Hop til indhold
  • Hvid schæfer

       (0 anmeldelser)

    Administrator

    (Berger Blanc Suisse) Oprindelsesland: Schweiz

    Klassifikation

    F.C.I. gruppe I, vogter- og drivhunde (undtagen schweiziske Sennenhunde).

    Sektion 1 schæferhunde

    Uden arbejdsprøvning/brugsprøve

    Dato for udgivelse af original standard: 26.11.2002

    Anvendelse

    Familie- og ledsagehund; den er udpræget børnevenlig, og er en opmærksom vogter og en glad og lærevillig arbejdshund

    Kort historisk resumé

    I USA og Canada udviklede hvide schæferhunde sig efterhånden til en selvstændig race. I begyndelsen af halvfjerdserne blev de første dyr importeret til Schweiz. Den amerikanske hanhund ”Lobo”, født den 5. marts 1966, anses som stamfader til racen i Schweiz. Via forbindelser med denne hanhund, som var registreret i Schweiz, og flere importerede hunde fra USA og Canada blev hvide schæferhunde efterhånden udbredt over hele Europa, hvor de i dag lever i stort tal, opdrættet rent i generationer. Derfor føres disse hunde som en ny race i tillæg til den schweiziske hundestambog (SHSB)

    Helhedsindtryk

    Kraftig, godt muskuløs og mellemstor hvid schæferhund med stå-ører og stockhår eller langstockhår. Den er let langstrakt, har en halvkraftig knoglebygning og en elegant, harmonisk kropsprofil.

    Vigtige proportioner

    Let langstrakt rektangulær kropsbygning. Forhold mellem kropslængde og skulderhøjde: 12:10 – (målt fra brystspids (bovspids) til sædebensknude). Afstanden fra stop til næse er en anelse større end afstanden fra stop til baghovedforhøjningen

    Adfærd/karakter (væsen)

    Temperamentsfuld, ikke nervøs, opmærksom og vagtsom; lejlighedsvis noget tilbageholdende overfor fremmede, aldrig ængstelig eller aggressiv.

    Hoved

    Kraftigt, tørt og fint formet, proportioneret efter kroppens størrelse. Set fra oven og fra siden er hovedet kileformet. Overlinierne på skallen og næseryggen er parallelle.

    Øverste del af hovedet:

    Skalle/pande: Kun let hvælvet, midterfure antydet

    Stop: Moderat markeret, men tydelig at se

    Ansigtsskalle/ansigtsparti:

    Næse: Mellemstor; sort pigment ønskeligt, Vinternæser er tilladt Næseparti: Kraftigt og moderat lang i forhold til skallen; næseryg og underkæbens linie lige, let sammenløbende hen mod næsen. Læber: Tørre, godt sluttende og helst helt sorte Kæbe/tænder: Kraftigt, og fuldstændigt saksebid, hvor tænderne bør stå lodret i kæbebenet. Øjne: Mellemstore, mandelformede, let skråtstillede; Farve brun til mørkebrun; øjenlåg godt sluttende; sorte øjenrande ønskeligt. Ører: Højt ansatte store stå-ører, der bæres velrejste og parallelt fremadrettet, Form: aflange og let tilspidsede.

    Hals

    Middellang, godt muskuløs og sidder harmonisk på kroppen. Uden løs halshud. Den elegant svungne halslinie forløber uden (synlig) afbrydelse fra det moderat højt bårne hoved til skulderen.

    Krop

    Kraftig, muskuløs, middellang

    Manke: Markeret

    Ryg: Lige og fast

    Lænd: Meget muskuløs

    Kryds: Langt og middelbredt, let faldende mod haleansatsen

    Bryst: Ikke for bredt, dybt (ca. halv skulderhøjde), når ned til albuen; oval, lang brystkasse, tydeligt forbryst.

    Bug og flanker: Fast, slank flankeparti, buglinie let opkneben

    Hale

    Busket sabelhale, som bliver smallere ud mod spidsen; sidder lidt lavt , når mindst ned til haseleddet. I ro bæres halen hængende eller med den nederste tredjedel i en blød bue; under bevægelse højere men aldrig over ryglinien.

    Lemmer

    Stærke, tørre, halvkraftige.

