Birgitta

Jeg tror du skal starte med at gøre en indsats. Det gør du så ved at søge råd om det, du er rådvild overfor. Men det er ikke nok. Du skal også vende tilbage til debatten. For ellers er der jo ikke nogen af os, der ved om vi har forstået dig rigtigt. Og om du har glæde af nogen af rådene. Det virker meget forvirrende -og helt unødvendigt, at du har oprettet 3 spørgsmål om nogenlunde det samme indenfor en uge. Og du kommenterer ikke de svar du får. Du kan få masser at rigtig gode råd her på HF. Men du skal selv deltage.

Nollike, som man råber i skoven får man svar. Så pas på, du ikke råber for højt.--Hvis du da ikke BRÆNDER efter at videreføre tonen. Nu er det jo ikke mig, der absolut vil kommentere hvert andet indlæg som Ninjamor skriver. Faktisk kommenterer jeg slet ikke hendes indlæg hvis ikke de er stilet til mig. Men hun har åbenbart brug for gang på gang på gang på gang at forklare for omverdenen hvori forskellen på hende selv og mig består. Også selv om mine indlæg er skrevet til andre. --Jeg har læst tråden igennem igen, og jeg synes bestemt ikke, at jeg har været nær så "ubehøvlet" som Ninjamor har været. Til en vis grad overfor mig. Men i langt højere grad overfor andre. At man har nogle stærke holdninger kan være fint nok. Men det giver ikke ret til at tromle hen over andre, der mener anderledes. Læs tråden, Nollike. Så kan du genkende forløbet, når det sker igen.

BILLEDER! Jatak. :klap:

Synd, at du har så lidt overskud. Det må være svært for dig, at der, efterhånden som HF er vokset, er kommet et mere varieret syn på hundeopdragelse.... Der FINDES faktisk computere, der f.eks. ved en fejl frasorterer smileys. -Og vi har en mulighed for at "deaktivere smileys i tekst" her på siden. Jeg ved ikke hvordan den virker, men det kunne jo være, at det var DET, du havde gjort. Selv om du åbenbart tror at alle ser det samme på skærmen, så er virkeligheden en anden. Der er rigtig mange muligheder for at indstille sin computer individuelt. Ligesom verden i al almindelighed ser forskellig ud, efter hvem man er. Det, med at du er glad for visse teorier og regler, det tager jeg i mig igen. Du virker ikke glad for ret meget. --Alle de "ikke-ting" som du nævner at man jo skal lære en hvalp, de kan da klares med afledning. Altså ved at "være spændende". Som jeg har sagt flere gange i andre sammenhænge, så har jeg ikke været meget for at bruge ordet "nej" til at stoppe Silke i at gøre noget hun har haft lyst til at gøre, men som hun ikke måtte. Fordi jeg brugte ordet til andre ting, nemlig til egentlige valg. Hvis jeg bruger "nej" til at fortælle Silke at der er noget, hun ikke må, så får ordet en negativ klang. Og det ønsker jeg ikke. Ligesom jeg ville gøre med et lille barn, så foreslår jeg noget andet i stedet. Hvis det er spændende nok, så vælger både barn og hvalp det, jeg foreslår. Nu skal du nok få det sidste ord. Jeg stopper her, så hvis du ikke vil have dine spørgsmål til at hænge til evig tid, så skal du nok skrive dine eventuelle kommentarer uden spørgsmål. --Jeg læser hvad du skriver, men jeg kommenterer det ikke mere... Altså lige i DENNE sammenhæng...

Ninjamor: Ligesom sidst har jeg ladet dig skrive med sort og selv svaret med blåt. --Du starter med at skrive: Nu må du altså holde op Birgitta. Næ. Lad mig prøve igen: Du skrev "Personligt bruger jeg den bløde linie. IKKE af hensyn til min bløde hund, selv om det var hende, der lærte mig det. Men udelukkende fordi det interesserer mig. Og fordi jeg synes det er fascinerende hvor langt man kan komme med en hund helt uden at skælde ud eller rykke i snoren. Men der SKAL sættes noget andet i stedet for skældud og ryk i snoren. Ellers kan det meget nemt ende med en falliterklæring og en dødforvirret hund." Ved dette forstår jeg at du mener, at udover "den bløde linie" skal der noget mere til for at erstatte skældud og ryk i snoren. Men hvis man ikke vil rykke i linen og skælde ud, så ER man jo inde på den bløde linie og hvad er det så du mener mangler som erstatning for ryk mv. Det forklarer jeg andetsteds, -som svar FØRSTE GANG du stiller spørgsmålet. Jeg prøver lige om jeg kan finde det i tråden så jeg kan indsætte det som citat, --------endnu en gang: ---som jeg skrev d. 17-1-2010 kl. 18.43 og citerede d. 17-1-2010 kl. 21.29 Jeg følger IKKE regler og teorier eller andre af de ting, som du er så glad for. Jeg kikker på min hund og finder ud af, hvad hun og jeg har det bedst med. --Som jeg har nævnt før, så anser jeg hunde for at være lige så forskellige som mennesker. Jeg STØTTER mig til de ting jeg har lært gennem erfaring og læsning. Men i sidste ende handler jeg efter den aktuelle situation og den aktuelle hund. Du svarede ikke på hvad du anser for at være den bløde linie udover at være spændende at være sammen med. Spændende aktiviteter alene lærer ikke hunden de grænser den og vi har brug for den accepterer. JO. Når det er MIG, der er kilde til de spændende aktiviteter, så har Silke en blind tillid til at hvad jeg siger også er det rigtige. Jeg ved ikke, hvad det er for grænser, du taler om? At en hund ikke må bide? DET har altså ikke været en grænse, som Silke bare har været i NÆRHEDEN af. Jo min pc kan også gengive smileyes, jeg ser fint din sarkastiske smiley i dette indlæg. Sarkasme kommer du ikke langt med i en dialog med mig. Det er da noget vrøvl? Jeg bruger da ikke "sarkasme" overfor DIG????? Når jeg sætter en smiley efter min sætning om at "...jeg er jo enestående...", så går smileyen da på SÆTNINGEN, --ikke på dig. Og sætningen omhandler jo overhovedet ikke DIG? --Det er DIT valg og DIN fordrejning at tage mine ord 100% alvorligt trods smileyen -og spekulere i, at jeg skulle have "behov for" at Silke forguder mig:roll:. Det fortæller vist mere om dig selv end det gør om mig. ---At jeg efterfølgende spørger til din computers evne til at vise smileys, er jo NETOP et forsøg på at forstå hvorfor det på mig virker som om du gør dig umage for at misforstå mig. Manglende smileys KUNNE jo være forklaringen. ---Men så må der jo være en anden grund. Det ved du nok bedst selv.

Jeg skal da prøve på at være lidt tydeligere fremover... :klovn:

I Dansk Kennelklub kan du deltage i de prøver, du nævner hvis du anskaffer en prøvebog til din hund. Den kan købes hos DKK. Jeg mener også, at blandingshunde kan deltage i træning, men der kræves (vistnok) medlemsskab af DKK. Og alle hundeejere kan jo melde sig ind i DKK. Se her: Velkommen til Dansk Kennel Klub for hundeejere "Stamtavle" i sig selv er ingen kvalitet. Men med lidt øvelse kan man se, hvilken baggrund éns hund har. Med en DKK stamtavle kan du gå ind på Hundeweb og se alt om, hvilke udstillinger og prøver din hunds FAMILIE har været oppe til. Og med hvilket resultat. Og selvfølgelig kan man også se resultaterne af visse helbredsundersøgelser, som HD og AA og diverse øjenundersøgelser.

Noskapin? Har du talt med dyrlægen om det? Så burde du have fået beskrevet dosis... Det ER en temmelig ung hvalp du har. Jeg ville aldrig give min voksne hund medicin som jeg ikke har talt med dyrlægen om. Og SLET ikke en så lille hvalp! Det er ikke kun et spørgsmål om vægt. Det er også et spørgsmål om modenhed.

Næ. selvfølgelig kan du ikke gennemskue hvad jeg mener, når du kun vælger stykker ud af, hvad jeg har skrevet. F.eks. ang. at sætte noget i stedet for, så forklarer jeg jo hvad jeg har sat i stedet for ryk og skældud. At resultatet så er blevet, at Silke forguder mig, DET var fulgt af en smiley. Men DIN computer kan måske heller ikke gengive smileyer:mrgreen:.

Ninjamor, jeg har valgt at skrive dine indlæg med sort, har puttet mine citater fra tidligere, -i grå bokse, og jeg har svaret på dine spørgsmål med blåt. Ninjamor: Jeg ved det er Nollike du svarer, men jeg blander mig: Hvem siger noget om at mennesket skal være "evigt taknemmeligt og finde sig i alt"?? Hvor får du det fra Det ligger i tonen når man siger "Husk lige på at hunden ikke har VALGT at bo sammen med os". Og jeg synes det kræver mere end "minimum af forståelse" at finde sig i, at éns hund bider. Ja, det siger du jo, du har 0 tolerance for overtrædelse af en regel du har skabt. Ja. Jeg har skabt den regel. Og den har jeg skabt efter jeg har set, hvor hårdt det er for både voksne og børn og ikke mindst hunden at der dukker den slags problemer op. Så er det fuldstændig ligegyldigt om hunden bider fordi den har fået overskredet sine grænser. Eller om den er psykisk afvigende, som hunde OGSÅ godt kan være. Eller det er forkert opdragelse. Det mest hensynsfulde for alle er at skabe en hurtig og sikker ændring, så man forkorter lidelsen for både familie og hund. Enten må hunden fjernes til en mere "ideel familie" eller den må aflives. Oveni det billede hører jo så også at du opdrager din hund og siger det er din pligt at beskytte hende så hun ikke føler sig trængt. Den omtalte hund, debatten om metoder udspringer af, er gang på gang blevet omtalt og fortalt om at ejeren er inkonsekvent mv. Det er ikke hundens ansvar at den, tilsyneladende, er havnet sådan et sted. Hos en ejer uden rammer og grænser. Ninjamor. Dèr er du lige netop inde på noget meget centralt. Hundens ejer er jo nogle gange den egentlige årsag til at hunden er som den er. Men når vi nu skal vise SÅ stor forståelse for HUNDENS grunde til at reagere som den gør, og når du mener at det ALTID skyldes fejlbehandling, -altså ejerfejl, hvorfor skal den samme omsorg så ikke komme ejeren til gode? Der er vel også ALTID en god grund til ejerens væremåde overfor hunden. Der er næppe nogen, der fejlbehandler deres hund med fuldt overlæg? Hunde udvikler sig efter de grænser og muligheder de oplever og er der ingen grænser, men derimod muligheder, er det klart hunden griber disse muligheder. At resultatet af dette så ikke passer ind i vor samfundsstruktur har hunden ingen forudsætning for at vide noget om eller gøre noget ved. Ejeren har vel heller ikke nødvendigvis nogen forudsætning for at vide bedre. H*n gør sit bedste for sin elskede hvalp. Men det er meget nemmere at forstå at man skal "sørge for at hunden ved hvem der bestemmer fra starten af så den ikke tager magten".. --Som verdensbilledet har set ud før i tiden for både mennesker og hunde. Det ER altså ikke mere end ca. 50 år siden at man daskede lysteligt løs på sine børn. Og man MÅ stadig gerne slå sine hunde. Man må bare ikke "mishandle" dem. Ingen har sagt andet! Jo. Tråden svømmer nærmest over af medlidenhed med de stakkels hunde, som trues med aflivning fordi det i praksis ikke ER muligt at isolere dem fra mennesker. Og fordi det faktisk i længden ville være ondt at lade hunden leve under de forhold, der måtte kræves for at sikre andre mennesker mod overgreb. Hunden, som denne tråd drejer sig om, ville jo være nødt til at være alene hjemme i endnu længere tid end den er i forvejen, hvis ejeren ikke kan tage den med.. Hvad bygger du den påstand på? Jeg bygger påstanden på, at frygt ER en overordentlig kraftig motivator. Også kraftigere end behag. Hvis man er hård nok, -lige fra starten af, så er der næppe fare for at hunden gør noget som helst andet end den får besked på. Hvordan vil du definere den "bløde" linie? I min opfattelse er der en milevid forskel på "blød" og "slap". Den slappe linie = "overpædagogik" og ingen grænser. Den linie skaber forvirrede og frustrerede hunde som ikke ved, hvordan de skal opføre sig og som skal tage stilling til alt. Ja. I DIN opfattelse. Og i MIN opfattelse er der milevid forskel på "blød" og "slap". Men da der stadig er masser af hunde der aldrig kommer til nogen form for træning, så KAN vi ikke forvente, at alle mennesker bare har den samme opfattelse. Og hvis ikke vi respekterer og forstår andres syn på deres hund, så KAN vi altså heller ikke forvente andet end mistro og latterliggørelse af vores egen metode. Hvordan vi vil opdrage vores hund er et VALG vi har. Det må aldrig blive sådan, at nogle få dikterer hvordan vi alle skal handle. AL fornuftig udvikling sker gennem samarbejde, ved at lytte og forstå. Og at lære. Hvad sætter du ind i stedet for? Nåe... Jeg er jo enestående, så jeg behøver ikke at sætte andet end mig selv i stedet for:mrgreen:. --Silke elsker hver en lyd jeg laver, fordi de fleste lyde har en eller anden spændende konsekvens. Ligesom med den "hårde" træning tror jeg det er langt det nemmeste at starte meget tidligt. Silke har lige fra starten lært, at JEG er kilden til al sjov i verden. Det glemmer hun aldrig. Heller ikke hvis jeg ind imellem har en dårlig dag. ---Vi er såmænd enige om mange ting, Ninjamor. Vi er bare slet ikke enige om, hvordan vi kommer frem til målet (alle hunde skal have et godt liv). Og vi er heller ikke enige om, hvor lang tid det nødvendigvis MÅ! tage. __________________

Nårh, det lille pys:lun:... Ja, det er en af "glæderne" ved at have hund: Man bekymrer sig. Hvordan blev han vaccineret mod kennelhoste? Var det med indsprøjtning eller med næsespray? Sagen er, at indsprøjtningen godtnok virker hurtigt, men den er ikke særlig effektiv fordi der er flere forskellige virusser, der kan fremkalde kennelhoste. Og næsespray-vaccinationen er meget mere effektiv..... Men der går 3 uger inden den virker......... Og tiden fra smitte til sygdom er 4-10 dage. Så den lille fyr er såmænd nok blevet smittet for 5-10 dage siden... Lige inden vaccinationen begyndte at virke. ----Hjerte/lungeorm tror jeg ikke det er. For det er han simpelthen nok ikke gammel nok til. Ormene er en vis tid om at udvikle sig. Der kan gå flere måneder eller halve år før der kommer symptomer. Det er med til at gøre den sygdom så forfærdelig lumsk. Ormene kan have formeret sig rigtig meget mår hunden begynder at hoste... Kennelhoste er ikke så slemt. Hold ham så meget som muligt i ro. Så bliver han snart rask igen. Men det er absolut en god ide at tage ham til dyrlæge. Kennelhoste er ikke særlig farlig. Men han ER altså en temmelig lille hvalp endnu.

jammen dog... Undskyld... -------Måske viser din computer slet ikke smilyes?

Narh... det er til hvalpe, der ikke kommer til at veje mere end 25 kg som voksne. Både en samojede og en golden han kan sagtens veje mere end 25 kg. Hvorfor tror du, at hvalpe, der ikke kommer til at veje mere end 25 kg, -er mere "almindelige" end hvalpe, der kommer til at veje mere? :lol: MarcP Silke (nu 30 kg) fik Large Breed Start med "hjemmefra". Og da hun var færdig med hvalpefoder, så gik vi over på "Lamb" hvor ingredienserne er valgt efter deres allergi-dæmpende virkning. Vi har også prøvet "Selected Fish", som også er allergivenligt og med masser af de gode fedtsyrer. --Måske også et godt valg til en halv samojede.. ---Men du må lige finde ud af at åbne for ingredienslisterne for de forskellige typer... ---Når du så har været dem allesammen igennem, så kan du gøre det samme med et ANDET mærke kvalitetsfoder..... Det er en urskov..

Øøh... historisk set er der vel en gensidighed i forholdet menneske/hund? Hvordan kan du tro, at det kun er mennesket, der skal være evigt taknemmeligt og finde sig i ALT, --eller i hvert fald påtage sig skylden for ALT hvad hunden finder på at lave? Vi lever i et fællesskab, der helst skal være til GENSIDIG glæde og nytte. Jeg vil strække mig langt for at give min hund et indholdsrigt og givende liv. Men der er nul-tolerance hvis hunden ikke overholder den mest elementære regel: Hunden skal ikke skade eller være til fare for mennesket. Hverken sin ejer eller andre! Vi lever altså i et samfund, hvor vi må tage hensyn til andre mennesker. Det betyder også, at vi skal sørge for at vores hunde ikke forgriber sig på andre mennesker. Enten ved at isolere den fra andre mennesker, eller at sikre, at den ikke gør skade på andre mennesker. De allerfleste hunde kunne ikke DRØMME om at sætte tænderne i noget tobenet væsen. Selv hunde der er opdraget helt uden forståelser for hundens psyke. Måske ISÆR hunde, der er opdraget helt uden forståelse for hundens psyke. Jeg har indtryk af, at den "bløde" linie kan give lige så meget bagslag som den alt for "faste" linie. Personligt bruger jeg den bløde linie. IKKE af hensyn til min bløde hund, selv om det var hende, der lærte mig det. Men udelukkende fordi det interesserer mig. Og fordi jeg synes det er fascinerende hvor langt man kan komme med en hund helt uden at skælde ud eller rykke i snoren. Men der SKAL sættes noget andet i stedet for skældud og ryk i snoren. Ellers kan det meget nemt ende med en falliterklæring og en dødforvirret hund.

Øj... Har I fundet en god træningsplads? Hvornår skal I starte? :klap: Forresten ang. foder, så vil jeg da lige nævne Olivers, der har nogle gode produkter, som mange her på HF bruger. --Og Olivers leverer til døren uden ekstra omkostninger når man køber for over 225 kr. Det er altså en stor fordel hvis man ikke har bil. OLIVER'S Petfood Velkommen hundefoder, foder, kattefoder, kennel

Det er sikkert en god ide at skifte foder. Men IKKE samtidig med at hvalpen skifter hjem. (han eller tæve?) Selv det bedste kvalitetsfoder kan slå maven i stykker på en 8-ugers hvalp, hvis den har været vant til et andet foder. Den første uge fodrer i som den er vant til. Derefter kan I begynde at blande en lille smule af det nye foder i. Hvis DET går godt, så kan I blande mere i ugen efter. Og på den måde efterhånden gå over til det nye foder. En lille hvalp får rigeligt med forandringer ved at skifte hjem. Der er ingen grund til også at belaste dens mavse mere end højst nødvendigt. Spørg opdrætter om den er vant til at få noget blandet i foderet. Det er de nogle gange. Hvis den er vant til at få makrel eller leverpostej i foderet, så får I aldrig succes med at servere det uden noget i. Og så husk lige det med BILLEDER!! Man kan altså godt fotografere sådan en bette en sammen med søskende og mor allerede hos opdrætter.

Jeg har ikke kendt en masse hunde, der har virket aggressive. Men jeg har mødt nogle stykker. Og når det er nået dertil, så ER der som regel ingen vej tilbage. For for det meste er der tale om ejere, der ikke har ressourcer til at ændre ret meget i deres liv. --Ligesom VI ikke kunne lægge vores liv om, så vores teen-agedatter ikke behøvede at gå tur med de to berner-tæver. --Med fuldtidsjob og en handicappet søn var det måske overmodigt at anskaffe to hvalpe, men det var dels af hensyn til hvalpenes alenehjemmetid, og dels fordi både min mand og jeg selv ønskede at gå til hundetræning og udstillinger og sådan noget i vores fritid. --Det er jo ikke nødvendigvis manglende opdragelse, der gør hunden aggressiv. Jeg mener ikke, at en hund almindeligvis bliver aggressiv ved at opleve et enkelt overgreb fra et menneske. Og da slet ikke fra et lille barn. Hvis den gør det, så har den allerede før første hændelse haft problemer. Jeg er ret overbevist om, at Silke (og de fleste hunde jeg har haft) ville reagere med at pive og "jammergø" hvis et lille barn nev fat i hende. Hun ville aldrig "sige fra". Man kalder på mor hvis det er noget man ikke kan klare selv. ---Vi har et kæmpeansvar for ikke bare at beskytte vores hundehvalp mod alt ondt, men også at lære den at tolerere en vis fejlhåndtering. Det ER nu engang ikke lovpligtigt at kunne forstå hundesprog. Og så længe det ikke er det, så er vores hunde ikke tjent med KUN at kunne fungere på fredelig vis hvis man kommunikerer på deres sprog. --Jeg forventer, at mine hunde lærer MIT sprog og lærer at forstå min og andre menneskers adfærd. Sådan har hundehold vist været siden tidernes morgen. Det har hovedsagelig været hunden, der har måttet tilpasse sig. Forskellen er, at i dag stiller en del hundeejere krav til sig selv om også at forstå hundens sprog. Jeg synes ikke, at det ene behøver at udelukke det andet. Silke forstår lige så meget af mit sprog, som jeg forstår af hendes. Og hun kan sagtens acceptere, at børn og mange voksne opfører sig irrationelt og helt imod hvad hun er vant til hjemmefra.

Vær du bare firkantet. Men lad mig ude af dine firkanter. Jeg HAR set en hund, der som helt ung er startet med et enkelt snap, fordi han var parkeret udenfor en butik, og en lille pige kom til at hoppe ind i ham. Et par måneder senere var det et familiemedlem, det gik ud over. Og næste gang og næste gang igen var det stadig familiemedlemmer, det gik ud over. Hundens "teknik" var, at under stille og roligt familiesamvær ville han sådan lige stryge tæt op at en gæsts lænestol. Gæsten lod så bare lige hånden stryge hen over hunden, sådan pr. automatik... Og haps! Næste escalering var, da han begyndte at følge husets børns legekammerater intenst med øjnene. Børnene havde instrukser om "bare at lade ham være", --hvilket de så sandelig også gjorde, da de var lidt bange for ham. Han var meget lydig, så det var ikke noget problem at dække ham i hans kurv så han blev der. Derfor skete der ikke mere. ---Da han begyndte at knurre advarende af familiens egne børn, selv når de holdt afstand, men bare kikkede på ham, så blev en hundepsykolog tilkaldt. Det var før "adfærdsspecialisternes" tid. Og "hundepsykologen" var også den lokale hundetræner, der kendte hunden godt. Han rådede til at hunden skulle væk fra børn hurtigst muligt, for det ville kun være et spørgsmål om tid før det gik rigtig galt. Familien forsøgte at skaffe hunden en ny familie uden børn. Men det lykkedes ikke, så hunden blev aflivet. 2½ år gammel. Da jeg nogle år senere stod med to berner-hvalpe, hvoraf de ene næsten lige fra starten af viste en helt usædvanlig hvalpeadfærd, besluttede vi i familien at beholde vores "sære" hvalp, men hvis hun nogensinde bed nogen, så skulle hun straks aflives uden diskussion. Vi havde to skolebørn dengang, så det var nødvendigt at forberede dem på, hvad der kunne ske. 2 år gammel angreb hun vores nabo, -en gammel mand, og bed ham i lysken. Hun blev aflivet samme dag. Uanset hvor glad jeg er for min hund, og uanset hvor meget jeg vil gøre for hende, så vil jeg ikke tøve et øjeblik hvis hun skulle vise truende adfærd overfor mennesker. Når jeg anskaffer en hund er det IKKE for at have en vagthund eller en der passer på mig. Jeg er bevidst om, at min hund skal kunne omgås alle mennesker uden at være aggressiv. OGSÅ dem, jeg ikke kan lide. --Mine hvalpe er blevet udsat for narkomaner, rollatorer, paraplyer, alkoholikere, negre, tussegamle og helt spæde mennesker af mange forskellige nationaliteter. Lige fra jeg har fået dem hjem 8 uger gamle. ---Og de fleste af de hunde, jeg har haft kunne aldrig drømme om at snappe efter et menneske. Jeg tror de ville kunne opleve rå mishandling uden at forsvare sig. Jeg ved godt, at der er nogle HF'fere, der er uenige, men jeg ønsker IKKE at min hund skal "sige fra" overfor uønsket eller ubehagelig behandling. Hverken med knurren, snap eller egentlig bid. Og når jeg ikke ønsker DET, så er det MIT ansvar at beskytte hunden mod mennesker der kunne tænkes at skade den. Det er nok mine oplevelser gennem årene med hunde, der starter med at "sige fra" med et snap, men som langsomt bliver værre og værre og som ender med at angribe og bide alvorligt i den "type" mennesker den ikke kan lide. Det værste er IKKE selve aflivningen. Det værste er heller ikke den skade, hunden har gjort. Næ. Det værste er den -tit lange- periode, hvor ejerne og omgivelserne mister tilliden til hunden, og alle krampagtigt forsøger på alle mulige måder at undgå at der sker noget... igen.. En forfærdelig periode. For ejerne, ja. Men så sandelig også for hunden, der slet ikke kan undgå at mærke familiens usikkerhed. Og DET er med til at påvirke hunden endnu mere negativt. Den periode, hvor ejeren føler skyld og dårlig samvittighed. Både overfor hunden og overfor det stigende antal "ofre".. Hvornår er nok nok? Jeg siger første gang. Af hensyn til hundens familie. Og af hensyn til hunden selv.

Hvis, hvis hvis. Hunden er som hunden er. Det kan du ikke blande dig i. Men du KAN være konsekvent og forbyde hunden adgang til dit hjem. Det ville jeg ikke betænke mig et sekund på, hvis det var gået ud over MIT barn. Og som sagt, sidder hapsene bare løsere og løsere på en hund, der er begyndt at snappe. Jeg synes det er helt berettiget og nødvendigt at holde hunden væk fra din baby så det ikke går endnu værre. Det er også vanvittig utrygt at skulle sidde som på nåle hele tiden, fordi man aldrig kan vide hvornår der sker noget igen. DET går også ud over hunden i negativ retning. Hvor gammel er din baby?

Allergi. Jeg kunne nok frygte, at det er støvmideallergi.. Hvis det KUN er om natten at han klør sig, så kan det være fjerallergi, som er lidt lettere at håndtere. Men det kan også være fordi der som regel er flest støvmider i soveværelset.. Fødevareallergi opstår som regel hos hunde, der er en del ældre. Min Ramses var 7 måneder da HAN fik konstateret støvmideallergi......

Ja. Hanhunde kan "komme i løbetid" hver gang en veninde er i løbetid:ivrig:. Det er én af grundene til at jeg foretrækker en tæve. De kommer "kun" i løbetid 1-2 gange om året.. Hvis der er mange tæver i nabolaget, så kan Mio komme i løbetid lige så mange gange.. Som hanhundeejer kan det være en god ide at have venindernes cyklus skrevet ind i sin kalender..

ABSOLUT!!!!! Hvis DET skete så ville det være fordi jeg gjorde en fatal og helt utænkelig fejl. Og hvis jeg kunne gøre det, så VAR der ingen anden udvej end at aflive Silke. Og jeg ville ikke få en ny hund. Om hun bed på grund af børns grusomhed eller på grund af min egen begyndende senilitet eller fordi hun var blevet gammel og havde smerter, det ER ligegyldigt. Sket er sket, og hvis man ikke kan garantere, at det ikke sker igen, så er det aflivning. For "sker igen" kan næste gang koste et barn livet. Det er mit ansvar at beskytte min hund hvis jeg ikke ønsker at hun skal forsvare sig selv. Og det ønsker jeg ikke. Problemet er også, at hvis det ER sket én gang, så har Silke lært, at "..de der onde børn, dem kan man få til at forsvinde ved at hakke lidt i dem..." -så næste gang vil hendes tolerancetærskel ikke være nær så høj. Uanset hvem der har skylden, så er det Silke, der må betale prisen.

Det er så det. Jeg håber, at hunden bliver aflivet hurtigt uden flere problemer. Det er sådan set ligegyldigt hvad årsagen er til at hunden har bidt. Det er ligegyldigt hvem der er ansvarlig. Når en hund bider, så må hunden betale. OGSÅ hvis det var DIG, der ikke passede godt nok på dit barn. OGSÅ hvis det var hundens ejer, der havde opdraget hunden forkert. Og selvfølgelig også hvis det var hunden selv, der reagerede forkert på grund af en fysisk eller mental sygdom. Skænderi om årsagen til at hunden bider er ikke nær nok til at undgå at det sker igen. Derfor bør hunden aflives inden det måske går endnu værre.

Du kan ikke løse problemet når du først er i situationen. Du skal træne de ting, som du kan bruge næste gang, -eller lige inden næste gang. Silke lærte at lade være med at trække ved at jeg konsekvent tabte snoren når den blev stram. Og når jeg taber noget, så skal hun jo samle op.. Så det gjorde hun da.. Men så kom vi jo ikke så hurtigt af sted som hun godt ville, så hun lærte at holde øje med at snoren ikke blev stram. ---Men Silke har aldrig gået ret meget i snor, så det ER en anden situation. Måske vil det alligevel virke på Luna, --hvis I træner det i mindre opkørte situationer, selvfølgelig.. --Og HUN må jo så lære, at flexlinen aldrig må trækkes ud i fuld længde. --Det skal gøres til HENDES ansvar..

Jeg har heller ikke brugt "Nej" eller at tyre ting efter Silke, når hun er stukket efter dyr. (Men jeg har brugt det til tidligere hunde..) Nu er vi så heldige, at de fleste dyr vi møder, er hjorte. Og Silke går løs. Hun har ikke, -og har aldrig haft- en kinamands chance for at fange en sund og rask hjort. Så på sekunder oplever hun, at hjorten er hurtigst. Og det gør hende motiveret for at lade sig aflede. Hvis jeg kalder på hende lige når hun sætter af efter hjorten, så reagerer hun ikke. Så jeg gør det, at jeg tæller til 10. Og så laver jeg en høj lyd. Så høj som muligt. Den lyd betyder ikke at hun skal komme, men at hun skal være opmærksom på mig. Først derefter råber jeg "See, hvad jeg har". Og så KOMMER hun altså og forventer at jeg kaster bolden, som er hendes ultimative belønning. ---Man kunne sikkert også bruge en fløjte eller lignende. Jeg synes, at jeg i mange situationer har brug for lyden der betyder: "Hej, Silke. Se lige her". Og hun reagerer ALTID på den, for det er næsten altid noget sjovt, jeg vil. Silke er snart 8 år. Og hun kan stadig ved festlige lejligheder sætte efter en hjort, der springer op meget tæt på os. Men hun har aldrig nogensinde fundet eller jagtet et kid. Selvfølgelig er jeg ekstra opmærksom på hende i foråret, men hun GÅR altså løs. Og vi HAR utrolig mange hjorte. Måske sidder hendes jagthundegener så dybt i hende, så hun ikke kunne finde på at skade et dyr. --I dag fangede hun en mosegris, tror jeg det var..... Men hun slap den igen da jeg sagde "læg den":klap:. Måske skyldes hendes manglende blodtørstighed at hun ikke har haft lejlighed (held?) til at tage dyr da hun var ung. Jeg tror, at det en hund lærer tidligt, det har man glæde af hele dens liv. Det gælder både godt og skidt. Luna er i snor, så situationen er lidt anderledes. Men du kunne godt bruge et bestemt signal til at fange hendes opmærksomhed. Nårsomhelst. Og bruge det signal rigtig tit. Når hun reagerer, så kan du lave lidt lydighed eller en eller anden lille leg, eller et par tørfodere ud i græsset. Hænge en vante op på en gren så hun skal hoppe op og få fat på den.. Hvadsomhelst, der gør det umagen værd for hende at reagere på dit signal. ---Med tiden vil hun måske også kunne afbrydes i sin interesse for de vilde dyr. Det vigtigste er jo, at DU skal være mere spændende og mere interessant end en hare, der alligevel er udenfor rækkevidde.