hvorfor netop din race

[Gæst tanita]

jeg vil have hund og mine krav var entelig ret klare :

Den skulle kunne bruges til lydighed og gerne agility på kon plan. Da mine forældre så fik paret deres tæve Flat/beagel blanding med en sød og rolig lab af den slanke type kan ikke sige den er F1 da jeg ikke har set papier på den. Så var valget ikke så svært og da vi så havde haft de 4 hanner på besøg var manden faldet for Rollo og han flyttede ind.

 

Da vi så var uheldige at miste Rollo alt for ung var her bare for tomt og da der stædig var over et år til jeg havde planlagt hund nr. to var vi ikke blevet enige om hvad race det skulle være men manden var skudt i irsk setter.

Så gik jagten ind på at finde en afløser fro Rollo der var bare for tomt her hjemme til at vi kunne vente. Settere findes ikke i hobetal herhjemme og heller ikke blandinger... Men så kom vi ind på en kennel, dog gordon setter, der havde en 5 måneds dreng, som de ikke havde fået solgt som 8 ugers. Danny som denne skønne dreng hedder flyttede ind hos os ugen efter, så 14 dage uden hund blev det til.

 

Jeg skylder stædig en tak til folk her på siden for hjælp og trøst og især med at kigge Dannys gener lidt efter.

 

Jeg havde entelig ikke sat mig ind i hvad settere var for en type hund og kendte intet til deres Brugs egenskaber eller hvad den kunne. Men at manden var med på valg denne gang af race var vigtigt. Danny skuffer mig ikke på nogle måder han er super til enkelte ting i lydigheden og viser allerede gode fart og balance egenskaber. Spor har han bare fanget super godt og bliver super til det. Så alt i alt en mere aktiv race som jeg kan lærer en masse af. Det sidste vi mangler at få på plads er om vi skal finde ud af at få ham avlsgodkendt, da det kræver markprøvning og udstilling.

 

Dette blev vist lidt langt håber i kom igemmen det:-D:oops:

[Gæst Sitto]

Jeg valgte først Dansk/Svensk Gårdhund fordi jeg for det første ikke måtte få en stor hund for min mor, jeg skulle have en lille hund og kravet var en tæve. Derudover blev racen dengang ikke undersøgt mere nøje end dét. Jeg forelskede mig bare straks i Sitto da jeg så hende og racen havde størrelsen og havde et fint aktivitetsniveau.

 

Da jeg skulle have hund nummer to, var jeg blevet en mere erfaren hundeejer og satte mig noget mere grundigt ind i tingene - jeg var igennem mange racer. Men valget faldt på en westie. Kravene var en lille hund, ca. Sittos størrelse, hunden skulle være allergivenlig (derfor blev det ikke endnu en DSG - jeg boede hjemme dengang og min søster har allergi, så på det tidspunkt var det sted hun skulle være når hun var hjemme, jo hos os/min mor - og hun har meget allergi, derfor ville vi ikke have to "fælde-hunde"), hunden skulle kunne bruges til agility og så skulle den have noget mere selvtillid, være selvsikker og stabil - for at skulle fungere som Sitto's støtte.

 

Kency er en rigtig dejlig hund og der er rigtig mange ting ved westien og ved Kency's personlighed som jeg er faldet rigtig meget for.

 

Men den rette race for mig, tror jeg bare er DSG'en. Der er noget helt specielt mellem mig og racen, som jeg endnu aldrig har oplevet ved andre racer. Så selvom jeg dengang ikke undersøgte tingene særlig nøje, så var jeg vidst super heldig - trods den manglende viden om forskellige racer, så fandt jeg alligevel drømmeracen! Lidt heldig har man vel lov til at være indimellem, ikk? :5up:

 

For DSG'en opfylder alle mine krav og udfylder 100% alle mine forventninger til en hund - racen matcher mig bare 110%.

[Gæst Karumski]

Jeg er opvokset med schæferhunde og da jeg var 17 år gammel fik jeg min første ”egne” hund, også en schæferhund. Hende måtte jeg aflive da hun var 12 år gammel. p.g.a. hjerneblødning og gigt.

 

Da jeg startede med at arbejde som hundefrisør opdagede jeg pudlens gode og dejlig sind og jeg var solgt til denne fantastiske race. Jeg og min mand købte en "brugt" dværg pudel, som var godt 2 år gammel da vi købte ham. Opdrætteren havde fået ham leveret tilbage. Han var simpelthen bare så dejlig en hund og han var godheden selv.