    Forpart:

    Forben: Lige, set forfra; kun moderat bred stand; velvinklet set fra siden

    Skulder: Lang og godt skråtstillet skulderblad; god vinkling; kraftig muskulatur i skulderpartiet.

    Overarm: Tilstrækkelig lang, med god muskulatur

    Albue: God tilslutning

    Underarm: Lang, lige, tør

    Mellemhånd: Fast og kun let skråtstillet

    Bagparti:

    Bagben: Lige og parallelle set bagfra, ikke for bred stand; velviklet set fra sid

    Overlår: Middellang, meget muskuløs

    Underlår: Middellang, skrå med faste knogler og med god muskulatur

    Haseled: Stærk, velvinklet

    Mellemfod: Middellang, lige, tør. Vildtklør/ulveklør bør fjernes (undtagen i de lande, hvor det lovmæssigt er forbudt)

    Poter: Ovale; længere bagpoter end forpoter; tæer tætliggende og godt hvælvede; faste, modstandsdygtige sorte trædepuder; mørke klør er ønskeligt.

    Bevægelser

    Rytmisk bevægelsesforløb, jævnt glidende og udholdende; stor skridtvidde og kraftfuld fraskub; i trav jordvindende og letfodet

    Hud

    Uden folder, mørk pigmenteret

    Pels

    Hår: Halvlangt, tæt og fast tilliggende stockhår eller langstockhår; rigelig underuld dækket af kraftige, lige dækhår. På næseparti, ansigt, ører og forsiden af benene er pelsen kortere; i nakken og på bagsiden af benene noget længere. Let bølget, fast hår er tilladt

    Farve

    Hvid

    Størrelse

    Skulderhøjde: Hanhunde 60 – 66 cm Tæver 55 - 61 cm

    Vægt: Hanhunde ca. 30 – 40 kg Tæver ca. 25 – 35 kg.

    Hunde, som i øvrig er af den rette type, bør ikke udelukkes på grund af lille afvigelse fra idealmålene.

    Fejl

    Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som fejl, hvis betydning for bedømmelsen, skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

    Mindre fejl

    • Svag vildfarve (svagt gullig eller flammefarvet schattering) på ørespidserne, ryggen og oversiden af halen
    • Pletvis pigmentmangel på snuden, læber og/eller øjenrande

    Alvorlige fejl

    • Plump fremtoning, for kort bygget (kvadratisk)
    • Manglende kønspræg
    • Mangel på mere end to PM1. M3 tages der ikke hensyn til
    • Hængeører, kipører, bløde ører
    • Stærk faldende ryglinie
    • Krøllet hale, sidebøjet hale, halekrog, oprullet hale
    • Blødt, silkeagtigt dækhår, uldagtigt, krøllet, ikke fastliggende langt hår uden underuld
    • Tydelig vildfarvning (tydelig, gullig eller flammefarvet misfarvning) på ørespidserne, ryggen og over siden af halen

    Diskvalificerede fejl

    • Ængstelighed, aggressivitet
    • Et eller begge øjne blå, fremstående øjne
    • Entropion, ektropion
    • Over- og underbid, krydsbid
    • Fuldstændig pigmentmangel på næsen, læberne og/eller øjenrande
    • Fuldstændig pigmentmangel på hud og trædepuder
    • Albinisnisme

    N.B. Hanhunde skal have to tydeligt normalt udviklede testikler i pungen

    Oversættelse af Standard nr. 347 / 18.12.2002 (http://www.weisse-schaefer.at)

    Oversættelse: Fra fransk til tysk:Gesellschaft Weisse Schäferhunde Schweiz:

    Uwe H. Fischer og Dr J. –M Paschoud

    fra tysk til dansk med tilladelse fra Weiße Schäferhundfreunde Österreich.

    Race: Hvid Schæfer
    Kategori: Familiehund, vagthund
    Farve: Hvid
    Motion: Mellem
    Størrelse: Mellem
    Vægt hanhund: 31-40 kg
    Vægt tæve: 21-30 kg
    Alder: 13-14 år

    Bruger Feedback

    Join the conversation

    You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

    Gæst

    • This will not be shown to other users.
    • Tilføj en anmeldelse...

      ×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

        Only 75 emoji are allowed.

      ×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

      ×   Your previous content has been restored.   Clear editor

      ×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...