Den skotske terrier har nok en af de lettest genkendelige profiler blandt hunde. Det er en skøn, lille familiehund - loyal, frygtløs og nysgerrig.
Racen opstod, sammen med mange andre af nutidens terrier-racer, i Skotland, hvor de blev brugt som skadedyrsbekæmpere, og som gravjægere, der jog ræve og grævlinge ud af deres huler under jorden. Indledningsvist omtale man alle disse forskellige hunde med fællesbetegnelsen Skye Terrier, men i løbet af 1800-tallet begyndte man for alvor at inddele dem i særegne racer, baseret på udseende, mentalitet og størrelse. Den skotske terrier blev omdrejningspunktet i et stort læserbrevsskænderi mellem skotske og britiske opdrættere, men i 1880 foreslog Gordon Murray en racebeskrivelse, som de fleste kunne blive enige om. Kort efter udkom den første racestandard, og den skotske terrier var en realitet.
Selvom den indledningsvist har været en aggressiv og selvhævdende hund - gode egenskaber hos en fritløbende rottefænger - er den blevet umådeligt populær. Efterhånden som jagt er blevet en mindre udbredt hobby og skadedyrsbekæmpelse foregår mekanisk og kemisk, avlede man racen i retning af nye opgaver. Den skulle være en familiehund, og det blev den - sågar en ganske legendarisk en af slagsen. Det er næppe tilfældigt at Dansk Kennel Klub har den i sit logo - at Netto har det samme siger noget om genkendelighedsfaktoren, men det skyldes nok fordommen om skotternes sparsommelighed.
Skotske terriere er altså blevet mere nænsomme og langt mere venligt stemte mod mennesker og andre hunde. Men de kan ikke undertrykke århundreders genetisk hukommelse, og vil spontant flyve efter smådyr i naturen, hvis man ikke holder grundigt styr på dem. De er også disponeret for at grave, og vil meget gerne gøre det. Det ligger helt naturligt for dem, og det er stort set umuligt at få dem til at lade være. Hvis man bor på en gård eller bare på landet, kan man drage nytte af dens rottebekæmpelsesevner, hvis man bare er utroligt varsom med at hunden ikke slipper bort. Dens instinkter er stærkere end ideen om at se sig for, når man skal over vejen. Det anbefales at man går til lydighedstræning med sin skotske terrier fra den er hvalp.
Den lange pels er ikke meget besværlig at holde. Den skal børstes og friseres igennem en eller to gange om ugen, og dækpelsen skal trimmes hvert kvartal, hvilket godt kan være lidt dyrt. Til gengæld fælder en veltrimmet og børstet terrier stort set ikke.
Race: Skotsk Terrier
Max højde: 30 cm
Vægt: 8,5-11 kg
Børnevenlig: Delvist
Aktivitetsniveau: 3/5
Plejekrav: 3/5
