Han bider så meget - fortæl mig det bliver bedre!

[Gæst Louise86]

Suk suk. Ja, man får jo ikke en hvalp og regner med, at den har bidehæmning, men jeg er da godt nok ved at blive lidt træt.

 

Taiki på 11 uger bider og bider, og selvom han har tyggeben som han elsker og legetøj m.m., så finder han stadig på vilde bidelege i vores fødder når vi går eller i hænderne/på armen.

 

Nogle gange er det et udtryk for at han er træt - andre gange vil han gerne lege - og så tager vi selvf. hensyn til disse ting.

 

Men usj, jeg håber det bliver bedre når han skifter tænder?!! Det gør det... ikke?

 

 

Når han bider, så siger vi "Nej" i strengt tonefald og slutter legen. Men nogle gange sidder han bare fast i hånden eller armen, og så er vi nødt til at tage ham i nakkeskindet for at han slipper. Det skal siges, at vi på ingen måde tager hårdt fat eller rusker ham, det er bare en lille markering som får ham til at slippe uden at det gør ondt på hverken ham eller os.

 

For det er sgu svært at gøre som Irene Jarnved skriver og ignorere hunden, når det pibler med blod fra ens arm mens han rusker i den som var det en rotte. Og rejse sig og gå væk, kan man heller ikke rigtig. Auch.

 

 

Gode råd? Han er jo stadig lille hvalp, så det er ikke fordi jeg regner med, at vi kan fjerne det helt nu og her. Jeg regner vel med at tiden, opdragelse og blivende tænder hjælper på det. Men fortæl mig lige, at der er håb forude!

[Umulia]

I stedet for at tage fat i nakkeskindet på ham, så prøv at begynde at træne ordet "slip".

Dette er hvad jeg har gjort med min meget bideglade Bulldog hvalp: Hav altid en håndfuld godbidder indenfor rækkevidde. Når hvalpen tager fat i noget, han ikke må bide i, sig "slip", og vift ham om næsen med en godbid. Sandsynligvis vil han slippe det han har fat i, og tage godbidden i stedet - ros ham.

 

Jeg begyndte at gøre det når min hvalp hang fast i mine sko. Det virkede allerede i løbet af en uge. Nu behøver jeg ikke længere have godbidder i lommen, for han ved hvilket køkkenskab de er i, og så mødes vi bare derude

 

Det er en sjov leg for hvalpen, og du slipper for at spolere hans tillid til dig ved at være grov ved ham.

Det skal dog lige siges, at så længe han er hvalp, vil han stadig få nogle "flip" hvor han glemmer alt hvad han har lært. Det er helt normalt.

[Bankov]

Hold ud - det bliver bedre

 

Mit eget lille shiba-dyr, Fuji, var også meget bidende som hvalp, så jeg kan sagtens forstå, at du bliver lidt frusteret over det en gang imellem

 

Hvalpe bider, men man kan godt hjælpe dem til at forstå, at mennesker ikke synes det er så sjovt.

 

Noget af det som virker bedst synes jeg er:

 

1. Prøv at være på forkant med bide-situationerne. Du kender ham sikkert allerede godt nok nu til at nogenlunde kunne forudsige hvornår han begynder på bideriet. Sæt ham i gang med noget fornuftigt INDEN han bider, f.eks. søge efter godbidder eller træn lidt lette øvelser (så kan du få brudt uvanen og erstatte den med ønskelig adfærd).

 

2. Hvis han alligevel når at gå i gang med at bide, så pas på at du ikke ubevidst belønner ved at lege videre eller give opmærksomhed. Gi' gerne et lille hyl og gå straks væk fra ham - hvis han er meget vedholdende så gå ind i et andet rum og luk døren i 10-20 sek. Så kan han lige nå at falde lidt ned, og du har nu muligheden for at sætte ham igang med noget fornuftigt istedet når du går tilbage til ham (f.eks. tyggepind, bustercube osv.)

