Er man på jagt efter en munter og familievenlig hund er beaglen oplagt. Men man skal være opmærksom på at den skal opdrages ret grundigt - der er en selvstændig jæger gemt i den lille hund.
Beaglen er en af de racer, hvis oprindelse lidt er en gåde. Der er afbildninger af beagle-lignende hunde, der jager i flok, på nogle af de ældste romerske ruiner, og racen stammer muligvis fra antikkens Grækenland. Det er en form for urhund, som mange andre drivende jagthunde nedstammer fra i større eller mindre grad. Dens gode jagtkvaliteter fornægter sig ikke. Selv linier der har været opdrættet som familiehunde i generationer bærer instinkterne med sig, og vil helt automatisk undersøge lyde og lugte den ikke er bekendt med.
Det var briterne der for alvor tog racen til sig og videreudviklede dens gode egenskaber. De to mest berømte britiske dronninger, Elizabeth d. 1. og den overmåde hundebegjstrede Victoria, der regerede med over 200 års mellemrum, var begge ivrige beagle-avlere, og de kongelige kenneler var kraftigt medvirkende til forædlingen af beaglen.
Som drivende jagthunde har beagler altid jaget i kobler. Der er derfor en vis idé i at have mere end en beagle, da de så kan udfordre og underholde hinanden - en god idé, da der er overraskende meget energi i de små hunde. Alternativt kan man undersøge muligheden for at mødes med andre beagle-ejere og lave lege-aftaler for sine hunde. Flokmentaliteten gør i øvrigt beaglen til en naturligt social og menneskevenlig hund, der hurtigt accepterer børn og gæster. De kan være lidt reserverede overfor andre hunderacer - særligt dem der er mindre end de selv er.
Hvad sanser angår har beagles både et godt syn, en skarp hørelse og en glimrende lugtesans. Det er derfor ret namt at stimulere hunden under træning, med masser af nye, interessante indtryk. Det er ret svært at træne en beagle, der ikke gider at finde sig i ordrer, skideballer og hjernedøde gentagelser, så sansestimuli kan anvendes til at gøre træningen sjovere og mere konkurrencebetonet - begge dele noget racen værdsætter.
Med så mange år beg sig som kontrolleret kennelhund, kan beaglen bryste sig af en meget robust genetisk arv. Racen har meget få arvelige sygdomme, endnu færre i Danmark end andre steder. Hvis man absolut skal påpege noget, bør det nævnes at beagler har en mn marginalt højere tendens til epilepsi, der let kan holdes nede med medicin, end andre hunde har. Ældre beagles, der ikke rører sig så meget på deres gamle dage, er tilbøjelige til at blive fede - hvilket kan medføre hjerte- og rygproblemer - men det kan kontrolleres gennem deres kost.
Beaglen er en korthåret hund, der stort ikke kræver pleje af pelsen. Til gengæld skal man huske at holde øje med om der samler sig fugt under de lange ører, da det kan afstedkomme infektioner.
Race: Beagle
Max højde: 41 cm
Vægt: 9-12 kg
Børnevenlig: Ja
Aktivitetsniveau: 4/5
Plejekrav: 1/5
