Hop til indhold
  • Yorkshire Terrier

       (1 anmeldelse)

    Journalisten

    En lille hund med et lyst sind, men også en stor og dominerende personlighed. Yorkshire terrieren er en populær udstillingshund, men startede som en arbejderklassehund.

    Det var væveriarbejderne i Yorkshire der var de første avlere af racen, om end det skete mere eller mindre ved et tilfælde. Hundene, der nedstammede fra andre terrier-racer, fulgte skotske arbejdere, der flyttede til Yorkshire. De var glimrende skadedyrsbekæmpere, og jagede rotter i det store bomuldsvæverier i midten af 1800-tallet.

    De udviklede en fin og smuk pelsdragt, som gjorde at det finere borgerskab fik øjnene op for racen. Den blev adopteret af de rige, og har været yndet som selskabs- og udstillingshund lige siden. Pelsen er et naturligt kunstværk, der når helt ned til jorden, og giver hunden et yndefuldt udtryk. Det er dog et meget krævende arbejde, at holde Yorkiens pels ren og fri for knuder. Daglige børstninger og gennemredninger er en nødvendighed, og hunden skal bades regelmæssigt. Op til udstillinger er der selvfølgelig en del ekstraarbejde forbundet at sætte frisurer og klippe pelsen i facon. Traditionelt sættes pelsen i en midterskilning der løber hele vejen fra næsen til der hvor halen starter.

    Yorkien er en temperamentsfuld lille hund, der endnu ikke har glemt sin fortid som selvstændig rottefænger. Den kan godt få meget høje tanker om sig selv, og betragte sig som chef, hvis man ikke etablerer dominans over den som hvalp. Dette kommer til udtryk ved gøen og ulydighed, som kan være meget svært at pille ud af den igen.

    Af samme årsag har mange yorkie-ejere oplevet problemer med at sætte hunden sammen med børn. Hvis børnene ikke retter sig efter hunden, bliver den utålmodig og uvenlig. Dette gælder langt fra alle yorkier, men men man skal være forberedt på det, hvis man køber den som familiehund.

    Hvis man får afrettet hunden ordentligt, er den dog en livlig og legesyg hund, der ikke undertrykker sine nære forbindelser til andre terrier-racer. Den graver og jager, maser sig gennem skovbund og krat, og nyder generelt at være udenddørs. Dette resulterer i endnu mere pelspleje, men er virkelig godt for hundens humør og helbred.

    Race: Yorkshire Terrier

    Max højde: 25 cm

    Vægt: 3-9 kg

    Børnevenlig: Nej

    Aktivitetsniveau: 3/5

    Plejekrav: 5/5


    Bruger Feedback

    Join the conversation

    You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

    Gæst

    • This will not be shown to other users.
    • Tilføj en anmeldelse...

      ×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

        Only 75 emoji are allowed.

      ×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

      ×   Your previous content has been restored.   Clear editor

      ×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


    Sitto

    · Redigeret af Sitto

       1 af 1 medlemmer fandt dette hjælpsomt 1 / 1 medlem

    Man bliver SÅ træt i hovedet over sætninger som disse: 

    "Den kan godt få meget høje tanker om sig selv, og betragte sig som chef, hvis man ikke etablerer dominans over den som hvalp."

    "Hvis man får afrettet hunden ordentligt" 

    Skal der absolut laves artikler og racebeskrivelser herinde, så find dog en dygtig journalist med forstand på hunde.... >:(

    Link til anmeldelse
    Del på andre sites


×
×
  • Tilføj...