Birgitta

Alenehjemmeproblemer kan være en småting eller slet ingenting. Sandsynligvis vil hun hygge sig med at sove i sofaen med spjættende poter mens hun drømmer om sine travle år... Hun er jo vant til at være alene, --bare udendørs. Men jeg er helt enig i, at det KAN være et stort problem. Og hvis det viser sig at være det, så må TO vente med at tage hende endeligt hjem til hun har en god, lang ferie. Største problemer er nok at hun slet ikke er vant til andre mennesker... Og at hun reagerer med mistro overfor alt nyt.. Hun er heller ikke vant til at opholde sig indendørs sammen med sin menneske-familie... Det er derfor jeg foreslår at TO i starten skal sørge for så meget "kvalitetstid" sammen med hende som muligt. Både ude og hjemme. Det med at løse problemer må komme senere..

Spiser han normalt? Har han nogen andre problemer? ---Jeg tænker på, at min Silke (golden) netop holdt op med at tage på da hun var 8-9 mdr... Det viste sig at være hjerte-lungeorm. Er Cæsar blevet tjekket for hjerte-lungeorm for nyligt? Har han spist nedfaldsfrugt i efteråret? --Nordsjælland er et høj-risiko område. --Eller det har i hvert fald været...

Så må du læse et par linier mere...:lol: Forfatteren starter næsten med at skrive: Det betyder da, at opdrætteren er helt klar over, at en hanhund kan lave masser af hvalpe med defekten.. ---Men det kan tæver jo altså osse godt..

--Du kan alligevel ikke nå at vænne hende til at være alene i længere tid i løbet af en week-end. Så du kan lige så godt bare lade det komme an på en prøve. Hvis du henter hende fredag, så kunne du være sammen med hende hele tiden indtil søndag. Og så kunne du, -alt efter hvordan det er gået, -lade hende være alene i en kortere tid. Om det skal være en halvt minut eller i en halv time, det kommer an på, hvor tryg hun virker. Og om hun har kunnet være alene mens du f.eks. går på toilettet, eller om hun hele tiden kræver at være sammen med dig... For gør hun det, så har du jo et større arbejde foran dig. Tiden fra fredag til søndag skal så bruges til at I sammen finder rare ting at lave. Korte gåture i naturen hvor I bruger de kommandoer som hun kender, så hun har noget trygt at forholde sig til. Måske kan I lave lege med at bære ting, eller du kan kaste lidt tørfoder ud i noget græs, som hun skal lede efter. Så får du også en fornemmelse af, hvad DU kan klare med hende. Kan du holde hende, hvis hun trækker? Kan du få hende til at holde op med at trække? Hører hun efter, hvad du siger? Og HUN finder ud af, at DU er fuld af gode ideer. Så får hun lyst til at lytte til dig. --Samtidig skal du jo renlighedstræne hende som en lille hvalp: Gå mange ture. Og ROS hende hver gang hun laver stort eller småt udendørs. Hvis hun laver noget indendørs, så må du ikke skælde ud. Bare gør rent efter hende og gå en tur med hende. Og prøv på at lægge lufteturene så hun har muligheden for at komme ud når noget begynder at presse på. --Byturene skal du så vidt muligt gemme til en anden gang.

Øøøh... Jeg kan ikke rigtig se, hvori den "vildledning" består:shock:? ---Det er nu engang sådan, at der ikke forskes nær så meget i hundes sygdomme som i menneskers. Hvem skulle betale for det? Derfor halter al viden om hunde bagefter, og de forskellige forskere er ikke engang altid enige om resultaterne. Jeg kan ikke rigtig se, hvad den pågældende avler skulle kunne opnå ved at skrive som der står i teksten på den side. Teksten er forenklet, men ikke usand. Der påpeges jo, at både hanner og tæver kan videreføre defekten. Det er da det vigtigste at vide for hvalpekøberne. Jeg tror alligevel ikke at almindelige hvalpekøbere forstår de mere indviklede forhold omkring genetik.

