Popeye the dog

[Gæst Tanten]

- Måske du mener sådan, men faktum er at der lever massere af handicappede derude som lever et ganske glimrende liv

 

Ja - der findes også nogle der bliver født med ting og sager der gør at familien ikke ved hvor længe de har dem - og den tid de har dem er ind og ud af hospitalet.

 

Vi havde i min familie en dreng der som 9 årig blev kørt over, han lå rigtig mange år i koma og sled sine forældre op (det valgte de selvfølgelig selv) - dette betød at den yngste som 17-årig stod uden forældre idet de var døde.

 

Og ja der er mange der lever et udemærket liv med handicaps, men der er også mange der ikke gør - jeg vil bare ikke tage chancen.

[Petrine]

Det vanskelige er at sætte grænsen, lige præcis hvornår forsvinder livskvaliteten, har en veninde der er skizofren, jeg synes det er frygteligt og ville helst at hun ikke eksisterede, men hun er det dejligste menneske og synes heldigvis selv at hendes sygdom slet ikke er slem...så hvem skal bestemme? Hende eller jeg?

[Ragdoll]

Ja - der findes også nogle der bliver født med ting og sager der gør at familien ikke ved hvor længe de har dem - og den tid de har dem er ind og ud af hospitalet.

 

Vi havde i min familie en dreng der som 9 årig blev kørt over, han lå rigtig mange år i koma og sled sine forældre op (det valgte de selvfølgelig selv) - dette betød at den yngste som 17-årig stod uden forældre idet de var døde.

 

Og ja der er mange der lever et udemærket liv med handicaps, men der er også mange der ikke gør - jeg vil bare ikke tage chancen.

 

Jeg ved ikke hvornår denne diskussion begyndte at omhandle mennesker istedet for dyr, men med et barn der er født med hjertefejl og en anden med læbe-gane spalte, og derfor indehaver af 2 handikappede børn der skal vælges fra, kan jeg bare overhovedet ikke engang holde ud at læse den sidste sætning.

 

Og hvis du med din historie fra familien vil derhen at den dreng enten ikke burde have været født eller at han forældre skulle have taget beslutningen om at slå ham ihjel (for det er hvad det ville have været) så ved jeg ikke engang hvad jeg skal sige.

 

Man KAN IKKE sammenligne hunde med mennesker.

[Umulia]

Jeg er storesøster til en mentalt handicappet med svær epilepsi, og jeg har ærligt talt svært ved at forholde mig til så meget kynisme :scared:

 

Men jeg synes godt man kan sammenligne hunde og mennesker. Hver kan have livskvalitet på deres præmisser. Når jeg ser video'en af Popeye (og de mange andre på hjemmesiden), så synes jeg bestemt, at jeg ser en hund med hunde-livskvalitet. Ligeledes når jeg møder mennesker med Downs syndrom og lignende handicaps - hvad jeg jo jævnligt gør, i kraft af min lillesøster. De virker som regel meget glade og positive, og man må derfor regne med at de har rigeligt med menneske-livskvalitet.

jeg synes faktisk det er et stort tab, at man nu har mulighed for at aflive dem før fødslen, og at så mange vælger det. En del af den naturlige mangfoldighed går tabt, og vi danskere bliver endnu mere snævertsynede og fordomsfulde end vi allerede er.

[Ragdoll]

Jeg er storesøster til en mentalt handicappet med svær epilepsi, og jeg har ærligt talt svært ved at forholde mig til så meget kynisme :scared:

 

Men jeg synes godt man kan sammenligne hunde og mennesker. Hver kan have livskvalitet på deres præmisser. Når jeg ser video'en af Popeye (og de mange andre på hjemmesiden), så synes jeg bestemt, at jeg ser en hund med hunde-livskvalitet. Ligeledes når jeg møder mennesker med Downs syndrom og lignende handicaps - hvad jeg jo jævnligt gør, i kraft af min lillesøster. De virker som regel meget glade og positive, og man må derfor regne med at de har rigeligt med menneske-livskvalitet.

jeg synes faktisk det er et stort tab, at man nu har mulighed for at aflive dem før fødslen, og at så mange vælger det. En del af den naturlige mangfoldighed går tabt, og vi danskere bliver endnu mere snævertsynede og fordomsfulde end vi allerede er.

 

Jeg kan kun give dig ret. Til dels måske også i at man kan sammenligne mennesker og dyr. Men kun til en grænse.

 

For hvor de fleste ville - med tungt hjerte, og tårer i øjnene - vælge at aflive en hund der f. eks har svær HD, svære smerter og nedsat livkvalitet, er det ikke et valg man som forældre hverken kan eller vil foretage på sit barns vegne. Der ER forskel.

[Gæst LilleChanel]

Hvad er forskellen?

Du ved ikke hvad forskellen på et dyr og et menneske er?

