Andres syn på "os"

[Tonks]

Jeg kan SÅ godt genkende den opførsel fra din hunds side.

 

Izzie er jo også en dsg og MEGET glad for folk når de kommer forbi, og meget glad når man kommer hjem. Og da jeg sagde til min mormor at hun skulle vente med at hilse på Izzie til hun slappede af - gæt hvad hun kaldte mig? DYREPLAGER

 

Og det er det samme hver gang jeg forsøger at opdrage min hund efter de metoder jeg har læst mig til (Victoria Stilwell) hver gang siger min mormor at det er dyreplageri, fordi hunden ikke får lov til at gøre som den vil

 

Og når folk i min familie ikke forstår at Izzie er en del af min familie, og at jeg altså ikke kan tage afsted i flere timer/dage uden hende.

 

Og da jeg blev student og skulle hjem til moar på fyn og fejre det med hele den pukkelryggede, spurgte mor om ikke jeg kunne finde en hundesitter til bissen de 3-4 dage jeg skulle være der ihh...jeg kunne da ikke sove uden hende har ikke sovet uden Izzie siden jeg fik hende. Hvem skulle så varme min numse og mine fusser??

[Gæst Unknown99]

Hvem skulle så varme min numse og mine fusser??

 

prøvet med en anden person.. det skulle eftersigende være ret godt..

[Agnete87]

Vores familie og omgangskreds har efterhånden vænnet sig til at vi slæbet Emmaen med til alt som hun nu kan være med til. Dog er der stadig nogle der syntes at det er noget pjat at vi altid skal høre om der kan være hund med når der skal overnattes på hotel ell. lign. Hun kan jo bare blive hjemme hos nogle..

 

Min vi er nu også blevet velsignet med en familie der elsker hunde, og næsten alle har eller har haft hunde. Der er dog enkelte de hart haft en mindre skræk for hunde, og vi vil ikke lukke hende væk, men hun komemr op fra kælderen når der er ro på, og hun er altid lidt væk fra personen og hvis pågældene tager mod til sig bliver hun dækket af, og h*n kan kæle hende lidt. Vi bruger samme metode til små børn der gerne vil hilse på hende. Det er nemmere og det er kun personen der skal flytte sig, og ikke hunden der skal tages væk...

[Tonks]

prøvet med en anden person.. det skulle eftersigende være ret godt..

 

Auch! ømt punkt

 

Der er ikke nogen der vil overtage Izzie som varmepude ved ikke hvad jeg gør forkert

 

hmm...der ér faktisk en kadidat til rollen

 

Men da jeg blev sur på ham skrev han det her:

 

1. Jeg er en dum skid og sådan er det bare. Du kan ikke lave om på det..

 

2. Jo mere du stabler, jo hurtigere vil det vælte.

 

3. Der er mange flere af mig.

 

forklar mig liiige en gang hvad der står der?

[Agnete87]

forklar mig liiige en gang hvad der står der?

Der står: Der findes mange andre fisk i havet:mrgreen:

 

Det lyder som noget du ikke behøver at bruge din tid på

[Tonks]

Der står: Der findes mange andre fisk i havet:mrgreen:

 

Det lyder som noget du ikke behøver at bruge din tid på

 

 

 

 

Jeg forstod pkt.2 på den måde, at hvis tingene skulle ske for hurtigt, så ville det heller ikke holde. Så jeg skulle være tålmodig eller noget

 

Jeg er 22, er mændene ikke klar over at der er stress på :blink:

 

 

(Undskwulp total OT)

[Gæst mariannaa]

Altså før jeg fik Mimi sagde min mor, at nu skulle jeg jo ikke altid slæbe hunden med mig når jeg kom på besøg... Her to år senere har piben fået en anden lyd, Min mor er begyndt at spørger hvornår Mimi kommer på besøg (jeg kan aller nådigst få lov til at følge med )

 

Her på lørdag fejre min mor sin 70 års fødselsdag, og jeg har fortalt hende at Mimi ikke kommer med, da jeg ikke tror hun vil synes det er så fedt når huset er fyldt med mennesker, hvilket straks fik min mor til at forlange at så ville de altså have hende en anden dag - De (min mor og hendes mand) er for øvrigt godt trætte af at jeg næsten aldrig tager nogen steder, for de vil så gerne have Mimi til overnatning...Så ja, piben har sandelig fået en anden lyd

[cs-dumle]

Åhhh den skønne uvidenhed[ATTACH]14037[/ATTACH]

 

Det kunne såmænd godt have været min familie du der beskrev:-)

 

Min far synes ovenikøbet jeg er en meget ond hunde ejer, når mine hunde får fodersøg på græsplænen, tænk hvis du selv skulle ud og finde din mad på den måde, plejer han at sige:roll:

 

Det kunne såmænd også være min familie beskrevet... i starten... svigerfamilien er stadig sådan, men de er først nu begyndt at få lov at se Dumle. Med sådan en stresset hund er de alt for voldsomme overfor ham.