 

3. Tænk over om han evt. bliver lidt for overstimuleret i hverdagen. Man vil jo gerne socialisere sin hvalp, men nogen gange kan det være lidt svært for hvalpen at rumme det hele i dens lille hoved og så går der oftere bide-flip i den

 

4. Lad ham være sammen med fornuftige og venlige voksne hunde - de kan lære meget fra sig om høflig opførsel

 

5. Prøv at lære ham at hænder også kan bruges til andet end at bide i F.eks. ved at lade ham slikke dine hænder, som er våde af vand eller smurt med lidt leverpostej el. lign. Så kan I få en lille hyggestund sammen på den måde.

 

Derudover er Umulias idé også rigtig go' :5up:

[Dina]

Når han bider, så siger vi "Nej" i strengt tonefald og slutter legen. Men nogle gange sidder han bare fast i hånden eller armen, og så er vi nødt til at tage ham i nakkeskindet for at han slipper. Det skal siges, at vi på ingen måde tager hårdt fat eller rusker ham, det er bare en lille markering som får ham til at slippe uden at det gør ondt på hverken ham eller os.

 

For det er sgu svært at gøre som Irene Jarnved skriver og ignorere hunden, når det pibler med blod fra ens arm mens han rusker i den som var det en rotte. Og rejse sig og gå væk, kan man heller ikke rigtig. Auch.

Jeg kan forstå, at en shiba er lige så "sindssyg" som en glad og normal airedalehvalp, der ikke ved noget skæggere end en opførsel som den ovenfor beskrevne. Følg for himlens - og dine armes - skyld ikke I.J.'s råd, for det holder ikke op af sig selv, før hunden i et stykke tid har haft de blivende tænder. Og så længe bør intet menneske s'gu pines.

 

Vi har altid gjort det, at når hvalpen gik i bide-mode (omkring en million gange om dagen), så sagde vi grinende: Så må vi trække tryllelstaven! Vi havde krus stående strategiske steder i huset, og tryllestavene var de dersens tynde, snoede oksehudsstænger. Schwøpp - ind i gabet på hvalpen med den med et glad "Slip!". Og hvalpen slap og kastede sig over staven. Husk at holde godt fast i den ene ende, så du selv har styr på staven.

 

Det har to fordele. Man slipper for, at der konstant går hul på en selv OG hvalpen lærer uden besvær kommandoen "Slip". Så kan man sidde og have en hel lille hyggestund med hvalpen, som ikke laver ulykker sålænge. Og disse tryllestave varer stort set evigt, for efter en ihærdig gnasken er de højst blevet flade og slatne ude for enden. Så stilles de tilbage i kruser, parat til næste gang.

 

Men skæld aldrig ud for en ganske normal (for nogle racers vedkommende næsten unormal) hang til at tygge i mennesker. Sofus på 2½ år elsker det stadig, men han tager bare min hånd i munden og sutter på den nu, hvis vi hygger. Der er aldrig tænder involveret.

[Umulia]

Vi havde krus stående strategiske steder i huset, og tryllestavene var de dersens tynde, snoede oksehudsstænger. Schwøpp - ind i gabet på hvalpen med den med et glad "Slip!". Og hvalpen slap og kastede sig over staven.

 

Dem har vi også brugt :5up: De er billige og varer evigt

 

Men skæld aldrig ud for en ganske normal (for nogle racers vedkommende næsten unormal) hang til at tygge i mennesker. Sofus på 2½ år elsker det stadig, men han tager bare min hånd i munden og sutter på den nu, hvis vi hygger. Der er aldrig tænder involveret.

 

Cicero elsker at ligge på ryggen og få mavegnub medens han holder en finger i munden. Han tygger ikke hårdt, men gumler bare lidt. De er skøre de hvalpe

[AnneMangetal]

Gode forslag de andre kommer med:-)

 

Og for at berolige dig, min Bella holdt ihvertfald stort set op med at bide/tygge efter hun havde skiftet tænder:-)

[Ninjamor]

Du har allerede fået nogle gode svar. Jeg vil lige tilføje lidt, blandt andet at en voksen hund som bliver bidt for hårdt siger fra. Problemet når vi forsøger det samme er at vores timing er så luset, at det bliver helt forkert opfattet af hvalpen.

Bidehæmninger skal læres og helst indenfor de første 16 uger af hvalpens liv, der er det nemmest.

 

Du bør ikke ignorere at blive bidt hårdt ligegyldigt hvad hvem har skrevet i forskellige bøger.

 

Har du prøvet at komme med et skarpt AV! i samme øjeblik din hvalp bider for hårdt?

Nogle hvalpe reagerer med forbløffelse og en intuitiv fortsåelse af udråbet - andre finder det desværre bare ekstra morsomt at der også kom lyd på og går derefter endnu mere til biddet.

 

Hvis din hvalp slipper ved dit AV, skal du straks give den noget andet at bide i. Du kan også rose, problemet er bare at det kan sætte gang i tyggeriet igen.

 

Vær opmærksom på at hvis nogen leger "tyg i min hånd" leg med hvalpen, ansporer det den til at bide, ligesådan hvis nogen leger løbeleg og træk/ruskeleg med den.

 

Kæleri kan også få så unge hvalpe i gang med at bide. Det virker som om hvalpe først påskønner at blive kælet, når de er noget ældre og at det indtil da kan være et irritationsmoment for dem. Det er ikke ualmindeligt at hvalpe efter 3 - 4 strøg i pelsen finder fingrene meget interessante og begynder at bide.

[Gæst Louise86]

I stedet for at tage fat i nakkeskindet på ham, så prøv at begynde at træne ordet "slip".

Dette er hvad jeg har gjort med min meget bideglade Bulldog hvalp: Hav altid en håndfuld godbidder indenfor rækkevidde. Når hvalpen tager fat i noget, han ikke må bide i, sig "slip", og vift ham om næsen med en godbid. Sandsynligvis vil han slippe det han har fat i, og tage godbidden i stedet - ros ham.

 

Jeg begyndte at gøre det når min hvalp hang fast i mine sko. Det virkede allerede i løbet af en uge. Nu behøver jeg ikke længere have godbidder i lommen, for han ved hvilket køkkenskab de er i, og så mødes vi bare derude

 

Det er en sjov leg for hvalpen, og du slipper for at spolere hans tillid til dig ved at være grov ved ham.

Det skal dog lige siges, at så længe han er hvalp, vil han stadig få nogle "flip" hvor han glemmer alt hvad han har lært. Det er helt normalt.

 

Fantastisk, tusind tak. Jeg vil begynde i dag!! :klap:

[Gæst Louise86]

Jeg kan forstå, at en shiba er lige så "sindssyg" som en glad og normal airedalehvalp, der ikke ved noget skæggere end en opførsel som den ovenfor beskrevne. Følg for himlens - og dine armes - skyld ikke I.J.'s råd, for det holder ikke op af sig selv, før hunden i et stykke tid har haft de blivende tænder. Og så længe bør intet menneske s'gu pines.

 

Vi har altid gjort det, at når hvalpen gik i bide-mode (omkring en million gange om dagen), så sagde vi grinende: Så må vi trække tryllelstaven! Vi havde krus stående strategiske steder i huset, og tryllestavene var de dersens tynde, snoede oksehudsstænger. Schwøpp - ind i gabet på hvalpen med den med et glad "Slip!". Og hvalpen slap og kastede sig over staven. Husk at holde godt fast i den ene ende, så du selv har styr på staven.

 

Det har to fordele. Man slipper for, at der konstant går hul på en selv OG hvalpen lærer uden besvær kommandoen "Slip". Så kan man sidde og have en hel lille hyggestund med hvalpen, som ikke laver ulykker sålænge. Og disse tryllestave varer stort set evigt, for efter en ihærdig gnasken er de højst blevet flade og slatne ude for enden. Så stilles de tilbage i kruser, parat til næste gang.

 

Men skæld aldrig ud for en ganske normal (for nogle racers vedkommende næsten unormal) hang til at tygge i mennesker. Sofus på 2½ år elsker det stadig, men han tager bare min hånd i munden og sutter på den nu, hvis vi hygger. Der er aldrig tænder involveret.

 

Taiki elsker dem, vi må hitte nogle flere af dem og straks begynde at træne slip.

 

Jeg bliver ikke rigtig gal på ham, for jeg ved jo godt at det er svært for sådan et kræ. Jeg har mange års erfaring fra vuggestue-arbejde og det er sgu næsten det samme man oplever, haha Men det har bare virket så ørkesløst det vi gjorde indtil nu, så jeg er SÅ glad for disse råd. Tak tak tak!

[Gæst Louise86]

Du har allerede fået nogle gode svar. Jeg vil lige tilføje lidt, blandt andet at en voksen hund som bliver bidt for hårdt siger fra. Problemet når vi forsøger det samme er at vores timing er så luset, at det bliver helt forkert opfattet af hvalpen.

Bidehæmninger skal læres og helst indenfor de første 16 uger af hvalpens liv, der er det nemmest.

 

Du bør ikke ignorere at blive bidt hårdt ligegyldigt hvad hvem har skrevet i forskellige bøger.

 

Har du prøvet at komme med et skarpt AV! i samme øjeblik din hvalp bider for hårdt?

Nogle hvalpe reagerer med forbløffelse og en intuitiv fortsåelse af udråbet - andre finder det desværre bare ekstra morsomt at der også kom lyd på og går derefter endnu mere til biddet.

 

Hvis din hvalp slipper ved dit AV, skal du straks give den noget andet at bide i. Du kan også rose, problemet er bare at det kan sætte gang i tyggeriet igen.

 

Vær opmærksom på at hvis nogen leger "tyg i min hånd" leg med hvalpen, ansporer det den til at bide, ligesådan hvis nogen leger løbeleg og træk/ruskeleg med den.

 

Kæleri kan også få så unge hvalpe i gang med at bide. Det virker som om hvalpe først påskønner at blive kælet, når de er noget ældre og at det indtil da kan være et irritationsmoment for dem. Det er ikke ualmindeligt at hvalpe efter 3 - 4 strøg i pelsen finder fingrene meget interessante og begynder at bide.

 

Jeg siger AV eller NEJ når han bider. Hvis han så bider i en legerotte, tyggeben eller lign. bagefter, rooooser jeg ham meget, men i kort tid, så det er præcis når han æder rotten/benet. Han får ikke lov til at lege tygge-leg med gæster eller os.

 

Hvis jeg piver højt som en hund ville gøre eller siger AV mere klynkende end halvsurt, så prøver han at bide mig i næsen!! Man kan bare se i hans øjne, at han tænker "Mor leger kæmpe pivedyr, yay!" og bliver lidt forvirret når legen så slutter lige dér. Så jeg må gøre det i bestemt toneleje.

 

 

Mht. ruskelege er det ikke noget vi leger med ham, men hvis han rusker sin legerotte roser vi ham. For får han nogensinde fat i den ægte vare, er det synd hvis han ikke får knækket nakken på den. Så det vil jeg gerne, at han gør og det er jo også hans instinkt. Men vi leger ikke tovtræknings- eller ruskelege hvor vi har fat i den anden ende (udover når han tørres med håndklædet... men så kan vi jo også træne slip dér).

[Gæst Louise86]

Jeg vil bare lige skrive:

 

Tak for alle jeres gode råd, jeg er så glad for dem og for, at vi nu har noget konkret at begive os ud i.

