Birgitta

Har du prøvet at tage hendes temperatur? Det kunne måske give et hint om der er tale om en betændelse. Normalt ligger hundens temperatur mellem 38 og 39 grader.. --Dengang hun havde blærebetændelse, blev hendes urin så testet efter behandlingen? Nogle hunde får gentagende blærebetændelser. Muligvis skal der så en længere penicillin-kur til for at få hende helt rask igen. ---Jeg har selv haft en hund med sukkersyge. Hun virkede helt rask da vi opdagede, at hun havde tisset bag en lænestol.. Det er jo flovt for en voksen hund at være nødt til at tisse indendørs.. Men hun havde tabt sig en del inden da. Det troede jeg bare, var fordi hun var kommet på slankekur. Hun var blevet overvægtig, så der var skruet ned for foderet.. Energi og humør var helt normalt.. Netdyredokteren skriver: netdyredoktor - Sukkersyge

Når en tæve er inkontinent efter sterilisation, så er det "sivtisseri". Hun kan ikke holde på vandet og der er tit vådt der, hvor hun sover. Jeg har ikke indtryk af, at det er det, der er galt? Og det forekommer mest hos ældre steriliserede tæver..... Jeg tror at enten er det et nyt udbrud af blærebetændelse, --og så skal hun i behandling så hurtigt som muligt så det ikke breder sig til nyrerne. Eller osse har hun måske sukkersyge?? Drikker hun mere end hun plejer? ---Hvis det er sukkersyge, så udskiller hun sukker i urinen. Det kan du selv undersøge ved at lade en lille sjat ligge og tørre på gulvet. Når det er ved at være tørt, så er det klæbrigt som spildt sodavand.. Nå, men under alle omstændigheder er det noget du skal snakke med dyrlægen om..

Snak med opdrætter om de kender til nogen parringer eller kuld i vente, som kunne være interessante for jer.. ---Opdrætterne følger jo tit med i, hvad de andre opdrættere af racen går og laver.

YES!!! :banan: Det glæder mig, at Loke har fået råbt dig op!! Han elsker dig og han vil så gerne vide, at det er gengældt.. Læs, hvad du skriv i dit første indlæg: Det emmer ikke ligefrem af kærlighed til schæferen.. Jeg tror på, at noget har ændret sig nu. Loke har brug for den ændring. Og I har allesammen brug for at hele familien skal få det godt nu inden de virkelige udfordringer starter. Jeg beder til at I ikke skal have tvillinger:roll:................. Men I har måske allerede fået at vide om det er tilfældet? ...Jeg kan glæde dig med at en graviditet som resultat af en fertilitetsbehandling IKKE er mere skrøbelig end en helt normal graviditet. Der er stadig en lille risiko for abort, men den er ikke større for dig end for alle andre. Det er bare meget sværere for dig end for andre at "prøve en gang til". Derfor er du helt naturligt mere forsigtig. ---Selvfølgelig er det noget andet hvis du har haft gentagne spontane aborter... --Men det nævner du jo ikke noget om..

Hm... Mine hunde er blevet fotograferet af vores helt almindelige daglige dyrlæge. Det er kun Ramses, der har været problemer med. Silkes billeder var der da ingen problemer med, selv om vores dyrlæge ikke er specialist i den slags, men i hudsygdomme.. Jeg tror ikke, at HUN står på nogen liste, men det vil jeg da undersøge. Er der et link til den liste?

Beklager at du opfatter det sådan, Namilla. Men jeg skriver jo netop at jeg IKKE ved om det forholder sig som jeg skitserer. Jeg udtaler mig ud fra de oplysninger, du har givet. Og det var sådan set ikke mange. Derudfra skitserer jeg forskellige scenarier, som jeg kan forestille mig, men uden at sige at det ER sådan. Det kunne jeg jo af gode grunde ikke vide noget om ud fra de få oplysninger. Og hvad er det, der støder dig så voldsomt? At jeg påpeger, at HVIS du var varigt handicappet, så var det ikke nogen god ide med to så store hunde og et barn i vente. Er du så uenig med mig i det? Og at jeg siger, at du og din mand har brug for at sætte jer ned og snakke sammen om hvad I kan gøre, og hvordan I kan løse situationen for den ulykkelige hund? ER du så uenig med mig i DET? Hundene vil opleve langt større omvæltninger om et halvt år, når de skal dele deres far med både dig og med en helt ny lille baby. DET er en udfordring. Og derfor skal du og din mand se at få håndteret problemerne nu. Uanset om det er hunden, der er en problem hund eller det er familien, der er problemet. ISÆR når det er sådan, at du faktisk ikke kan gøre ret meget på grund af den sårbare graviditet. Der er jo brug for at DU laver ting sammen med ham. Som så mange andre også har foreslået. Du og din mand skal finde ud af om I kan og tør risikere det. Det er IKKE nok bare at smide en foderkube til ham. Han skal have opgaver, som han udfører for dig og som han får ros for. Af dig. Han higer efter DIN accept og ros. VI her på hundeforum kan slet ikke se, om DET er det egentlige problem. Eller om det er noget helt andet. Det må man være en del af familien for at forstå.

Han har nok bare spist bedre end hans søskende... Og dyrlægen mener ikke, at han er for tyk? Dengang hvalpene var 8 uger, vejede de da osse forskelligt? Eller er det hele noget han har spist sig til undervejs...

Sjovt! Det så jeg ikke lige...:stupid: Gadvide hvor stor hvalpen blev.........

Hvis hans søskende ligner d/s gårdhunde i jeres øjne, så ER jeres hund også en d/s gårdhund. De har jo samme forældre. Og samme forfædre. Søskende kan bare falde forskelligt ud. Sådan er det jo også med mennesker. Men han er da enormt køn. Meget blidere og klogere at se på end de fleste andre gårdhunde:lun:.

Her er vækstkurverne for hvalpe i forskellige størrelser. Du skal scrolle ned til side 11: http://www.maxizoo.dk/fileadmin/user_upload/Hvalppass.pdf Ifølge de kurver vil din hund ende på ca 15-18 kg. Så hun bliver nok en "mini-rotte" på størrelse med en tysk pincher eller som den mindste af retrieverne, tolleren. Når man ikke må fjerne hvalpen fra deres mor før de er 8 uger, så har det INTET med deres ernæring at gøre. Det drejer sig om deres sociale udvikling. Hvalpene lærer rigtig meget af at lege med hinanden i den sidste uge, de er sammen. Jeg har selv engang taget en hvalp hjem, -en schæferblanding- da den var bare 7 uger... Og han måtte altså aflives da han var 2½ år... Dengang vidste jeg heller ikke bedre... Så må man nogle gange lære på den hårde måde.. I må gøre rigtig meget ud af din hvalps sociale udvikling. Både i forhold til andre hundehvalpe og i forhold til mennesker.

Jeg har da osse selv haft hunde og børn. Samtidig. Men så har jeg osse haft en mand, der var lige så interesseret i hundene som jeg selv. Derfor var det dengang en nødvendighed med to hunde, så der var én til os hver når vi trænede......... Det er IKKE optimalt med en familie, hvor hunden giver problemer så tidligt i svangerskabet. Det kommer selvfølgelig an på familiens øvrige ressourcer og på, hvad de egentlige problemer drejer sig om. Om der er tale om en kvinde, der overhovedet ikke er interesseret i at have hund og derfor bruger sin graviditet til at få verfet dem ud, eller om der er tale om en familie, der kæmper noget forvirret for at få styr på en situation, der er vokset dem over hovedet... Eller noget helt tredie. I alle tilfælde bør de voksne sætte sig ned og snakke ærligt sammen om, hvad de ønsker. Og hvordan de vil opnå det. --Det er ikke nok at lappe lidt ved at smide tørfoder ud i græsset. Hvis overskudet er lille nu, så bliver del meget, meget mindre i løbet af det næste halve år. Samtale. Nu.

Ja. Min tidligere hund, Ramses, blev fotograferet 4 gange af min daværende dyrlæge. Alle gange blev afvist. Så sendte min dyrlæge(lille spinkel kvinde) ham til en anden dyrlæge(stor stærk mand).. Jeg besluttede, at det skulle være sidste gang!!! Der er grænser for hvor sundt det er med alle de fotograferinger af en sund hund. Han skulle heller ikke bruges til avl. Okay. 5. gang blev billederne godtaget. Og begge hofter var fuldstændig perfekte... Problemet med Ramses var måske, at han var en stor, ung hund (50kg), der havde gået til svømning siden han var 3 mdr. Han havde meget stærke muskler i ryg og bagparti. Og dyrlægen var en lille spinkel kvinde, der havde problemer med at strække ham og lægge ham i den rigtige stilling. Hunden er jo ikke i narkose ved fotograferingen. Den får kun en beroligende sprøjte så den sover. Musklerne kan godt spænde, så det kan være svært at opnå den rigtige stilling. Din dyrlæge kan godt ringe til DKK's dyrlæge og høre om hvad der var galt med billederne. Det er da vigtigt at vide inden I tager flere billeder.. ---Og jeg betalte altså ikke ekstra for 5 gange fotografering...

