Birgitta

Katte har det jo ikke med at klynke og pive, som måske ville få en hund til at slippe. Næ. De stritter og hvæser lige til det sidste.. En hund, der vil lege, får lige et snit over snuden, og så kommer den på andre tanker.. Og en fredelig hundevant kat, der bare sidder stille og kryber sammen, den vil for det meste også passificere hunden, som ikke aner hvad den skal stille op. Jeg har svært ved at forestille mig en situation hvor hund -og kat- slipper godt fra at hunden bare gnasker lidt..:hmm:

Hvis du eller din mor har lidt tid og overskud, så kunne I gennemgå området, hvor Goldie er fundet på Google Street view. Med rigtig meget held kunne I måske endda finde et billede af Goldie med ejer på en luftetur. Men med mere "normalt" held kunne I kikke på sandsynlige steder, hvor hun kunne komme fra. På kortet kan man se, at en stor del af området omkring Stensbjergvej, hvor hun er fundet, er Køge sygehus. Og en del er sportspladser. De områder kan man jo sortere fra. Og man kan også frasortere lejlighedsbebyggelser. Evt. kan I undersøge, om man må holde hund de steder. Men når Goldie har haft lange negle, så har hun nok været luftet i en have, hos mennesker med lille overskud. --Det skulle være muligt på kortet at gennemgå de nærliggende områder for villaer eller rækkehuse, hvor det kunne tænkes at nogen har boet lidt isoleret sammen med hende.. Og så er det "bare" at gå fra dør til dør med en stak af Goldies billeder.. Hun ser forøvrigt rigtig dejlig ud:lun:.. stensbjergvej, 4600 køge - Google Maps Prøv at zoome helt ind og træk så den lille gule mand i øverste venstre hjørne på kortet ned på gaden. Så får I fotos af området. Mit bud ville være sådan noget som Havrelyngen mellem Køge Bugt Motorvejen og hospitalet. Det ser ud som et område med mange små ældre huse i hver sin lille have..

Selvfølgelig! Men man ville da først kontakte ejeren hvis man fandt sin nabos dyr skadet. -Det ville jeg i hvert fald. Hvis ejeren ikke var til at få fat på, SÅ ville jeg tage dyret til min egen dyrlæge. Eller hvis jeg ikke kendte ejeren. Men i disse mobil-tider er alle mennesker jo næsten altid til at få fat på nårsomhelst. ISÆR hvis der er et dyr, der er savnet.

Det var dog en interessant debat....:hmm: Jeg prøver at se det for mig.. En kat jumper ned i hundens have, og hunden flår den --og lader den LEVE??? Altså... Enten får katten første pote ind, og med et smæk over snuden holder hunden nok lige lidt afstand til katten kan nå og komme væk. Eller også når hunden at få fat i nålepuden som hvæser og spræller og jawer ud med alle fire stænger.... Jeg har svært ved at forestille mig at en hund ved sine fulde fem ville spytte katten ud før den var HELT stille. Hvis nakken er knækket, så er der vist ikke så meget mere at gøre for en dyrlæge.. Er der nogen overhovedet der har haft en hund eller en kat, der har været udsat for at en hund har skadet en kat en lille smule? --Men HVIS jeg fandt en såret kat i min have, og HVIS jeg vidste præcis hvem ejererne var, -så ville jeg allerførst kontakte ejeren. Hvis nogen fandt min hund skadet, Eller hvis nogen kom til at skade hende, så ville jeg da meget gerne selv med hende til dyrlæge. Uanset hvordan hun var kommet til skade. Jeg går ud fra, at en ejer til en skadet kat selv vil bestemme hvem der eventuelt skal stå for reparationen. Her, hvor vi bor ER det sket et par gange, at en kat er blevet fundet med en knækket nakke.. Vi har mange katte. Og mange erfarne hunde.

Hvis din mor boede et sted hvor hun selv kunne beholde Goldie, så ville Roskilde næppe kunne gøre andet end at udlevere hende. Din mor står jo juridisk som ejer af Goldie. Men hun kan IKKE få udleveret Goldie fra internat, når hun fralægger sig ansvaret for hende. Og det har hun jo gjort da hun siger, at hun allerede HAR overleveret Goldie til en anden familie. HVIS hun VIL overtage ansvaret for Goldie igen, så skal hun kontakte en sagfører, der kan hjælpe hende med at få standset aflivningen og få Goldie udleveret. Og hun skal IKKE fortælle det til internatet. For så risikerer hun at de fremskynder aflivningen. Det vil koste. Og det skal gå rigtig stærkt. Og HUN vil være ansvarlig for Goldie resten af Goldies liv. Også hvis hun skaffer et andet hjem til Goldie.. Vil hun det? Har hun råd til det?

Når tidligere ejer indsender ejerskifteblanketten, så ved h*n at ejerskiftet har fundet sted. Den nye ejer får tilsendt et ejerskiftebevis, -og en ny tom blanket, der kan bruges hvis hunden skal skifte hjem igen. Der er ingen mening i bare at lade den nye ejer gå med hund og en delvist udfyldt ejerskifteblanket. Men der er jo ingen af parterne der har forudset at det her kunne ske. Din mor KAN jo ikke gøre krav på Goldie, når hun ikke kan tilbyde hende et hjem. --Jeg synes også, at det ville være forkert at lade din mor hilse på Goldie når hun ikke vil have hende. Det er altså ikke rigtigt overfor Goldie.. Hunde husker forbavsende godt, hvad gamle ejere angår.

Ja. Det var sådan, da jeg købte min berner, Ramses, i 1997. Jeg har lige chekket, hvad jeg har af gamle papirer på ham. Og det var ligesådan, da jeg købte Silke i 2002. Desuden må første ejer, altså opdrætter, jo have sørget for at indsende ejerskifteblanketten til hunderegisteret for 12 år siden. Ellers ville de jo ikke have haft adressen på Chili Con Caias mor.

Jeg tror at problemet er, at TO's mor ikke vil overtage ansvaret for hunden. Så har hun ingen rettigheder. Hvis hun kom og gjorde krav på hunden, så var det en anden sag. Det er enormt synd for Goldie. Ja. Men det er, hvad man risikerer hvis man ikke sørger for at indsende ejerskiftepapiret til hunderegisteret når man overdrager sin hund til andre mennesker. Hvis Chili Con Caias mor havde indsendt det papir til hunderegisteret, så ville de have haft den nye ejers navn og adresse. Og DEN ejer ville have fået tilsendt dels et ejerskiftebevis, og dels et nyt skema som kunne bruges hvis hunden skulle skifte hjem igen. Det er sælger/den gamle ejer, der skal sørge for at indsende det underskrevne papir. IKKE den nye ejer.

Du ved altså ikke, hvad der kan ske på 10 år... Hvis parret allerede dengang havde børnebørn, så ER det jo ret gamle mennesker i dag. Hvis de lever. Og hvis en af de gamle forældre er døende lige nu, så har familien måske andet at tænke på end hvor hunden er.. Når Goldie har lange negle, så tyder det ikke på, at hun har gået på gaden i længere tid. For så ville neglene være blevet knækkede eller slidt.

Ja. Det undrer mig også ret meget. Men det må være en sag mellem Chili con caia's mor og internatet. Chili con caia's mor har i hvert fald retten til hunden, hvis hun ønsker at overtage ansvaret for den. --En gammel hund kan dels være så ramt af sorg, så det ikke er rimeligt at stille krav til den om at knytte sig til en ny familie. En evt. ny familie skal helst ligne den gamle familie. Det er et problem, fordi gamle hunde har mindst lige så mange sygdomme som unge hunde. Men man har ikke mulighed for at sygeforsikre en gammel hund. Derfor kan den være væsentligt dyrere at have end en ung hund. --Og derfor sker det, at gamle mennesker ikke rigtig får passet deres gamle hund ordentligt. Man går ikke til dyrlæge for småting som at få klippet negle eller fordi hundens øjne løber lidt.. Jeg er ikke sikker på, at det løser nogen problemer at finde ejeren.. Goldie kan jo faktisk have skiftet ejer mange gange i løbet af sit lange liv, når papirerne ikke er i orden fra start af..

Jeanette, som sagt tror jeg der kan være tale om alvorligere problemer end en hund, der er løbet væk.. Prøv at overveje, om der er nogen ejendomme i din omegn, hvor der kunne tænkes at bo et sygt eller gammelt menneske? Det kunne være et nedlagt landbrug eller et afsidesliggende hus.. En gammel hund forlader ikke sin familie uden der er noget helt galt.. Måske er ejeren blevet indlagt uden at Falck har været opmærksomme på, at der var en hund i huset..

-------Udfra beskrivelsen af Goldies uplejede ydre og lange kløer kunne jeg da godt frygte, at hun har forladt et hjem med et gammelt eller sygt menneske, som har været ude af stand til at drage omsorg for hende i længere tid.... Måske er der et gammelt sygt menneske et sted, som har endnu mere brug for hjælp end Goldie har...

DET... forstår jeg ikke! Hvis Goldie ikke er blevet omregistreret, så ER hun stadig din mors. Og så er det din mor, der skal bestemme, hvad der skal ske med hende. Og det er sandsynligvis din mor, der kommer til at betale for internat og aflivning. HUN er jo den ansvarlige ejer ifølge loven. Jeg synes, at Goldie er for gammel til at omplacere. Den bedste løsning vil være, hvis din mor kan få en dispensation fra sit boligselskab så hun kan beholde Goldie den sidste tid hun har. Der vil jo næppe være tale om en masse år. Og hun er jo sandsynligvis en gammel rolig hund. Selv om DET kan være svært at spå om, når man ikke ved spor om, hvordan hendes liv har været. Næstbedste løsning er, at din mor finder et andet sted at være sammen med sin hund. Måske kan hun leje et sommerhus eller en campingvogn eller lignende. F.eks. en måned. Men en uge er også ok. Den uge eller måned kunne hun så bruge til "kvalitetstid" sammen med Goldie: til at være sammen med hende, pusle om hende, lære hende at kende igen... Og når tiden så løber ud, så må din mor gøre det alle ansvarlige hundeejere frygter, men gør: Sammen følges de til dyrlægen. Og med hovedet i din mors skød får Goldie lov til at sove ind. Eller MÅSKE kunne din mor finde en ny familie.. Men ældre mennesker, der gerne vil have en ny hund, men ikke tør binde an med en hvalp, -kan tit ikke økonomisk overkomme alle de alderdomsskavanker, der kan følge med en gammel hund. Goldie skulle MEGET nødigt afleveres til et nyt sted, som måske heller ikke har råd til at betale for dyrlæge og nødvendig pleje. Som det sandsynligvis har været tilfældet det sted, hun er løbet væk fra. Måske kunne din mor i stedet finde et sted hvor Goldie kunne komme i pleje, men med din mor som ejer og ansvarlig for Goldies sundhed. En ny bortadoption synes jeg ikke er nogen god ide. Hvis din mor ikke vil tage ansvar for Goldie, så ER det det rigtigste at hun bliver aflivet.

Nederst på siden er der et link til en video med en lab med EIC, Exercise Induced Collapse in Labrador Retrievers and Related Breeds - CVM - Veterinary and Biomedical Services, University of Minnesota Det ligner IKKE jeres video.. :hmm: Men måske har Beso andre symptomer osse? Det ser neurologisk ud... Er han testet for borreliose eller andre flåtbårne sygdomme? I det mindste ser han ikke ud til at have ondt under anfaldet.. Han ser nærmest svag og svimmel ud.. :ae:

Vi er så evigt enige på det felt næsten allesammen.. Selvfølgelig er min hund ikke en "den". Og alle de hunde, vi kender ved navn er "han"ner eller "hun"ner. Så jeg HAR stemt 1.. Men faktisk vil jeg nok sige "den" hvis jeg taler om hunden i al almindelighed.. Der TROR jeg ikke, jeg ville skrive h*n eller ham/hende som jeg ville hvis jeg talte om en gruppe mennesker.. F.eks.: "..En hund har godt af at få klippet negle. Ellers får den ondt i poterne..." Eller: "...hvis et menneske ikke kan læse, så må h*n gå mere i skole.." --Så jeg burde måske stemme på 3..:hmm: At andre kalder deres egen hund for "den", det har jeg det rigtig skidt med. At andre kalder Silke for "den" er jeg fløjtende ligeglad med. Hvis det er mennesker, der betyder noget for Silke og mig, så siger de "hun" og "hende" om Silke:mrgreen:.

Kan du osse gøre det med katten??:lol: Hvordan er det liige, at I spiser frolic imens:lol:? Er det ved mund til mund-metoden? Selv med min superdygtige Silke er jeg nødt til at holde pote med den ene hånd og tang med den anden...:hmm:

Den ser god ud, den saks, men nok ikke til store hunde, som min Silke. Men det er sikkert også noget med hvad man vænner hvalpen til. Og hvad man selv er vant til. Jeg kan godt lide fjedereffekten i den vi har. Når jeg har klippet sammen, så skal jeg ikke tænke på at lukke saksen/tangen op igen. Det gør den selv. --Men det er dejligt, at der er kommet et alternativ til de lidt "brutale" negletænger til hunde... --Da Silke var hvalp, kunne jeg klippe hendes negle med en almindelig (stor) menneske-negleklipper. Den kan man sikkert også bruge til små hunde.

Hvis du har mod på at slide lidt for det, så kan du få sådan et her. De findes både i bronze og sølv osse. Og de er lavet i så hårdt metal, så gravøren himler og jamrer over sine gravørnåle:roll:.... Men til gengæld er de uopslidelige. Vi har haft almindelige hundetegn, der enten mistede indgraveringen, eller den lille ring blev slidt, så mærket faldt af og var væk. ---Og så er det jo 100%blær:mrgreen:.

Silke har ikke haft øreproblemer siden hun blev steriliseret for 2 år siden. da var hun knap 6 år og havde haft problemer 1-2 gange om året. Allergihunde har nogle gange også øreproblemer. Men min Ramses (berner sennen), der havde en voldsom støvmideallergi, havde aldrig vrøvl med ørerne. Løbetid, eller perioden før eller efter kan godt belaste immunforsvaret. Men det er der mange ting, der kan. En grundig oprensning i bedøvelse kan løse problemet, hvis der sidder noget helt nede ved trommehinden. Det kommer ikke ud bare ved at dryppe og tørre. Især ikke, hvis det f.eks. er et lille græsfrø, der har sat sig fast. Hvis man ikke får løst problemet og bare finder sig i dårlige ører, så kan det gå hen og blive kronisk og så kan det kun kureres med en operation, hvor øregangen bliver rettet noget ud....... Så man skal helst tage det alvorligt. Hver gang.

Silke har aldrig gjort sådan noget:engel:... Men hendes kuldsøster nappede sin far i næsen så blodet flød, og slog straks efter brillerne af mig:roll:. En ung hund, Tiger, som vi møder rimeligt tit var meget "god" til at springe op og kysse. Hun så sig glad på mig så hun kom styrtende hver gang hun fik øje på os i det fjerne. Og hun hoppede og sprang op i ansigtet på mig mens jeg forsøgte at beskytte mig selv bedst muligt........ "Ignorer" hjalp ikke en dyt. Og at råbe og skrige var end ikke inde i mine overvejelser. Så var det, at jeg lagde mærke til, at så snart hun havde fået "et kys ind", så holdt hun op med at springe og så sig om efter nogen at lege med.. Min "lyse" ide var så, at næste gang vi mødte hende ville jeg sætte mig ned på hug og lade hende kysse, så vi kunne få det overstået:mrgreen:. Et par dage efter mødte vi hende igen. På lang afstand satte jeg mig på hug.. Og ventede.. Tiger kom stormende i vild fart.. Hun stoppede slet ikke, men torpederede mig nærmest, så jeg pludselig lå og flagrede på ryggen med blodet flydende ud af munden mens Tiger hoppede rundt ovenpå mig.. Ejeren og et par andre hundeluftere kom stormende i fantastisk fart og fik styr på tropperne. Jeg påtog mig selvfølgelig hele skylden på grund af min dumme plan. :damn: --Næste gang vi mødte Tiger var hun i snor, og hun og hendes mor havde købt et lille førstehjælpssæt til mig med plaster og desinficerende servietter, --hvis det skulle gå så galt igen en anden gang:lol:.. Nu er Tiger blevet rigtig voksen efterhånden. I en periode fik jeg hende til at sitte for en godbid, men jeg tror ikke hun synes at det er lige så sjovt. Så nu hilser hun bare meget mere behersket og holder sig til at lege med de andre hunde..

Såe, såå.. :ae: Du har vel ikke tænkt dig at starte med at melde ham til i åben klasse, vel:lol:? I hvalpeklasse er alle jo hvalpe. Og der er ikke ret mange der allerede kan det hele i den alder. --Måske de professionelle opdrættere, men der er altså også helt almindelige udstillere som jer selv. Dommerne er som regel ret overbærende overfor de små pus. Og deres urutinerede ejere. I ville også kunne få rigtig meget ud af at komme på udstilling uden hund. Så kan I meget bedre koncentrere jer om, hvad dommeren kræver af udstillerne. Og så har I mulighed for at snakke med de andre ejere om, hvad DE har gjort ved deres flotte hund inden udstillingen. Men sørg for at være på udstillingen når HVALPENE bliver bedømt. Ellers bliver I bare endnu mere nervøse. Hvalpene bliver tit bedømt allerførst..

Nårh...:ae:.. GODT der endelig er noget, der hjælper:lun:.. Er feberen faldet?

Øj... Skal I ikke på polarhundeudstilling i Karlslunde? d. 10-4? Så får I lidt rutine inden den store udstilling i Hillerød.. Godtnok er samojeden ikke en "polarhund", men den er da med på listen over udstillede hunde den dag. Det drejer sig jo først og fremmest om at få noget erfaring. Hvis I ikke vil udstille den dag, så er det måske en ide at tage derhen -bare for at kikke, -og lære?

Både kodymagnyl og panodil kan være skadelige for hunde. Det er dilemmaet. Panodil skader ikke, hvis man ikke overdoserer. Men det kommer man jo let til, især hvis der er tale om en lille hund. Panodil kan give nyreskader. Og kodymagnyl kan give mavesår. Fuldstændig som det kan hos mennesker. Især hvis det bruges for tit. HVOR tit er forskelligt fra hund til hund. Fuldstændig ligesom for mennesker..... Så hvad skal en dyrlæge anbefale? Hvis man ikke overdoserer, så er panodil nok det mindst skadelige... Men det betyder altså, at man ikke skal bixe med det selv. Har hunden ondt, så skal man snakke med dyrlægen om, hvad man skal give den, --og hvor meget. I denneher sag, hvor der måske er tale om irritation i mave og tarme, har dyrlægen foretrukket at give en lav dosis af panodil. Når det så slet ingen effekt har, så skal der noget andet til. At give kodymagnyl til en hund med mavesmerter er ikke særlig smart..

..hvis I ikke har gjort det for nylig, og hvis der kommer noget ud af rumpen på hende, så få hende lige tjekket for hjerte/lungeorm osse. Det kan vise sig på alverdens mærkelige måder....... Og I bor i et risikoområde.. Jeg håber sørme, at dyrlægen snart finder ud af, hvad der er galt med hende.... :hmm: