Birgitta

Jeg er ikke sikker på at du har ret med hensyn til at de "vil have en højreorienteret regering". Fokus går jo ikke til valg på at komme i regeringen. DET er nok for stor en mundfuld i første omgang. Men de kan sidde som en kærkommen opposition til den regering, der tromler dyrevelfærden. Uanset hvilken regering der er tale om. Med en smule held og dygtighed, kan de endda snuppe en bid af det rædsomme DF.

....Så er Goldie taget af listen med fremlyste hunde...... .. Er hendes ejere fundet, eller............?

Jeg kender ikke meget til OASA, men deres holdning til kamphundeproblematikken synes jeg er meget fornuftig. Måske er Mirja også træt af organisationen, så hun søger bedre mulighed for reel indflydelse i Fokus.. OASA anser IKKE mundkurv-påbud som en løsning. Men mulighed for aflivning første gang en hund overfalder andre, dyr eller mennesker. Og med kamphunderacerne som skærpende omstændighed. -------Jeg ville sende partiet Fokus en støtteerklæring, som man kan udprinte fra deres side. Men dels var udskriften så lillebitte, så jeg ikke kunne se, hvad jeg havde skrevet, og dels havde jeg ikke lyst til at sende mine sidste fire cifre af personnummeret... Har du haft nogen overvejelser i den retning? Partiet skal nok få min støtte. Jeg skal bare lige overveje hvordan..

Man kunne jo også selv gå ind i politik og være med til at præge lovgivningen. Det nye parti "Fokus" har jo dyrevelfærd som hjertesag. Og jeg tror næppe, at DE ønsker at alle hunde af bestemte racer skal gå med mundkurv. Partiet Fokus HVIS de skal have en chance for at præge dansk dyrevelfærd, så skal de have støtte nu. Formanden for dyreorganisationen OASA er medstifter af partiet.

Nu skal du jo regne med, at det bliver mere almindeligt at se hunde med mundkurv på offentlige steder hvis loven bliver vedtaget. Og når du endnu ikke har fået hvalpen, så har du alle muligheder for at lære den at gå med mundkurv fra start af. Det skulle ikke være sværere end at lære hvalpen at gå med snor eller sele. Jeg synes det må være meget værre for folk der allerede HAR en voksen "kamphund":roll:. Og for hunde af alle racer, der ryger ud i en eller anden uheldig situation og af den grund bliver idømt mundkurv. Og som Umulia siger, hvis der ingen mennesker er i nærheden, så er der heller ingen der kan se, at din hund ingen mundkurv har på. Men hvis du bor i et almindeligt villaområde med andre mennesker og andre hunde, så ER det måske ikke den bedste race at tilbyde et hjem. Der findes mange dejlige racer, og i sidste ende bliver man jo glad for den hund, man beslutter sig for at få. Og det er jo ikke nyt, at der er problemer med visse hunderacer. Det har der faktisk været i nogle år. Det lovforslag har været meget længe undervejs. En anden mulighed, du har, er at vente med at få hund og selv forsøge at ændre forholdene først. En forening som OASA har et alternativt forslag til regler omkring kamphunde, -som ikke omfatter mundkurv, men registrering af alle "potentielt farlige hunde" og skærpet opmærksomhed på dem. Og racen skal så bare være en skærpende omstændighed HVIS der sker overfald eller hunden bider nogen. For sæde og rare kamp-vuffere har det jo ingen betydning. OASA - Organisation Against the Suffering of Animals Jeg kan godt lide, at OASA ikke bagatelliserer problemerne, men heller ikke straffer "alle de fæle kamphunde". Formanden for OASA hedder Mirja Holm. Og hun er medstifter og opstillet som folketingskandidat for det nye parti Fokus, når de har fået samlet de 20.000 stemmer der skal til for stille op ved næste valg. --Fokus har dyrevelfærd som hjertesag. Partiet Fokus ---Og netop i et nyt parti har man mulighed for at præge holdninger og lovgivning. Så det er måske den vej, du skal gribe sagen an?