Jeg håber da ikke, at man udleverer 8-årige menneskesky hunde fra internater... ---Men ellers lyder det godt i mine ører, at du overvejer OM du skal tage hende... DET er nok et sundt udgangspunkt. Tag hende med hjem f.eks. fra fredag til søndag. Og aflever hende igen søndag aften. Derefter kan du tage hjem og overveje, om du kan klare de problemer, der måske har vist sig. I løbet af den week-end skal du prøve at lade hende være alene i kort tid i lejligheden. For hvis hun har det skidt med det, så skal du måske kun have hende som week-end-hund indtil du får sommerferie og kan træne alenehjemme med hende. Og du skal selvfølgelig prøve at gå ture med hende. Jeg ville tro, at en gå-sele vil gøre hende mest tryg. Slædehunde må reagere på nogle kommando-ord. Dem må du da stadig kunne bruge? Har I ikke ord for at gå langsommere eller for at stoppe? Du kan jo tage hjem til dine forældre og træne lineføring med sele der.. Så er hun måske tryg ved det når hun kommer til byen.

Vi er da ikke "lodret uenige".... Jeg siger jo netop, at det er SVÆRT at ændre en gammel hunds livsopfattelse..... Sikkert ikke umuligt i nogle tilfælde. Men som du sikkert også ved, så ER der også risici forbundet ved at forsøge at socialisere en gammel sky slædehund.. ---Skyhed fører jo til tider netop til aggression...

---Jeg kan se masser af grunde til at det måske ikke går godt..... DET er jo netop styrken ved et sted som HF. Man får sagen belyst fra flere sider. Loxx, det er nok sjældent, at andre har problemer med skyhed hos en hund, der er så gammel som din. Enten har man fået løst problemet, eller man har lært at leve med det. Eller hunden er endt med at blive aflivet. Det er svært at ændre en 8-årig hunds livsopfattelse..... Og nogle af os mener at det er synd overhovedet at prøve. Andre mener, at forsøget er risikoen værd.

Sjovt... "kryptorcid tæve". Men ja, sandt. Faktisk er det endnu værre: En tæve vil kunne være "dobbeltkryptorcid" fordi hun har to X kromosomer. En hanhund kan kun have et enkelt X kromosom med defekten. Og så er han kryptorcid. Men han kan ikke videregive genet til sine han-hvalpe. For de får kun et Y kromosom fra far. Hvis en dobbeltkryptorcid tæve får hvalpe, så vil alle hendes hvalpe blive bærere af defekten. Og alle hannerne vil være synligt kryptorcide. Men man kan ikke se på en tæve om hun er bærer eller ej. Så man kan kun gardere sig ved at studere hanhundene i hendes familie. --Der er dog nok flere ting, der spiller ind, for kryptorcisme findes jo i forskellige grader....... --Jeg skal prøve at se om jeg kan finde nogle kilder... F.eks. skriver dyrlæge Kim Hesvang på "Hunde-info" Hunde - info, Kryptorchid - og hvad så?

Hvis du tager en hund fordi der ikke mere er plads i hendes hjem til hende, så er det da for hundens skyld, er det ikke? Hun er jo ikke den by- og selskabshund, som DU ønsker dig. Og derfor skal du så overveje, om det ER det bedste for hende at blive udsat for så mange nye ting. Det er IKKE kun et spørgsmål om at være inde- eller udehund. --Så skriver du, at det aldrig er sjovt for en hund at se på at de andre tager af sted......... Men hun er jo NETOP ikke interesseret i løb? Måske har hun ondt?? Så vil hun stå og tigge om at komme med de andre. Men når løbet kommer i gang, så kan hun ikke klare det. Så er det måske DET, der skal behandles (dyrlæge, kiropraktor, massage eller hvad ved jeg..) Hvad sker der med de andre hunde, når DE bliver pensionister? Kan DE godt klare at stå og se på at holdet tager af sted? DU kan ikke lukke en tråd på HF. Hvis du mener, at tråden har udviklet sig i en ubehagelig eller krænkende retning, så kan du få ADMIN til at lukke tråden. Men som regel har andre HF-medlemmer altid mulighed for at fortsætte en diskussion, som trådopretter måske ikke har tid eller lyst til at deltage i mere. Såvidt jeg kan se, er det kun de indlæg, der er uenige med dig eller skeptiske overfor dit valg, du ønsker at "lukke"? I en debattråd må man forvente, at det kommer både for og imod. DU er så den der bærer det endelige ansvar. Og DU er den, der alene kan vælge hvilken vej du vil gå. Og hvilke råd du vil tage til dig. -------Men bare overskriften til tråden "En sky hund, hvad gør jeg?", tyder på, at du ikke er så sikker som du her til slut giver udtryk for. Jeg er helt enig med Buddha i, at det er en god ide at prøve at have hunden en enkelt week-end inden du beslutter dig. Men send hende hjem efter weekenden og brug mindst en uges tid til at beslutte dig. ---Og VENT endelig til efter 5. januar med at tage hende hjem på besøg. Vildfarent fyrværkeri kan tage pippet fra den roligste hund. Hun har jo i hvert falt ikke brug for dårlige oplevelser i forbindelse med sit første besøg.

HVORFOR vil du absolut have den hund? Hvorfor kan hunden ikke bare blive hvor hun er? --Er det for DIN skyld, for dine forældres skyld eller er det for hundens skyld? Hvad sker der med hunden hvis du siger nej?

Jeg synes det er rigtig fint at du vil hjælpe dine forældre med at overtage en slædehund, der skal pensioneres. Men du skal nok ikke satse på at ændre en masse ved hendes adfærd. Prøv hellere at give hende en stille og rolig kærlig alderdom. Hun har haft sin arbejdstid så hun har fortjent slappe lidt af. Jeg synes det er rigtig synd at udsætte hende for en masse ting som hun er bange for. Det har hun ikke fortjent. Hvis du ønsker en hund, som du kan præge og stille specielle krav til, så skal du anskaffe dig en hvalp. Og det gør du sikkert også engang. Hende, du får nu er ikke en selskabshund. Og hun egner sig IKKE til at tage med ud til andre mennesker. Slet ikke til børn, der måske ikke forstår hvordan man skal opføre sig overfor en hund. Du skal gøre op med dig selv, hvad DU har at tilbyde din nye hund. I stedet for at spekulere i hvad HUN skal kunne give dig. Se på, hvad HUN har brug for.. KAN du give hende nok til at hun kan få en god og tryg alderdom?

Vi bruger vaseline hvis det er rigtig koldt. Det beskytter poterne mod kulde, salt og sne. Og det er ret vandafvisende så det bliver siddende hele turen igennem. Kopattesalve er sikkert godt til at desinficere og til at hele irriteret hud. Men det er ikke særlig vandbestandigt, så det holder næppe en hel gåtur i sneen. Så det ideelle må være: Vaseline lige inden man går ud af døren, og skylle poter og kopattesalve når man kommer hjem. Silke ELSKER at få creme på poterne, uanset hvad..

Jeg responderer på Hundetossens egne ord i allerførste indlæg om at "...en DSG er avlet til at gø..." Jeg kender ikke hunden, ej heller ejeren. Jeg er nødt til at forholde mig til de informationer jeg får af TS. Men du kender formodentlig både hunden og racen bedre end jeg gør. Og så er det sikkert ikke min vej, man skal gå........ Det er bare forunderligt, at der ikke er noget, der har virket indtil nu:???:.

Jeg købte sådan et batteridrevet " Manicuresæt" i Føtex i sidste uge. Prisen på skiltet sagde 69.95, og det kunne jeg godt lige ofre på forsøget..... Men bon'en sagde kun 49.95. Så det var måske en ide at kikke efter det? Jeg har ikke haft tid til at afprøve sættet endnu. Det består af sådan en "stav" og 5 slibedimser. Og den bruger 2 AA batterier.

