Ny hvalp? Eller?

[Kirsten90]

For godt en måned siden mistede jeg min "baby" Lily. Hun blev kun 2½ år. Jeg savner hende hver dag og græder stadig ofte over hende. Hun døde meget pludselig efter et fald ned af en trappe - Tragisk og et kæmpe chok!

 

Jeg mangler hende rigtig meget i mit liv. Jeg savner en lille hund der er rigtig meget i sine følelser (Futte er dejlig, min bedste hundeven, men han er mere i sine basale behov hvor Lily ligesom mere var styret af følelser - Derfor gav de mig nogle helt forskellige ting).

Siden Lily flyttede ind har jeg egentlig sagt at jeg aldrig mere skal have en tæve og slet ikke en terrier - men jeg savner hende! Og nogle gange kommer man jo til at sluge sine egne ord...

Derfor overvejer jeg lidt om tiden er inde til sådan helt alvorligt at kigge efter en ny tæve. Og hvilken race det eventuelt skal være.

 

Lilys hundemor er blevet parret for ca. en måned siden, og jeg er ikke i tvivl om at jeg ville kunne få lov at vælge først i kuldet hvis der bliver hvalpe. Men er det en yorkie jeg skal have?

Lily var ikke særligt interesseret i lydighedstræning. Hun var god til at bruge sin snude og fik enormt meget ud af "snuse-ture" i snor. Er det typisk for yorkier?

Jeg synes på en måde at det var spændende at være tvunget til at tænke opdragelse og træning anderledes, at være tvunget til at skabe et miljø som min hund havde lyst til at lære i... Men jeg har gennem min opvækst været mest vandt til retriever-typer, hvorfor det samtidig falder mig lidt svært at have en hund der ikke bare vil lære for at lære.

 

Mikkel og jeg har talt om hvilke typer vi kunne være interesserede i... Jeg har foreslået yorshire terrier eller löwchen. Han har ikke rigtigt foreslået nogen, men er heller ikke helt lun på nogle af dem.

 

Kriterierne er:

 

Under 7 kg (helst mere end 4 kg)

"Pels-hund", helst stort set uden fældning

Skal kunne med børn (5 og 7 år, samt vi påtænker nogle fælles børn i løbet af et par år)

Skal kunne med andre hunde

Vi snakker lidt om en hvalp for at vi selv kan forme hunden (eks. er det i min verden praktisk at sådan en lille størrelse kan sidde i en taske)

 

 

Er det for tidligt? Hvilken hund kunne passe ind? Hvad skal jeg være opmærksom på? Kan jeg nogensinde få en hund der fylder det hul jeg har i hjertet...?

 

Lige nu står der ikke 8-12000 kroner til rådighed til hundekøb... Kan vi få en unghund der opfylder alle vores behov? Eller?

Jeg vil helst ikke købe en dårlig hund - Lily havde jo alle de arvelige sygdomme man overhovedet kan forestille sig i et yorkie-westie mix, foruden vi mistænker at hun havde for stort hjerte (på mange måder fik hun en for hende stille og rolig død der sikkert har sparet hende for mange smerter). Ingen af de 7 andre i kuldet har fejlet noget af betydning (ok, et par af hannerne var kryptochide, men det kan tæven jo ikke tage skylden for) og tæven er denne gang parret med fuldt overlæg samt med en anden yorkie.

 

Jeg er i syv sind! Jeg mangler virkelig en tæve så jeg ikke er det eneste kvindelige her i huset

[Ninkamus]

En anden hund kan og skal ikke erstatte lily, og kun tiden vil lægge låg på det hul som er lige nu!

men en ny hund kan give lidt andet at tænke på, og kun jer kan fortælle om tiden er korrekt!

 

du virker ikke afklaret på hvad du vil med en ny hund, og det skal du ligge dig fast på først. Drømmer du om en træningspartner, eller skal det igen være en ny snuse/skøde/hyggehund?

