Aslan Skrevet Maj 23, 2009 Rapporter Share Skrevet Maj 23, 2009 Martin og jeg snakkede i går - om et emne som ingen af os ved noget om - helt vildt smart! Nå, men altså, martin mente at man jo burde kunne avle forsvarligt når hunden var blevet kønsmoden, hvilket man selvfølgelig også kan - men jeg mente at have læst et sted at det er bedst for hundens psyke, hvis den har en hvis alder? Belær os :blink: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Umulia Besvaret Maj 23, 2009 Rapporter Share Besvaret Maj 23, 2009 Nå, men altså, martin mente at man jo burde kunne avle forsvarligt når hunden var blevet kønsmoden, hvilket man selvfølgelig også kan Ja det mener jeg så ikke... Nogle racer - især de store - er længe om at udvikle sig psykisk, så selv om hunden er fysisk kønsmoden, er den ikke nødvendigvis "voksen". Det betyder at man endnu ikke kan være helt sikker på hvordan dens temperament er, og man kan risikere at avle på noget, der helst ikke skulle have været videregivet til næste generation - f.eks. aggression overfor samme køn. Endelig er der også arvelige sygdomme, der først viser sig når hunden er ældre, og som det er svært at teste for tidligt. Det kan f.eks. være hjertesygdomme, spondylose eller sådan noget som furunkulose, der måske/måske ikke er arveligt. - men jeg mente at have læst et sted at det er bedst for hundens psyke, hvis den har en hvis alder? Belær os :blink: Det kan jeg ikke, lige omkring psyken. Jeg ved ikke hvilken indflydelse det har på en hanhund, at han får lov til at parre. Men jeg synes at de andre ting er nok til at man bør lade være. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Aussies for ever Besvaret Maj 23, 2009 Rapporter Share Besvaret Maj 23, 2009 Nogle racer - især de store - er længe om at udvikle sig psykisk, så selv om hunden er fysisk kønsmoden, er den ikke nødvendigvis "voksen". Det betyder at man endnu ikke kan være helt sikker på hvordan dens temperament er, og man kan risikere at avle på noget, der helst ikke skulle have været videregivet til næste generation - f.eks. aggression overfor samme køn Der er jo så af en lidt anden mening. Ja korrekt nogle temperamentsmæssige elementer ses først når hunden vokser op, som f.eks. dog aggression som du nævner, men når hunden er fysisk moden nok til parring vil det være minimalt hvad den vil udvikle sig videre i temperamenten. Hundes temperament vurderes allerbedst som unghund - inden den præges alt for meget af ydre påvirkninger. Man vil i denne alder sagtens kunne se i hvilken retning hundens temperament vil udvikle sig - alt andet lige. Hvis man venter tii hunden er - lad os sige 4 år - for at vurdere dens temperament, så er der meget stor sandsynlighed for at det temperament som du ser på det pågældende tidspunkt er præget mere af miljø, træning mv. end rent arv - og det er jo det "arvelige" temperament som skal vurderes, ikke det "trænede" temperament. Dette er blandt andet grunden til at unghundemental test ikke kan gøre officiel hvis hunden er over 24 mdr. Endelig er der også arvelige sygdomme, der først viser sig når hunden er ældre, og som det er svært at teste for tidligt. Det kan f.eks. være hjertesygdomme, spondylose eller sådan noget som furunkulose, der måske/måske ikke er arveligt. De nævnte sygdomme samt mange af de øvrige kan testen for helt ned i 12 mdr. alderen, så dette er ikke en begrænsning hvis hvis man først har planer om at sætte hunden i avl når den er fysisk udvokset (hvilket man forhåbentligt end ikke overveje ikke at gøre!) Skal man vente til man kan teste for alle arvelige sygdomme er man desværre nøden til at vente til hunden er 7-8 år gammel, hos nogle hunde kan sygdomme som hypothyroidisme, katarakt mv. endda først registreres når de er godt 10 år gamle. Det man kan gøre er at teste for de sygdomme man kan på det pågældende tidspunkt før parring og så løbende teste for de sygdomme som har et senere "on-set". Heldigvis er der ved at komme en masse DNA test på markede som letter denne usikkerhedsfaktor betydeligt. mht. om tidlig parring ændre hundens mentalitet: Jeg regner stærkt med at I snakker om hanhund ikke, for sætte en tæve tidligt i avlen er direkte ... synd! Jeg har ikke hørt om det. Har selv brugt to meget unge hanner til avl - og har hørt om en som havde flere dusin parringer inden han var 8 mdr.!!! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst mk101 Besvaret Maj 23, 2009 Rapporter Share Besvaret Maj 23, 2009 Snakker vi psyke hos hanner eller tæver? Som Umulia siger, er der en masse gode grunde til, at man venter med at benytte en hund, til den er moden. Så man har en idé om hvilket temperament man giver videre. Blandt andet. Når det kommer til tæven, ved jeg ikke om det kan være skadeligt for psyken. Mødte dog en hund for nyligt, der var ganske hunde-uopdragen og snappede efter min yngste, da hun pænt forsøgte at slikke den i mundvigen. Ejeren af hunden mente, at det var noget der var kommet efter hun havde haft hvalpe i en alt for ung alder. Når jeg ser på min egen lille tøs, der nu er et år, og var i løb første gang da hun var 7 måneder, tænker jeg hvor synd det ville være, hvis hun skulle have hvalpe i nuværende alder. Hun skulle nok finde ud af at fodre dem og gøre dem rene. Men at være en god hundemor, med alt hvad det indeholder, ville hun ikke være endnu. Hun er alt, alt for umoden. Og dét kunne til gengæld skade hvalpene psykisk. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
a9 Besvaret Maj 23, 2009 Rapporter Share Besvaret Maj 23, 2009 Enig med Umulia, bare fordi en hund er fysisk moden til at blive "forældre" betyder ikke, at den er mentalt klar til at blive det ........ ligesom når børn får børn Det er vigtigt for specielt tæven at være mentalt moden også, så hun kan give den ro videre til hvalpene - og som Umulia siger, de store racer er lang tid om at blive mentalt modne, så selvom racebeskrivelserne tillader hundene at parre/blive parret, inden de er mentalt modne, er der altså meget vundet ved at afvente en parring. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Aussies for ever Besvaret Maj 23, 2009 Rapporter Share Besvaret Maj 23, 2009 Enig med Umulia, bare fordi en hund er fysisk moden til at blive "forældre" betyder ikke, at den er mentalt klar til at blive det ........ ligesom når børn får børn Men det var vist ikke helt det der var spørgsmålet eller har jeg misforstået det? Drejede spørgsmålet sig ikke om vurdering af temperament inden parring var muligt ved tidlige parringer (tidlig parring er for mig halvanden år for hanner og 2 for tæver). Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Aslan Besvaret Maj 23, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret Maj 23, 2009 Så alderen har mere at sige ved tæverne end hannerne? Bla for at vidergive roen til hvalpene. Men hvad har det så at sige på han-hunde? Bliver hunden forandret (begge køn) efter første parring? (tæver bliver efter deres første løbetid ikk?) (jeg har engang snakket med en mand der havde en afrikans richback(??), og hans hanhund stoppede med at "pudse sin lille pistol" efter første parring) Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Aslan Besvaret Maj 23, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret Maj 23, 2009 Men det var vist ikke helt det der var spørgsmålet eller har jeg misforstået det? Drejede spørgsmålet sig ikke om vurdering af temperament inden parring var muligt ved tidlige parringer (tidlig parring er for mig halvanden år for hanner og 2 for tæver). Hvornår er så den perfekte alder? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
DKWiechert Besvaret Maj 23, 2009 Rapporter Share Besvaret Maj 23, 2009 Min holdning er klippeklar. Man bør ikke sætte en hund i avlen, førend den har bevist sit værd. En hund kan på ingen måde have bevist at den er noget værd, før den er minimum 2. (For den slags hunde jeg interesserer mig for) Og selv 2 år er tidligt! :blink: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Aussies for ever Besvaret Maj 24, 2009 Rapporter Share Besvaret Maj 24, 2009 Hvornår er så den perfekte alder? Perfekte alder til vurdering af temperament eller parring? Temperament: For de mellem større hunde byrde man kunne se hvordan det færdige "arvelige" temperament vil se ud i 1½ års alderen. Den kan selvfølgelig stadig udvikle sig i temperamenten, men den udadvendte hund bliver pludselig ikke sky - og omvendt, den flegmatiske hund bliver pludselig ikke ekstrem aktiv - og omvendt, hunden som ofte viser aggressive tendenser bliver pludselig ikke meget social mv. Alt sammen forudsætter selvfølgelig at der ikke sker ydre påvirkninger som påvirker temperamenten, så som dårlige oplevelser mv. Parring: Det er lidt af en vurderings sag som afhænger meget af race og den enkelte hund. Jeg har parret en hund som var lidt over to år og hun var mentalt moden nok til det (ellers så gjorde jeg det selvfølgelig ikke). På den anden side har jeg en 1½ år gammel unghund, som ikke vil være klar før om flere år (hvis hun skal bruges). Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Petrine Besvaret Maj 24, 2009 Rapporter Share Besvaret Maj 24, 2009 Måske jeg har misforstået spørgsmålet, men jo, en hanhund ændrer sig efter parring, andre kan sikkert sætte fine ord på - jeg synes han bliver mere macho og rolig, som om han har erkendt 'jo jeg kan, jeg ER en mand' - agtigt Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Aussies for ever Besvaret Maj 24, 2009 Rapporter Share Besvaret Maj 24, 2009 Måske jeg har misforstået spørgsmålet, men jo, en hanhund ændrer sig efter parring, andre kan sikkert sætte fine ord på - jeg synes han bliver mere macho og rolig, som om han har erkendt 'jo jeg kan, jeg ER en mand' - agtigt OK - det har ingen af mine så gjort. De er sgu stadig de samme fjollede og lalleglade handyr som før Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.