Det er en måned siden at svangerskabet blev konstateret.... Hun er i første trimester. Hvis hun ikke kan klare at gå ture NU med hundene, så bliver det KUN værre i løbet af det næste halve år. Hvis det altså er svangerskabsrelateret. Hun kunne selvfølgelig være aborttruet, men så burde hun slet ikke gå med hundene hvis hun vil bevare svangerskabet.. Hvis det er på grund af en eller anden sygdom, f.eks. gigt, så ER det ikke sagen med så store og krævende hunde. Og så FÅR farmand altså masser at lave med fuldtidsjob og baby, --og en syg kone. Så vil HAN komme til at forsømme hundene til den tid... Og så kan situationen blive meget værre. Undskyld, marian889, men... Jeg er her ikke for at være populær. Jeg siger det, jeg mener tjener HUNDENE bedst. Der er faktisk en hund, der lider. --Og det bedste for hundene er at de to voksne ansvarlige mennesker gør deres situation op og får deres prioriteter på plads. VIL hun have de hunde? Vil HAN? Og hvor langt er de villige/i stand til at gå for at løse situationen?

Hvad er årsagen til at du ikke må gå særlig meget? :hmm: Det er altså afgørende, at DU kommer i gang med at træne problemhunden. I skal ud og lave rigtige øvelser sammen. Det er DIG, der er hjemme hos ham om dagen, og det er DIG, der har problemer med ham. Ikke din kæreste. Du har nu engang valgt en kæreste med hund(e), så nu har du tre valgmuligheder: 1) Du kan lave dig selv om så du får et forhold til kærestens hunde. 2) du kan forsøge at lave kæresten om, så han kvitter sin interesse for hunde og evt. skiller sig af med dem der generer dig. 3) Du kan forlade din kæreste og hans hunde. Jeg må sige, ---og jeg taler af bitter erfaring: Den mulighed du håber mest på er også den mest umulige. Du kan aldrig presse et andet menneske til at ændre sig. Jeres forhold vil aldrig kunne blive rigtig godt. --Det er ikke sikkert, at du KAN ændre dit eget forhold til hunde. Og hvis det er tilfældet, så skulle du og din kæreste måske aldrig have stiftet familie. Men det kan også være, at du -gennem at arbejde med din problemhund-- VIL få en større kærlighed for din partners hundeinteresse. --Jeg synes da, at du skal forsøge det... Inden du forlader ham. Du er i en drømmesituation, for du står med en ung hund, der nærmest tigger dig om at lave noget seriøst sammen med ham... I kan blive knaldgode til lydighed, sportræning eller lignende. Hvis du på grund af sygdom eller handicap ikke er i stand til at gå til træning eller til at gå længere ture med dine to store hunde, så hører de ikke til hos jer. Slet ikke nu, hvor far får nok at lave med fuldtidsjob, en handicappet kæreste og et lille barn.

Silke har mave som en struds. Jeg tror hun har haft tyndskid måske 3-4 gange i hendes snart 9-årige hundeliv.. Ikke engang da hun var fuld af hjerte/lungeorm var der spor at se, ud over en smule slim. Og de få gange, hun har haft mylderbæ, har jeg givet hende 2 knuste Paraghurt-piller når vi kom hjem. Og to mere 2-4 timer senere... og 2 senere igen. Sådan er jeg blevet ved til damen har lagt den første velformede bæ. Og så har det været overstået. --Jeg tror aldrig, hun har haft tyndskid flere gange i træk. Nogle hunde er mere sarte end andre. Hvis hundemaven er sart, så kunne man overveje at give zoolac forebyggende.. Eller paraghurt. De indeholder næsten det samme. --Eller skifte til et dyrlægeordineret foder. Der findes jo foder specielt til sarte maver.

Silke er et huledyr. Hun sover under min seng om natten. Om aftenen deler vi sofaen. Om sommeren eller hvis hun trænger til at ligge anderledes, så ligger hun i sin hunde-rede, der står ved terrassedøren lige udenfor soveværelset. Hun vælger selvfølgelig selv hvor hun vil sove..

Lad os dog kalde de kære firbenede væsner for "listehunde".. Det er så dejlig neutralt... Og så ved vi jo alle hvad vi mener..:blink:

Når han gnaver tyggeben, så bruger han nok mere sine kindtænder... Men du kan prøve at lege ruskelege med ham. Få ham til at bide i et tæppe eller en klud og rusk selv i tæppet. De fleste hvalpe elsker det. Og løse tænder falder tit ud på den måde. Hvis han voksede op sammen med sine søskende, så ville de også lege ruskelege med hinanden. Enten med et tæppe, eller ved at ruske hinanden i pelsen. Jeg har selv haft held med den metode..... Men mine hunde har været større.. Hvis tanden ikke sidder særlig fast, så behøver dyrlægen da ikke at give narkose for at fjerne den? Det er nok med en "beroligende sprøjte" ligesom den man giver ved røngtenfotografering. Hunden sover bare, og kan hurtigt vækkes igen. --Så hvad dyrlægen tager for at fjerne tænder, kan godt være afhængig af, hvor fast tænderne sidder. Husk forøvrigt at børste tænder på din lille hund. Rigtig mange små hunde får tandproblemer når de bliver voksne. Og det er dyrt! Og det kan være rigtig svært at lære en voksen hund at få børstet tænderne.

