Hvor bestemt skal man være?

[vinhou]

Ja, det er egentlig mit spørgsmål - hvor bestemt skal man være i sin opdragelse af hund? Jeg vil jo sige, at man opnår mest med positiv forstærkning og generelt konsekvens... altså, at man gør det samme hver gang i forsk. situationer, så hunden ikke forvirres.

 

Men herhjemme er jeg og min kæreste ret uenige om opdragelsen af Sascha (Silver bor nu ude ved mine forældre i stedet, Christian kunne ikke overskue de to hunde - Silver har det også super godt derude, de bor på en gård og han bliver aktiveret meget mere end før).

 

Sådan, som jeg vurderer, om omgangen med hunden er god, er selvfølgelig i forbindelse med hundens reaktioner. Og der vil jeg sige, at han reagerer bedre på Christian end mig. Hvis han siger SIT eller DÆK så gør hun det, mens jeg enten skal sige det flere gange eller bruge "håndtegn". Hvis jeg går i seng før han gør, og Sascha kommer med ind, roder hun rundt og vil bide i puder og er for det meste først helt rolig, når Christian kommer i seng.

 

Til gengæld er hun helt klart gladest for mig. Når Christian hæver stemmen, gemmer hun sig bag ved mig, og det er mig hun følger efter osv. Så jeg tænker, at grunden til, at hun lystrer ham bedre er, at hun er lidt småbange for ham. Og jeg vil jo heller ikke have hende til at lystre, hvis det er den pris, der skal betales... at hun ikke er tryg ved mig.

 

Han roser hende heller ikke, når hun ikke sitter når hun skal, men skælder ud/hæver stemmen, hvis hun ikke gør det - så det er nærmest negativ forstærkning. Det jeg kan se, jeg gør forkert er, at jeg ikke er god til konsekvensen, altså når hun fx for tusindeste gang løber efter killingerne, så ignorerer jeg det i stedet for at aflede (som er ret umuligt i den situation, hun bliver døv) eller på anden vis får hende til at lade være.

 

Idag, da jeg var ude at gå med hende, mødte vi en mand med en labrador, som sagde til mig, at jeg skulle "vise hende hvem der bestemmer", for ellers ville hun være besværlig resten af tiden, jeg havde hende - hun trak i snoren for at snakke med hans labrador (det gjorde hans så osse, men whatever). Han sagde, at hans kone havde samme problem, og at den altså ikke tog skade af, at man hev i snoren... det er jeg så ikke vild med at skulle, vil hellere gøre det der med at stoppe, indtil hun igen har fokus på mig, og så videre fremad.

 

Men har han ret? Og har min kæreste ret? Skal jeg pinedød sætte mig igennem med høj råben eller anden for mig ubehagelig opførsel? Hun er jo min første hund, og jeg har ellers altid haft katte (og heste) - og det er jo ikke det samme, selvom der er ret mange opdragelsesteknikker til hund/hest der er ens.

 

Ej, det blev et langt indlæg. Hvis nogle er nået med så langt, så vil jeg glæde mig til jeres svar. Sascha er forøvrigt lige blevet 1 år.

[Gæst T_Martinsen]

Både og... vil jeg svare til, om de har ret.

 

Man kan godt være konsekvent uden at være hård, og det er det du skal være.

 

Du skal lære hende, at når du siger sit, så mener du sit FØRSTE gang, du siger det.

Mange der bruger positiv træning, bliver lidt for blødsødne i det (ikke ondt ment) og glemmer at der skal grænser og konsekvens på banen.

Et eksempel er at vi roser hunden, når den gør det rigtige. Dette er der ikke noget galt i. Dér hvor det går galt er, når man beder hunden sitte, og den ikke gør det første gang, hmm vi siger det lige igen, og den gør det heller ikke anden gang, men tredje gang sætter den sig, og man belønner fordi den gjorde, som man ønskede. Dette er en typisk fejl, og det hunden lærer af dette er, at "nåh ja jeg kan jo sætte mig, når jeg får tid og lyst, jeg får jo min ros og belønning alligevel"

 

Belønner man derimod kun, når hunden sætter sig første gang, man siger det, så finder den (som regel) hurtigt ud af at, der vanker ikke noget med mindre, man gør som der bliver sagt første gang.

