Hvordan blir jeg ligeså interessant?

[Gæst woodwood]

Min lille dejlige hvalp, som vi herhjemme har en klar aftale om, er min hund (dvs. mig der står for det økonomiske, skal gå til træning med hende, give hende mad og mig der som hovedregel også lufter hende), er mere interesseret i min kæreste end i mig.

 

Hvis vuffen får valget mellem at lægge hos mig eller ham, så vælger hun altid ham. Og hvis jeg tager hende op lægger hende ved mig, så trisser hun tilbage til ham.

Jalousi er en grim ting, det ved jeg godt. Og jeg kan jo ikke tvinge hunden. Men jeg ville bare så gerne have at min lille hund foretrak mig, når det er min hund. Om det er fordi min kæreste leger mere vildt eller måske dufter anderledes eller bare det fact at han er en mand, ved jeg ikke.

 

Jeg ville egentlig høre om der ikke er nogle derude, som har nogle gode råd til hvordan jeg får min hund til at være mere opmærksom og interesseret i mig?

 

Det skal lige siges, at det også er mig, som øver med hende - og derfor mig der giver flest godbidder til hende.

[Aussiepower!]

Hvis det stortset altid er dig der lufter, fodre og træner med vaps, er jeg temmelig sikker på at det nok skal komme :5up: Hvalpe/hunde knytter sig som regel mest til den det bedst kan "betale sig" at fedte hos/knytte sig til, men hvis hvalpen ikke er så gammel endnu, skal hun jo lige lære hvem der i bund og grund er mest interessant, i form at mad og aktiviteter -hunden ved jo ikke at dig og kæresten har aftalt at det skal være dig :blink:

[Splinten, mor og mig]

Måske det også lidt skyldes at han ikke "arbejder" så hårdt for det - det virker altså nogen gange bare at lade som om, man egentlig er totalt ligeglad med om lille-hvapsen gider nusse eller ej...

 

Jeg læste en gang, at hvis man nusser hunde på den side, der vender væk fra én (dvs. med armen over hunden), så vil de trække sig væk, men hvis man nusser dem på den side, der vender hen mod én, så vil de komme tættere på. Det passer - både bogstaveligt, men også i overført forstand

[BlackGSD]

Sådan er det også herhjemme

 

Det er udelukkende mig der lufter, fodrer, træner (inkl. leg!) - ja alt det praktiske samt sørger for at alt hendes udstyr er i orden, og at hun ikke mangler noget. Og da hun gerne skulle blive kommende konkurrencehund og avlstæve, så bruger jeg ufattelig meget tid på hende, træning og samvær.

 

Men min mand () han tager hende højst ud i aften når hun sakl tisse eller noget mere, og så leger han med hende - det er det... for ham er hun "bare" en hund, altså et "medlem af familien", men tænker ikke over hvad hun egentlig skal bruges til senere hen, så længe hun bare er en glad og go´ hund derhjemme, så er han tilfreds.

Og Ninja´en har så bare den sidste 2 mdr.´s tid totalt valgt sin "far" når han er hjemme... Og jeg er stort set bare luft medmindre jeg gider at lege eller lige klø hende på maven, men jeg er anden valg for hende

 

Tilgengæld mærker min mand så bagsiden af medaljen ved at hun er så glad for ham... For det er nemlig ham hun vækker nu (før var det konsekvent mig) når hun skal ud om morgenen (eller natten hvis hun evt. har dårlig mave)... Og så må han jo stå op og tage hende ud... Jeg hører hende jo udemærket, men lader bare som om at jeg ikke gør :slem:

 

Men ligeså snart min mand ikke er i nærheden så er hun 100% på mig, og hun er ikke en hund som ipsøger mennesker hun ikke kender. Og jeg har den sidste uge så heller ikke rigtig opsøgt hende, men faktsik bare ladet hende være, og så kun beskæftiget mig med hende når vi lufter eller træner, og så styrer jeg mad-ressourcerne... Og hun er nu begyndt at ændre sig lidt igen, og ikke kun være "fars-pige". Men det er vist helt normalt at denne fase kommer, og det er da død-irriterende når man er i den, for man føler bare man gør alt hvad man kan få det dumme kræ, og så gider den ikke engang en

 

Men lidt modspil, og tålmodighed så kommer det. Og min har så også fundet ud af, at det bedste legetøj er det jeg råder over, og det er jo kun fremme når vi træner

 

Og jeg tror heller ikke, at min hund holder mindre af mig, lige i øjeblikket er hun bare meget glad for sin far. Men det har faktisk på nogle punkter ændret sig i den sidste uge - så det er nok bare en fase man skal igennem... selvom det er dødirriterende

[Gæst Miss_menelli]

Det kommer skam helt af sig selv.

 

Bamse var også fars hund det første stykke tid vi havde ham.

Men med tiden fandt han ud af hvor gåturene, maden og det meste af opmærksomheden kom fra, og så skal jeg love for han blev mors hund

 

I perioder er farmand bare den bedste i verden, men det er typisk når han ikke viser Bamse nogen interesse.

 

Så bare tag den med ro, og lad endelig være med at "tvinge" din hund hen til dig, så kommer det helt af sig selv!

 

Men for dælen hvor er det træls når man bare bliver ignoreret, efter alt ens arbejde for at give vovsen alt den har brug for!!

[Gæst woodwood]

Mange tak for svar. Det er rart at høre at det nok bare er en fase og at hun selv finder ud af hvem der giver de bedste godbidder:-)

[Gæst mk101]

Ja, det skal nok komme.

 

Herhjemme er man i øvrigt et hit med hvalpen (som nu er lige over et år, og vel ikke længere kan betegnes som hvalp) hvis man gider lege brydelege. Så ned på alle fire og giv den alt det hundesprog du kender, der indbyder til leg... (og post så en video af det herinde).