Snor ikke snor

[DKWiechert]

Jeg har som sagt Luna løs... Men kommer der nogen gående imod mig, som jeg ved, er bange for hunde (jeg bor i Køges ene ghetto), jamen så bliver hun kaldt ind på plads.. Og så har jeg lige en hånd på halsbåndet.. Luna er overhovedet ikke interesseret i kontakt, men det synes jeg er det mindste, man kan gøre..

 

Og dér har vi forskellen, for så KAN og BØR man tage særhensyn

[JeanetteH]

Og dér har vi forskellen, for så KAN og BØR man tage særhensyn

 

Jeg mener nu stadig også jeg skal tage hensyn, hvis der kommer folk med deres hund i snor.. Selvom jeg ved Luna ikke vil rende hen til dem..

[DKWiechert]

Jeg mener nu stadig også jeg skal tage hensyn, hvis der kommer folk med deres hund i snor.. Selvom jeg ved Luna ikke vil rende hen til dem..

 

vi snakker forbi hinanden Jeanette.

 

Hvis man går lige forbi hinanden, som på et fortov, så ville jeg da tage hunden tæt på, givetvis. Dog ikke nødvendigvis i snor.

 

Nu er jeg som bekendt stadig ikke bybo, og der er rigeligt med plads man kan gå forbi på der hvor jeg færdes, og så tager jeg altså ikek særhensyn, medmindre jeg VED der er behov for det.

[Gæst Ninjamor]

Sagtens. Jeg er bare ikke enig. Jeg mener stadig at man sagtens kan se om en hund er nogenlunde under kontrol eller ej, på lang afstand.

 

og iøvrigt forholder det sig jo sådan med alt andet folk kan være bange for. Jeg kan ikke se hvorfor det skal være anderledes med hunde?

 

-Har rytteren styr på hesten?

-Har bilisten styr på bilen

-holder cyklisten sig nu også på cykelstien

osv osv osv.

 

Jeg taler ikke om (og har vist ikke gjort det) hunderædde mennesker, men om det almindelige hensyn til andre.

 

Jeg vil f.eks. gerne selv bestemme hvem Pelle skal i nærkontakt med.

Vi møder en person med en løs hund, Pelle kommer i line, den anden gør ikke. Jeg finder først ud af da mødet er overstået hvorvidt personen havde sin hund under kontrol eller ikke.

En line på, hånd i halsbåndet eller lignende så ville jeg vide at personen i det mindste forsøgte at have hunden hos sig så den ikke generede min.

Det er hvad jeg forstår ved at vise hensyn.

 

Jeg er ikke enig med dig i at man kan se hvorvidt en hund kan forblive under kontrol på afstand. Det kan se fint ud med kontakt mellem hund og ejer, men pludselig kan filmen knække og kontakten, og dermed kontrollen, ryge.

[DKWiechert]

Jeg taler ikke om (og har vist ikke gjort det) hunderædde mennesker, men om det almindelige hensyn til andre.

 

Jeg vil f.eks. gerne selv bestemme hvem Pelle skal i nærkontakt med.

Vi møder en person med en løs hund, Pelle kommer i line, den anden gør ikke. Jeg finder først ud af da mødet er overstået hvorvidt personen havde sin hund under kontrol eller ikke.

En line på, hånd i halsbåndet eller lignende så ville jeg vide at personen i det mindste forsøgte at have hunden hos sig så den ikke generede min.

Det er hvad jeg forstår ved at vise hensyn.

 

Jeg er ikke enig med dig i at man kan se hvorvidt en hund kan forblive under kontrol på afstand. Det kan se fint ud med kontakt mellem hund og ejer, men pludselig kan filmen knække og kontakten, og dermed kontrollen, ryge.

Med dén formulering, kan vi blive enige. :blink:

 

Jeg plejer, i situationer hvor jeg komemr tæt på andre med hunde (som dig og Pelle) altid at kalde hunden ind på plads. "Fri ved fod" som vi kalder det.

Og dér bliver den. Dét er det hensyn jeg tager, i sådan en situation. Og jovist vil du først finde ud af hvorvidt hunden forbliver under kontrol efter passagen.

men hvor og i hvilke situationer er det anderledes? Selv hunde med snor på er ikke nødvendigvis under kontrol. Faktisk ser jeg ret ofte et billede af at "bare der er snor på, så går det nok", og hunden er alt andet end under kontrol, med udfald i linen og hele pisset....

 

Heldigt jeg er retrieverafhængig, hvor alle hunde til markprøver går fri ved fod. Eneste retrievere jeg har set, der ikke var under kontrol til markprøver, selv med liner på....... var hvalpe mellem 8 og 15 uger :blink:

[Gæst milder batmusen]

Det er heller ikke andres problem, men derfor kan man da godt vise det hensyn der ligger i at vise at man har sine hunde under kontrol.

 

Det er svært at se, at en hund som befinder sig 5 - 10m eller længere væk fra ejeren er under kontrol.

 

 

så længe hundene ikke går hen til andre mennesker eller hunde så er der ikke noget problem

 

jo hundefobi er deres eget problem så længe andres menneskers hunde ikke opsøger dem

[Birgitta]

se... der skete noget på min morgentur, der fik mig til at tænke på denne tråd..

Vi gik som sædvanligt. Der var ingen problemer. Der kom en enkelt kondiløber mens Silke var en 15-20 meter foran mig. Og Silke reagerede helt korrekt: Hun gik ind i græsset og stod bomstille. Faktisk var DET det første, jeg så til den kondiløber.

Da vi skulle ud over en mark, var der en flok børnehavebørn med pædagoger midt ude på marken. Silke, som går foran, drejer af sig selv til højre og går op af en sti, der fører væk fra flokken. Hun kan godt lide børn. Men hun har lært at holde afstand til flokke af børn. Hvis vi slet ikke kan undgå dem, så kommer hun af sig selv hen på plads. Så er det op til mig at "passe på" hende.

 

Vi går hele turen som vi plejer, uden at møde særlig mange mennesker. Vi møder en flok gæs med gæslinger på marken, og de vælger at rende lige forbi os over stien for at komme ud i søen. Silke skæver til dem. Men hun er ikke interesseret selv om hun er "fri" og ca. 10 meter foran mig. Et par hjorte reagerer hun på, men jeg laver en "kontaktlyd" til hende --på afstand-- og tilbyder en bold.

---Sådan vi går tur i ca. 1½ time uden nogensomhelst konflikter. Og uden at jeg behøver at "beordre" noget eller lænke hende. Vi kommunikerer selvfølgelig hele tiden. Jeg er obs på, hvad HUN oplever, og hun er obs på mig.

--Næsten hjemme igen møder vi Ninna med hendes to små pomser. De er i snor. Ninna og jeg går og snakker sammen, og derfor får jeg ikke lige sat snor på Silke, som jeg plejer ved trappen til bebyggelsen.

 

Hvad sker der så? Jo, Silke får fært at en kat og render alt, hvad remmer og tøj kan holde, -tværs gennem bebyggelsen. Det nytter ikke at kalde, men jeg ved da heldigvis, at når hun har "fulgt katten hjem", så kommer hun tilbage.

 

Det, jeg vil frem til er, at jeg oplever at hvis en hund er vant til at være i snor, så er der større risiko for at den opfører sig uønsket eller uberegneligt, hvis den ved et uheld eller en forglemmelse smutter uden snor.

 

---En hund, der f.eks. er vant til at gå uden snor på et fortov, render IKKE ud på gaden. Heller ikke hvis ejeren er uopmærksom.

Jeg er temmelig sikker på, at min tillid til Silke og hendes evner til at begå sig på vores daglige ture NETOP skyldes at hun altid går løs.