 

Det er det samme der sker med mange indkald, folk har lært, at de skal rose, når hunden kommer efter man har kaldt. Det er også korrekt, men den skal jo ikke have ros efter man har kaldt 20gange, for det var jo ikke flot at den først kom efter en halv time.

[Amocca]

Hmmm... der er jo mange der er meget klogere end mig, men derfor kan jeg jo godt give mit besyv med...

 

Der er slet ingen tvivl om at straf virker... ihvertfald for en tid, eller så længe du kan se hunden og "tage den på fersk gerning"... Problemet med at opdrage med straf er, at straffen skal være umådeholden hård, hvis adfærden ikke skal gentages... hvis hunden får noget ud af at gentage handlingen vel at mærke... som fx. spiser noget den ikke må el. lign... Desuden skal din timing være PERFEKT, du skal straffe i sekundet hunden tænker på at gøre det forbudte - det er jo nærmest umuligt... Derudover risikerer du at bryde tilliden til din hund, og hvis du er rigtig "heldig" får du en hund, der er indlært hjælpeløs og som aldrig selv tør tage initiativ... eller en hund, der reagere udad ved at gå i forsvar, i situationer den af erfaring ved kan føre til ubehag...

 

Så nej, jeg ville ikke ty til straf, men konsekvent opdragelse er ikke det samme som at straffe og råbe.... For mig at se, må du være mere konsekvent og lære Sascha at et krav er et krav... det er ikke en høflig henstilling om hun ikke nok vil sætte sig ned, det er noget hun skal når du siger det... eller rettere, lære hende, at arbejde med dig er så sjovt og givtigt, at hun selv ønsker at sætte sig ned når du siger det

 

Har du nogen muligheder for at gå til træning der hvor du bor? Det giver simpelthen så meget samarbejdsmæssigt at gå til træning (hvis det vel at mærke er et godt sted, hvor der bliver sat fokus på kontakten og samarbejdet mellem hund og fører)....

 

Du har jo lidt hendes alder imod dig her, jeg skal jo være den første til at indrømme, at teenagere kan være lidt vil-døve... vil dog sige, at på trods af alderen, er der intet galt med Karlas arbejdsvilje og det er der garanteret heller ikke med Sadchas...

 

Træner du med hende dagligt? Små sessioner hvor det KUN handler om jer to og nogle lækre godbidder og sjove øvelser? Ellers ville jeg anbefale du startede med det...

Med hensyn til hoppen rundt i sengen osv. Så ville jeg simpelthen sende hende ned, hvis hun ikke kan være rolig i sengen, færdig slut... Når man går i seng, så sover man, ikke så meget pjat....

 

Jeg kan ikke huske hvad mere du skrev det kan være jeg vender tilbage senere med flere tanker....

[DKWiechert]

Hvor bestemt skal man være?

 

 

Man skal være så bestemt, at der ikke er nogen tvivl om HVORNÅR du forventer noget, HVAD du forventer, HVOR du forventer det(i hvilke situationer/hvilke steder), HVORLEDES du ønsker det udført, og hvad du/i vil gøre/opnå/benytte jer af osv.

Når, hvad, hvor, hvorledes, jeg/vi

 

En lille remse fra meldeblanketter i forsvaret, som egentlig fungerer ganske godt i mange andre sammenhænge

 

 

Det drejer sog kort og godt om at du skal have bestemt dig for hvad du vil, hvornår, og hvordan, og så holde dig til dét. Der skal være kontinuitet/en konsekvent holdning til, for at man når nogen vegne. Hvis man da vil nå nogen vegne.

 

Metoderne kan man så altid diskutere.

[sonja77]

Mange der bruger positiv træning, bliver lidt for blødsødne i det (ikke ondt ment) og glemmer at der skal grænser og konsekvens på banen.

 

Det er præcis den fælde, jeg faldt i. Men nu har Ninjamor fået mig på rette spor. Tyson er sådan set altid god til at lystre - og med det samme - når vi træner, for han synes selv, at det er sjovt. Men hans "hverdagsopførsel" er desværre ikke altid for god, og der påpegede Ninjamor så, at jeg har været alt for "pædagogisk" overfor ham (jeg troede faktisk, at han stressede og var usikker i mange situationer, og ville derfor ikke være "hård" ved ham, men det var sgu bare dårlig opførsel ). Han troede simpelthen ikke rigtigt på, at det altså er mig, der bestemmer hvordan vi opfører os her i flokken (igen Ninjamors ord).

 

Han har bestemt ikke mistet tilliden til mig, efter at jeg er begyndt at ændre min håndtering af ham. Heller ikke selvom jeg siger MEGET bestemt fra (selvfølgelig ikke noget med at slå eller råbe og skrige af ham). Tværtimod virker han mere rolig og harmonisk. :5up:

[vinhou]

Tak for jeres svar.

 

Jeg træner ikke decideret med hende hver dag - men vi øver dagligt de ting hun kan, altså sit, dæk, søge osv., og så træner jeg hende i at gå pænt, hvilket går meget bedre. Vi hygger os også med at jeg kaster en godbid og hun så griber den med munden, og at jeg får hende til at dække og lægger en godbid på hver af hendes forpoter, og hun så først tager dem, når jeg siger værsgo. Det er hun super god til.

 

Det er lidt svært at sende hende ned fra sengen, for det er ikke en egentlig seng, men bare to madrasser, der ligger på gulvet (man er vel fattig studerende - hunden får god mad, men vi andre sulter ). Og hvis jeg så sender hende væk fra sengen når hun bare rundt og snuser og småbider i de ting, der nu er i soveværelset.

 

Tjaaa, hun er vel ikke vil-døv, når hun hører efter, hvad min kæreste siger, bare "Vinnie-døv" - hun har aldrig haft den helt store koncentrationsevne, men jeg synes egentlig, det er blevet bedre de sidste par måneder.

 

Angående træning havde vi tænkt os at starte med træning i år, men jeg har bare rigtig mange ting at overskue for tiden, da jeg har arbejde, heste og en doven kæreste samt lige er startet på en ny uddannelse - og derfor er meget fattig pga. alle de bøger der skal købes. Men jeg vil til træning med hende igen, det er helt sikkert, måske det sted vi var til hvalpetræning med hende. Kender ikke så mange træningspladser, selvom jeg ved, der er en del her omkring Herning.

 

Rigtigt nok, jeg roser hende, når hun endelig sætter sig - jeg havde faktisk ikke tænkt over, at det var forkert, men jeg kan godt se logikken i det. Men hvis hun så altid først sætter sig i andet eller tredie forsøg, vil hun så ikke til sidst bare lade være?

 

Det er ikke let at være hundeejer.

[vinhou]

...at jeg har været alt for "pædagogisk" overfor ham

Aha! Det er der, "hunden ligger begravet"... jeg er nemlig lige startet på - pædagoguddannelsen...

[Gæst T_Martinsen]

Rigtigt nok, jeg roser hende, når hun endelig sætter sig - jeg havde faktisk ikke tænkt over, at det var forkert, men jeg kan godt se logikken i det. Men hvis hun så altid først sætter sig i andet eller tredie forsøg, vil hun så ikke til sidst bare lade være?

 

Det er ikke let at være hundeejer.

Hvis hun bliver ved med først at sætte sig i andet eller tredje forsøg, så må du hoppe lidt tilbage i træning, hvadenten det er, at du beder hende om det med mindre forstyrrelser, eller om du skal guide hende i sit, så hun sætter sig første gang (hvis du altså guider, når du træner )

 

Det kan virke lidt trivielt, når man ved, at hun godt kan (i nogle situationer), men det lønner sig på sigt, at gå slavisk frem. :5up:

[vinhou]

Hvis hun bliver ved med først at sætte sig i andet eller tredje forsøg, så må du hoppe lidt tilbage i træning, hvadenten det er, at du beder hende om det med mindre forstyrrelser, eller om du skal guide hende i sit, så hun sætter sig første gang (hvis du altså guider, når du træner )

 

Det kan virke lidt trivielt, når man ved, at hun godt kan (i nogle situationer), men det lønner sig på sigt, at gå slavisk frem. :5up:

Det er en god pointe - for hun gør det jo egentlig altid i første forsøg fx før hun skal have mad. Så sidder hun lige så pænt og venter på at jeg siger værsgo. Så hun kan jo godt, den lille tøs...