Det er DET, jeg vil hen til: Hun bliver ikke rost for at gø, men for at tie stille. Hendes inderste væsen er at udtrykke sig med gøen i enhver sammenhæng. Når hun ikke kan gøre sig forståelig, så gøer hun endnu mere. Det er ren frustration. Måske kunne familien lave nogle lege med hende, hvor én af de voksne kommer hjem og laver en bestemt lyd. Sitto gøer selvfølgelig, og den hjemmeværende voksne kunne rose hende og sige at "det var GODT at du kunne høre at far kom hjem" --eller lignende. --Måske kan man træne op til at lyden gøres svagere og svagere. Og så rose en masse, når Sitto reagerer korrekt. Jeg vil frem til, at familien så meget som muligt BRUGER hendes gøen i hverdagen til nyttige formål. Jeg vil sammenligne det med, hvis Silke altid var blevet forbudt at tage ting i munden fordi hun var tilbøjelig til at ødelægge dem. Det ville være være voldsomt frustrerende for hende og det ville endda måske forstærke hendes trang til at ødelægge ting. I stedet har hun altid fået lov til at bære, hente og samle op. Også selv om der kunne komme lidt savl på morgenbrødet eller hvis jeg taber en dåse fra køleskabet. Og hun hiver det våde tøj ud af vaskemaskinen, --selv om hun let kan komme til at sætte en snavset pote på tøjet. Når man har en hund med specielle evner, så synes jeg det er en fejl at undertrykke de evner. I stedet skal man samarbejde med hunden om at udvikle de evner til et gavnligt formål.

Jeg har endnu en gang læst listen over de ting, der er prøvet for at få Sitto til at tie stille..... Næsten alt er prøvet. Men Sitto er jo af race skabt til at sige til når der sker noget omkring familien......... Det er en hund, der burde have ROS for sin gøen... Indtil nu er hun kun blevet irettesat eller ignoreret når hun har gjort det, hun er skabt til. Er DET ikke frustrerende for hende? Og frustrationerne kan være med til at forstærke hendes gøen.. Som hun oplever som endnu mere uønsket og så bliver hun endnu mere frustreret.. Det lyder åndssvagt, men jeg tror der er en chance for at ændre den negative spiral hvis man tager hende alvorligt. Altså, hvis hun gøer, så er der en god grund til det, og det skal undersøges. Hver gang:???:. Og når man har fået afklaret årsagen, så roser man hende og siger tak fordi hun gjorde opmærksom på lyden. Man skal selvfølgelig ikke fare ophidset af sted for at afsløre den underlige lyd. Men man kan godt snakke stille og roligt med hende, så hun oplever, at hun ikke er alene om sin oplevelse... Gøer hun af noget udenfor, så tager man snor på hende og går sammen ud og undersøger hvad der er galt.. Måske vil hun i starten gø mere, --men det KAN vel næsten ikke blive værre end din beskrivelse, så der er ikke så meget at risikere.. I længden tror jeg hun kan blive en gladere og mindre frustreret hund, der sikkert stadig vil gø af alle lyde. Men hun vil måske kunne lære at reagere på at man bare forklarer hende hvad det er, hun gøer af så hun stopper igen..

Jeg gætter osse på første løbetid, hvis hun er omkring et års tid? Hvad siger hanhundene? DE plejer at være de bedste til at bedømme det... Er hun hævet ved kønsåbningen?

RBS, kan du ikke bare rette op på de ting, du er blevet kritiseret for? Og så undgå egentlig konfrontation? --Jeg oplever selv, at det er UMULIGT at komme gennem en hvalpe- og unghundeperiode uden at overtræde en eller anden slags forbud eller uden at man kommer til at genere andre mennesker....... Det nemmeste er at påtage sig ansvaret, sige undskyld til de krænkede, --og komme videre. Om et år eller to er der ingen problemer med din dejlige hund og omgivelserne. --Træn meget. Gå til hundetræning og lav lektier hjemme for øjnene af de krakilske naboer. Før du ved af det, så roser naboerne din hund og elsker ham næsten lige så meget som du selv gør.

Næ. Når der ingen regler er, så er der ikke noget at overtræde.....