 

Jeg tror måske også, at Taiki er lidt rastløs fordi han får ok med motion (hverken for meget eller lidt - han styrer det meget selv og viser, når han vil ind, og de kontrollerede gå-ture får han kun 2 x 6-8 minutter om dagen, da han jo ikke kan klare så meget mere) men trænger til mental udfordring. Vi har trænet fokus-/øjenkontakt med ham samt sit og dæk, men det er ligesom ikke nok.

 

I morgen kommer vores træner herhjem (hende vi også skal gå til hvalpehold hos i februar), for jeg har bestilt/købt nogle enkelttimer hos hende her i januar, da jeg ikke mente det kunne vente - og jeg har brug for støtten.

 

Vi skal i hvert fald i gang med "slip" med det samme - og hvad hun ellers foreslår. Det snakker vi om sammen i morgen.

[Gæst Louise86]

Det er en sjov leg for hvalpen, og du slipper for at spolere hans tillid til dig ved at være grov ved ham.

 

Det er jo også det, der har pint os så meget. For netop med shiba hvalpe, de bliver så skide sure og fornærmede LÆNGE. Og det virkede kun som symptombehandling, for at få ham til at give slip - det ændrede jo ligesom ikke på selve problemet. Det var så træls, så jeg er glad for jeres forslag med "slip". Tænk, jeg har slet ikke overvejet den løsning, jeg føler mig så dum nu.

 

Nå ja, vi må bare i gang med det samme. Fik det lige trænet på en tissetur hvor han fandt noget gammel, vådt avis. Adr. Byttede over med en godbid og "slip" i omvendt rækkefølge (altså "slip" og vifte med godbid, han slipper og får godbid + ros), og smed avisen væk imens. Han fik en til godbid for at gå videre med mig og ikke søge avisen igen.

 

 

Nu ligger han og nedstirrer de frikadeller min kæreste steger. Åh, så skøn han er.

 

 

Og hvor er jeg glad for, at vi nu har noget mere konstruktivt at gøre ved det når han bider.

[korvis]

I morgen kommer vores træner herhjem (hende vi også skal gå til hvalpehold hos i februar), for jeg har bestilt/købt nogle enkelttimer hos hende her i januar, da jeg ikke mente det kunne vente - og jeg har brug for støtten.

 

Lige en lille sidekommentar til det markerede - hvor er det bare fornuftigt tænkt! :5up:

[Dina]

Hvis jeg piver højt som en hund ville gøre eller siger AV mere klynkende end halvsurt, så prøver han at bide mig i næsen!! Man kan bare se i hans øjne, at han tænker "Mor leger kæmpe pivedyr, yay!"

Han lyder altså helt normal og ret glad i mine ører. Men det ér en hård periode for ejerne at komme igennem, hvis man ikke bruger alle de tricks, man overhovedet kan komme i tanker om.

 

Det er selvfølgelig noget andet, hvis han lægger sig i baghold og springer på jeres ben, idet I går forbi. DET er irriterende, men også det lærer man jo at forebygge. Så længe man bare indædt husker sig selv på, at det fra hans side er bar' skæg & ballade og ikke uartighed.

 

Mht ruskelege skal du jo også passe på, at hans mælketænder ikke ryger ud fr tid (selvom det ind imellem kan være en fristende tanke, hæ).

[Gæst Louise86]

Han lyder altså helt normal og ret glad i mine ører. Men det ér en hård periode for ejerne at komme igennem, hvis man ikke bruger alle de tricks, man overhovedet kan komme i tanker om.

 

Det er selvfølgelig noget andet, hvis han lægger sig i baghold og springer på jeres ben, idet I går forbi. DET er irriterende, men også det lærer man jo at forebygge. Så længe man bare indædt husker sig selv på, at det fra hans side er bar' skæg & ballade og ikke uartighed.

 

Mht ruskelege skal du jo også passe på, at hans mælketænder ikke ryger ud fr tid (selvom det ind imellem kan være en fristende tanke, hæ).