[Umulia]

Du ved ikke hvad forskellen på et dyr og et menneske er?

 

Nej, faktisk ikke.

Rent biologisk er der ingen forskel - vi er også en dyreart. Vi har bare valgt at hæve os selv til et niveau over andre arter, og mener åbenbart at deres liv er mindre værd end vores.

[Gæst LilleChanel]

Nej, faktisk ikke.

Rent biologisk er der ingen forskel - vi er også en dyreart. Vi har bare valgt at hæve os selv til et niveau over andre arter, og mener åbenbart at deres liv er mindre værd end vores.

jeg vil nu vove den påstand at jeg er mere/anderledes intelligent end min hund, og derfor kan jeg forstå hvis min ben ikke virker længere.

Det kan jeg da ikke forklare min hund.

Og jeg ønsker ikke at min hund lider på nogen måde,så hvis jeg kommer til at være det mindste i tvivl så bil han blive aflivet.

Min hund kan ikke tale for sig selv, jeg er nødt til at tage ansvar for ham.

 

Og selvfølgelig er der biologisk forskel på dyr og mennesker,bare se på hjernen.

Hvis vi levede på vores instikter,sikke en verden vi havde.

[Gæst jeanett25]

Ja - der findes også nogle der bliver født med ting og sager der gør at familien ikke ved hvor længe de har dem - og den tid de har dem er ind og ud af hospitalet.

 

Vi havde i min familie en dreng der som 9 årig blev kørt over, han lå rigtig mange år i koma og sled sine forældre op (det valgte de selvfølgelig selv) - dette betød at den yngste som 17-årig stod uden forældre idet de var døde.

 

Og ja der er mange der lever et udemærket liv med handicaps, men der er også mange der ikke gør - jeg vil bare ikke tage chancen.[/quote]

 

Okay

[Gæst jeanett25]

jeg vil nu vove den påstand at jeg er mere/anderledes intelligent end min hund, og derfor kan jeg forstå hvis min ben ikke virker længere.

Det kan jeg da ikke forklare min hund.

Og jeg ønsker ikke at min hund lider på nogen måde,så hvis jeg kommer til at være det mindste i tvivl så bil han blive aflivet.

Min hund kan ikke tale for sig selv, jeg er nødt til at tage ansvar for ham.

 

Og selvfølgelig er der biologisk forskel på dyr og mennesker,bare se på hjernen.

Hvis vi levede på vores instikter,sikke en verden vi havde.

 

Ja, og derfor skal alt der volder problemer aflives, fordi din hund ikke kan tale?

 

Hvor mange hundejere behandler ikke deres dyr med diverse smertestillende medicin for at afhjælpe diverse smerter ved diverse sygdomsforløb - der kan man da heller ikke høre et kuk fra sin hund - om ikke andet en klynk

 

Og der hvor jeg vil hen er...se dog på dyret...enhver med forstand og ansvar overfor sit dyr må også vide hvornår dyret er tilfreds og hvornår dyret lider.

 

Jeg ser ikke at OMTALTE hund lider. Den fungerer fint med 2 ben og har alle forudsætninger for at lege og komme omkring som en hund med 4 ben.

 

At den skal hjælpes af med afføring osv, kan da ikke gøre dens liv til en pinsel...come on...

 

Men igen, som du selv siger, det ER ejerens (med hjælp fra "eksperter") ansvar at træffe de, på daværende tidspunkt og for pågældende hund, rigtige beslutninger - men netop på dette område mener jeg det er helt forkert at generalisere.

[Gæst T_Martinsen]

Sikke da et livsstykke, der render rundt dér.

 

Jeg tror jeg skulle opleve hunden IRL før jeg ville bedømme om den skulle aflives. Umiddelbart ser den ud til at klare det uden problemer og har masser af livsglæde og så kan jeg ikke se, at der er grund til at gøre en ende på det. En døv eller blind hund afliver man jo heller ikke bare lige, fordi de ikke er som "de andre" hunde.

 

Jeg synes der er mange andre 4 benet hunde, som har det værre end denne lille purk ser ud til at have det, som jeg hellere ville give sprøjten.

[Gæst Potemis]

Altså.. Det er da bare så livsbekræftende at se sådan en hund humpe rundt på måsen og nyde livet.

Personligt er jeg af den mening at hvis der findes en gud, så skabte h*n hunden i sit eget billede. Hvor finder du ellers et væsen som vil tilgive, være loyal overfor sine nærmeste, elsker dig betingelsesløst og vågner efter hver eneste lur, frisk og glad og legesyg?

Hvor må det være fantastisk at være sådan et væsen.

 

Den lille Popeye ser så glad og tilfreds ud. Hunde faker ikke!

Selvfølgelig, var hunden ikke blevet fundet og bragt til mennesker der forstod at gøre hans liv værdigt, synes jeg da også han skulle have været aflivet. En gadehund ville højst sansynligt heller ikke have overlevet sådan alligevel..

