Pomeranianen er en hund der opfører sig meget større end den er. Den besidder en intelligens og energi, der afslører at den nedstammer fra hårdtarbejdende bæster.
Helt oppe i toppen af Pomeranianens stamtræ figurerer de store, utrættelige spitz-racer, som slædehundene fra det nordligste Skandinavien. Igennem historien er de mindste af disse hunde blevet parret med hinanden, for at skabe gode rottedræbere, der kan tåle et koldt klima. En særlig linie af denne avl opstod i Pommern - derfor navnet Pomeranian. Den oprindelige Pomeranian var større end den nuværende race, og var glimrende, selvbeskæftigende gårdhunde, der jog rotter og små rovdyr på flugt, og snart spredte sig til hele Europa. Formindskningen af racen startede først for alvor i 1888, da den britiske dronning Victoria modtog en pomeranian, Marco, i gave fra Italien. Dronningen blev øjeblikkeligt forelsket i hunden, og fik importeret flere af slagsen, og startede den avlsretning, der gav racen sin nuværende størrelse. Den populære Victoria skabte mange modefænomener, der hurtigt blev adopteret af adelen og derefter af det bedre borgerskab. En af dem var pomeranian-racen, der nu blev udbredt som selskabshund, og har været det lige siden.
Det er på mange måder kun pomeranianens størrelse, der har ændret sig siden den var en arbejdshund i det kolde nord. Den er stadig en overmåde energisk og selvstændig hund, der helst springer rundt og lader sig iværksætte den ganske dag, for så at falde sammen i sofaen om aftenen, når "arbejdsdagen" er slut. Der er stadig en god portion vilddyr i racen, der helst ikke finder sig i noget, hverken fra mennesker eller andre dyr. Det er derfor vigtigt at afrettet pomeranianen i en meget ung alder, og tidligt vænne den til børn og andre husdyr. Pomeranianen er frygtløs og kan godt finde på at udfordre andre hunde, også hunde der er mange gange større end den selv. Den skal også have forbløffende meget motion, for en hund på den størrelse.
Det helt særlige kendetegn ved pomeranianen - og endnu en ting, der afslører dens nære slægtskab med slædehundene - er pelsen. Hvis man holder pelsen ved lige, ligner hunden en omvandrende candyfloss, hvilket helt klart også har ydet indflydelse på dens popularitet. Pelsdragten klippes som regel i facon, især hvis man, som mange andre, vil udstille sin pomeranian, og skal redes grundigt igennem mindst en gang om ugen.
Pomeranian-racen er sund og har et stærkt immunforsvar og meget få arvelige defekter. Man skal dog være opmærksom på en enkelt meget vigtig ting: Teacup Pomeranianer. Teacups er hunde af forskellige racer, der avles specifikt efter deres diminutive størrelse, og der er simpelthen en fysisk grænse for hvor lille en hund man kan fremavle, før afkommet tager alvorlig skade af det. Teacups lider af en lang række defekter, som vejrtrækningsproblemer, mentale forstyrrelser og knoglesygdomme. Det skal selvfølgelig ikke lægge de normale pomeranianer til last, men racen er populær blandt teacup-avlere, så man skal være varsom.
Race: Pomeranian
Max højde: 28 cm
Vægt: 2-3,5 kg
Børnevenlig: Delvist
Aktivitetsniveau: 4/5
Plejekrav: 3/5