Inden du har gjort op med dig selv omkring dette, så finder du/I ikke den rigtige hund

[Kirsten90]

En anden hund kan og skal ikke erstatte lily, og kun tiden vil lægge låg på det hul som er lige nu!

men en ny hund kan give lidt andet at tænke på, og kun jer kan fortælle om tiden er korrekt!

 

du virker ikke afklaret på hvad du vil med en ny hund, og det skal du ligge dig fast på først. Drømmer du om en træningspartner, eller skal det igen være en ny snuse/skøde/hyggehund?

Inden du har gjort op med dig selv omkring dette, så finder du/I ikke den rigtige hund

 

Træning er ikke et must - Hvalpelydighed er en selvfølge, men kun hvis hvalpen får noget ud af det skal det fortsætte derfra.

 

Det vigtigst for mig (os) er en snuse-nusse-hund (sofahund) som kan give og modtage en masse kærlighed.

 

Det bliver aldrig en ny Lily - Det er jeg klar over. Men jeg mangler virkelig noget i mit liv... Måske også fordi at Lily faktisk tog en del tid fordi at hun på mange måder havde brug for rigtig meget for at have en tryg hverdag. Jeg mangler noget meningsfyldt at bruge dén tid på.

[Sitto]

Træning er ikke et must - Hvalpelydighed er en selvfølge, men kun hvis hvalpen får noget ud af det skal det fortsætte derfra.

 

Det vigtigst for mig (os) er en snuse-nusse-hund (sofahund) som kan give og modtage en masse kærlighed.

 

Det bliver aldrig en ny Lily - Det er jeg klar over. Men jeg mangler virkelig noget i mit liv... Måske også fordi at Lily faktisk tog en del tid fordi at hun på mange måder havde brug for rigtig meget for at have en tryg hverdag. Jeg mangler noget meningsfyldt at bruge dén tid på.

Dét lyder i hvert fald præcis som den yorkie vi har :hjerte: hun elsker at komme på ture (undtagen i snesjap eller regnvejr he he), men ellers er hun en kæmpe puttetrold. Hun indeholder SÅ meget kærlighed, som hun deler enormt meget ud af. Hun er meget social og vægter den menneskelige kontakt meget højt, selvom hun også stadig elsker vores tre andre hunde og også gerne vil lege med dem. Men en selskabshund, det er hun uden tvivl.

 

Hun er ikke og bliver aldrig den store træningspartner - men hun vil gerne træne tricks (vi klikkertræner) og lave problemløsning, samt fodersøg. Så det er ad dén vej vi stimulerer hende mentalt - omend behovet ikke er kæmpe. Hun er en hund som tilpasser sig virkelig nemt og selv de to gange hun nu er blevet opereret for patella luxation og derefter har været holdt rimelig længe i ro, så har vi på intet tidspunkt kunnet mærke det på hende - hun fik ikke noget overskuds energi hun skulle af med. Hun nød bare i allerhøjeste grad at vi tog os ekstra tid til at sidde i sofaen med hende og netop den nærhed og kontakt er det allervigtigste for hende

 

Hun har en kæmpe personlighed og er fuld af sjove påfund.

[Therese]

For godt en måned siden mistede jeg min "baby" Lily. Hun blev kun 2½ år. Jeg savner hende hver dag og græder stadig ofte over hende. Hun døde meget pludselig efter et fald ned af en trappe - Tragisk og et kæmpe chok!

 

Jeg mangler hende rigtig meget i mit liv. Jeg savner en lille hund der er rigtig meget i sine følelser (Futte er dejlig, min bedste hundeven, men han er mere i sine basale behov hvor Lily ligesom mere var styret af følelser - Derfor gav de mig nogle helt forskellige ting).

Siden Lily flyttede ind har jeg egentlig sagt at jeg aldrig mere skal have en tæve og slet ikke en terrier - men jeg savner hende! Og nogle gange kommer man jo til at sluge sine egne ord...

Derfor overvejer jeg lidt om tiden er inde til sådan helt alvorligt at kigge efter en ny tæve. Og hvilken race det eventuelt skal være.

 

Lilys hundemor er blevet parret for ca. en måned siden, og jeg er ikke i tvivl om at jeg ville kunne få lov at vælge først i kuldet hvis der bliver hvalpe. Men er det en yorkie jeg skal have?

Lily var ikke særligt interesseret i lydighedstræning. Hun var god til at bruge sin snude og fik enormt meget ud af "snuse-ture" i snor. Er det typisk for yorkier?

Jeg synes på en måde at det var spændende at være tvunget til at tænke opdragelse og træning anderledes, at være tvunget til at skabe et miljø som min hund havde lyst til at lære i... Men jeg har gennem min opvækst været mest vandt til retriever-typer, hvorfor det samtidig falder mig lidt svært at have en hund der ikke bare vil lære for at lære.

 

Mikkel og jeg har talt om hvilke typer vi kunne være interesserede i... Jeg har foreslået yorshire terrier eller löwchen. Han har ikke rigtigt foreslået nogen, men er heller ikke helt lun på nogle af dem.

 

Kriterierne er:

 

Under 7 kg (helst mere end 4 kg)

"Pels-hund", helst stort set uden fældning

Skal kunne med børn (5 og 7 år, samt vi påtænker nogle fælles børn i løbet af et par år)

Skal kunne med andre hunde

Vi snakker lidt om en hvalp for at vi selv kan forme hunden (eks. er det i min verden praktisk at sådan en lille størrelse kan sidde i en taske)

 

 

Er det for tidligt? Hvilken hund kunne passe ind? Hvad skal jeg være opmærksom på? Kan jeg nogensinde få en hund der fylder det hul jeg har i hjertet...?

 

Lige nu står der ikke 8-12000 kroner til rådighed til hundekøb... Kan vi få en unghund der opfylder alle vores behov? Eller?

Jeg vil helst ikke købe en dårlig hund - Lily havde jo alle de arvelige sygdomme man overhovedet kan forestille sig i et yorkie-westie mix, foruden vi mistænker at hun havde for stort hjerte (på mange måder fik hun en for hende stille og rolig død der sikkert har sparet hende for mange smerter). Ingen af de 7 andre i kuldet har fejlet noget af betydning (ok, et par af hannerne var kryptochide, men det kan tæven jo ikke tage skylden for) og tæven er denne gang parret med fuldt overlæg samt med en anden yorkie.

 

Jeg er i syv sind! Jeg mangler virkelig en tæve så jeg ikke er det eneste kvindelige her i huset

Om det er for tidligt kan du kun selv svare på, men umiddelbart synes jeg det lyder som om savnet stadig fylder rigtig meget og at du mest af alt overvejer en ny yorkie, fordi du savner Lily. Derfor synes jeg egentligt du skal holde fast i at du inden Lily døde havde besluttet dig for, at du ikke ville have en terrier og en tæve igen.

Det bliver jo aldrig en ny Lily du får, så jeg kunne godt være bekymret for, at du så bare ender op med de samme frustrationer som med Lily uden at det har fjernet dit savn. Giver det mening?

 

Hvis der var nogle racer du havde kigget på inden, så kunne du kigge lidt nærmere på dem. Ellers tror jeg også kun jeg kan komme i tanke om løwchen eller en af de andre bichon racer, som passer på jeres kriterier.

 

Hvilken race er det nu Futte er?

[Amocca]

Jg har to yorkier på hold (agility). Hannen er super fin. Arbejder som en lille hest og fuld ad mod og mandshjerte. Tæven er... Ja... En tæve med stort T og en terrier med stort T. Hun gør sgu ikke noget der ikke lige passer madammen i det øjeblik og synes iøvrigt egentlig også at de fleste ring er lidt "ulækre" eller ihvertfald under hendes værdighed

[Kirsten90]

Dét lyder i hvert fald præcis som den yorkie vi har :hjerte: hun elsker at komme på ture (undtagen i snesjap eller regnvejr he he), men ellers er hun en kæmpe puttetrold. Hun indeholder SÅ meget kærlighed, som hun deler enormt meget ud af. Hun er meget social og vægter den menneskelige kontakt meget højt, selvom hun også stadig elsker vores tre andre hunde og også gerne vil lege med dem. Men en selskabshund, det er hun uden tvivl.

 

Hun er ikke og bliver aldrig den store træningspartner - men hun vil gerne træne tricks (vi klikkertræner) og lave problemløsning, samt fodersøg. Så det er ad dén vej vi stimulerer hende mentalt - omend behovet ikke er kæmpe. Hun er en hund som tilpasser sig virkelig nemt og selv de to gange hun nu er blevet opereret for patella luxation og derefter har været holdt rimelig længe i ro, så har vi på intet tidspunkt kunnet mærke det på hende - hun fik ikke noget overskuds energi hun skulle af med. Hun nød bare i allerhøjeste grad at vi tog os ekstra tid til at sidde i sofaen med hende og netop den nærhed og kontakt er det allervigtigste for hende

 

Hun har en kæmpe personlighed og er fuld af sjove påfund.

 

Det er egentlig også mit indtryk at Lily var meget "racetypisk" til yorkie-siden.

 

Om det er for tidligt kan du kun selv svare på, men umiddelbart synes jeg det lyder som om savnet stadig fylder rigtig meget og at du mest af alt overvejer en ny yorkie, fordi du savner Lily. Derfor synes jeg egentligt du skal holde fast i at du inden Lily døde havde besluttet dig for, at du ikke ville have en terrier og en tæve igen.

Det bliver jo aldrig en ny Lily du får, så jeg kunne godt være bekymret for, at du så bare ender op med de samme frustrationer som med Lily uden at det har fjernet dit savn. Giver det mening?

 

Hvis der var nogle racer du havde kigget på inden, så kunne du kigge lidt nærmere på dem. Ellers tror jeg også kun jeg kan komme i tanke om løwchen eller en af de andre bichon racer, som passer på jeres kriterier.

 

Hvilken race er det nu Futte er?

 

Ja, og det har også været min oprigtige holdning indtil nu... Hvor jeg i den grad mangler en tæve og en terrier! Nu hvor jeg savner en hund jeg på en anden måde skal skabe et rum egnet til læring for dén hund.

Jeg kan godt følge dit argument, og overvejer selv det samme. Men alligevel savner jeg bare en yorkie-pige, for ærligt er det nok yorkiens personlighed der tiltaler mig mest.

 

Futte er dansk/svensk gårdhund. Han er vild med alle andre dyr (mere eller mindre) og har vist mig at fældning er virkelig øv - Selv om han faktisk ikke fælder særligt meget.

[Therese]

Jamen, hvis du har fundet ud af at du virkelig godt kan lide yorkien, skal du da bare begynde at kigge efter sådan en :5up:

[Lenschow]

Lad mig svare dig sådan her

 

Vi kommer aldrig over ham her

 

Men

 

Ham her gør det hele meget meget nemmere, fordi han gør altid sjovere

 

Vi var aldrig for alvor kommet videre efter Hugo uden Aslan

 

Et hjerte tager lang tid om at hele, når det har elsket for alvor og inderligt, og måske heler det aldrig helt.

 

 

Men til tider finder det hjerte en ny kammerat - som får en nyt særligt plads i det hjerte og livet uden virker utænkeligt, så dybt elsker man igen. Og ja ind imellem matcher man endda hinanden så meget at selv "joggingtøjet" er ens

 

Så ja jeg synes du skal få en hund igen

[Shii]

Jeg synes jo helt sikkert at Lowchen passer til det du beskriver Det eneste jeg ved yorkie/Lowchen mæssigt er at umiddelbart er Lowchen generelt en sundere race (Der er ikke rigtigt nogle arvelige sygdomme, som der ikke kan testes for på forhånd)

 

Der er opdrættere af Lowchen både i DK, men også i hele europa.. Jeg ville nok anbefale at kigge lidt udenfor Danmark og skandinavien i det hele taget. Du kan sagtens finde dem i din ønskede prisklasse. i Holland/Belgien koster en Lowchen generelt lige omkring 7-8000 kr fra hvalp.