Hvilken race vil passe til os?

[MetteU]

Vi skal måske have en hvalp. Jeg er ikke 100% sikker endnu, men jeg researcher meget på sagen, så jeg kan være helt sikker. For 10 år siden havde vi en meget uheldig oplevelse med en dansk/svensk gårdhund. Den passede slet ikke ind i vores familie. Den har det heldigvis rigtig godt hos mine forældre i dag.

 

Nu er tiden en anden. Jeg er alene med mine børn på 6 og 10. Hvis vi skal have hund, bliver det først til næste år, dvs. ungerne har fået mindst et ekstra år på bagen. Jeg arbejder 35 timer om ugen.

 

Jeg ønsker en forholdsvis lille hund. Og den skal være god til børn, relativ let at opdrage. Jeg kommer ikke til at gå til agility eller noget, men selvfølgelig hvalpemotivation/skole. Den skal være familiens ven, og børnenes legekammerat. Og mit kæledyr Vi bor i hus med lille have.

Vi har også en kat (som fungerer fint med hund).

 

Jeg har kig på bichon havanais. Men måske også Løwschen. Jeg synes, gravhunde er enormt kære. Men tror alligevel, den bliver for stor en mundfuld for os

 

Håber, at nogen har lyst til at dele erfaringer og/eller har gode råd til sådan nogle som os

 

Kh

Mette

[luckyluna]

Hvorfor passede den dansk svenske ikke ind

 

Mere for at undgå at foreslå dig racer med samme træk .

[Lykkeliv]

De 2 racer du selv nævner er gode bud synes jeg cavalier var måske også et udemærket bud. Gor alle 3 gælder at du bør være super varsom med at finde en opdrætter der har fokus på temperament og selvfølgeligt sundhed.

Temperament hos forælderdyr er meget meget vigtigt og det er socialisering hos opdrætter også.

[MetteU]

Tak for input. Ja, har også kigget på Cavalieren.. men kan godt lide at havaneseren ikke fælder.. Gårdhunden var en meget nervøst anlagt hund. Og det gjorde det ikke bedre, at vores søn kun var 1 år dengang. Jeg har dog ikke lyst til denne race igen.

[søster lagkage]

Både cavalier og bichoner kan også være til den meget bløde/nervøse side, så her ville jeg være meget opmærksom på forældredyrenes adfærd og på, at opdrætter har fokus på socialisering.

 

Ift. bichonerne skal du måske overveje, at mange af dem har svært ved at lære at være alene. Det er ikke alle, der får problemer med det (selvfølgelig), men det er godt nok at tage med i overvejelserne, at det sjældent er en hund, man "bare" forlader fra den ene dag til den anden uden at have brugt tid på at lære den det. Jeg tænker også, at 35 timers arbejdsuge og så afhentning af børn, indkøb etc. umiddelbart kan give ret lang alenehjemmetid for en selskabshund, som jo har et stort behov for at være sammen med sine mennesker. Det er i hvert fald værd at tage med i overvejelserne.

[MetteU]

Ja, det tænker jeg også selv... men vil vores kat kunne agere selskab eller er det specifikt menneskeselskab der menes? Men senere vil mine børn kunne tage tidligere hjem fra skole, og så bliver alenetiden knap så lang. Velvidende, at ansvaret selvfølgelig er mit. Som sagt er jeg heller ikke helt afklaret nu. Researcher Har tænkt mig at lave en hundekalender det kommende år, og så notere hvor mange dage der er hunde-egnede og ikke-hunde-egnede

[søster lagkage]

Ja, det tænker jeg også selv... men vil vores kat kunne agere selskab eller er det specifikt menneskeselskab der menes? Men senere vil mine børn kunne tage tidligere hjem fra skole, og så bliver alenetiden knap så lang. Velvidende, at ansvaret selvfølgelig er mit. Som sagt er jeg heller ikke helt afklaret nu. Researcher Har tænkt mig at lave en hundekalender det kommende år, og så notere hvor mange dage der er hunde-egnede og ikke-hunde-egnede

 

Jeg ved ikke, om en kat kan gøre en forskel. Mange hunde har i hvert fald nemmere ved det, når der er selskab af en anden hund. For vores löwchen tæller primært menneskeselskab, til gengæld er han ret ukritisk med hvilket menneske Personligt ville jeg gå efter en lidt mere robust og selvstændig hund, hvis jeg var alene med små børn og fuldtidsjob og tidligere havde haft en for nervøs hund. Men det handler jo også meget om præferencer og temperament, hvad man lige foretrækker.