[Gæst T_Martinsen]

Det er en god pointe - for hun gør det jo egentlig altid i første forsøg fx før hun skal have mad. Så sidder hun lige så pænt og venter på at jeg siger værsgo. Så hun kan jo godt, den lille tøs...

Kan godt, men vil kun når det virkelig kan betale sig. :blink:

[vinhou]

Kan godt, men vil kun når det virkelig kan betale sig. :blink:

Præcis.

[guanomo]

Både og... vil jeg svare til, om de har ret.

 

Man kan godt være konsekvent uden at være hård, og det er det du skal være.

 

Du skal lære hende, at når du siger sit, så mener du sit FØRSTE gang, du siger det.

Mange der bruger positiv træning, bliver lidt for blødsødne i det (ikke ondt ment) og glemmer at der skal grænser og konsekvens på banen.

Et eksempel er at vi roser hunden, når den gør det rigtige. Dette er der ikke noget galt i. Dér hvor det går galt er, når man beder hunden sitte, og den ikke gør det første gang, hmm vi siger det lige igen, og den gør det heller ikke anden gang, men tredje gang sætter den sig, og man belønner fordi den gjorde, som man ønskede. Dette er en typisk fejl, og det hunden lærer af dette er, at "nåh ja jeg kan jo sætte mig, når jeg får tid og lyst, jeg får jo min ros og belønning alligevel"

 

Belønner man derimod kun, når hunden sætter sig første gang, man siger det, så finder den (som regel) hurtigt ud af at, der vanker ikke noget med mindre, man gør som der bliver sagt første gang.

 

Det er det samme der sker med mange indkald, folk har lært, at de skal rose, når hunden kommer efter man har kaldt. Det er også korrekt, men den skal jo ikke have ros efter man har kaldt 20gange, for det var jo ikke flot at den først kom efter en halv time.

takken faldt fordi det er den fælde vi nok er faldet i nu jeg/vi tænker os om tak fordi du lige fik gang i de små grå altså ikke dem man drikker.

Det er præcis den fælde, jeg faldt i. Men nu har Ninjamor fået mig på rette spor. Tyson er sådan set altid god til at lystre - og med det samme - når vi træner, for han synes selv, at det er sjovt. Men hans "hverdagsopførsel" er desværre ikke altid for god, og der påpegede Ninjamor så, at jeg har været alt for "pædagogisk" overfor ham (jeg troede faktisk, at han stressede og var usikker i mange situationer, og ville derfor ikke være "hård" ved ham, men det var sgu bare dårlig opførsel ). Han troede simpelthen ikke rigtigt på, at det altså er mig, der bestemmer hvordan vi opfører os her i flokken (igen Ninjamors ord).

 

Han har bestemt ikke mistet tilliden til mig, efter at jeg er begyndt at ændre min håndtering af ham. Heller ikke selvom jeg siger MEGET bestemt fra (selvfølgelig ikke noget med at slå eller råbe og skrige af ham). Tværtimod virker han mere rolig og harmonisk. :5up:

Så er vi 2 :blink: altså med fælden, nu skal vi bare tilbage på sporet

 

 

 

vinhou, meld tilbage om et par dage om det er lykkedes dig at overbevise din bedre halvdel om hvordan det går

[brigit]

Både og... vil jeg svare til, om de har ret.

 

Man kan godt være konsekvent uden at være hård, og det er det du skal være.

 

Du skal lære hende, at når du siger sit, så mener du sit FØRSTE gang, du siger det.

Mange der bruger positiv træning, bliver lidt for blødsødne i det (ikke ondt ment) og glemmer at der skal grænser og konsekvens på banen.

Et eksempel er at vi roser hunden, når den gør det rigtige. Dette er der ikke noget galt i. Dér hvor det går galt er, når man beder hunden sitte, og den ikke gør det første gang, hmm vi siger det lige igen, og den gør det heller ikke anden gang, men tredje gang sætter den sig, og man belønner fordi den gjorde, som man ønskede. Dette er en typisk fejl, og det hunden lærer af dette er, at "nåh ja jeg kan jo sætte mig, når jeg får tid og lyst, jeg får jo min ros og belønning alligevel"

 

Belønner man derimod kun, når hunden sætter sig første gang, man siger det, så finder den (som regel) hurtigt ud af at, der vanker ikke noget med mindre, man gør som der bliver sagt første gang.