 

Jeg synes det er helt ekstremt at der findes mennesker med den etiske holdning af handicappede skal dø. Min mor arbejder på et værksted for voksne handicappede, både i sind og krop, og aldrig ser man da gladere mennesker! Altid friske på et stort kram og et kæmpe smil!

 

I adoptionsannoncen står der højt og tydeligt at "foster mom" vil hjælpe den nye familie bedst muligt, forklare og vise hvordan man hjælper hunden af med afføring, morgen, eftermiddag og aften, og det synes jeg faktisk ikke kræver særlig meget af et menneske.

 

Hvis min lille Cookie, af en eller anden grund skulle gå hen og miste førligheden i 2 af sine ben, ville jeg tænke på Popeye, og lade hende leve. Livskvaliteten er ikke ens for alle hunde og Popeye og hans omgivelser lader absolut ikke til at have et problem med at han humper rundt eller sidder i kørestol.

Han er et strålende eksempel på at, som der også står på hjemmesiden, "hvad gud ikke gav mig i ben, gav han mig i hjertet".

 

Hvis vi nu alle gav lidt plads til hinanden og gav plads til at mærke den kærlighed vi alle så let kan dele ud af, ville verden være et bedre sted..

Vi burde alle strække os om morgenen og tænke "iih hvor dejligt det er at jeg kan strække mig så dejligt meget!"

Vi burde alle sætte pris på hver enkel bid mad og lækre dufte

Vi burde alle af og til lægge os på græsset og kigge på mariehøns eller dejse om på sofaen i en sært behagelig stilling og møde alle mennesker med et stort smil. Og vide at det bedste i hele verden er at ligge tæt ind til en man har kær, og vide at selvom man ingen penge har, vil kys og kram og kærlighed aldrig være noget man løber tør for.

 

- Potemis.. Som muligvis er lidt farvet af pms, R.I.P-forummet og Dean Koontz's "Nabo til Himlen".

[Gæst LilleChanel]

Ja, og derfor skal alt der volder problemer aflives, fordi din hund ikke kan tale?

 

Hvor mange hundejere behandler ikke deres dyr med diverse smertestillende medicin for at afhjælpe diverse smerter ved diverse sygdomsforløb - der kan man da heller ikke høre et kuk fra sin hund - om ikke andet en klynk

 

Og der hvor jeg vil hen er...se dog på dyret...enhver med forstand og ansvar overfor sit dyr må også vide hvornår dyret er tilfreds og hvornår dyret lider.

 

Jeg ser ikke at OMTALTE hund lider. Den fungerer fint med 2 ben og har alle forudsætninger for at lege og komme omkring som en hund med 4 ben.

 

At den skal hjælpes af med afføring osv, kan da ikke gøre dens liv til en pinsel...come on...

 

Men igen, som du selv siger, det ER ejerens (med hjælp fra "eksperter") ansvar at træffe de, på daværende tidspunkt og for pågældende hund, rigtige beslutninger - men netop på dette område mener jeg det er helt forkert at generalisere.

Jeg er ikke tilhænger af at man menneskeliggøre dyr,dyr der er handikappede vil i naturen ikke overleve.

At give dem smertestillende over flere år er at menneskeliggøre en hund.

I min verden.

[Ascha]

At give dem smertestillende over flere år er at menneskeliggøre en hund.

I min verden.

 

Den bliver du vist nødt til at forklare lidt nærmere. Hvordan kan det være menneskeliggørelse at man fjerner smerter hos et dyr?.

[Gæst jeanett25]

Jeg er ikke tilhænger af at man menneskeliggøre dyr,dyr der er handikappede vil i naturen ikke overleve.

At give dem smertestillende over flere år er at menneskeliggøre en hund.

I min verden.

 

Jo men det giver da ingen mening at aflive et dyr, der kan få et langt og tilfredsstillende liv vel?

 

I mine øjne kan du altså ikke sammenligne hvad der måtte ske i naturen. Du ville da forsøge at behandle din hund (lad os sige den var kommet til skade) såfremt den kunne behandles, ikke sandt?

 

En skadet hund ville, i naturen, højst sandsynligt også dø.

 

Så jeg forstår ikke helt din pointe.

 

Desuden kan det da aldrig være at menneskeliggøre en hund, at give den smertestillende.

 

Begrebet at menneskeliggøre betyder, at du tillægger hunden menneskelige følelser, og et dyr kan jo sagtens mærke smerte - det er jo ikke noget nyt.

 

Der hvor jeg vil hen er bare, at i vil aflive en hund uanset handicap, MEN i ville sikkert behandle i evigheder såfremt jeres hund blev syg - Dette forringer i nogle tilfælde livskvaliteten for hunden, men det er så okay eller hvad?