 

Når jeg tænker mere selvstændig og robust, kan det jo gå i mange retninger, men f.eks. lhasa apso eller tibetansk spaniel er nok lidt mere selvkørende, eller en af de mindre spidser som vestgöta eller japansk spids. Måske kunne en af de mildere terrierracer også være et bud, f.eks. norfolk.

[korvis]

Ja, det tænker jeg også selv... men vil vores kat kunne agere selskab eller er det specifikt menneskeselskab der menes? Men senere vil mine børn kunne tage tidligere hjem fra skole, og så bliver alenetiden knap så lang. Velvidende, at ansvaret selvfølgelig er mit. Som sagt er jeg heller ikke helt afklaret nu. Researcher Har tænkt mig at lave en hundekalender det kommende år, og så notere hvor mange dage der er hunde-egnede og ikke-hunde-egnede

Ej, det er da en rigtig god idé! :5up: Den har jeg aldrig hørt før. Men supersmart!

 

Jeg ville nok også prøve at kigge lidt udenom selskabsracerne, eller i hvert fald være bevidst om at de har et større behov for selskab. Nogle af dem kan også ha' den tendens at de bli'r lidt "enmands-hunde", dvs. at de knytter sig rigtig meget til én person i familien, og ikke ret meget til resten. Men det er nok ret individuelt.

[MetteU]

Der er også Løwschen og Shi tzu... Åh, det er svært Der er for og imod dem alle, men de er jo super cute allesammen!!

[pivpiv]

Nu har jeg kun oplevet en af slagsen, men @AnneMangetal har en corgi og den hund elsker livet og spreder så meget glæde og har altid en fest i hovedet.

Stod jeg og skulle have en sofahund som ikke skulle bruges til noget - så tror jeg nok jeg fik sådan en. For pokker de smil hun giver. Men igen jeg ved ikke en masse om racen, men er Dorit en typisk corgi, så er hun da helt perfekt.

 

Der er SÅ mange dejlige racer og det er nogle gange svært at vælge, men heldigvis giver du dig god tid:5up:

[søster lagkage]

Der er også Løwschen og Shi tzu... Åh, det er svært Der er for og imod dem alle, men de er jo super cute allesammen!!

 

en löwchen er en bichon som havanese, coton og frise. de har rigtig mange fælles karaktertræk, kvaliteter og udfordringer.

 

Nu har jeg kun oplevet en af slagsen, men @AnneMangetal har en corgi og den hund elsker livet og spreder så meget glæde og har altid en fest i hovedet.

Stod jeg og skulle have en sofahund som ikke skulle bruges til noget - så tror jeg nok jeg fik sådan en. For pokker de smil hun giver. Men igen jeg ved ikke en masse om racen, men er Dorit en typisk corgi, så er hun da helt perfekt.

 

Der er SÅ mange dejlige racer og det er nogle gange svært at vælge, men heldigvis giver du dig god tid:5up:

 

Uagtet at corgier er søde, vil jeg bestemt ikke kalde det en sofahund

[pivpiv]

en löwchen er en bichon som havanese, coton og frise. de har rigtig mange fælles karaktertræk, kvaliteter og udfordringer.

 

 

 

Uagtet at corgier er søde, vil jeg bestemt ikke kalde det en sofahund

 

Det kommer lidt an på hvordan man definerer sofahund Men kan kun udtale mig ud fra de hunde jeg har mødt og løwschen ser jeg som væsentligt mere aktiv end corgi, men igen det er kun ud fra de hunde jeg har mødt.

[søster lagkage]

Det kommer lidt an på hvordan man definerer sofahund Men kan kun udtale mig ud fra de hunde jeg har mødt og løwschen ser jeg som væsentligt mere aktiv end corgi, men igen det er kun ud fra de hunde jeg har mødt.

 

En löwchen er klart mere "vimmer", men jeg tror nu alligevel, at en corgi har mere behov for at lave noget meningsfyldt på jævnlig basis. Det er jo en brugshund. Hvor i hvert fald vores löwchen trives lige godt med korte lufteture som med timelange skovture - og faktisk slet ikke rigtigt har noget "behov" for træning eller mental aktivering som sådan. Han har bare behov for samvær

[Alfen]

Der er rigtig mange børnefamilier som har bommuldsdimser, coton de tulear, Bricon Havaneser eller lig. i pensionen virker de alle sammen søde sjove og meget tilpasningsdygtige;) utrolig nemme at passe, ofte lidt gøende og hører ikke helt godt, men det er nu nok et spørgsmål om opdragelse;) det er små sjove hunde som er godt selskab for børnene og de er meget lærenemme;) jeg har ikke indtryk af at der er problemer med at lære dem at være alene i pensionen er de sjældent nogen med problemer;)

[AnneMangetal]

For lige at tage den med corgien....