 

Han bliver alt for opkørt af ruskelege og mister fokus på hvad der er legetøjet og hvad der er vores hænder. Så det dyrker vi slet ikke. Det er kun når han selv har fat i tøjrotten at vi roser ham for at ruske den, da det er hans instinkt og et, han meget gerne må beholde, så jeg ikke skal gøre det af med en mus han fanger en dag, så den ikke lider.

 

Jeg er da også sikker på, at han er en normal og glad hvalp, og så snart han er i nye, uvante situationer så er han jo ikke så kry. Så det er mere hvordan vi som ejere bedst støtter ham igennem det her og lærer ham det rigtige; for der er jo intet i vejen med ham, så det falder tilbage på os hvis det er/bliver problematisk.

[Gæst Louise86]

Lige en lille sidekommentar til det markerede - hvor er det bare fornuftigt tænkt! :5up:

 

Jo tak. Jeg føler selv, at jeg har fået en shiba på grund af (og ikke på trods af) dens selvstændighed og stædighed -- men derfor er det jo stadig rarest for os og ham, at vi laver nogle sjove træningsting sammen som knytter os og gør det nemmere at komme igennem f.eks. ulvetimen eller stimulerer ham mentalt; og da det er min første hund sådan rigtigt, vil jeg gerne have støtten for en sikkerheds skyld.

 

Uanset om hun bare klapper mig på skulderen og siger, at jeg gør det godt nok eller om hun har masser af input (og det har hun da sikkert!), så er det gode penge at give ud, fordi uanset gør det mig jo mere sikker som træner og dermed får jeg en mere selvsikker kommunikation med Taiki.

[Gæst Louise86]

Træneren var her i dag og var mega sød. Taiki er lidt forelsket, tror jeg.

 

Men han gik hurtigt død (sov), så vi snakkede meget teori, jeg fik besvaret mange spørgsmål og illustreret gode øvelser. Nu har jeg masser at tage fat på og jeg kender faldgruberne osv.

 

Totalt perfekt ankom Taikis nye ergonomisk korrekte Y-sele med posten i dag også, så når han engang er færdig med at sove oven på vores nye dørtrin, skal vi gå tur med den nye sele.

 

 

Han kan sitte flot og kan *næsten* dæk. Vi træner indkald og "det er spændende at gå i nærheden af mor når vi går tur!!", og "På Plads". Og selvfølgelig "Slip", hvor hun gav mig fif til hvordan vi forhindrer, at det bliver en del af legen at bide for at score en godbid. Derudover gav hun fifs til hvordan man gør de øvelser han allerede kan, lidt mere avancerede.

 

Han fik også en ny Kong i dag, som kan hoppe mega meget. Men han var for træt til at lege med den, så han "gravede" et hul i legetøjet i legetøjskassen og lagde den i, inden han gik kold.

 

 

 

 

.... har ens hvalp for meget legetøj, når den kan begrave andet legetøj under det? :hmm:

[Gæst Salka]

Jeg har med STOR interesse læst denne tråd.

Vi har en lille og selvfølgelig ganske vidunderlig Islandsk fårehund der i morgen er 9 uger.

 

Hun er faldet rigtig godt til, viser tilid til os. Er glad og rolig - MEN ... hun bider helt tosset i vores tøj, eller rettere bukseben... knurre og gør ( det er så det eneste tidspunkt hun rigtig gør på) mens halen, viser hun er glad og fuld af spilopper.

 

Det er blevet ret voldsomt, og hun giver ikke bare slip. - Vi siger "slip", og prøver at tilbyde hende, en af hendes tøjdyr ... men det virker bare ikke.

 

Hun er jo en lille hvalp, og der er også helt forståeligt, at hun bider - men vi vil jo helst ikke anspore hende til, at det bliver en normal adfærd. - Og det er ret voldsomt, når hun tager de bideture - det er som regel, mest aften hun bider, men kan også tage en tur om formiddagen.

 

Vi er opmærksom på at aktivere hende - men selvfølgeglig også give hende den ro, en lille hvalp har brug for.

Vi går en lille tur i snor 2-3 gange om dagen, og ellers er hun i vores have, hvor vi har indhegnet en mindre del. - Hun er ikke selv i haven, men sammen med en af os, når hun skal ud, at tisse.

 

Er det bare at "holde ud"

[Gæst Afganskmynde]

Tildens til bideri af ens haender og lemmer varierer RIGTIG meget fra hvalp til hvalp (race har ogsaa nogen betydning) synes jeg. Det har jeg selv oplevet med alle de kuld hvalpe fra alle mulige og umulige racer, jeg har opforstret. Den vaerste bider var en Border/Pitt (terrier) blandingshvalp af en art. Han var alene hvalp og jeg havde ham fra 5-6 uger gammel til ca. 9-10 uger.

 

Hvalpe laerer af hinanden om bidinhibination og skriger VAELDIGT op og/ eller bider igen, hvis en anden hvalp tager for haardt fat. Derigennem gores de opmaerksom paa deres bids styrke. Mangles denne tidlige erfaring hos en hvalp kan de gaa haardere til den end andre.

 

At skrige vaeldigt op, lave pive lyde som en saaret hund har altid virket efter formaalet for mig:5up:. Denne ene hvalp hjaelp dette ogsaa lidt paa, men ikke saa meget som var nodvendigt. Han havde simpelthen en tildens for at bide for haardt i haender, fingre og blodt hud trods megen tygge/legetoj og hyl fra mig i smerte. Jeg gav simpelthen legetoj istedet og havde det altid lige ved haanden naar han var i naerheden, som en god afledning. Det havde langt bedre virkning at jeg med det samme, han gjorde tegn, fik stukket et stk legetoj venligt i munden paa ham, istedet for mine stakkels fodder eller haender med dertil ros.

 

For forhaabenligt at sammenkoble at bideriet var forbeholdt til legeting. Dvs. aflednings og formemetode.

 

At blive vred i tonefaldet eller fjerne ham gjorde ham mere aggressiv hvilket efterfolgende gjorde at han bed mere til. Saa det skal man passe paa med at goere, synes jeg, med mindre det har god effekt for den individuelle hvalp selvfolgelig.

 

Nu havde jeg ham ikke saa laenge, men bideriet forbedrede sig efterhaanden som alderen tog til kunne hans nye hjem, HELDIGVIS:pray:, oplyse mig om. For det var virkelig noget der bekymrede mig en del hos denne lille herre. Hvilket ogsaa ofte er tilfaeldet, at naar taender udskiftes kan dette vaere en saa ubehagelig periode for hunden at de tygger lidt ektra i en men at det gaar over. Det er lidt nemmere at haandtere naar man ved det er en periode man skal igennem, og at det ofte udligner sig i de fleste tilfaelde.

 

Det vaerste man kan goere, er at ignorere bideriet, fordi hvalpens bidstyrke vil ofte bare tage til, synes jeg.

[Umulia]

Hun er faldet rigtig godt til, viser tilid til os. Er glad og rolig - MEN ... hun bider helt tosset i vores tøj, eller rettere bukseben... knurre og gør ( det er så det eneste tidspunkt hun rigtig gør på) mens halen, viser hun er glad og fuld af spilopper.

 

Det er blevet ret voldsomt, og hun giver ikke bare slip. - Vi siger "slip", og prøver at tilbyde hende, en af hendes tøjdyr ... men det virker bare ikke.

 

 

Det lyder nøjagtigt som min hvalp. Jeg burde måske have taget billeder af de sko og bukser, han har ødelagt

 

I skal tilbyde hende noget af større værdi, for at jage fødder er altså bare den sjoveste leg i verden. Hvis et tøjdyr ikke virker - hvad det heller ikke gjorde på min hvalp, må man over i den spiselige afdeling.