Min egen familie er begyndt at give sig noget. I starten troede de de kunne ændre mine holdninger til hundeopdragelse, men de ved jeg er stædig og når jeg så ofte underbyggede mine metoder med fakta om hunde havde de ikke meget at stå imod med. Min far er endda begyndt at ringe og spørge om råd når en ven eller kollega har problemer med hund nu

 

Når ja og så er min far begyndt at rose mig for ikke at have givet op med den hund og siger ofte nu "Jamen han er jo blevet en hel familiehund" (jeg tror såmænd han er begyndt at holde helt af ham ).

[Gæst The dogfather]

Der står: Der findes mange andre fisk i havet:mrgreen:

 

Det lyder som noget du ikke behøver at bruge din tid på

 

Vrøvl...det er kun kvinder der taler så det ikke kan forstås, hvor f.eks. "det skal jeg nok gøre selv" betyder "du kommer til at betale for det her senere!"...

 

 

1. Jeg er en dum skid og sådan er det bare. Du kan ikke lave om på det..

 

 

Oversat:

 

Jeg er en dum skid, og det bliver der ikke lavet om på

 

 

2. Jo mere du stabler, jo hurtigere vil det vælte.

 

Står egentlig frit for fortolkning, alt efter hvad der har forårsaget det...men jeg vil tro det betyder "og jo mere du brokker dig, jo hurtigere falder det hele fra hinanden"...altså at på et tidspunkt er hans tålmodighed brugt op/bægeret flødet over

 

3. Der er mange flere af mig.

oversat:

Der er mange andre der er en kold skid, som mig, lev med det....

 

 

det er selvfølgelig blot det jeg tror...hehe...men altså vi mænd er meget simple, og hvis man ikke vil have at vide at man altså ser fed ud i sin kjole eller har en stor røv i sine jeans, så skal man ikke spørge....

[Alt4Victor]

Efter en anstrængende familie weekend ved vesterhavet, vil jeg gerne høre hvordan jeres omgivelser opfatter jer i forhold til jeres hunde og deres opdragelse.

 

Vi var 12 mennesker af sted, hver lille familie har hver sin lejlighed ellers var jeg ikke taget med, men der kunne vi da gå hen og få fred. Det er første gang Nemo var væk hjemmefra og stod det kun til mig var det for tidligt, men jeg havde altså lovet mine børn at vi skulle med i år og dem skal man jo også tænke på

 

Nemo var eksemplarisk, det var familien ikke!!!!

 

Nemo er meget glad for alle mennesker og hopper danser, logrer vildt og smider sig på ryggen for alle. Alle hilste på Nemo ved at være ekstrem overgearet og voldsomme. Jeg stoppede dem gang på gang. Forklarede at det altså ikke var hygge når hvalpen spurtede rundt som en skoldet skid og hev græs op, men stres. Jeg bad igen og igen om rolig leg, rolig hilsen osv. Resultatet??.... jeg blev dømt til at jeg ikke ved det er en hund, men tror det er en baby, dén fik jeg så serveret flere gange i løbet af weekenden.

 

Lørdag aften siger min fætter fx "det er da underligt den putter ting i munden den ikke kan tåle!!!", jeg siger "jamen det er jo en baby" hvorefter han meget forarget siger "Nej Anja, dét er det ikke, dét er en hund!!!".

 

Nemos største opdagelse denne weekend, både hjemme i huset og nede i byen, var at ikke alle mennesker kommer hen og sætter sig ned og hilser og det har han virkelig svært ved at forstå, han syntes selv han er verdens navle og kan ikke forstå han ikke er centrum.

Vi havde lavet en lille gård foran vores hus, så han ikke skulle have snor på hele tiden. Der sad min datter med ham, da min onkel gik forbi, Nemo blev SÅ glad for at se ham og hoppede og dansede og logrede i bedste SE MIG stil og min onkel gik bare forbi. Min datter sagde "nåårh Nemo gad han ikke hilse!" hvorefter min onkel vender sig om og siger "det er sku ikke en baby men en hund og dem har man altså ikke nø at hilse på!!!".

 

Derudover syntes de alle at det sørme da var unormalt at Nemo på 10 uger kun sov 6 timer i træk om natten. Min far som har hund påstod hårdnakket at da de fik deres for 8 år siden, sov den fra 8 uger gammel til den blev vækket og peb aldrig eller noget og så alene i gangen.

 

Nå nu fik jeg luft, men nu ved jeg så at jeg er dømt til at tro min hund er en baby, fordi jeg prioterer ro og opdragelse, frem for stress og jag. I deres verden indgår en hund bare i familien.

 

Jeg forslog dem at lave søg eller spor med deres dansk/svenske gårdhund og så var jeg sku bare for underligt. Hunden skulle gås tur med og bolden skulle kastes (fra spisebordet) 1000 gange om dagen og så har hunden sørme ikke brug for mere i livet. Derudover ynder de at sige at hunde inkl. deres egen kun har en hjernecelle, som den kan flytte til at spise, bold, besørge eller sove!!!

 

Er jeg den eneste med anstrængte familier??

 

Hvordan ser "verden" på jer?

 

Oh my god! Det kunne ha' været min familie du har beskrevet der

 

De der vilde lege, dengang Victor var hvalp...herre jemini der gjorde mig så frustreret, og når jeg prøvede at forklarede at han blev stresset af det, så fik jeg prædikatet "hystade". Jeg har udvandret fra familie-arrangementer med Victor, ford hans grænser bare blev overskredet i sådan en grad at jeg ikke kunne accepterede.

 

F.eks i den periode hvor han skulle lære bidehæmning, der syntes min mors kæreste det var enormt morsomt at køre Victor op og få ham til at bide ham i tæerne, det lykkedes ham endda at få ham til at bide hun:stupid: Du kan tro det var sjovt for min kæreste og mig de efterfølgende dage, at få Victor tilbage på det rette spor med afledning og kun bide i sit legetøj og tygge og kødben .

 

Når vi besøger min mor nu, (Victor fylder 3 i næste måned) er det første hun stadig gør er råbe hej Victor og bla bla bla, vild og voldsom hilsen med voldsomme kropsbevægelser, trods utallige venlige henstillinger om at det kører ham op, han begynder at gø og blive vild, derefter henter hun ALT hans legetøj så snart vi er inden for døren:roll:, så begynder de 1000 boldkast frem og tilbage:roll: hvorefter Victor kort tid efter så er så kørt op at han gør som en vanvittig, og hvad siger min mor "hvorfor gøer han sådan, kan du ikke få ham til at holde op med det?" :damn:hvor jeg så siger, det er jo fordi du har kørt ham op, fra vi kom ind af døren af. Så er det jo svært at få ham til at falde ned igen. Vi må hellere gå en lang tur alene, og så tage hjem og fodersøge eller noget andet roligt.

 

Så siger min mor "ihhh det er vel nok træls at du altid går så hurtigt, når jeg nu gerne vil lege med Victor".

 

Men resultatet af sådan et besøg med vild stressende leg, er mere gøen, mere rastløshed så jeg gider ikke den dårlige påvirkning. Når han er fint velfungerende i dagligdagen og med de venner vi har de ved hvordan man omgåes hunde.

 

I foder-forum er også en tråd om Victor's mave-problemer, og min families manglende forståelse for det, og hvordan de insisterer på at fodre ham bag min ryg, når jeg besøger dem, fordi alle hunde kan jo tåle en frikadelle. Det har vi diskussioner om hver gang jeg er hos familien.

[Gæst awina]

Denne tråd har da virkelig vist hvor udbredt "problemet" er.

 

Jeg blev allerede inden køb af Nemo (som er kvart D/S gårdhund) af min fars kæreste om at D/S gårdhunde SKULLE løbe efter bold i alle den vågne timer. Det var ikke dem der havde vænnet hunden til dette, det var medfødt i racen De sidder, i tror det er løgn, ved spisebordet, til dagligt og med gæster, og kaster bolden, hunden kommer tilbage og helmer ikke før den igen kastes, konstant og igen og igen. Det stopper aldrig!!!

 

Hun kiggede på mig og sagde "du kan lige så godt vænne dig til det, sådan er det" og jeg meddelte hende at hos mig vil boldkast kun høre til udendørs og begrænset, men det mente hun ikke kunne lade sig gøre med en D/S gårdhund!!!

[Zaz-zaz]

Her er der så til gengæld stor forståelse fra alle kanter både for hund og vores valg af metoder og tilgange. De synes det er nyt og anderledes, men også spændende.

[Tonks]

Denne tråd har da virkelig vist hvor udbredt "problemet" er.

 

Jeg blev allerede inden køb af Nemo (som er kvart D/S gårdhund) af min fars kæreste om at D/S gårdhunde SKULLE løbe efter bold i alle den vågne timer. Det var ikke dem der havde vænnet hunden til dette, det var medfødt i racen De sidder, i tror det er løgn, ved spisebordet, til dagligt og med gæster, og kaster bolden, hunden kommer tilbage og helmer ikke før den igen kastes, konstant og igen og igen. Det stopper aldrig!!!