 

Det er en fantastisk hund, virkelig! Fuld af fis og ballade, og der er altid fart på. Gider man ikke underholde den, underholder den da bare sig selv. Og så er racen vildt stædig!

 

Det er ikke en decideret sofahund, men den kræver meget, meget mindre end fx schæferen, for at være glad og tilpas. Dorit har det første halvandet år (ud over hvalpetræning) bare gået et par daglige ture, leget med sine hundevenner, leget hjemme og trænet lidt tricks. Det har hun været fint tilfreds med! Nu er hun begyndt til rally, som egentlig bare er en forlængelse af tricks, og det hygger hun sig helt vildt med.

 

Jeg har aldrig sagt at man ikke skal bruge en corgi til noget, men at man ikke skal have de store ambitioner for resultater (og slet ikke på kort tid). Det kræver ret meget at træne sådan en lille skid, fordi den er så skide stædig! Og så har jeg måske erkendt at shaping er vejen frem for dem (hvilket andre corgiejere bakker mig op i), og det kræver altså enormt meget tålmodighed!

 

Når så det er sagt, så er det den sjoveste hund at bo sammen med:lun: Hun er altid glad, og det er helt umuligt at være i dårligt humør med sådan en:lol:

[Lykkeliv]

Der er rigtig mange børnefamilier som har bommuldsdimser, coton de tulear, Bricon Havaneser eller lig. i pensionen virker de alle sammen søde sjove og meget tilpasningsdygtige;) utrolig nemme at passe, ofte lidt gøende og hører ikke helt godt, men det er nu nok et spørgsmål om opdragelse;) det er små sjove hunde som er godt selskab for børnene og de er meget lærenemme;) jeg har ikke indtryk af at der er problemer med at lære dem at være alene i pensionen er de sjældent nogen med problemer;)

Det er også min personlige erfaring med bomuldsdimser - herunder min egen løve, som uden konkurrence er en af de mest ukomplicerede hunde jeg kender, selvom han desværre er blevet en smule usikker overfor visse typer af hunde efter et par uheldige oplevelser.

 

Men jeg kan godt følge SL's beskrivelse af at det er hunde der er meget fikserede på deres mennesker. Min kan fx ligge en hel dag ude under stumtjeneren og vente på at jeg kommer hjem igen, selvom både manden, begge unger og den anden hund er hjemme. Den anden hund (jagthund) gør så stort set det samme, bare andetsteds, but still

 

Min løve er udpræget sofa/hygge-hund, og er oprigtigt ligeglad med hvad vi laver, bare han er sammen med mig og lider ikke det mindste under en hel uge som "havehund" uden gåture, bare han kan vimse rundt hvor jeg er og ligge på/ved siden af mig.

Men samtidigt er han ok lærenem, og vil gerne træning når det bliver tilbudt.

[AnneMangetal]

Det er også min personlige erfaring med bomuldsdimser - herunder min egen løve, som uden konkurrence er en af de mest ukomplicerede hunde jeg kender, selvom han desværre er blevet en smule usikker overfor visse typer af hunde efter et par uheldige oplevelser.

 

Men jeg kan godt følge SL's beskrivelse af at det er hunde der er meget fikserede på deres mennesker. Min kan fx ligge en hel dag ude under stumtjeneren og vente på at jeg kommer hjem igen, selvom både manden, begge unger og den anden hund er hjemme. Den anden hund (jagthund) gør så stort set det samme, bare andetsteds, but still

 

Min løve er udpræget sofa/hygge-hund, og er oprigtigt ligeglad med hvad vi laver, bare han er sammen med mig og lider ikke det mindste under en hel uge som "havehund" uden gåture, bare han kan vimse rundt hvor jeg er og ligge på/ved siden af mig.

Men samtidigt er han ok lærenem, og vil gerne træning når det bliver tilbudt.