 

Det er det samme der sker med mange indkald, folk har lært, at de skal rose, når hunden kommer efter man har kaldt. Det er også korrekt, men den skal jo ikke have ros efter man har kaldt 20gange, for det var jo ikke flot at den først kom efter en halv time.

 

Så forstår jeg mange ting meget bedre, tak for det :5up:

og undskyld jeg sådan hopper på fra sidelinien:-)

[Gæst Zarina]

Både og... vil jeg svare til, om de har ret.

 

Man kan godt være konsekvent uden at være hård, og det er det du skal være.

 

Du skal lære hende, at når du siger sit, så mener du sit FØRSTE gang, du siger det.

Mange der bruger positiv træning, bliver lidt for blødsødne i det (ikke ondt ment) og glemmer at der skal grænser og konsekvens på banen.

Et eksempel er at vi roser hunden, når den gør det rigtige. Dette er der ikke noget galt i. Dér hvor det går galt er, når man beder hunden sitte, og den ikke gør det første gang, hmm vi siger det lige igen, og den gør det heller ikke anden gang, men tredje gang sætter den sig, og man belønner fordi den gjorde, som man ønskede. Dette er en typisk fejl, og det hunden lærer af dette er, at "nåh ja jeg kan jo sætte mig, når jeg får tid og lyst, jeg får jo min ros og belønning alligevel"

 

Belønner man derimod kun, når hunden sætter sig første gang, man siger det, så finder den (som regel) hurtigt ud af at, der vanker ikke noget med mindre, man gør som der bliver sagt første gang.

 

Det er det samme der sker med mange indkald, folk har lært, at de skal rose, når hunden kommer efter man har kaldt. Det er også korrekt, men den skal jo ikke have ros efter man har kaldt 20gange, for det var jo ikke flot at den først kom efter en halv time.

 

Man skal slet ikke kalde 20 gange på hunden, hvis man ved, at den ikke kommer. Det ødelægger indkaldet.

[Aslan]

Jeg kommer langt med en dyb og bestemt stemme!

(dog har vi opdraget ham til at være en møghund, så det er ikke altid det virker:evil:)

 

 

 

Hvad nu lige når hunden ikke kommer når man kalder første gang?

 

Siger man så bare "nå" og går sin vej?

 

 

Og hvad nu når den ikke sætter sig første gang man siger sit?

[Gæst T_Martinsen]

Man skal slet ikke kalde 20 gange på hunden, hvis man ved, at den ikke kommer. Det ødelægger indkaldet.

Enig og man skal heller ikke løbe efter hunden, for derefter at rose den, men det er jo stadig en fejl mange laver, derfor jeg skrev om det.

[Gæst T_Martinsen]

Jeg kommer langt med en dyb og bestemt stemme!

(dog har vi opdraget ham til at være en møghund, så det er ikke altid det virker:evil:)

 

 

 

Hvad nu lige når hunden ikke kommer når man kalder første gang?

 

Siger man så bare "nå" og går sin vej?

Det kan man godt gøre

Jeg ville alt efter situationen, gå hen og hente min hund, eller også ville jeg løbe den modsatte vej, og evt sætte mig på hug med ryggen til hunden, og på den måde gøre mig lidt interessant.

 

Og hvad nu når den ikke sætter sig første gang man siger sit?

Jeg ville først se på, om der evt. er nogle forstyrrelser, der gør at han ikke lige sætter sig, hvis ikke og jeg ved at han bør kunne i denne situation, så ville jeg sige det lidt fastere endnu en gang, for at fortælle at jeg mener det sgu. Gør hunden det stadig ikke, så ville jeg guide hunden i sit.

[vinhou]

Er glad for de sidste par indlæg der viser, at det ikke kun er mig, der har den slags småproblemer med vovsen...

 

Tror også stemmen har meget at sige, for jeg er begyndt at øve mig i at bruge en dybere stemme, og det virker bedre. Jeg har generelt ikke en særlig gennemtrængende stemme (hvilket er træls i mange situationer), så det er ret hårdt i længden.

