Hop til indhold
  • Australian Cattle Dog

       (0 anmeldelser)

    Administrator

    Af Marie Schäffer

    Jeg har været nødsaget til at krydse af i vagthund, da hyrdehund ikke var en mulighed. Racen er en hyrdehund!

    Den australske cattledog er en nyere race. Den er fremavlet til hyrdning af (især) kvæg. Derfor er den lille og robust, men alligevel hurtig. Det er en aktiv hunderace, som man kun skal anskaffe sig, hvis man har en solid portion hundeerfaring og er et aktivt menneske.

    En cattledog vil livet igennem teste om du er værd at arbejde for og arbejder efter noget for noget. Har du intet at tilbyde, som for den er af værdi er det bare ærgerligt. Du kan ikke presse en cattledog i arbejdet, den er via avlen lavet, så tryk avler modtryk. Når kvæget går mod hunden, presser den igen. Dette pres bruger den også hvis du som ejer prøver at presse den til noget.

    Derfor er det ikke en hund for begyndere, da den vil tage røven på dig igen og igen.

    Arbejder man derimod sammen med sin cattledog, er det en skøn race. Men man kommer aldrig til at hvile på laurbærbladene med en cattledog.

    De er alsidige når det kommer til hundesport. De kan selvfølgelig bruges til at hyrde. Og så er der ellers: Lydighed, Rallylydighed, Spor, C-arbejdet i IPO, agility, redningshund og en enkelt vandredningshund er der også indenfor racen. Frisbee konkurrencer er også noget flere bruger den til, og hund & barn kurser og som hunde indenfor politiet, såsom bombehunde.

    En veltrænet cattledog er en fornøjelse at bo sammen med, det modsatte kan nærmest være et mareridt.

    Cattledogs er enten blå eller røde, de kan variere fra mere ensfarvede og over i en heavy speckling. De må gerne have aftegn i hovedet, men helst ikke på kroppen. Racen er dog heldigvis stadig så meget en brugshund, at en god hund med aftegn på f.eks halen, stadig bruges. Blå cattledogs har tan markeringer i mere eller mindre grad. Det er en mellemstørrelses hund, hannerne er fra 46-51cm og tæverne 43-48cm selvfølgelig er der både større og mindre. Men da det er en arbejdende race bør det tilstræbes at den ikke bliver for stor.

    Temperamentet er noget for sig. En cattledog er naturligt mistænksom overfor fremmede, og nogle af individerne er enmandshunde. Den er vagtsom, modig og yderst intelligent.

    Cattledogs er meget nøjsomme, de kan nærmest leve af at sutte på sten. Det er meget normalt at de spiser langt mindre end hvad der er normalen for en hund i deres vægtklasse.

    Cattledogs er generelt en sund race, men som hos alle andre racer, er der også her nogle sygdomme man skal være opmærksom på.

    Cattledogs kan være døve eller ensidigt hørende. De døve hvalpe er nemmere at opdage end de ensidigt hørende. Og for ikke at få sendt en hund med problemer med hørelsen ud til folk, bør man selvfølgelig BAER-teste sine hvalpe.

    Cattledogs kan også have en arvelig øjensygdom som hedder PRCD PRA, derfor skal man vide hvilken status avlsdyrene har før de parres, således at man kan undlade at avle på dyr som vil give sygt afkom. Sygt afkom fører til blindhed. Desværre er genpuljen hos cattledogs ikke stor nok til at man kan udelukke bærere af genet, men man kan ved kun at parre raske med raske eller raske med bærere gøre så der i det mindste ikke laves sygt afkom.

    PRA testes via en dna test.

    Cattledogs kan også have andre øjenlidelser, og derfor bør avlsdyr øjenlyses hvert år, såfremt de vedbliver at blive brugt i avlen.

    Så er der de mere "almindelige" arvelige sygdomme som HD og AD Desværre er det ikke at krav at man tester sin cattledog for noget som helst herhjemme før avl.

    Men jeg anbefaler test af ovenstående.

    Hvis man overvejer at anskaffe sig en cattledog, bør man kontakte folk med racen, og komme ud og møde så mange som muligt. For én ting er at læse om racen, noget andet er at tale med ejere og opleve racen live.

    En anden rigtig god ting vil være og kontakte racerepræsentanten, som kan vejlede i jagten på den helt rigtige cattledog.

    Racerepræsentanten findes via khkg klubben.

    Race: Australian Cattledog
    Kategori: Vagthund
    Farve: Blå, Rød.
    Motion: Rigtig meget
    Størrelse: Mellem
    Vægt hanhund: 21-30 kg
    Vægt tæve: 11-20 kg
    Alder: 15-16 år

    Bruger Feedback

    Join the conversation

    You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

    Gæst

    • This will not be shown to other users.
    • Tilføj en anmeldelse...

      ×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

        Only 75 emoji are allowed.

      ×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

      ×   Your previous content has been restored.   Clear editor

      ×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...