Da Silke var knap 2 år havde vi indbrud. Vi var ude og gå, og da vi kom hjem så jeg at jeg vist havde glemt at låse døren. --Men da vi gik indenfor mærkede jeg en snurren i Silkes snor. Hun brummede en dyb brummen helt nede fra maven af.. Og så så jeg, at alting lå hulter til bulter på gulvet inde i stuen. Soveværelsesvinduet var knust. Og havelågen var først ved at svinge i efter de ubudne gæster... --Det var det. Det er den eneste gang Silke har haft grund til at sige noget til fremmede mennesker. Og hun fik ingen varige men. Hun er stadig venlig overfor alle mennesker. Men hver aften når vi skal i seng, så lukker jeg terrassedøren op ud til gårdhaven mens jeg går på badeværelset. Og så tager Silke en bamse og fylder hele munden med den, mens hun snerrer og gøer af alle de farlige skurke (og katte), der sniger sig forbi vores plankeværk. Det lyder virkelig kamphundeagtigt. Så vi kan være helt trygge, når vi derefter går i seng:mrgreen:. --Hvis det ringer på døren eller banker på vinduet, så er hun bare SÅ glad, piv,piv, jammer, jammer, vuf, vuf. For uanset om det er børnebørn, posten eller jehovas vidner, så er hun helt sikker på, at de kun kommer for at besøge hende.

Jeg tror ikke at jeg "trænede" ret meget med Silke, da hun var hvalp. Men vi legede mange timer daglig. AL leg er jo på en eller anden måde "træning" for en hvalp. Når vi har kørt med offentlig transport, så har vi benyttet ventetider til at lave lidt "træning", altså med at samle ting op, sitte, dække, stå, tre-skridtsøvelser, springe op på stensætninger, gå på line eller hvad der nu var indenfor rækkevidde. Togrejser er brugt til at gribe guffere eller at lade dem ligge til man får lov. Og togrejser er blevet brugt til at hilse på masser af mennesker i alle mulige størrelser, hudfarver, opførsler og aldre.. Selve det med at "køre tog" var bare en biting, som gav os tid til en masse andet sjov. Egentlig træning, hvor vi gennemførte et bestemt program startede da hun var 8-9 måneder. Hun tog retriever-brugsprøven da hun var 10 mdr. --Og derefter begyndte vi med lydighedstræning. Men jeg tror egentlig at Silke altid har opfattet vores træning som en leg, vi leger sammen.

Man kan jo ikke rigtig få noget at vide uden at spørge. Og jeg synes ikke, man kan finde oplysninger på Nettet om, hvad hvalpe af de forskellige racer koster. Jo, hvis man vil have en genbrugshund eller en hvalp gennem den blå avis. Og det giver så hunde-nybegynderne et helt skævt indtryk af, hvordan priserne ligger for en raceren hvalp med stambog. Og derfor er der mange, der himler, når de hører om en pris på 10-15.000 kr. Og der er endnu flere, der tror, at man bare kan vælge en race og så gå ud og købe den i en "blå avis-butik". Alt det der med forældredyr, løbetider, parringer og de vigtige 8 uger, det har folk måske i bedste fald HØRT lidt om, men de har ikke opfattet det som noget, der kommer hvalpekøber ved. "Butikken" skal jo bare levere en hvalp i passende alder. Hvalpekøber kan bare kikke den billigste ud. Det er IKKE nødvendigvis et spørgsmål om manglende interesse. Det er lige så meget noget med, hvor folk er i deres "hundeliv". Jeg var selv besat af hunde lige fra jeg var helt lille. Men jeg syntes da, at 150 kr for min første hund (blanding) var pænt mange penge. Nr. 2 hund (schæferhund) 8 år senere, kostede 500 kr. Det var først min 3. hund, der havde stamtavle. Ramses den 1. (berner)kostede 4000 kr. Det var vildt mange penge i 1980. Og inden vi havde fået ham med ud af kennelen, havde vi brugt endnu flere penge til kosttilskud, bøger, tøjhund osvosv:roll:.. Derefter var hver ny hvalp bare noget der skulle betales, koste hvad det ville. --Efter Ramses fik vi faktisk TO bernerhvalpe:mrgreen:.... Bernerpriserne er steget støt for hver hund, så det var lidt af en overraskelse, da jeg spurgte om prisen på Silke, og opdrætter sagde, at hun kostede 6500 incl DKK-stambog en sæk hvalpefoder......... Jeg ville uden at blinke have betalt 10.000 Det var i 2002. Jeg tror sagtens man kan være oprigtigt interesseret i en bestemt race, selv om det allerførste spørgsmål handler om prisen. Næsten ALT andet om racen kan man læse sig til på Nettet. Men priserne på en race-ren hvalp er næsten altid en hemmelighed..

Jeg kan godt se, at det er et problem. Den store er for ung til at tage hensyn, og for stor til at de bare kan gøre deres egne erfaringer. Det ideelle havde nok været lidt større aldersforskel.. Men det kan du jo ikke bruge til noget. Jeg ville nok fortsætte med at have hundene i bur. Der skal bare en pote til, før den lille kommer til skade. Jeg har set det med en goldenhvalp og en minipudel. Pudlen brækkede benet 2 gange inden hvalpen var gammel nok til at vise hensyn. Ikke fordi de legede vildt, men bare fordi den lille stod lidt i vejen. Problemet er vel ikke så overvældende stort, for manden er jo på arbejde med den store hund om dagen. Så er den lille vel ude og i hænder. Og begge hunde er vant til at være i bur, så vidt jeg forstår. De kan sagtens lære hinanden at kende i deres bure, hvis de står, så de kan se og lugte hinanden. Og når de så engang er blevet voksne og rolige, så kan de sikkert lære at respektere den andens bur som forbudt område, så de hver især kan bruge deres bur til at søge fred for den anden. Den lille kan vel også sagtens være ude, men på skødet, mens den store er på gulvet. Det er nok en god ide at dele huset op, så den lille har møblerne og den store har gulvet. Det er da ærgerligt at have to unge hunde, der ikke har megen glæde af hinanden, men det VAR vel aldrig meningen, at de skulle have det? For så havde man nok valgt racer, der var mere ens i størrelsen. Eller i hvert fald en lidt større og mere robust "mindstehund".

Ramses og jeg blev også fuldstændig hooked på svømning, da han først havde lært at svømme uden vest. Han gik til svømning en gang om ugen i tre år. Og vi skulle også med offentlig transport, -fra Ballerup til Darup ved Roskilde.. Det tog et par timer hver vej.. Men selve rejsen var også bar hygge og undervising i at begå sig i verden.. Måske har jeres hundesvømmehal sådan et 10-turs-kort, så du kan få hver svømmetur lidt billigere? Det er jo ret dyrt.. Din beskrivelse lyder ellers fuldstændig som jeg husker Ramses' svømmeture.

Når han pigetisser, så tror jeg altså at der er tale om en urinvejsinfektion. Har du prøvet at tage hans temperatur? Hvis du kan fortælle dyrlægen hvad Louies temperatur er, og hvis du kan levere en kop tis, så kan det være, at I ikke behøver en konsultation... I første omgang. Men det er selvfølgelig noget du må snakke med dyrlægen om.

Det ligner en svampeinfektion, som f.eks. ringorm... Er der nogen i familien, der har en eller flere røde kløende pletter? Ringorm kan smitte mellem mennesker og hunde. Men der findes andre svampesygdomme, som det kan være. I skal have en specialist til at kikke på det. Det er godt. Man vil nok tage et lille skrab og prøve at pode det ud på en steril plade, der indeholder næringsstoffer for svampe. Det kan godt tage lidt tid af få svampene til at gro. Når de først vokser, så kan man undersøge deres sporer i mikroskopet, og på den måde finde ud af hvilken slags svamp, det er. Og så kan man behandle mod det, både med medicin og med creme. --Du har nok ret i, at det kan have noget med stress at gøre. For svampesygdomme får man lettest når immunforsvaret er nede. Og stress påvirker jo også immunforsvaret. Det er da godt, at Sif ikke er generet af det.

Eii.. Han HAR da kærester.. Det er muligt, at det kun er "brev-kærester", men det er alvorligt nok med den kærlighed hos de helt unge. Han har sandsynligvis rimeligt godt check på, hvem der lige er kommet i løbetid. Det fortæller tøserne jo med deres småtisseri. Tøser tisser også mere når de er ved at komme i løbetid. Sker det aldrig på jeres ture, at Louie står og snuser og undersøger et sted, inden han selv letter ben på stedet? --Og NÅR Louie har travlt med at læse alle kærestebrevene, så kan han altså godt glemme at pølse. Tisseriet skal han nok huske:lol:. ---Når han så kommer hjem, så kan han sagtens få lyst til at tisse-markere for at vise, at det er hans hjem..... Det er et problem, der kan blive en rigtig træls dårlig vane, hvis ikke han bliver stoppet. Jeg har selv oplevet det, når vi har haft besøg af en lille hanhund. Han futter rundt og kikker lidt på lokaliteterne... og pludselig strinter han op af et skab... Første gang nåede jeg ikke at reagere, fordi jeg blev så overrasket, Men næste gang råbte jeg af ham og gav han et lille skub. Så var det nærmest som om han vågnede op og selv så helt overrasket ud.. Efterfølgende har det været nok at holde lidt øje med ham, og når han begynder at undersøge et sted på en bestemt måde, så siger jeg lige til ham: "nænæ, husk lige, at du ikke må tisse herinde..." Så vågner han ligesom igen, kikker på mig og lader være. Det virker meget "tranceagtigt", det han laver.. Og det har ikke spor at gøre med at være tissetrængende. Der kommer jo kun få dråber..

Min aller - allerstørste bekymring er, at Emma såvidt jeg kan se, kun er ca. 3 måneder gammel. Det svarer til at stå med et lille spædbarn. Så snart der er noget galt med SÅ ung en hund, så skal man altså kontakte sin dyrlæge. Ellers kan man lynhurtigt miste sin hvalp. Når du snakker med dyrlægevagten i telefonen, så husk at sige, at det er så ung en hvalp, der er tale om. Der kan være mange ting, der kan have forgiftet hende. Kølervæske er også en mulighed. Det er MEGET giftigt for hunde. Og... det smager godt.. Men der er masser af ting en hvalp ikke kan tåle. Det er dit ansvar at sørge for at hun ikke spiser eller drikker andet end det, der er beregnet for hende. ISÆR når hun er så ung.

Narh... nok ikke diabetes. For så ville hun være tørstig og drikke en masse. Den hvide urin kunne tyde på noget blærebetændelse, måske... Eller nyreproblemer.. Urinprøve skal der til. Men det ville også være en rigtig god ide at tage Emmas temperatur. Hvis der er feber, så ER det snarere en infektion end en sukkersyge.. Det kan altså være en forgiftning. Har Emma haft adgang til chokolade, rosiner eller vindruer? Eller andre underlige ting? Jeg håber, at I er taget til dyrlæge...

Kvinden, der har den pågældende hund, er ansat på internatet. Og jeg tror, at hun har fået hunden hjem for at undgå at aflive den. Der er jo grænser for, hvor længe det er etisk forsvarligt at opbevare en hund i et internat, uanset race. Og kamphundene ER et problem. Både fordi mange mennesker gerne vil AF med deres kamphund, og fordi internatet ikke kan udlevere den type hund til hvemsomhelst.. Vi VED jo reelt ikke, om hun har hunden på prøve, om det er hendes ejendom eller om det stadig er internatet, der ejer den. Og dermed også har ansvaret for den. Det kommer an på, i hvis navn den står nu i hunderegisteret. Og det kan man nok ikke få oplyst som udenforstående......

Det kan tænkes, at en af hans kærester er ved at komme i løbetid:hjerte:. Det vil både gøre, at han føler større tissetrang, men det vil også kunne gøre, at når han er ude og gå, så er han SÅ optaget af at "læse aviser" så han helt glemmer at få pølset af.. Han er vist så ung, så han ikke har oplevet et rigtigt forår endnu.. Det sætter virkelig gang i hormonerne:lun:.

Bolden. Og den virker kun, fordi vi nogle gange har "leget vildt" med den, altså, jeg har kastet den, så den har hopppet af sted, og Silke har fået lov til at drøne og hoppe efter den. Ved egentlig træning kan bolden så bruges alene på erindringen om, hvor sjov den er. Det er nok bare at få den i munden og så ryger den tilbage i lommen igen. Efter hele øvelsen kaster jeg den selvfølgelig en enkelt gang. SKAL det være godbidder, så er der ikke noget bedre end at stå og tilberede dem lige inden de skal bruges. F.eks. er det et hit at jeg skærer en skive af gårsdagens aftensmad, f.eks. culotte eller flæskesteg. Skiven bliver så skåret i tern, med en savlende tilskuer. Hvis man ikke lige fik steg i går, så er en nytilberedt kotelet altså osse helt uimodståelig.. Og med den slags godter, så kan man deles om dem.. DET styrker osse interessen..

Du HAR muligheden med at give besked til internatet. Jeg tror ikke, at du kan klare jeres situation kun ved at "holde udkik". Og jeg tror du vil have det rigtig skidt hvis hunden i morgen overfalder en eller anden sagesløs lille hund. Det ene af de kamphundeoverfald, jeg kender til, foregik netop ved, at to amstaffer legede sammen i al fredsommelighed på en mark. Pludselig får den ene fornemmelse af en "hadehund" på den anden side af noget bebyggelse. Den var overhovedet ikke i syne. Og begge amstaffer stikker af, ind mellem husene. "Hadehunden" var en ung gravhundetæve, der blev luftet i snor af sin far mellem husene. Hun blev forbidt i begge ender selv om hendes far løftede hende op i favnen. Hun overlevede efter en masse dyrlægebroderi, men kun lige.. ---Der havde været en enkelt mindre episode mellem gravhunden og amstaffen uger forud for overfaldet:shock:.

Nårh.. Så er det nok derfor, du har problemer... Se at komme i gang med at gå til træning. Det er jo en stor, stærk race, I har valgt..

Nårh, det var godt at høre fra jer igen.. Godt I kontaktede dyrlægen. Det var det eneste rigtige, når Aiko blev ved med at få det værre. Og tak for oplysningen om berberis-buskens mulige virkning... Det vidste jeg ikke.. -Det er god viden at have i baghovedet, hvis man kommer ud for noget lignende.

Ina... Kunne du ikke kontakte internatet og fortælle hvad der er sket? Eventuelt pr. brev... Jeg tænker på, at ejeren jo er glad for sin hund og har store forhåbninger til at hun kan rette op på alt, hvad den har været igennem før internatopholdet. Ejeren har måske taget den hjem som alternativ til aflivning, fordi man ikke har villet lade den ryge ud til en ny familie... I hvert fald synes jeg, at internatet har et medansvar. Og DE kender både hunden og ejeren. Det er for meget for ejeren at stå alene med de hundeproblemer, og hvis hun har overtalt internatet til at udlevere hunden til hende, så er det ikke sikkert, at hun drøfter problemerne -af egen fri vilje- med dem. Sæt dig og skriv et brev præcis hvad du har oplevet med Oscar. Forklar, at du er utryg ved måske at møde hunden uden snor. Og bed dem om at snakke med ejeren. Du skal ikke kaste dig ud i at fortælle om andre episoder, som du har hørt om. Du kan måske nævne, at du har hørt, at der har været problemer med andre hunde, men ikke mere specifikt. Sagen med Oscar er rigeligt alvorlig. Og det er IKKE din skyld. Hvad en hund gør er EJERENS ansvar! Ikke dit! Det er ejeren, der skal sørge for at hendes hund ikke er til fare for andre. DU skal passe på DIN hund. Og det gør du så ved at prøve at undgå konfrontation med den anden hund. Det er godt, at Oscar er sluppet så billigt. Det kunne være gået meget værre. Prøv på at holde lav profil med hensyn til andre hunde i et stykke tid. Gå ture, der drejer sig om at lave sjove ting som fodersøg eller spor. Så skal han nok blive en glad hund igen. Og du får også noget andet at tænke på når du er sammen med ham. Episoden skal helst ikke bide sig fast psykisk. Hverken hos ham eller hos dig selv..

jeg tror man snakker forbi hinanden med den "narkose". Ved "fuld narkose" forestiller vi os da vist nærmest noget med en så dyb narkose, så f.eks. åndedrættet også bliver reguleret. Hunden får en slange ned i halsen for at sikre lufttilførsel... Og ved "beroligende" forestiller vi os nok, at hunden ikke er helt væk, men kan reagere og registrere hvad der sker, men den er "dopet" nok til at være ligeglad...... Det, man bruger til røngtenundersøgelser, er en mellemting. Hunden får ikke slanger ned i halsen. Den sover bare temmelig dybt. Men den sover så dybt, at den hverken mærker smerte eller hører noget af hvad der sker omkring den. Og det er så smart, at med bedøvelsen har dyrlægen mulighed for at vække hunden bagefter med endnu en sprøjte. I løbet af et øjeblik kan den være temmelig frisk. Den bliver sparet for den lange og tit ubehagelige opvågningsperiode, der tit er efter en operation med "rigtig" narkose.. Hverken ordet narkose eller bedøvelse eller beroligende er særlig præcise. I en journal ville der snarere stå præcis hvad der indgives, og hvordan.

Narh... Du kan ikke bruge en flexline til en berner:roll:... Så ville du jo også have et problem med at have "håndtaget" slæbende hen ad jorden efter din hund... DET tror jeg ikke det er beregnet til. Du skal i stedet købe en flagline eller lignende blød, stærk snor, som Bernerazuro også nævner. DEN kan hænge og slæbe efter din hund, og hvis hun begynder at fjerne sig for langt fra dig og hun ikke stopper når du kalder, så kan du skynde dig hen og træde på linen. Det er meget nemmere end at kravle rundt og forsøge at fange et hoppende håndtag til en flexline.. Flexlinen egner sig ikke til store stærke hunde. -Jo, måske når man går stille og roligt alene med dem. Men ikke hvis hunden skal hilse på andre hunde, og ikke hvis hunden er slem til at trække. En flexline med en berner i enden kan skære og brændemærke både ejer og andre mennesker på deres bare ben eller gennem let sommertøj.. Det har jeg selv været udsat for.. Du går forhåbentlig på skole med hende? Der må I da osse træne indkald..

Okay... Hvis ejeren ikke dukker op, så er personalet på internatet dem, der kender Goldie bedst. Så de er nok de bedste til at beslutte, hvad der skal ske med hende. Hvis jeg havde råd, så ville jeg nok overveje at tage hende hjem selv.. Men økonomisk ville jeg ikke kunne klare at have to hunde. Slet ikke en gammel uforsikret hund.. Men hun rører mig. Også fordi hun ligner min Silke..