minder, det er nok for mig.

 

Skulle en hund på et tidspunkt dø herhjemme, ville jeg nok køre den til dyrlægen og lade dem tage sig af kroppen, på samme måde som når hunden er blevet aflivet der.

Den gang vi stod hos vagtdyrlægen på en lørdag, med et kejsersnit, var der faktisk en anden hundeejer der ringede om en død hund, som de gerne ville aflevere hos dyrlægen, så jeg tror altså ikke at man behøver at vente til mandag morgen hvis hunden dør i weekenden, jeg tror godt at vagtdyrlægen kan tage sig af det, spørgsmålet må så bare være om man, A) Vil forstyrre vagtdyrlægen med noget der ikke ligefrem er akut, nu hunden er død. B) Man vil betale mere for det, når det er udenfor normal åbningstid.

 

vi efterlod også Basso hos dyrlægen og af samme grunde - jeg ville synes det var meget mærkeligt at have et askesmykke eller en urne stående, men i min "menneskefamilie" er alle også kremeret og begravet anonymt på en græsplæne

 

minderne om de afdøde vil jeg helst have som billeder olign

[Hailey]

Jeg har på nuværende 2 hunde + 2 katte begravet i haven.

Derudover har jeg 3 urner til at stå herhjemme, den ældste er fra 1998.

Da Hailey døde, fik jeg lavet en perle med hans aske.

[Sitto]

Min dyrlæge påstår altså at de bliver sendt til noget fælleskremering, når vi ikke ønsker at få dem med hjem, det vil jeg nu altså ikke kalde affald.

Det er for mig stadig "affald" - ende i en masse aske sammen med alle mulige andre. Den tanke kan jeg ikke lide - jeg vil have hunden hjem igen i egen urne.

[Lenschow]

Hvis jeg tager en hund til dyrlæge og den bliver aflivet overlader jeg den til dyrlægen og "ser" ikke mere til den.

 

Dør den hjemme, hvilket ikke er sket endnu, ville jeg nok putte den i en pose, køre ned på jagten og finde et kønt sted, hvor jeg ville begrave den.

 

Samme her.

[Gæst]

Min dyrlæge påstår altså at de bliver sendt til noget fælleskremering, når vi ikke ønsker at få dem med hjem, det vil jeg nu altså ikke kalde affald.

 

Det gør de også... Havde to (Zolo og Hardy, hvi I kan huske dem) der blev fælles kremeret. Har fortrudt, at jeg ikke fik Hardy med hjem i en urne, men det ville min ex ikke have.

Mht, til Hugo har jeg slet ikke overvejet, hvad der skal ske. Han skal blive 50 år

[AnneMangetal]

Ja det ved jeg så faktisk ikke om de vil, jeg ved ikke hvad dyrlægen egentlig stiller op med hunden, når det er, men jeg er temmelig sikker på at vagtdyrlægen den gang, tog i mod den døde hund.

 

Jeg er også sikker på at dyrlægen vil tage imod.

 

Min dyrlæge påstår altså at de bliver sendt til noget fælleskremering, når vi ikke ønsker at få dem med hjem, det vil jeg nu altså ikke kalde affald.

 

Hos min dyrlæge er der fælleskremering med i prisen for aflivning. Og jeg tænker at de tager et beløb for "bortskaffelse" uden aflivning.

 

Det er for mig stadig "affald" - ende i en masse aske sammen med alle mulige andre. Den tanke kan jeg ikke lide - jeg vil have hunden hjem igen i egen urne.

 

Jeg syntes ærlig talt det var underligt da Malde blev aflivet. Manden insisterede på at få ham enkeltkremeret og få ham hjem i en urne. Dengang kunne jeg slet ikke forholde mig til det. Men i dag er jeg faktisk rigtig glad for det! Han står i en fin, neutral urne med sit halsbånd omkring. Det er ikke sådan at vi "ser" ham, men alligevel står ham på en hylde lige over for sengen, så mit blik falder tit på ham.

 

Jeg har generelt et underligt forhold til døde. Da min mormor døde, kunne jeg slet ikke være med til samtalen med bedemanden, for jeg synes det var så absurd at snakke om hvilket tøj hun skulle have på inden hun skulle kremeres. Jeg kan slet ikke forholde mig til sådan noget! Og jeg er glad for at manden traf beslutningen om Malde, for så er det lissom lagt fast fremover at det er det der skal ske....

[Birgitta]

Dyrlægen må tage sig af Silke, uanset om hun er så heldig at dø mens hun sover herhjemme, eller om hun bliver aflivet..

 

Hendes døde krop betyder ingenting for mig. Jeg ved at hun er et andet og bedre sted. Vi ses igen..

[Hofferne]

Jeg har faktisk prøvet det 2 gange.

Første gang var min hund, der fik en mavevending. Det gik så hurtigt, at selvom jeg havde kontakt med dyrlæge osv. så døde han hjemme på gulvet inden dyrlægen nåede at sige hvad jeg skulle. (Dengang anede jeg ikke at det kunne gå SÅ hurtigt ). Jeg har så heldigvis en svigerinde, der er dyrlæge, og hun kom og hentede ham, og sørgede for resten. Han blev kremeret og jeg har ikke aske, urne eller noget.

Anden gang var min gamle kat - han var 15 år - han spankulerede glad og kælen rundt om aftenen, og da vi stod op om morgenen lå han død på gulvet i entreen. Han er begravet i haven, og har en fin staude ovenpå

 

Jeg har det fint med begge måder - har ikke lyst til at få aske og urne osv. vil hellere ha' billeder, der minder mig om de gode tider. Sinus har jeg fået portræteret (tror jeg det hedder) Jeg har to fine malerier af ham hængende på væggen.

[Birgitta]

Silke er min syvende hund... Jeg KAN bare ikke have alle de krukker med mine døde hundes asker stående herhjemme i min lille lejlighed..

 

Mine hunde er i mit hjerte. Og jeg ser dem igen den dag mit eget hjerte bliver til aske..

[KrudtKarla]

Jeg gør som PBC - Begraver dem på jagten reviret.

Har ikke prøvet en der døde der hjemme, så jeg tager hunden med på sidste jagt og giver den så et skud mens den ligger i sin bedste "state of mind"

 

Selvfølgelig er det lidt hårdt men det vil jeg gerne ofre for min trofaste ven/ jagthund som har reddet mange svære apporteringer for mig.

Har også en "regl" om at jeg først græder når det er sket.