At give hende snor på hver gang der var andre i syne ville være en mistillidserklæring. Og det ville sagtens kunne få hende til at reagere helt anderledes hvis hun oplevede, at JEG havde ansvaret for, hvordan hun opfører sig.

 

Selvfølgelig har jeg ansvaret for, hvordan hun opfører sig. Men jeg viser hende tillid og uddelegerer det ansvar til hende, fuldstændig som om hun var et barn.

 

At give Sike snor på for at "tækkes" andre svarer til at sige til et barn: "Det må jeg vist hellere klare for dig.." Selv om barnet kan selv.....

[DKWiechert]

Hvad sker der så? Jo, Silke får fært at en kat og render alt, hvad remmer og tøj kan holde, -tværs gennem bebyggelsen. Det nytter ikke at kalde, men jeg ved da heldigvis, at når hun har "fulgt katten hjem", så kommer hun tilbage.

 

Det, jeg vil frem til er, at jeg oplever at hvis en hund er vant til at være i snor, så er der større risiko for at den opfører sig uønsket eller uberegneligt, hvis den ved et uheld eller en forglemmelse smutter uden snor.

 

Se jeg vil se helt bort fra hvor du vil hen med dét indlæg, og blot kommentere at netop sådan en situation havde været reddet, hvis hunden havde været stoplydig. Dét er netop dérfor jagthundefolk lægger usandsynlig stor vægt på stoplydighed. Det skal være en refleks, ikke noget hunden må tænke over, når det er indlært.

 

lidt off topic, men så alligevel ikke helt. :blink:

[Buju]

se... der skete noget på min morgentur, der fik mig til at tænke på denne tråd..

Vi gik som sædvanligt. Der var ingen problemer. Der kom en enkelt kondiløber mens Silke var en 15-20 meter foran mig. Og Silke reagerede helt korrekt: Hun gik ind i græsset og stod bomstille. Faktisk var DET det første, jeg så til den kondiløber.

Da vi skulle ud over en mark, var der en flok børnehavebørn med pædagoger midt ude på marken. Silke, som går foran, drejer af sig selv til højre og går op af en sti, der fører væk fra flokken. Hun kan godt lide børn. Men hun har lært at holde afstand til flokke af børn. Hvis vi slet ikke kan undgå dem, så kommer hun af sig selv hen på plads. Så er det op til mig at "passe på" hende.

 

Vi går hele turen som vi plejer, uden at møde særlig mange mennesker. Vi møder en flok gæs med gæslinger på marken, og de vælger at rende lige forbi os over stien for at komme ud i søen. Silke skæver til dem. Men hun er ikke interesseret selv om hun er "fri" og ca. 10 meter foran mig. Et par hjorte reagerer hun på, men jeg laver en "kontaktlyd" til hende --på afstand-- og tilbyder en bold.

---Sådan vi går tur i ca. 1½ time uden nogensomhelst konflikter. Og uden at jeg behøver at "beordre" noget eller lænke hende. Vi kommunikerer selvfølgelig hele tiden. Jeg er obs på, hvad HUN oplever, og hun er obs på mig.

--Næsten hjemme igen møder vi Ninna med hendes to små pomser. De er i snor. Ninna og jeg går og snakker sammen, og derfor får jeg ikke lige sat snor på Silke, som jeg plejer ved trappen til bebyggelsen.

 

Hvad sker der så? Jo, Silke får fært at en kat og render alt, hvad remmer og tøj kan holde, -tværs gennem bebyggelsen. Det nytter ikke at kalde, men jeg ved da heldigvis, at når hun har "fulgt katten hjem", så kommer hun tilbage.

 

Det, jeg vil frem til er, at jeg oplever at hvis en hund er vant til at være i snor, så er der større risiko for at den opfører sig uønsket eller uberegneligt, hvis den ved et uheld eller en forglemmelse smutter uden snor.

 

---En hund, der f.eks. er vant til at gå uden snor på et fortov, render IKKE ud på gaden. Heller ikke hvis ejeren er uopmærksom.