Har du et eller andet registreringsbevis, eller hvordan fungerer det? Du skal jo kunne bevise, at din hund er registreret.. Hvad med at kontakte bestyrelsen for at høre hvor du finder de (uskrevne??) regler angående hundehold i bebyggelsen? Hvis der ikke er nogle regler (på tryk), der skal overholdes, så kan du da tage det helt roligt. Så er dit eneste problem om du ønsker at holde dig på god for med dine naboer, --selv om de måske ikke er særlig hundevenlige. Jeg forstår slet ikke, hvad de klager over. Du må jo godt lorte på plænen hvis der ikke er regler for det. Din hund må jo gerne rende løs mellem husene. At den springer op er jo helt normalt for en lille hvalp. Det må man acceptere, når man tillader løse hunde mellem husene:shock:. Personligt har jeg det helt fint med at der er visse naboer, som jeg ikke hilser på. De er få, og jeg ville da helt sikkert gå ud fra, at hvis der blev klaget over min hund, så ville klagen komme fra sådan en nabo. IKKE fra en af dem, jeg snakker hyggeligt med....... De allerfleste mennesker kan jo slet ikke stå for hundehvalpe:lun:. Og når man er blevet forelsket i sådan en uldtot, så holder det hele hundens liv. ---Hvis der ingen skriftlige regler er så skal du måske sørge for at være aktiv på fællesmøderne og få lavet nogle forslag til regler, der skal overholdes, -f.eks. hvor man må lufte sin hund og hvor den må gå løs. Det er alt for uholdbart, hvis der nårsomhelst kan blive vedtaget et hundeforbud fordi der er mange, der føler sig generede. ISÆR hvis "registreringen" ikke giver ret til at beholde hunden hvis et flertal af beboerne pludselig indfører hundeforbud.. Men prøv lige at spørge efter de regler...

Man KAN ikke være gode venner med alle i verden. Det har jeg indset for længst. Derfor lader jeg ALDRIG Silke overtræde husreglerne her hvor jeg bor. Jeg har skrevet under på en række ting for at få hundetilladelse til hende. Og selv om "alle" mine naboer synes hun er SÅ sød og SÅ dygtig, så skal der nok sidde en eller anden, der bare ikke kan lide hunde. Reglerne i hundetilladelsen skal overholdes. Uanset hvad søde naboer siger. Det betyder, at Silke før snor på inden vi går ud af hoveddøren. Og hun beholder snoren på til vi er ude af bebyggelsen og nede på marken. Så går hun løs i hele "løsehundeforbudt"-skoven. Og når vi kommer hjem til bebyggelsen, så får hun snor på igen, selv om der kun er måske 5-10 meter hen til vores hoveddør. Det, du kunne gøre var at bede om en kopi af klagerne, som jeg formoder ligger på skrift. Og derefter kikker du på datoen for "overfaldene". For du har jo på hundetilladelsen noteret hvornår hvalpen er født. En 8 ugers hvalp kan IKKE overfalde nogensomhelst. Men en 10-12 ugers goldenhvalp KAN med sine nålespidse tænder skade både børn og voksne i leg og kådhed. Og en goldenhvalp kan udvikle sig fra at være en nuttet 8-ugershvalp til at være en rigtig lille terrorist på ganske få uger. Hold dig fra at lege med hunden på fællesområderne. Hos os må der slet ikke komme hunde på legeområderne. Der kommer alt for nemt lorte, som der ikke er nogen der vil kendes ved. Og så bebrejder man naturligvis de hundeejere som man har set med hund på stedet. LÆS!! hvad du har skrevet under på for at få hundetilladelsen. Ord for ord. Det er en rigtig god ide at kende de regler 100% så man dels overholder dem og man dels holder på sine rettigheder omkring f.eks. hvor man MÅ komme med hunden.

Hm... Jeg hænger mig først i, at du konsekvent kalder din kærestes hund for "den", mens du kalder den anden hund for "hun".... Jeg ved ikke engang om foxterrieren er en han eller en tæve? Mens den gamle hund sandsynligvis hedder Bailey og er en tæve... Hvis det også er sådan du føler, så kan det være en del af årsagen til at det går galt med den nye hund.. Altså hvis du føler at den er til ulejlighed og du egentlig hellere ville nøjes med din egen hund? Men det kan godt være, at jeg tager fejl og du bare kalder den nye for "den" fordi den måske også er en tæve og det så ville give mulighed for at skelne mellem de to hunde uden at bruge deres navne. :hmm: Snak med kæresten OM I ønsker at have to hunde. Og beslut én gang for alle, om hunden skal være en del af familien. Hvis I vælger at hjælpe hunden, så skal I starte helt forfra med renlighedstræningen som flere andre også har nævnt. Da det er din kæreste, der har startet renlighedstræningen, så skal han altså være 100% indstillet på at lægge stilen om. Den form for "renlighedstræning" han har budt sin hund indtil nu, den er ikke særlig effektiv. Og det er næppe på den måde, DU har trænet din hund, da HUN var hvalp? I har en usikker internats-hund, som skal lære renlighed. Hvis jeg har ret i, at det er en tæve, så har hun ikke særlig meget trang til at sprede sine dufte i hele omegnen, --og da slet ikke, hvis dit og kærestens forhold er ret nyt og omgivelserne derfor er helt nye for hende. Så I starter med at renlighedstræne i haven. Tag snor på, og gå en tur med hende i haven på faste tidspunkter. F.eks. hver 2. time, PLUS efter spisetid og inden I går i seng. Vær forberedt på uheld i den første tid. Ignorer og gør grundigt rent uden at skælde ud. Hun gør det ikke for at genere jer. Hvis ikke det virker, så kan I kikke på spisetiderne. DE skal også ligge temmelig fast så længe der er problemer. På usikkerhed vil det også hjælpe KOLLOSSALT! hvis I går til træning. I kunne jo melde jer til et hold alle fire? Men allerførst skal I vælge om I VIL hunden.......

Hvad kaster hun op? Det mest skånsomme må være at lade være med at fodre hende inden I skal ud og køre.. Men hvis det kun er skum eller mavesaft hun kaster op, så kan problemet være lige modsat: Den tomme mave kon også få nogle hunde til at kaste op.......

80% af tiden lyder af meget. Det lyder, som om han måske hele tiden ønsker mere afstand til sine mennesker? Måske føler han at hans grænser bliver overskredet? Bare fordi han er lille og nuttet så betyder det jo ikke, at man bare kan nusse ham når som helst man har lyst. Han ER ikke nogen tøjhund.. Rådet med at ignorere ham lyder som den helt rigtige ide. Hvis han snapper, så skal I lade ham være. Uanset om han snapper i leg eller han snapper for at forsvare sine grænser, så vil det at lægge afstand til ham i situationen være en god ting. Det ER svært at se --herfra-- hvad der er den egentlige årsag til hans snapperi. Og om han snapper mere end andre hvalpe. Det er også ligegyldigt. Hvalpe er forskellige. Så det er normalt for ham og den situation han er i. I, -hans mennesker-- skal bare lære hvad I kan gøre for at komme nogenlunde helskindede gennem perioden. Hvis der er børn i familien, så må de ikke være alene med ham. Uanset hvor gamle de er. Selv teen-agebørn skal først lære alt om, hvad man gør og især IKKE gør når man har med en hvalp at gøre. Og hvis forældrene ikke har den store erfaring med hunde, så skal DE jo lære det først før de kan lære det videre til deres børn. Uhensigtsmæssig leg KAN være den egentlige årsag til uhensigtsmæssig snapperi. Min egen Silke har kun snappet efter mit tøj. Aldrig efter mig. Så det ER ikke alle, der snapper. Men til gengæld måtte jeg droppe sommerkjoler og nederdele den sommer, jeg fik hende. For hun hoppede konstant rundt og snappede efter kanten. Især når det blæste lidt:roll:. Silkes kuldsøster fik lige hapset sin "far" i næsen så blodet det flød. Et øjeblik efter var hun oppe og hapse mine briller:shock:. --Jeg tror egentlig, at hapseriet kan være udtryk for en slags "kaosfornemmelse". Hvalpen fatter ikke hvad der foregår. --Jeg kan sammenligne det med da Silke første gang skulle ud og gå med snor og halsbånd på, 8 uger gammel. Hun trak og trak for at komme hurtigt af sted. Og jeg gav, nærmest pr. automatik et lille ryk i snoren for at få hende til at holde op. Den virkning det havde på hende har jeg aldrig set før. Hun FOR rundt i strakt snor. Rundt og rundt. Hun hørte ikke at jeg forsøgte at berolige hende. Hun havde alt for travlt med at komme væk fra den ubehagelige snor. Jeg måtte sætte mig ned på jorden og holde om hende og tale beroligende til hende før hun faldt til ro. Men jeg behøver vel ikke at sige, at jeg ikke har rykket i snoren siden da... Silke er 7½ år i dag.. Måske skulle din søsters familie se at komme til hvalpemotivation med fyren.. Hvis det er en god træner, så kan man lære en masse om hvordan man kommer helskindet gennem hvalpeperioden.