 

Jeg havde i mange år haft en drøm om at få en hvid mellem pudel tæve og det ønske fik jeg opfyldt i 2000. Hun er simpelthen en fantastisk dejlig hund. Hun er nu 9 år gammel. Jeg har gået til lydigheds træning med hende da hun var yngre og her for nylig har vi gået til sportræning og det er hun rigtig god til. :hjerte:

[Ragdoll]

Vi valgte greyhounden fordi vi begge blandt andet synes at mynder er verdens flotteste hunde. (Jeg accepterer at det gør størstedelen af den danske befolkning ikke, dertil har jeg hørt kommentaren: "Så giv dog den hund noget at spise" alt for tit )

Og en greyhound fremfor en whippet fordi jeg ikke holder ret meget af små (alt under knæhøjde:mrgreen: ) hunde.

 

Samtidig har de et temperament der gør dem til gode familiehunde, de er milde og legesyge. Har så også en tendens til at blive underkuede, altså de har et følsomt sind, men det er jo helt op til ejerne om de bliver det.

 

De er tilpas selvstændige (læs stædige) til at opfylde mit behov for IKKE at have en behagesyg hund.

 

Bonnie lever foreløbig (hun er jo kun 8 mdr:mrgreen:) op til alle forventningerne. Hun er verdens bedste, skønneste og mest knuselskelige hund.

 

Og populær på træningspladsen fordi hun i frikvarteret elsker at lege tagfat og derfor gør samtlige af de andre hunde så udmattede af at løbe efter hende, at de bagefter er for trætte til at gøre andet end det der bliver sagt

[Gæst Julius' mor]

Fordi jeg er vokset op med Storpudel og ved, at de har et temperament, der passer til mig. De er sociale, intelligente, lærenemme, legesyge, kærlige overfor både andre dyr og børn i alle aldre,- og så er det i mine øjne verdens smukkeste hund :mrgreen:

 

Julius er kun 5 mdr. men han svarer fuldstændig til mine forventninger....

 

Altså stort set af samme grund som I andre har valgt Jeres racer :blink:

[Gæst Aussies for ever]

Jeg er opvokset med slædehund (Sammies og Mutter), men da jeg skulle have min egen hund ønskede jeg en hund med lidt andre kvaliteter.

 

Jeg satte mig og skrev ned hvad jeg ønskede af min hund - og hvad jeg ikke ønskede... og så begyndte jeg systematisk at pløje mig gennem al den hundelitteratur jeg kunne finde.

 

Det tog mig næsten 2 år at finde den perfekte race ... og endelig i 1997 fandt jeg den i form af en Aussie ... og sommeren 1999 flyttede den første Aussie ind, et valg jeg ikke har fortrudt!

[Petrine]

mynder er verdens flotteste hunde. (Jeg accepterer at det gør størstedelen af den danske befolkning ikke

 

Mynder ser alt for noble og arristokratiske ud til at jeg tidligere har turdet overveje dem efter at have kigget et års tid fik jeg pludslig øje på det smukke.

[Ragdoll]

Mynder ser alt for noble og arristokratiske ud til at jeg tidligere har turdet overveje dem efter at have kigget et års tid fik jeg pludslig øje på det smukke.

 

 

Jeg kan snildt vise dig et par billeder af en mynde der ser alt andet end nobel og aristokratisk ud.......fnis.......

 

Og husk lige på at min brækkede benet ved at skvatte over sine egne ben....... Næppe heller hendes mest noble øjeblik

 

Men jeg er sørme glad for at høre at jeg ikke er den eneste herinde der synes at mynder er smukke

[Gæst Aussies for ever]

Men jeg er sørme glad for at høre at jeg ikke er den eneste herinde der synes at mynder er smukke

Det er du ikke. Boezoi er en af de smukkeste hunde som findes - jeg skal bare aldrig have den, da den slet ikke passer til mig - men jeg nyder synet af dem hver gang jeg kan.