 

Hun kiggede på mig og sagde "du kan lige så godt vænne dig til det, sådan er det" og jeg meddelte hende at hos mig vil boldkast kun høre til udendørs og begrænset, men det mente hun ikke kunne lade sig gøre med en D/S gårdhund!!!

 

det ville jeg så ALDRIG gøre:shock:

 

Izzie får kun lov til at lege med sin bold udenfor, og kun under opsyn. Da hun kører helt op af boldleg, og ikke er til at stoppe igen. Så kan godt se at det kan gå hen og blive manisk

[PinPoynter]

Mine forældre ved hvor meget mine hunde betyder for mig, og min mor som ikke er udbredt dyremenneske, var altid klar med hjemmebagte boller når vi kom forbi, til hundene altså "det plejer vi jo, så de forventer det" som hun siger. Så sidder pigerne der, tre på stribe, og får delt bidder ud efter tur. De må ikke være i hendes sofa, men det har altid været sådan, og hundene kender det ikke anderledes. Min far har selv to hunde, og er ikke sippet med sofaer, gulvtæpper etc, man må næsten alt, så længe det ikke bliver til slåskamp

Havde endda pigerne med nede ved mine bedsteforældre til eftermiddagskaffe i sommer, dagen inden vi k¢rte hjem til UK, og de syntes de var ualmindeligt rolige og velopdragne (halvanden time ved stranden kan g¢re underværker i visse sammenhænge ). Jeg tager dem ikke med mange steder hen, det er ikke praktisk med tre hunde, men generelt accepterer min familie mit valg, og kan godt se at det er noget der er vigtigt for mig :5up:

Martins mor tog også gladeligt imod os og pigerne (+plejehund) tidligere på året, da vi tog på et tredagesbes¢g oppe nordpå :5up:

[Gæst mulline]

Det kunne såmænd også være min familie beskrevet... i starten... svigerfamilien er stadig sådan, men de er først nu begyndt at få lov at se Dumle. Med sådan en stresset hund er de alt for voldsomme overfor ham.

Min egen familie er begyndt at give sig noget. I starten troede de de kunne ændre mine holdninger til hundeopdragelse, men de ved jeg er stædig og når jeg så ofte underbyggede mine metoder med fakta om hunde havde de ikke meget at stå imod med. Min far er endda begyndt at ringe og spørge om råd når en ven eller kollega har problemer med hund nu

 

Når ja og så er min far begyndt at rose mig for ikke at have givet op med den hund og siger ofte nu "Jamen han er jo blevet en hel familiehund" (jeg tror såmænd han er begyndt at holde helt af ham ).

 

Dejligt at nogen trods alt kan se at der er noget fornuft i det man laver:5up:

Et stk. godbid på vej til din far:-D

[Maria84]

Jeg kender også godt til det med at familie ikke lytter til det man siger. Generelt har folk taget rigtig godt imod Anton, men min kærestes bror har en kæreste, der ikke kan lide hunde og den holdning har han så åbenbart "overtaget" for ham hører vi mange dumme kommentarer fra...

 

Min kærestes farmor + hendes "ven" er rigtig glade for hunde, så det er jo dejligt. Men en overgang kunne de bare ikke forså, at jeg ikke gad at de legede vildt med Anton i sofaen. Anton er rigtig god til at falde til ro efter vild leg, men jeg gar ikke lyst til, at han bliver skoldet fordi han vælter en kop kaffe.

Det krævede lige, at jeg hævede stemmen et par gange før de forstod det...

[Lille Louie]

Jeg ved præcis hvad du mener! Da vi lige fik Louie og vi fx var på besøg hos min mor eller andre i familien, havde jeg altid et halvt øje på ham så han ikke fik fat i noget farligt, eller pludselig tissede på gulvet, når man forsøgte at gøre ham renlig.

 

Så var hele familien der med det samme 'lad ham nu værre lidt. Lad ham nu bare gå lidt rundt for sig selv.', selvom der lå ledninger over det hele fx. Pisse irriterende..

 

Og han kan jo ikke finde ud af at være alene, selvom vi har trænet det helt fra bunden. Dengang da vi gik igang sagde folk bare 'han skal bare lades alene et par timer den første gang' og nu føler de jo nærmest de har fået bekræftet at det er deres metode der duer, når min tydeligvis ikke virker.... Og så siger de 'det kommer nok lige pludselig. Han skal bare efterlades nok gange, så holder han mund'...

 

(Nå, jeg skulle vist også lige ud med nogle ting, hva'?)