Jeg er temmelig sikker på, at min tillid til Silke og hendes evner til at begå sig på vores daglige ture NETOP skyldes at hun altid går løs.

At give hende snor på hver gang der var andre i syne ville være en mistillidserklæring. Og det ville sagtens kunne få hende til at reagere helt anderledes hvis hun oplevede, at JEG havde ansvaret for, hvordan hun opfører sig.

 

Selvfølgelig har jeg ansvaret for, hvordan hun opfører sig. Men jeg viser hende tillid og uddelegerer det ansvar til hende, fuldstændig som om hun var et barn.

 

At give Sike snor på for at "tækkes" andre svarer til at sige til et barn: "Det må jeg vist hellere klare for dig.." Selv om barnet kan selv.....

 

Det giver da ingen mening - situationen kunne have været undgået hvis Silke havde haft snor på.

Og hun opfører sig vel netop uønsket selvom hun aldrig går med snor, så den sammenligning holder da ikke.

Eller har jeg misforstået noget:confused:

[Birgitta]

Det giver da ingen mening - situationen kunne have været undgået hvis Silke havde haft snor på.

Og hun opfører sig vel netop uønsket selvom hun aldrig går med snor, så den sammenligning holder da ikke.

Eller har jeg misforstået noget:confused:

 

Hun går altid med snor i bebyggelsen. Sådan er husreglerne. Det var en enkelt smutter, som det kan ske for alle og enhver.

 

Det, jeg syntes var så pudsigt, var at min hund, til trods for at hun havde gået ansvarligt løs i en masse provokerende situationer få minutter før, så benytter hun sig ALLIGEVEL af, at hun er "løs ved en fejltagelse".

[Birgitta]

Se jeg vil se helt bort fra hvor du vil hen med dét indlæg, og blot kommentere at netop sådan en situation havde været reddet, hvis hunden havde været stoplydig. Dét er netop dérfor jagthundefolk lægger usandsynlig stor vægt på stoplydighed. Det skal være en refleks, ikke noget hunden må tænke over, når det er indlært.

 

lidt off topic, men så alligevel ikke helt. :blink:

 

Ja. Hvis Silke havde været opdraget til jagt, så ville hun have været stoplydig. Det er en glimrende refleks at have på en jagthund.

--Det har Silke så ikke lært. For i bebyggelsen er der jo ikke brug for det, for der SKAL hun have snor på, stoplydig eller ej, --Og i skoven klarer vi os jo på vores alternative måde. --Vores måde betyder f.eks. at hun godt kan hilse på venner eller venlige mennesker uden indblanding fra min side.

 

I skoven har jeg ingen problemer med at stoppe hende hvis det skulle blive nødvendigt. Men det er ikke en refleks. Hun stopper fordi hun vælger at lytte til mig frem for at følge sin trang.

 

--Når hun stopper for trafik, så er det fordi hun tror på at det er vigtigt. For det har jeg fortalt hende. Jeg ved ikke, om hun kan gennemskue hvorfor det er vigtigt..

[fhk2507]

Og hvad kunne der så have været sket, da din hund løb løs? kunne den fx være rendt ind i en cykel eller bil? rendt forbi nogle som ikke bryder sig om løse hunde??

jeg mener du giver din hund nogle menneskelige egenskaber når du beskriver den? jeg ved ikke om hunde besidder dem?

men for mig er det da et lysende eksempel på, at lige meget hvor meget styr man mener man har på sin hund, ja så har man det aldrig 100%.

Jeg går ikke ind for man har sin hund i snor hele tiden, jeg har da også min løs så meget som mulig, men jeg mener stadig at når vi lufter hund på offentlige arealer, hvor der kommer andre mennesker, så bør vi tage hensyn og kalde vores hund på plads, ikke nødvendigvis i snor, men så hunden går pænt ved siden af os når vi går, så kan den sættes fri igen når der igen er plads til det.