Birgitta

Dina, vi der bor i Nordsjælland og har haft omgang med hunde i nogle år, vi kender alle de farer der er ved den modbydelige orm... Men da jeg mødte den for første gang for 7-8 år siden, da vidste jeg heller ikke, hvad det var vi var ramt af.. Silke begyndte at miste appetitten i løbet af efteråret 2002 (nedfaldsfrugt) og først i april2003 fik hun konstateret H/L-orm:cry:.. Da var hun MEGET syg... Silke blev 1 år i april 2003. Hendes unge alder og alverdens omsorg og en dygtig og engageret dyrlæge -uden weekendfri:roll:-- har nok gjort at hun kom helt over det. Dyrlægen havde aflivet min dejlige Ramses bare et år før:megaked:. Hun var bestemt ikke indstillet på at jeg også skulle miste Silke.. --Trådopretter har overtaget hunden for ½ år siden. Teoretisk kan han have boet i et højrisiko-område før hun fik den. Eller hvis trådopretter ikke har haft andre hunde for nylig, så har hun endnu ikke lært hvor farlig H/L-ormen er.. Nu..... venter vi så bare på at høre nyt.......

Jamm... jeg er her da hele tiden...... næsten... Altså... Ormene sidder i det ene hjertekammer. De er ikke ret store, men hvis der er mange af dem, så kan man sikkert høre uregelmæssigheder på hjertelyden. Hvis hjertet ikke pumper ordentligt, så slår det hurtigere til det ikke kan mere..... ---Hvis en hund er lidt dårlig og efterfølgende bare ikke vågner en morgen, så er det ikke sikkert, at det bliver undersøgt hvad årsagen var.. For obduktion koster jo ret mange penge... Og jeg tror ikke at sygeforsikringen dækker. Og æggene flyder hen og sætter sig fast "på blodsiden" af lungevæggen. De indkapsler sig der og larverne bryder senere igennem lungevæggen og kommer ud på "luftsiden" af lungevæggen... Det betyder at der både er små "kapsler" med æg i, og der er ar fra de larver, der er blevet klækkede... Hvis der er nok af dem, så vil man jo også kunne høre det på vejrtrækningen.. ---Men hvis der kun er få orm i hjertet, og de endnu ikke har nået at lave ret mange æg, så kan man ikke høre dem. Og tidligt i forløbet kan man jo heller ikke være sikker på at "fange" dem i en lort. Det er også derfor at mange dyrlæger foretrækker bare at give ormekuren på mistanken alene. --Og det er faktisk det, man gør når man behandler hunde "forebyggende".. Det er hunde, der har været syge før (måske har de stadig æg i kroppen) og det er hunde, der bor i et højrisiko-område.

Men en hund har jo ikke sådan en hud som os andre, der kan omdanne solens stråler til D-vitamin:shock:.. Hunde er helt afhængige af kostens indhold af D-vitamin. Men der burde ikke være noget stort problem, da hunde jo gerne spiser mere kød end os andre. Et godt fuldfoder burde osse indeholde nok af vitaminer.. Jeg bruger selv at give Silke en sildefilet daglig: Jeg køber de frosne sild til 15-20 kr for 4-5 stykker. Dem tør jeg og deler i fileter og steger. Og så fryser jeg dem ned igen. Så har Silke ekstra D-vitamin til 8-10 dage. Eller jeg køber billig frossen laks på tilbud og saver den i skiver. Så tøer/koger jeg en skive hver anden dag i mikroovnen og blander halvdelen i hendes mad. Marinerede sild?? ...... Det...kommer jo nok an på, hvad de er marineret i... Man kan selvfølgelig skylle dem først.. Men tror du, at det bliver billigere? De små bidder, jeg ser for mit indre blik rækker ikke ret langt:shock:.. Men jeg spiser osse mest carry-sild... Og dem har jeg altså aldrig serveret for Silke... Det er da en stor hund, du har? Der er ingen D-vitaminer i fiskeolien, så den kan du sagtens blive ved med at give. De gode fedtsyrer kan hun ikke få for meget af.