[AnneMette09]

Jeg har Lajka ( en labrador. ) Fordi racen er meget kendt, for at være en god familie hund. Og så er den også smuk:lun:

[Gæst Unknown99]

havde sagt at jeg aldrig skulle have sådan en bette tæppetisser, der var ikke en pind hund over dem... der var ikke ande end problemer med dem, og jeg kan huske som barn, der havde min mormor nogle pomerianer, og de var bare arige, og gøede af alt... jeg skulle ha en køter.. sådan en mellem ting mellem en grand danois, og en t-rex... meeeen.. så fik jeg en kæreste som, har en bror der har en langhåret chihuahua, og hold da fast jeg var solgt.. og for at gøre en lang historie kort, ja så sidder jeg lige nu og leger med Anders.. Vores egen langhåret chihuahua.. egentligt ikke nogen grund til, at vi valgte en chihuahua... vi vidste ikke ret meget om racen, før vi valgte en.. så det var udelukkende på baggrund, af en vores erfaring med en der havde en.. og så syns vi egentligt også det er en rigtig flot hund..

[Gæst milder batmusen]

jeg er nu også vild med mynder synes de har det dejligste sind og er nogen smukke hunde pragtfulde hunde :blink:

[Gæst Kawida]

Altså ja...jeg har altid haft en kærlighed for Beagler, synes de er så nuttede... og udfra racen synes jeg den passede godt til mig.

 

Dansk svensk gårdhund, har jeg også haft i tankerne mange gange - dem er jeg også ret vild med...

 

En dag var jeg ude hos en veninde som havde fået et kuld hvalpe

Faren er en Lhasa apso (som jeg faktisk havde passet i 2 måneder da de havde været på ferie - dette var ca. 1 år siden der) den var helt fantastisk og hyggede mig meget med ham.

Moren er en beagle og dansk svensk gårdhund :blink:

 

Der så jeg ballou! blev dybt forelsket - også endte jeg med at få ham (havde gået længe og ventet på den rette hund, og der var han bare).

 

Han er perfekt til mig, han er legesyg, elsker børn og mennesker :blink: han elsker at nusse, og ligge i arm Lange gåture er også lige ham - og det passer mig fint hvor han har sit udseende fra er mig en gåde

[Gæst mariannaa]

Jeg forelskede mig hovedkuls i cavalien, efter jeg havde set en udsendelse i fjernsynet om overvægtige kæledyr - der var der nemlig sådan en fætter med sine store kuglerunde øjne - slet ikke til at stå for. Jeg læste så om racen og kunne se at den var lige mig, sød, nem og nuttet

[Gæst BongoJungle]

Jeg havde tidligere haft schæfer, og ville gerne ha det igen, men da jeg boede på 3 sal på det tidspunkt, var en schæfer ikke en mulighed.

Så måtte ud og finde en stor hund i en lille krop.

Faldt over JRT, og undersøgte racen.

Var ikke et minut i tvivl om at det var racen for mig.

 

Her 5 år efter har jeg stadig ikke fortrudt mit valg, på noget tidspunkt.

(men en schæfer skal jeg ha igen engang)

[Gæst milder batmusen]

Jeg havde tidligere haft schæfer, og ville gerne ha det igen, men da jeg boede på 3 sal på det tidspunkt, var en schæfer ikke en mulighed.

Så måtte ud og finde en stor hund i en lille krop.

Faldt over JRT, og undersøgte racen.

Var ikke et minut i tvivl om at det var racen for mig.

 

Her 5 år efter har jeg stadig ikke fortrudt mit valg, på noget tidspunkt.

(men en schæfer skal jeg ha igen engang)

 

 

det er ski også en dejlig hunderace med masser af mod og fuld skrue på :blink:

 

schæferen er nu også en vidunderhunderace i mine øjne smuk,klog og loyal til det sidste :ae:

[Gæst BongoJungle]

det er ski også en dejlig hunderace med masser af mod og fuld skrue på :blink:

 

schæferen er nu også en vidunderhunderace i mine øjne smuk,klog og loyal til det sidste :ae:

 

 

Er ret sikker på at skulle jeg ha 2 hund igen ville JRT og schæfer være en god kombination :blink:

[Gæst milder batmusen]

Er ret sikker på at skulle jeg ha 2 hund igen ville JRT og schæfer være en god kombination :blink:

 

 

JRT er en skøn hunderace dejlig og med masser af temp har selv haft en fætter den korthårede foxterrier også en hund med meget af det samme som JRT:mrgreen: