Dalmatineren er en unik og utroligt alsidig hund, med en lang historie bag sig. Der er stort set ikke det job racen ikke har udført.
Eksperter skændes konstant om hvor dalmatineren stammer fra. Navnet stammer muligvis fra Dalmatia-regionen i Kroation, men racen er langt ældre end det, og ses for eksempel afbilledet af de gamle egyptere. Der er et utal af legender om racen, med dens helt enestående plettede pels, der siges at have inspireret klerikale klædedragter, brugen af sort-hvidt hermelinskind på royale kapper, og alskens andre ting. Siden oldtiden har dalmatineren været brugt som vognhund. Antikkens middelhavsriger brugte dem som krigshunde, i samarbejde med hestetrukne stridsvogne, og op gennem middelalderen, faktisk helt op til industrialiseringen, blev dalmatinere brugt som beskyttelse mod landevejsrøvere, som forløbere for vogne, der advarede folk om at flytte sig, og som følgehunde til hestetrukne brandsprøjter.
Dalmatinere er frygtløse, og heri ligger kimen til deres samarbejde med hestene - der hurtigt kunne knuse en hund under sine hove. Som brandhund har frygtløsheden også været en enorm fordel - dalmatinere er ikke bange for ild, men har ligesom mennesker et velfunderet respektforhold til det. Racen er særdeles intelligent, og har været brugt som jagthund, førerhund, vagthund, skadedyrsbekæmper, cirkushund og redningshund. Det er dog det tætte, medfødte bånd, racen har til heste, der til stadighed anvendes. Hesteavlere er den dag i dag tilbøjelige til også at opdrætte dalmatinere, både som rottefængere og familiehunde, da det er langt mere belejligt med en hunderace, der ikke lader sig skræmme af de store dyr, og dermed ikke gør hestene nervøse.
Man skal være varsom med hvordan man motionerer sin dalmatiner. Den kan nemlig stort set ikke føle træthed, og vil aldrig bakke ned fra en udfordring, hvis man ikke siger den skal. Den kan således overanstrenge sig og nægte at anerkende det, hvilket i længden vil slide den ned før tid. Den skal dog have en masse motion, godt med foder og holdes beskæftiget, så den ikke keder sig. Dalmatineren excellerer indenfor stort set alle hundesportsgrene, og nyder at lære og røre sig samtidig. Dens korte pels kræver en overfladisk børstning hver, hver anden uge, så man kommer af med de døde hår, men ellers passer pelsen sig selv.
Dalmatineracens popularitet hopper og danser, som regel i forhold til hvornår der sidst er udkommet en 101 Dalmatinere-film. Som med alle andre racer har det resulteret i at samvittighedsløse avlere har oversvømmet markedet med dårlige hunde, avlet på meget tvivlsomme linjer. Hver gang det er sket, er det heldigvis lykkedes kennelklubberne at avle problemerne ud igen, men man skal alligevel være meget opmærksom på at skaffe sin hund fra en ordentlig kennel.
Race: Dalmatiner
Max højde: 60 cm
Vægt: 16-32 kg
Børnevenlig: Ja
Aktivitetsniveau: 5/5
Plejekrav: 1/5