Hvor bor I henne?? H/L problemet er størst i Nordsjælland... Det er rigtig, rigtig godt, at I får testet ham hurtigt. Du skal godtnok helst samle tre lorte, men nogle gange kan man jo være heldig at man kan "høste" flere samme dag. Der skal bare være mindst 6 timer imellem. Og hvis hans problem virkelig er at han har hjerte/lungeorm, og han har det som du beskriver, så har han sikkert så mange, at de vil kunne ses i bare to lorte. Hvis han ikke når at levere flere. Nåh, jeg ser lige, at tråden er fra i går. Så har du allerede været hos dyrlægen. Hvordan gik det?

Jeg bruger Lacrosse gummistøvler uden skaft. Køber dem et nummer eller to for store. SÅ der der luftcirkulation omkring fødderne om sommeren, og plads til en skisok forår og efterår. Jeg har ellers nemt kunnet slide 2-3 par almindelige gummistøvler (Viking e.l.) i løbet af et år... Men mine Lacrosse holder fødderne helt tørre fra vinter til vinter. Undgå at bruge dem i streng frost, og køb den flydende special-imprægnering med. Så undgår du de små revner i gummiet. Og så holder de måske i flere år... Gummistøvler

Narh... Hvis du har mistanke om at din hund får for lidt D-vitamin, så er det snarere en kostomlægning, der skal til.. --Hvad mener du med "vinterdepri"? Kunne det tænkes, at det er din egen sindsstemning, der smitter af på hende? Om vinteren har vi måske mindre lyst til at gå lange ture og nyde omgivelserne, --måske er der ikke lige så mange hundevenner på turene? Så er det måske et nyt legeprogram du skal have lavet til turene i stedet. "Kostomlægning" kunne bestå i at erstatte noget af hendes foder med en hel eller en halv sild om dagen... MASSER af D-vitaminer på en naturlig måde.

:banan::banan::klap:

Det lyder vildt.... Jeg betaler 200 kr når jeg afleverer tre lorte. Der bliver da ikke lavet prøve på hver enkelt lort. De bliver alle tre puttet i én opstilling.. Der er da ingen der har glæde af at vide, om det var lort 1, 2 eller 3, der var inficeret... Men okay, de første gange skrev jeg omhyggeligt dato på hver lortepose...... ----Man bliver da klogere..

:mrgreen:Ved hjælp af en plastic-teske og et plasticsnapseglas graver jeg lidt lort af oversiden af en nylagt pølse . Teske og glas putter jeg i en plasticpose og slår knude på. DEN pose putter jeg ned i en anden plasticpose, som jeg lukker med en tøjklemme. Og den putter jeg så i en lille marmeladespand med tætsluttende låg. DEN ryger så i køleskabet. Næste lort kommer i en pose med knude. Hjemme henter jeg spanden i køleskabet, lukker den op udenfor, og tager posen med klemmen, hvor jeg putter den nye pose med knude på, ned til den første pose. Lukker omhyggeligt posen med klemmen. Og omhyggeligt spanden med tæt låg. Og går ind og sætter den i køleskabet igen. Lorte lugter altså... Osse når de er i en plasticpose med knude på..... --Jeg skraber lort af den udvendige side på lorten, fordi jeg på nettet har læst at larverne ret hurtigt bevæger sig ud på ydersiden af lortene. Og HVIS der er larver, så vil jeg jo meget gerne have en positiv test. --jeg putter lortene på køl for at have så stabile temperaturer som muligt, -igen for at de små larver skal have bedst mulige livsbetingelser i den korte tid de har tilbage..

Silke havde overhovedet ingen som helst symptomer da hun blev testet i januar 2010. Det var kun et halvårligt rutinecheck. Og det kom helt bag på mig, at den var positiv, for der lå jo højt med sne allevegne og det var måneder siden vi havde set den sidste snegl... KUN fordi hun blev rutinechekket nåede hun ikke at blive rigtig syg. Der var kun få larver i afføringen. 2. gang en hund bliver syg kan der opstå pludselige indre blødninger som hunden dør af. Jeg tror at næsten alle hundeejere i Nordsjælland kender hunde, der har været/er syge af den s*** lorteorm.. -----Så vi er nok mere på vagt end i resten af landet.. Da Silke var syg første gang, var eneste sygdomstegn manglende appetit.......... Og hun tog ikke på selv om hun var knapt udvokset. Men check prisen for en baermanns test hos din dyrlæge. En rutineret dyrlæge/assistent kan lave testen for 200 kr. En dyrlæge uden erfaring sender måske testen til et laboratorium. Det koster nemt 3 gange så meget....

jamm... du skal jo bare finde ud af hvad det er hun vil have, du skal gøre:lol:. Hvis hun vil have at DU tager initiativ og be'r hende om at gøre et eller andet(dæk sit plads eller hvad ved jeg...), så "belønner" hun dig vel ved at gøre det, du beder hende om?

Dette er jeg begyndt at forsøge mig lidt med, så min erfaring er endnu ikke så stor. Nogen gange kontakter hun mig, men igen kun i et splitsekund, hvorefter hendes opmærksomhed igen er væk. Og andre gange benytter hun bare lejligheden til rigtig at få kigget ud over området. Det er jo ikke fordi hun trækker eller opfører sig uterligt, hun står bare og glor... :lol:.. Det lyder som om din kloge hund er ved at forsøge at opdrage dig med operant indlæring:lol:.. Hun vil have DIG til at tage initiativ... Hun venter på at du skal gøre noget hun kan belønne.. Ikke at jeg har nogen løsninger:hmm:.. Det overlader jeg til andre..

Hunde-danmark ER nok meget spredt. Vi har rigtig meget træning udenfor DKK. Og også rigtig mange hunde, der ikke er DKK-hunde. Ud over DKK og DCH træning, så er der en masse lokale hundetræningssteder under aftenskolerne. Og derudover er der en masse helt private undervisere, der underviser efter specielle principper som klikkertræning eller positiv indlæring ifølge en eller anden hundepsykolog. ---De private er de dyreste og uheldigvis også det mest brogede marked. Der KAN være glimrende trænere, som er prisen værd, men der kan også være helt umulige trænere, der slet ikke kan undervise et hold. Og som overhovedet ikke kan gennemføre den linie de står for. Aftenskolerne er en mere homogen gruppe. De gamle trænere er som regel noget gammeldags, og de yngre trænere mangler rutine:vedikke:. Ingen er fantastisk dårlige, og heller ingen er blændende dygtige. Hverken de private eller aftenskolerne lægger særlig vægt på træning til prøver. Det er mere socialisering for hund og menneske. Og man kan lære en del om hunde generelt. Åja.. De sidste år er der også kommet nogle hundeklubber, som ud over samvær og forskellige fælles aktiviteter også tilbyder mere målrettet træning....... Så, ...Jo, du har nok ret: Hunde-Danmark Er meget spredt..... GODT! du så har os:klap:.

Spørg din dyrlæge... Jeg er nu ret sikker på at det for længst er over hele landet. Og det er især her i efteråret at der er risiko for at hundene bliver smittet. Det er de færreste hunde, der ligefrem spiser snegle, men mange hunde spiser nedfaldsfrugt. Og det gør snegle osse. Og sneglebørn kan være bittesmå.. Der har været hjerte/lungeorm i Nordsjælland i mindst 7 år nu... SÅ lang tid tager det ikke at få det spredt over resten af landet. Men jeg vil tro, at det ikke er altid at dyrlægerne opdager hvad det er at hunden fejler. Nogle gange er der andre --dødelige-- symptomer inden hunden begynder at hoste. Hvis du er den allermindste smule i tvivl om din hund skulle være syg, så få lavet en Baermanns test. Det er den test, dyrlægen bruger for at finde ud af, om en hund har H/L orm. ---Men snak med din dyrlæge om hvor mange tilfælde han har set i området.. Silke bliver testet -helt fast-- hver halve år. VI skal i hvert fald ikke risikere noget som helst. Og hun er endda på forebyggende behandling...

Jeg kan se, at DSSK begynderklasse er næsten det samme som DKK klasse 1. Man er vist bare endnu mere overbærende med hensyn til perfektionisme. ...De er nu heller ikke så strenge i DKK klasse 1. Men jeg kan ikke se HVOR du skal op til prøve henne?? :hmm: Er det en afsluttende prøve efter dressurkurset?? --nåh, jeg kan nu se, at det måske er brugsprøven for sheltier, I skal op til? Seriøst nok.........:klap: Hvad skal man kunne for at bestå? Har du et link til reglerne?? Jeg var til retrieverbrugsprøve med Silke da hun var helt ung, 10 mdr. Men der skulle hun ikke noget med at stå.. Men hun er jo osse en jagthund...

Narh... Du kan osse bare blive ved med at gå i en stor bue uden om manden, og lade din hund bestemme:mrgreen:.. Nu ved jeg ikke, hvor gammel din hund er, men det ER altså meget almindeligt, at hunde nogle gange ser sig angst på et eller andet og flipper helt ud. Så er det rigtig rart at have et så godt forhold til sin hund, så man kan "ordne problemet sammen". Hvis Silke flipper ud over et eller andet, så spørger jeg først og fremmest hende og mig selv hvad det er, der skræmmer hende. Og derefter siger jeg til hende, at "jeg HAR set det.." og "..Nu skal mor nok ordne det.." Altså jeg overtager ansvaret. Du skal have lært din hund, at det er DIG, der har ansvaret for alting. Måske føler din hund at du har svigtet hans tillid fordi du har prøvet på at få ham til at hilse på nogen han ABSOLUT ikke havde lyst til at hilse på..... Du kan genvinde hans tillid ved at lave mange sjove ting med ham. Hvis I går til træning, så kan du gøre lidt ekstra ud af træningen hver dag i den næste tid. Med masser af ros og masser af godter... Bare for at lave noget sjovt. Ikke noget med kørestol i første omgang. HVIS du ønsker at løse problemet med manden i kørestol, så kunne du måske starte med at låne en kørestol et sted? Og så have den stående i stuen, eventuelt kunne du sidde i den når I spiser? Eller på andre tider? --Det lyder som om jeres problemer allerede er så store, så der skal en trin-for-trin træning til HVIS du vil have løst problemet. Du kunne måske annoncere efter en kørestol --med eller uden "indhold"-- i supermarkeder i nærheden.. Egentlig synes jeg at din hunds manglende tillid til dig er et større problem end at han ikke kan lide en underlig mand i en kørestol:hmm:.

De små pus kan jo slet ikke styre deres tisseri... De er ligesom babyer.. DE kan heller ikke "pottetrænes" før de er modne til det. Hvalpenes MENNESKER kan trænes i, hvad de kan gøre for at undgå for mange indendørs søer. Det nemmeste er nok at opholde sig meget udendørs sammen med hvalpen. Og selvfølgelig roooose og give godter for hver eneste lille udendørspyt.. Indendørs må man lære sig hvornår der er størst chance for en tissetår, og så gå ud en halv time før. Gummistøvler og en løs jakke kan være en god ide. Man kan også sørge for en lav temperatur indendørs, så man går rundt med en tyk trøje på hele tiden. Så skal man jo bare hoppe i gummistøvler, --eller træsko--- når det er tissetid. Kommer der en tår indendørs, så er det bare ærgerligt. Tag hvalpen ud, stille og roligt. IKKE noget skældud eller jammer... Det er ikke hvalpens skyld. Det er ejeren der ikke sørgede for det rigtige underlag at tisse på... Bagefter må man så tørre tåren på gulvet op... Hvis man er alene med sin hvalp, så er det altså vigtigt at prioritere: Og "hvalp-ud-og-tisse" er altså vigtigere end "tørre-tis-op" eller "tage-jakke-på":mrgreen:. HUSK at roooose og give godter når der kommer noget udendørs...:klap:

Øh? Hvor skal du til lydighedsprøve henne? Jeg har altid gjort det, at jeg er stoppet op og har samtidig sagt ståå.. I starten vil hunden jo nok tit sætte sig, men hvis man er forberedt, så kan man jo liiiige holde en hånd under bugen idet man siger stå, så man forhindrer den i at sætte sig. Masser af stille ros mens hunden står. Og derefter kan du jo gå rask videre idet du siger "plads" så din hund ikke når at sætte sig. Når I er blevet sikre i ikke at sætte sig når I stopper op, så kan I gå videre til at du træder et skridt væk fra din hund mens han står. Hold evt. en flad hånd foran hans snude og sig "bliv stående".. OG så går du tilbage til ham i løbet af et øjeblik. MASSER af ros når den del er gennemført. Så kan du langsomt gør afstanden mellem jer lidt længere for hver dag. OG du kan gøre tiden hvor du står med front mod din hund lidt længere. PAS PÅ du ikke overtræner. Lad være med at lave øvelsen en masse gange hver dag. Og lad være med at gå for hurtigt frem. Hellere gå langsomt frem og have succes næsten hver gang, med masser af ros, end at I begge er utilfredse efter træningen. Hvor går I til træning henne? Jeg går ud fra, at det er DKK klasse 1, du skal op i?

Almindeligvis lader jeg min hvalp hilse på alverdens underlige mennesker lige fra den er 8 uger. I den alder er det noget nemmere at acceptere nye ting. Men min næsten-nabo flyttede først ind da Silke var omkring 1 år. Han er multihandicappet spastiker. Han er ret selvhjulpen, altså han får hjælp hver dag, men han kan selv køre i byen i sin kørestol, og han kan mave rundt i sin lille lejlighed. Men han har også de der pludselige bevægelser, som Silke er/var utryg ved. Først og fremmest sørgede jeg så for at være meget glad og venlig så snart jeg fik øje på manden. Til Silke sagde jeg: "Jammen der har vi jo René! Det var vel nok hyggeligt, HAM må vi lige snakke med.. " osv.. Med stort smil på hele tiden. Og jeg gør det, at jeg er meget "fysisk" med den unge mand. Jeg klapper ham på armen eller giver ham et lille knus:-D. Det virker i det hele taget når vi møder mennesker, som Silke er usikker på.. Indvandrerkvinder i lange gevanter kan også virke skræmmende, især fordi de nogle gange selv er bange for hunde.. Jeg førsøger ALDRIG at overtale Silke til at kontakte manden. Jeg snakker selv med ham. Man behøver jo ikke altid så mange ord for at "snakke" sammen.. Og efterhånden går Silke selv hen og snuser til ham mens jeg står og snakker med ham. "Når mor accepterer ham kan han jo ikke være så farlig..." Silke synes osse, at det er i orden at manden maver af sted nede på gulvet, når jeg har hjulpet ham ind med hans indkøb. Man kan altså finde sig i meget, hvis mor synes at noget er ok:lol:. Måske kunne du starte med at finde nogen i kørestol, der ikke er SÅ handicappet? Lad være med at gøre for stort nummer ud af din hund, men vær selv venlig og imødekommende overfor den handicappede. Forklar om dit problem, og spørg om du må røre vedkommende og evt. give et lille knus. Når din hund så er blevet tryg ved kørestolen -med menneske-- så kan du prøve at nærme dig den spastiske mand igen. Lad være med at prøve på at lokke din hund. Gå bare hen og sig hej til manden smilende og venligt. Klap ham lidt på armen, sig farvel igen og gå så videre. Næste gang kan du måske gøre lidt mere ud af kontakten. Måske er det for sent at lære din hund at være venlig og søge kontakt med den handicappede mand. Men den skulle meget gerne kunne lære at acceptere, at DU er venlig og søger kontakt med manden.

Adgange til DKK's forskellige kredse er her: DKK Kredse Jeg ved ikke rigtig om jeg forstår hvad det er du oplever som anderledes end den træning du er vant til i Norge? Kan du ikke komme med nogle eksempler? Jeg mener nemlig ikke, at selve lydighedsøvelserne i DCH er så meget forskellig fra øvelserne i DKK. Men det vi herhjemme har nogle problemer med, er at der nogle steder bruges bløde metoder, og andre steder mere håndfaste metoder....... Og begge varianter kan forekomme i DKK, og sikkert også i DCH..

Værsgo'

Hvis jeg blev alvorligt syg, så ville Silke blive aflivet! Hun er 8 år. Jeg mener, at når man køber en hund, så har man ansvar for den resten af livet. Der VIL være situationer, hvor en gammel hund kan leve videre hos familie eller venner, der elsker og kender den, hvis dens ejer dør. Men jeg ville ALDRIG byde min hund at skulle begynde forfra i en helt ny familie. ---Hvis man skifter bolig og livsforhold generelt så det er svært at dække hundens behov, så må man finde en løsning eventuelt med hjælp fra en dagplejefamilie eller måske en kort periode med døgnpleje. --Den sidste ældre hund, jeg har mødt, var en spaniel. Ejeren -med hus og have- var blevet pludselig indlagt med alvorlig sygdom. Hjemmehjælpen tog hunden med hjem til en lejlighed på 3. sal. Vel og mærke pr. cykel. Den gamle hund må have løbet en tur på 8-10 kilometer. I lejligheden var hjemmehjælperens 3 årige datter og hjemmehjælperens mor. Den lille pige forsøgte at lege med hunden ved at klæde den på. Hunden snappede hende. Hun blev forskrækket og skreg op, naturligvis. Bedstemoderen tog hunden med til det sted, hvor HUN boede tilleje, --hos min veninde. Og dèr mødte jeg hunden nogle dage senere. Den lå bare. Og stirrede ud i luften. Enten var den døv, eller også var den bare helt apatisk af sorg eller angst eller hvad sådan en gammel hund må føle i den situation:cry:. --Dagen efter kom den syge ejer hjem til sit hus for en ganske kort bemærkning, sikkert i bekymring over hunden. Hunden kom hjem til hende (pr. cykel??).. --Og blev derefter anbragt hos en nabo, da ejeren igen måtte indlægges.. Derefter ved jeg ikke mere om hunden. Min veninde har ikke hørt mere.. Det er så nemt at bilde sig ind, at alle velmenende mennesker instinktivt ved, hvad en hund har brug for, når de tilbyder at overtage den. Men det ved folk altså slet ikke. Det er kun en lillebitte brøkdel af Danmarks befolkning, der er brugere på HF. Der er mange, mange flere hundeejere der slet ikke egner sig til at have hund. Og hvis man ER i en presset situation hvor man ønsker at finde en ny familie til sin hund, så ser man slet ikke forholdene klart. For man ønsker bare SÅ meget det bedste for hunden. Hvis man afliver hunden, så er det altså kun én selv, det gør ondt på..

EJ! Det lyder helt vildt! Med flere hunde i bassinet?? Det har jeg da aldrig været ude for i de tre år min Ramses gik til svømning ugentlig i Roskilde... Der var to bassiner. Og vi havde da ALTID det ene bassin for os selv.. Men det er jo osse 10 år siden... Der er nok blevet mere rift om tiderne i dag.. Mandsholm ser helt fornuftig ud.. Osse prismæssigt..

Jarh... Måske er der snarere købers manglende erfaring, der koster..... Men en hvalp med DKK stambog er forsikret på den måde, at hvis hunden er invalideret af sin arvelige sygdom, så får man pengene for hvalpen tilbage ved aflivning, eller man får nedslag i prisen hvis man vælger at beholde hvalpen og kæmpe for den.. Jeg oplever, at i dag er der uhyggeligt mange labber, der har problemer med hofter og/eller albuer. Af dem, der "bare skulle være en god familiehund uden papirer..." Nu går de i snor næsten hele tiden og må hverken det ene eller det andet... ---mens ejerne bare venter på at smerterne skal blive så slemme så de må sige farvel... Det er faktisk ret sjældent at jeg i dag møder stambogsførte labber. Nok fordi der er et stort udbud af "næsten rene" labber.. Til en meget, meget lav pris. De billige labber har måske stambogsførte forældre. Men de er ikke blevet fotograferet for HD-AA. Og der ER reelt et problem i racen. Det er jo bare ikke til at sortere de hunde fra, der har en smule dårlige hofter uden systematisk at undersøge alle de hunde, der bruges til avl.

Cuvette:klap:! Foretrukne godbid til særlig vigtig træning og prøver. --Når jeg har en rest kød fra middagsmaden, så bliver den skåret i små tern og frosset ned. Så ligger det klar til træning. Enhver steg eller stykker af kød (koteletter, bøffer osv) kan bruges, bare det ikke er saltet eller røget. Tern det og frys det ned. --I en snæver vending har vi brugt en pølse, skåret i tynde skiver:madtid:. Til en lille hund kan hver skive jo deles i 4 eller 8 stykker...