Så længe hvalpen er under 1/2 år bruger jeg dens almindelige tørfoder til træning - det vil de som regel gerne have. Ellers prøv med tyggestænger, som en anden har skrevet.

Hvis I bliver fanget midt ude på gulvet og ikke har noget spiseligt på jer, kan I få hvalpen til at slippe ved forsigtigt at løfte lidt op i bagbenene - som "trillebør-legen".

[Gæst Louise86]

Jeg vil bare lige skrive til Salka:

 

Noget jeg synes fungerer godt, er at have et tøjdyr i nærheden når man leger og så rose, når hvalpen bider i tøjdyret fremfor én. Og at sige "NEJ" og stoppe legen, hvis der går sport i at bide.

 

En anden ting er, at min hvalp elsker at tygge tyggeben af oksehud, mens han sidder på skøddet. Enten i sofaen eller hvis vi sidder i skrædderstilling på gulvet. Det synes jeg også hjælper en del, for nogle gange vil han bare være tæt på os, men MÅ bare tygge i noget. Det bedste er de store tyggeben, hvor vi holder i den ene ende og han så spiser den anden ende.

 

Det har også hjulpet lidt, at han nogle gange får lov til at slikke mine hænder/fingre, f.eks. hvis man tog lidt hunde-paté til hvalpe på fingrene. Han er langsomt begyndt på, mere at slikke og "nippe" os (nippe som når han renser pels på sig selv), end at bide - men det fjerner ikke hele bidebehovet.

 

 

Hos os gør Taiki også og logrer med halen, når han vil lege. Vi gør så det, at vi finder nogle godbidder og træner lidt med ham (sit og dæk, stå og på plads), og så leger vi ellers lidt med ham "Hent legerotten" (vi kaster den, han henter den og lægger sig i vores skød, så bider han lidt i den og når han mister interessen for den, kaster vi den igen - gentages), "Find godbidderne" (de enten gemmes så han skal søge, puttes under kopper og skåle, ind i en aktivitetsbold som skal trilles rundt for at de kommer ud, vi "graver dem ned" i hans kurv så han virkelig skal snuse efter osv.)

 

Der er mange lege, man kan tage fat på. Men vi starter aldrig direkte med at lege, for det skal jo ikke være sådan at man bider i sokkerne og så belønnes der med leg. Så derfor træner vi lidt først, så der kommer en anden sammenhæng på.

 

Og så husker vi at kigge efter hans signaler, hvis han viser at han har brug for at lege/stimuleres, så gør vi det straks og venter ikke på, at han bider.

[Gæst Salka]

Jeg vil bare lige fortælle, det er blevet bedre ( eller det bilder jeg mig ind ) - vi tilbyder hende, et tyggedyr eller en tyggeben , og siger "SLIP" når hun tager fat.

Det har også hjulpet rigtig megget, at hun nu kan "sidde", og på den måde få hendes opmærksomhed.

 

Det har været nogle gode råd, så TAK for det

Nu skal vi så "bare" være renlige *SUK* ... tror snart vi skal have aktier i et køkkenrulle firma :slem:

[Gæst Louise86]

Jeg vil bare lige fortælle, det er blevet bedre ( eller det bilder jeg mig ind ) - vi tilbyder hende, et tyggedyr eller en tyggeben , og siger "SLIP" når hun tager fat.

Det har også hjulpet rigtig megget, at hun nu kan "sidde", og på den måde få hendes opmærksomhed.

 

Det har været nogle gode råd, så TAK for det

Nu skal vi så "bare" være renlige *SUK* ... tror snart vi skal have aktier i et køkkenrulle firma :slem:

 

Jeg synes faktisk, at det er i løbet af de sidste 2 uger, at der er sket størst fremskridt med begge ting. Altså både renligheden og bideriet er kommet virkelig meget fra 10-12 uger. Så fat mod.