En ægte dansker, der er skabt til jagt på ret små revirer. Hønsehunden har været med os i 300 år.
I starten af 1700-tallet begyndte Morten Bak at blande såkaldte sigøjnerhunde, der primært nedstammer fra spanske pointere, med hunde fra de lokale gårde i området mellem Randers og Hobro. Gårdhundene var en blandet landhandel, men størstedelen var af blodhundeslægt. Baks formål, der lykkedes efter otte generationer, var at skabe en tålmodig, dansk jagthund, der egnede sig til vores flade, men mudrede terræn, og som både kunne spore, tage stand og apportere. På grund af de ret begrænsede jagtarealer, skulle den også følge jægeren tæt.
Frugten af Baks anstrengelser, der dengang blot blev omtalt som Bak-hunden, blev udbredt på jyske og fynske godser, og blandt de frie bønder på Ærø, men den nåede aldrig den samme udbredelse som andre jagthunderacer. Efter Anden Verdenskrig var racen stort set helt uddød, men det lykkedes en gruppe entusiaster at opspore og udvælge tyve avlsdygtige, renblodede hunde i 1948 - disse tyve hunde danner grundlaget for racen i dag. Gammel Dansk Hønsehund blev godkendt af det internationale kennelklubbernes klub, FCI i 1963, efter aktivt lobbyarbejde af specialklubben for gammel dansk hønsehund.
Interessen for racen eksploderede i årene udmiddelbart efter 1981, da tv-værten Poul Thomsen begyndte at have sin gamle danske hønsehund, Balder, med i studiet. Den pludselige popularitet medførte, som det meget ofte gør, dårlig avl, griske hundesælgere og syge hunde, men specialklubben fik heldivsvis hurtigt rettet op på det igen.
Racen har bevaret sine jagtfærdigheder. Den har en særdeles god næse og er berømt for at være en meget tålmodig schweisshund, der tager sit arbejde seriøst og med stor grundighed afsøger et område systematisk. Den er derfor langsommere til at spore end andre hunde, men succesraten er til gengæld i top. Denne særegne besindighed, og dens evner som stående jagthund og apportør, fik Johannes Matzen - en efterkommer af Morten Bak, og aktiv i genoprettelsen af racen i 1940'erne - til at skrive følgende karakteristik: "Man havde indtrykket af, at hunden i sig selv nok ikke var så lidt klogere end føreren. Med andre ord sagt, at det i visse tilfælde nok er hunden, der skal lære sin herre at gå på jagt og ikke omvendt."
Hønsehunden skal rigtigt meget i marken for at være tilfreds. Selvom hunden virker tung, kan den godt holde til meget lange ture over kuperet terræn, og selvom man ikke er jæger, er den en trofast og taknemmelig følgesvend i skoven. Hjemme i privaten er den rolig, og holder på sin værdighed, hvilket gør den egnet som familiehund. Hønsehunden skal have opfyldt sine behov for motion, mentale udfordringer og socialt samvær, men alle tre dele er en fornøjelse.
Pelspleje er der ikke meget af - racen er korthåret, hvilket i øvrigt gør den sårbar overfor kulde, hvis den har været i vandet, og det skal man huske. De arvelige defekter, der opstod i 80'erne er der i store træk taget hånd om nu af dygtige, moralske opdrættere.
Race: Gammel Dansk Hønsehund
Max højde: 60 cm
Vægt: 26-35 kg
Børnevenlig: Ja
Aktivitetsniveau: 4/5
Plejekrav: 1/5