 

Jeg kan så afsløre, at din pels-dims bare kastede sin kærlighed på mig. Der gik vel cirka 2 minutter fra du havde forladt matriklen, til han mente at han skulle lave "jeg ligger bare lige her og vender på DIG"-tricket på mig:lol:

 

Jeg må også sige at min opfattelse af de små bomuldsdimser er, at de er meget tilpasningsdygtige og temmelig ukomplicerede. Vil man træne dem, skal man lige give det ekstra for at holde motivationen, men almindelige tricks m.m. lærer de lynhurtigt. At få en bomuldsdims (elsker SÅ meget det udtryk) til at apportere eller i det hele taget arbejde væk fra føreren, er en kæmpe udfordring - hatten af for dem der kan!

 

Man skal kigge sig rigtig godt for ifht. sundhed, både fysisk og mentalt. Og så kan det betale sig at lære at klippe selv:-)

[Lenschow]

Hvad med mops http://annegadegaard.com/wp-content/uploads/sites/20/2013/09/mops.jpg

[CrazyDogLady]

Jeg ved ikke, om en kat kan gøre en forskel. Mange hunde har i hvert fald nemmere ved det, når der er selskab af en anden hund. For vores löwchen tæller primært menneskeselskab, til gengæld er han ret ukritisk med hvilket menneske Personligt ville jeg gå efter en lidt mere robust og selvstændig hund, hvis jeg var alene med små børn og fuldtidsjob og tidligere havde haft en for nervøs hund. Men det handler jo også meget om præferencer og temperament, hvad man lige foretrækker.

 

Når jeg tænker mere selvstændig og robust, kan det jo gå i mange retninger, men f.eks. lhasa apso eller tibetansk spaniel er nok lidt mere selvkørende, eller en af de mindre spidser som vestgöta eller japansk spids. Måske kunne en af de mildere terrierracer også være et bud, f.eks. norfolk.

 

 

Enig med Søster'n, hun skriver det ret godt. Jeg ejer selv en genbrugslöwchen der på INGEN måde kan være alene, NOGEN STEDER, heller ikke bilen. Og jeg tror ikke at han kunne trænes til det, selvom man tager sig rigtig god tid. Han havde rygsækken FYLDT med negative ting, så om det er derfor, det skal jeg ikke kunne sige. Jeg tror at de fleste der havde overtaget Ace, da vi gjorde, ville ret hurtigt give op, når de lærte ham at kende. De fleste tætte omkring mig, der oplevede Ace, hans problematikker og bideri (af mennesker) og det kæmpe store stykke arbejde der var i ham, mente han skulle have fred, at han aldrig ville blive en tryg og glad hund. Dette var inklusiv min kommende mand.

Arbejdet er lagt i ham, med blod, sved og tårer, og jeg kan med stolthed i stemme berette, at han er den mest glade, fjollede, initiativrige, sociale og kærlige 7 årige løve. Han er min lille skygge og gennemført mor's dreng. Om han ville være så knyttet til mig, hvis vi havde haft ham fra starten, ved jeg ikke.

Men som sagt, så kan han ikke være alene, ever. MEN vi har så også yderligere to hunde (ikke löwchen), så der er altid minimum en 'søster' hjemme ved ham. Det var dog et problem da vi kun have Ace og Katla, for når jeg tog Katla til træning, var Peter bundet til hjemmet, eller Ace på armen.

 

P.s. Ace er livsens ræd for fyrværkeri!!!

[PBC]

 

Har tænkt mig at lave en hundekalender det kommende år, og så notere hvor mange dage der er hunde-egnede og ikke-hunde-egnede

 

Super ide. Jeg elsker den slags strukturerede research tiltag. Da vi for mange år siden skulle have hund igen og børnene var i samme alder som dine lavede jeg sådan er score skema, hvor jeg listede en række egenskaber som: Størrelse, motionsbehov, behov for pelspleje, god til at være alene, let at træne osv. 10-20 egenskaber.

 

Så satte vi os ned med børnene og snakkede om hvilke egenskaber var vigtigst og hvordan den hund vi skulle have var optimal på hver punkt - størelse fx. - min idealstørrelse var over 25 kg - børnene ville hellere nøjes med "som Tutte" = naboens Cocker.

 

Så lavede vi en liste over relevante racer og scorede dem imod egenskaberne, hvor de kunne score op til 10 point på hver egenskab. Top 3 tog vi så ud og kiggede på - det var Springer, Dalmentiner og Norsk Elghund. Det blev så til en Norsk Elghund, men sjov nok næste gang - 10 år senere, blev det så til Springer , for da var jeg begyndt at gå på jagt.

 

Held og lykke med projektet og tag børnene rigtig med med i sonderingerne.