Hop til indhold

Råd og ideer


Steffanie
 Share

Recommended Posts

Hej!

 

Jeg er ny herinde og håber nogen kan hjælpe mig

Jeg har en sort labrador på 5 mdr. som hedder Pepper. :-)

Han er en sød bandit. Men vi har to problemer med ham, som vi gerne vil høre om nogen kan hjælpe os med.

Den ene er at vi vil gerne have Pepper skal sidde foran os mens vi spiser aftensmad, vi ønsker ikke ham under bordet hver gange vi skal spise, for han bliver en ordentlig krabat på et tidspunkt.

Han vejer lige nu 27 kg og kommer til at veje 37 kg i følge dyrlægen, så det ender med at vi alle 4 er nødt til at løfte vores fødder op og lægge dem på Pepper. Det ønsker vi ikke.

Hvordan træner jeg Pepper i at blive på sin plads mens vi spiser? Sommetider er vi nødt til enten at flytte ham i bryggers eller i stuen for at få madro!

Den anden er at Pepper springer og hopper på os når vi kommer hjem fra arbejdet og skolen, det er forståeligt at han er glad for at se os, men vi vil gerne minimerer det således det evt. ikke går ud over gæsterne og små børn.

Så igen, hvordan træner jeg Pepper til ikke at springe/hoppe men i stedet kommer hen og sætter sig og hilse på os og gæsterne.

 

Så har jeg brug for nogle aktivitetsideer fra jer. Især når han skal være alene hjemme. Hvad kan han lave så han undgår at lave ravage i bryggers. ;-)

 

Kh Steffanie & Pepper. :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen til og vi er helt vilde m billeder herinde :D

vi har en kurv stående under et andet bord og op mod væggen bagved spisebordet -var det evt en mulighed?

loui får altid kommandoen “kurv” når vi skal spise, for vi gider ikke tiggende blikke, snude i nærheden af bordet eller trængsel under bordet ;-)

enten lægger hun sig så i kurven eller lusker fornærmet ind i stuen :-)

tidligere har hun ligget under bordet men det stopper hun helt automatisk med en juleaften da der simpelthen ikke var plads til hende

mht de andre ting tror jeg andre bedre kan rådgive ;-)

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Mine råd er at I sørger for at jeres hund ikke sidder i nærheden af bordet overhovedet mens I spiser. Det kan gøres nemt ved at sørge for at han har spist, er luftet og træt mentalt. Mine beagler spiser altid før os andre - så luftes de i haven og ligger sig derefter til at sove, så vi har en generel god madro.

Alternativ må I henvise ham til et bestemt sted hvor han skal være når I spiser og der skal han bringes hen hver gang - evt med godbidder og et NEJ hvis han forsøger at forlade stedet. Det er muligt I skal bringe ham på plads flere gange i starten - men han skulle gerne fatte meningen med det efter få gange.

 

Ang. hjemkomst og hilse på - så er det her hos os sådan at vi ikke gør særlig meget ud af den slags. Vi kommer hjem - siger hej og "lader som om vi ikke ser noget" - tager vores overtøj af, ligger varer væk hvis vi har været på indkøb. Det samme når der kommer gæster - så lukker vi dem lige ud i haven - så gæsterne kommer ind, når de har sat sig ned kommer hundene ind og hilser (hvis de vil) - vores gæster får besked på at de "ikke ser hundene" - da det som regel gør at de så bare ligger sig.

Et alternativ kan være at I lukker hunden af - f.eks. bag et gitter - han skal  kunne se hvad der sker - men jeres gæster skal ignorere ham - når der er faldet ro på kan I forsøge at lade ham komme frem og hilse, men først når han er rolig. Vil I ikke lukke ham af, kan I have ham i snor så I har mere styr på ham, til han er faldet til ro.

 

Med hensyn til aktivitet når han skal være alene - så skal I sørge for han er luftet godt - har fået brugt sin mentale tilstand - evt via søge arbejde. Jeg er generelt imod at hunden skal have aktivitets legetøj eller tygge ting - da alene tiden jo skal gøre at han sover til I er hjemme igen.

Redigeret af Beaglepack
Link til indlæg
Del på andre sites

Hej og velkommen til :vinken:

Jeg sørger altid for at hunden er fodret af inden vi selv spiser. Og når så vi selv er klar til at spise, så blir han "puttet" i sin seng med en god tyggeting (det skal så være en der ikke er spist på få sekunder). På den måde er han blevet vænnet til at ligge der mens vi spiser. Faktisk er det sådan nu, at når han ser vi er ved at skulle til bords så hopper han i seng og venter på sin hygge-tygge-ting.

Nu er det jo en labrador du har, og de har det med ikke at kunne være i sin egen krop når de blir glade :D Så derfor kan det være lidt svært at styre sådan en glad hoppebold.
Jeg ville sætte/bukke mig ned i hans niveau, sådan at han ikke behøver at hoppe op for at få kontakt. Og så ville jeg forsøge at vise ham, at det virkelig kan betale sig at beholde alle 4 poter på gulvet, for så får man ekstra opmærksomhed og kæl og klap. Forstået sådan at I hilser pænt, men holder han poterne nede så er i virkelig glade for at hilse på ham.
Alternativt kan en lille håndfuld guffer af en slags smides sådan at opmærksomheden flyttes lidt væk fra den store velkomsthilsen - igen, han er jo en lab så udnyt dog deres madglæde.

Tillykke med jeres glade hundehvalp, og held og lykke med ham.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...