Ej, altså... De journalister kan da få folk til at hidse sig op.. Men det er vel også det, de ønsker.. I den ene artikel står der vagt, at hunden er en "staffordshire terrier"... Er det en staffordshire bullterrier (lovlig), eller en amerikansk staffordshire terrier(listehund)? Nå. der står jo, at hunden er ulovlig.. Så hvis man skal tro det skrevne ord, så er hunden ikke bare en amerikansk staffordshire terrier (amstaff), den er også så ung så den er født efter skæringsdagen, --hvornår det nu var, -sidste år. Ellers er den da ikke ulovlig. Og hvis hunden er ulovlig, så er DET i sig selv et problem. DET kunne antyde noget om faderen. Vi har ikke hørt moderens udlægning. Vi har heller ikke hørt socialforvaltningens udlægning, for de MÅ ikke udtale sig om personsager. Sandsynligvis er alt, hvad der står i artiklerne bygget på faderens oplysninger til pressen? Der kan altså være andre årsager end race til at drengen ikke må være sammen med hunden? Måske er DRENGEN utilregnelig? Måske er han bare bange? Vi får det ikke at vide, fordi det kun er faderen, der har valgt at udtale sig. --Men hvis farmor bor så tæt på sin søn så hunden indtil nu har været hos hende, så kan jeg ikke se, hvorfor hun ikke kan besøge sin søn og sønnesøn når drengen er på samvær hos sin far. En uproblematisk og ligevægtig hund kan da godt være alene hjemme i nogle timer mens bedstemor tager på besøg eller laver andre ting sammen med barnebarnet. En gang imellem har jeg indtryk af, at det er listehundeejerne SELV, der kører en kæmpe hetz op imod deres egne hunde...

---Når han er alene om dagen, er han så videoovervåget? Han kan jo sagtens savne jer uden at lave en masse larm. Når han så har savnet jer i timevis om dagen, så frustrerer det ham måske, at han ikke må sove sammen med jer om natten.. Det vigtigste er jo ikke, hvad I hører, men hvad jeres lille nye baby oplever... De gladeste og mest ligevægtige hunde -og børn- er dem, der har fået dækket deres behov fra små af.

Orrk... det er BØRN hun handler med. Og de er begejstrede! Men det kan da godt være, at det er derfor hun kan krejle sig til en fin bamse til et par kroner... Lidt et problem er det så, at der også står et barn ved NÆSTE bod, med et bjerg af fine bamser... --------------------- Silke har forresten aldrig pillet øjne eller snuder af sine bamser... Børnelegetøj er jo almindeligvis lavet i god kvalitet. Silke slider dem op, ja... De bliver nærmest suttet ihjel.. Når hun begynder at pille indvolde ud af dem, så bliver de beslaglagt.. Men de mest elskede bliver syet fine og gode igen... Mens hun bekymret kikker på.

Silke giver for det meste kun en tier for en kvalitetsbamse...

Og tit kan man slet ikke se på bamserne at de er blevet brugt. De ser ud som nye.. --Bamser til små børn sidder jo tit bare til pynt. Og når børnene bliver større, så gider de da ikke sådan nogen.. Men Silke gider! Med babyduft og det hele.. :klap:

Silke køber bamser hver gang der er loppemarked i nærheden. Private loppemarkeder bugner tit af bamser til næsten ingen penge. Vi betaler 2-5-10 kroner for en bamse, alt efter hvor elsket den er af sin tidligere ejer. Silke vælger selv, når vi går rundt og kikker på alle tingene. Og så bærer hun den stolt hjem. Eller hun putter den i en medbragt plasticpose... Og spurter hen og køber en NY bamse ved en anden bod.. Hun har en hel kassefuld af loppemarkeds-bamser..

Jeg synes det er helt ok at forsvare sin hund når man ikke vil have at den skal forsvare sig selv. Jeg ville gøre det samme. Det er selvfølgelig synd for den hund, det går ud over, -stor eller lille- men sådan vil det jo altid være. MIN hund er MIT ansvar. Den anden hund er den anden hundeejers ansvar. I værste fald kan jeg få en bøde for hærværk. Hunde er jo "ting" i juridisk sammenhæng. Men som sagt har det altså ikke så meget med størrelsen at gøre. Dog ville jeg bedre kunne klare en lille hund uden at skade den og uden at blive skadet selv. --Jeg har sørme ikke nogen dybfølt trang til at gøre andre hunde fortræd. Uanset størrelse. Men hvis en hund sætter tænderne i Silke, så stopper jeg den altså! Uanset størrelse!