Er man på udkig efter en meget rolig hund, der er let at opdrage og smuk at se på, er det måske en chow chow man skal have fat i.
Chow chow'en har eksisteret i Kina i mindst 2000 år, og lignende hunde findes på malerier og vægtæpper fra Han-dynastiet, der er endnu ældre. I hjemlandet er racen blevet brugt til jagt og som vagthund - sidstnævnte er stadig dens vigtigste opgave, når den ikke er en ren familie- og udstillingshund. Der er forskellige teorier om hvordan racen er opstået, men generelt enighed om at der langt tilbage i stamtræet ligger noget tibetansk mastiff og samojed.
Racens lidt morsomme navn skyldes dovne handelsrejsende. Når de store fragtskibe skulle fra Kina til Storbritannien i 17- og 1800-tallet, medbragte de ofte et væld af forskellige varer. Når de vigtigste varer var ombord, fyldte man lasten op med allehånde småting, som kunne detailsælges på markeder i Europa. Til disse småvarer hørte hvalpe fra de kinesiske hunderacer, der var populære blandt den britiske adel. Ordet for "diverse småting fra Kina" var et hjemmeopfundet fiduskinesisk begreb: Chow chow. Når hundene ankom til Europa var de således angivet som Chow chow i lastregistreret, og navnet hang ved.
Det særlige ved chow chow'en, udover dens velkendte blåsorte tunge, er dens rolige gemyt, der kommer bag på de fleste. Den giver sjældent hals og gør generelt ikke noget væsen af sig medmindre den selv eller den foretrukne menneske er truet.
Denne behagelige mentalitet er noget chow cho'en fødes med, men man er nødt til at sørge for at vedligeholde den. Hvalpene er således næsten naturligt velopdragne, lette at gøre sturerene og ikke særlig destruktive, men man skal alligevel være over dem. For når puberteten sætter ind glemmer den sine gode manerer, hvis man ikke minder den om dem. Bevarer man dens ro, er det med til at gøre den til en fantastisk vagthund, der hurtigt skelner mellem rigtigt fremmede og gæster af huset.
Fuldvoksne, afrettede chow chow'er kan godt virke lidt katteagtige. De er reserverede og eftertænksomme, og forbløffende renlige sammenlignet med andre hunderacer, grænsende til det forfængelige. Renligheden er en fordel når man skal pleje den omfangsrige pelsdragt. I perioder er chow chow'en blevet avlet som spisehund og som uldhund, og pelsen kan for så vidt sagtens bruges til garn. Pelsplejen giver god mulighed for at knytte hunden til dens ejer, og det er vigtigt at huske, at chow chow'er ofte udvælger ét bestemt menneske, som dens sociale "port" til resten af husets mennesker. Dette individ bliver den person som hunden retter sig efter.
Race: Chow Chow
Max højde: 55 cm
Vægt: 20-32 kg
Børnevenlig: Delvist
Aktivitetsniveau: 3/5
Plejekrav: 3/5