[Amocca]

Man skal slet ikke kalde 20 gange på hunden, hvis man ved, at den ikke kommer. Det ødelægger indkaldet.

 

Hvis indkaldet er gået helt i kage, så kan man købe og betinge en fløjte og på den måde starte forfra med "ren" tavle men man skal mene det når man fløjter! eller kalder for den sags skyld....

[vinhou]

Hvis indkaldet er gået helt i kage, så kan man købe og betinge en fløjte og på den måde starte forfra med "ren" tavle men man skal mene det når man fløjter! eller kalder for den sags skyld....

Jeg har tænkt det samme, og har derfor også købt mig en fløjte, så det er på'en igen her om snart...

[Ascha]

Er glad for de sidste par indlæg der viser, at det ikke kun er mig, der har den slags småproblemer med vovsen...

 

Tror også stemmen har meget at sige, for jeg er begyndt at øve mig i at bruge en dybere stemme, og det virker bedre. Jeg har generelt ikke en særlig gennemtrængende stemme (hvilket er træls i mange situationer), så det er ret hårdt i længden.

 

At nogle synes det virker at bruge en dyb stemme kan måske skyldes at hunden bliver opmærksom fordi det er anderledes, men det vil også ske hvis man hvisker.

 

Jeg starter altid med at lære hunden håndsignalet og derefter sætte et ord på. Først når hunden svarer rigtigt hver gang, fjerner jeg håndsignalet ved i første omgang, at sige ordet lige inden mit håndsignal kommer. Så kan man som regel se om hunden har tænkt sig at reagere på ordet.

[Aslan]

men det vil også ske hvis man hvisker.

 

 

 

Ikk herhjemme men nu er man vel også en teenager med respekt for sig selv, eller nowet

[Aslan]

Både og... vil jeg svare til, om de har ret.

 

Man kan godt være konsekvent uden at være hård, og det er det du skal være.

 

Du skal lære hende, at når du siger sit, så mener du sit FØRSTE gang, du siger det.

Mange der bruger positiv træning, bliver lidt for blødsødne i det (ikke ondt ment) og glemmer at der skal grænser og konsekvens på banen.

Et eksempel er at vi roser hunden, når den gør det rigtige. Dette er der ikke noget galt i. Dér hvor det går galt er, når man beder hunden sitte, og den ikke gør det første gang, hmm vi siger det lige igen, og den gør det heller ikke anden gang, men tredje gang sætter den sig, og man belønner fordi den gjorde, som man ønskede. Dette er en typisk fejl, og det hunden lærer af dette er, at "nåh ja jeg kan jo sætte mig, når jeg får tid og lyst, jeg får jo min ros og belønning alligevel"

 

Belønner man derimod kun, når hunden sætter sig første gang, man siger det, så finder den (som regel) hurtigt ud af at, der vanker ikke noget med mindre, man gør som der bliver sagt første gang.

 

Det er det samme der sker med mange indkald, folk har lært, at de skal rose, når hunden kommer efter man har kaldt. Det er også korrekt, men den skal jo ikke have ros efter man har kaldt 20gange, for det var jo ikke flot at den først kom efter en halv time.

 

 

Jeg prøver lige igen.

 

Hvad så når hunden ikke kommer?

Skal man så bare sige nå ops og prøve igen 5 min senre?

Eller hvis han ikke gider sæætte sig...................?

 

:engel::engel:Ikk fordi det på nogen måde ville hjælpe på aslan :engel::engel:

[Gæst T_Martinsen]

Jeg prøver lige igen.

 

Hvad så når hunden ikke kommer?

Skal man så bare sige nå ops og prøve igen 5 min senre?

Eller hvis han ikke gider sæætte sig...................?

 

:engel::engel:Ikk fordi det på nogen måde ville hjælpe på aslan :engel::engel:

Jeg prøver lige igen... nej det er nok nemmere du ser mit svar i indlæg 17 :blink:

[Aslan]

Jeg prøver lige igen... nej det er nok nemmere du ser mit svar i indlæg 17 :blink:

 

Altså, det var der ikke sidst jeg kiggede