Birgitta

Nej, der er ingen, der slår hunden. Derfor opfatter han de små dap på snuden som en del af legen. Jeg går ud fra, at du nu har læst linket fra Frk. Smillas indlæg. For der er problemet næsten identisk med det problem du selv beskriver. Det er slet ikke så ualmindeligt, at en hvalp reagerer med ustyrlighed på en eller anden i sig selv harmløs ting. I linket står bl.a.: --Samme sted er der gode råd om, hvad man SÅ skal gøre. --Når du mener, at han kommer til at veje 40-50 kilo, hvad består han så af -ud over labrador?

Jeg er osse bange for, at hun har fået alt for mange lækre belønninger for at tage maden når du ikke er hjemme. Hvis du skal lære hende at lade maden være, så skal hun have -måske TI gange så mange belønninger for at lade maden stå. Altså du skal træne det, når du er hjemme, -vis hende maden og beløn hende for ikke at tage den. Vis hende maden og gå lidt væk, --og beløn hende for ikke at tage maden. Vis hende maden og forlad rummet et øjeblik. Og beløn hende for ikke at tage maden.... osv. Du må bare ikke nogensinde gå hurtigere frem end at du er helt sikker på at hun ikke tager maden. Og du skal altid belønne når du kommer tilbage. Hvis hun én eneste gang snupper maden når du er ude af syne, så er det igen et kæmpe tilbageskridt. Så skal det gå godt de næste ti gange, altså du skal gøre det nemmere for hende igen. Eller starte forfra. Det er noget der tager rigtig lang tid. For der er jo grænser for hvor mange gode belønninger du kan give hende om dagen.

Silke er vild med tørrede griseører.. Det er jo meget noget med smag og behag, og Silke har aldrig været vild med tørret oksehud. Men griseører... mmmm

Du skal jo osse tænke på, GD, at hun har fået en FED belønning for at stjæle: 400g griseører:mrgreen:. Jeg tror at de hunde, der kan lade flæskestegen være mens de er alene, de har ikke haft chancen for at stjæle mad i en god lang periode af deres liv. En hvalp kan sikkert lære det hvis man er over den hele tiden og fjerner fristelser. OG laver "ja-nej-øvelser" hvor hvalpen kun må spise når man siger "ja". Hvis hvalpen ikke har mulighed for at stjæle så bliver den heller ikke belønnet for at stjæle. Silke er en af de hunde, der ikke rører maden på sofabordet, --i snudehøjde. Heller ikke selv om at en af madderne er HENDES mad, og mor lige skal på toilettet. Hun venter savlende og pænt til jeg kommer tilbage og giver hende den. --Og Silke har aldrig haft chancen for at stjæle da hun var hvalp. Med Tulle er det måske noget andet fordi du fik hende som voksen. MÅSKE ville hun have lært at lade maden ligge i særlige situationer hvis hun aldrig havde haft chancen hos dig og hun var blevet belønnet for at lade maden være når du var hos hende. Men det kan da også være, at hun har lært at stjæle mad allerede hos opdrætter:lol:.. Har du lavet mange "ja-nej-øvelser" med hende? Det kan du også gøre med hendes mad.

Min Silke passer da på mig... Men når der kommer en stor fræk hanhund der er for nærgående, ---så langer hun ud efter ham som en rigtig bestemt dame:evil:... Og så er det HAM, der ryger ind i mine ben for beskyttelse:roll:.. Men det sker selvfølgelig kun når begge hunde er løse:roll:... Hvis Amy ikke løber løs, så vil det nok aldrig ske for jer;-). Hvis hun er løs, så kan det sagtens ske uanset størrelse. For store hanhunde har også respekt for SMÅ skrappe damer..

Jeg husker to gange at min hund har fået mig ned med nakken. Jeg er selvfølgelig faldet på vores ture mange flere gange..... 1) Den værste gang var da min berner Ramses var ung og brunstig. 40 kilo hund, der bare ikke kunne TÅLE synet af frække hanhunde. Som regel kunne jeg styre ham, med snor og med stemme. Men en dag mødte vi en westie-dreng, der var SÅ fræk og som spankulerede lige udenfor snorens rækkevidde og tillod sig at lette ben, som kun de frækkeste af DEN race kan gøre det. Min store dejligt bulderbasse forandrede sig til et frådende uhyre og KASTEDE sig i retning af den bette hvide hund. Og jeg var nærved at miste begge arme af det ryk, der kom. Men i stedet mistede jeg balancen, og landede klask på mave og barm (avs:skraek:) med begge hænder i snoren over mit hovede. Selv om jeg vejede næsten 80 kilo, så kunne Ramses NÆSTEN trække af sted med mig. Men jeg sinkede ham nok til at den lille frække fyr fik tid til at trippe hen til sin ejer og få snor på.. Jeg overvejede ikke et øjeblik at slippe snoren. For så havde Ramses fået et ekstra måltid hundemad.. Men man føler sig nooget flov og magtesløs, når man ligger der fladt på maven helt uden kontrol over sit rovdyr.. 2) Silke var ikke mere end ca. 5 mdr, da hun fik væltet mig... med hjælp fra sin kuldsøster, Sahndi. Silke og Sahndi løb og legede mens Sahndis "mor" og jeg gik og snakkede sammen....... Sahndi kunne godt være lidt skrap ved Silke, og den dag søgte Silke altså tilflugt hos mig, --tæt forfulgt af Sahndi. Begge de to hvalpe drønede ind i mine underben og knæhaser. Og jeg mærkede til min rædsel hvordan jeg var ved at miste balancen og sætte mig ned bagud..... Men der bagude var der jo to (næsten) uskyldige hvalpe, som jeg bare ikke MÅTTE sætte mig på med alle mine 80 kilo. Så jeg kastede mig baglæns og landede på ryggen på den anden side af hvalpene... Og der lå jeg så og gloede lige op i luften mens Sahndis "mor" bestyrtet kom til for at se om jeg var kommet til skade.. Det var SÅ komisk, så jeg næsten ikke kunne komme op af bar grin.. Selv hvalpene hoppede rundt og morede sig.. ---Man er da ikke "rigtig hundemenneske" før man har prøvet at blive væltet af sin hund...

Silke må gerne, men hun foretrækker grankogler:roll:.... Hun får kun lov til at tage dem (tre-fire stykker i en mundfuld..) med ind, hvis det er længe siden at jeg har støvsuget.. Men så ligger hun i sin hunde-rede og plukker skællene af og spytter dem ud... Jeg har aldrig oplevet, at hun forsøger at spise hverken grene eller kogler... Men det skal der da nok være nogen hunde, der finder fornøjelse i.

Det, du beskriver der, kunne være mig selv om 20-25 år..:lol: Utroligt, så en hund kan få det bedste frem i folks hjerner... Og hjerter..

Ja... vi trænger til en ny regering. Det er kassetænkning. Der er tale om kyniske forsøg på at spare mest muligt. Skal det være på skoler? Vuggestuer? eller på de gamle? Valget er nemt nok. De gamle brokker sig mindst. Nutidens børn har engagerede forældre, der vil kæmpe for dem og deres rettigheder. Når der ikke er råd til det hele (skattestop) så er det de ældre man sparer på. Lad os håbe at en rød regering ved næste valg kan rette op på alle de kollossale forsømmelser... Uden at køre landet i sænk økonomisk.. Det bliver ikke nemt. Der er SÅ mange forsømmelser efterhånden.

Du har da ret..... Hvis hun KAN passe hunden selv..... Men rigtig mange gamle mennesker overvurderer helt, hvad de kan. Især når det drejer sig om noget de "plejer" at gøre. De er ikke altid selv i stand til at se, om hunden egentlig har været udsat for mild vanrøgt i den sidste tid... Hvis man får en plejehjemsplads, så er det jo fordi man ikke kan klare sig selv mere. Så kan man heller ikke passe en hund. Men jeg synes, at der burde være plejehjem hvor der ER overskuddet til at hjælpe et gammelt menneske til at beholde sin hund den sidste tid. Også selv om det betyder ekstra ulejlighed for personalet. Som du fortæller historien, så kan jeg godt undre mig over hvorfor den gamle dame skal på plejehjem?? Masser af mennesker bliver opbevaret på hospitaler eller er bundet til seng og en kørestol som de ikke selv kan flytte, --mens de venter på en plejehjemsplads... Hvordan kan man så give en gammel rørig dame en plejehjemsplads? --Måske er det bare noget, der bekymrer hende, uden at det reelt betyder at hun er på vej på plejehjem..

Hvis en hund kan lege og gå på jagt, så er det vel endnu ikke tid for aflivning? Det ville det i hvert fald ikke være for mig. Ronja havde været syg i 1½ måned hvor jeg havde forsøgt at få hende til at spise. Jeg tvangsfodrede hende med en sprøjte med blended kylling og fløde flere gange daglig.. Og dyrlægen havde været hos os flere gange og givet hende antibiotika og vitaminindsprøjtninger. Hun fik lov til at gå i hus og have når jeg var hjemmefra i kort tid. En dag jeg kom hjem fra indkøb lå hun under havebordet i sin egen urin:megaked:. Hun kunne ikke mere flytte sig... Så ringede jeg til dyrlægen og hun kom næste formiddag og aflivede min dejlige Ronja på hendes yndlingsplads under havebordet. Da hun var død tog dyrlægens hjælper hende op i favnen og bar hende ud til bilen, --en voksen berner på 13 år. Selv om jeg tudede som pisket, så var det en rigtig dejligt sidste minde om hende, at hun hang der i medhjælperens brede favn med hovedet på skulderen... Nedgravning i haven er ikke en mulighed og jeg ville heller ikke bryde mig om at have 6-7 hundeurner stående i min lille 2-værelses lejlighed... Min Ramses fik alvorlig blodmangel. Og han fik en meget kraftig kortison kur som måske kunne helbrede ham... Måske ikke:shock:. Og han blev så kvik og rask af den kur, så han selv kunne gå til dyrlægen og få taget den afgørende blodprøve da vi var færdig med kuren. Men to dage efter, -inden vi havde fået svar fra dyrlægen, -begyndte han at blive træt igen. Det var op til week-enden, og i løbet af søndagen blev han så dårlig, så han næsten ikke kunne rejse sig. Jeg ringede til dyrlægen mandag morgen og hun kom få timer senere. I ventetiden sad jeg med ham ude i haven og holdt om ham. Og det gjorde jeg stadig da dyrlægen gav ham den sidste sprøjte..... HAN var ikke så tynd og afmagret som den stakkels Ronja, så han blev båret ud til bilen i et tæppe, båret af dyrlægen og hendes hjælper.. Jeg fik faktisk aldrig svar på den blodprøve..... Silke skal da ikke herfra før hun ikke mere har glæder i dette liv. Men også hun bliver aflivet herhjemme. Om man afliver sin jagthund selv, det må komme an på om man er helt sikker på, at man kan gøre det ordentligt. Det er jo ikke noget, der sådan lige bliver rutine, hvis man kun har en enkelt eller to hunde af gangen... Pengene til dyrlægen er godt givet ud, hvis man ikke selv har lyst til at aflive sin hund. Men hvis man på den anden side ligefrem har et ønske om SELV at sende sin hund videre på en ordentlig måde, så er det da det helt rigtige at gøre. --Jeg har jo heller ikke lyst til at lade andre klippe Silkes negle. Det er selvfølgelig noget helt andet, men man kan i visse situationer mærke, at man kan gøre noget for sin hund bedre en nogensomhelst andre. Så skal man selvfølgelig gøre det.

Jeg bruger aldrig andet end en vatrondel hårdt opvredet i vand. En ny til hvert øre. Og tørrer efter med to tørre vatrondeller. Silke har mystisk-følsomme ører. Hun bliver fuldstændig ildrød hvis vi bruger ørerens. Selv dyrlægens ørerens slår hun voldsomt ud af...... Så dyrlægen siger at jeg kun skal bruge en fugtig klud:mrgreen:. Madolie har jeg brugt til mine tidligere hunde (bernere) men pelsen på kinderne bliver meget fedtet af det:???:.. -Ikke så pænt, eller lækkert.. Men hunde er jo forskellige. Det der er rigtigt for den ene, kan være skadeligt for den anden. Så det er meget godt at tage dyrlægen med på råd hvis man er i tvivl. Men man skal ALDRIG ignorere sort skidt i ørerne. Hvis det er øremider eller øregangsbetændelse, så kan det blive rigtig generende for vapsen. Og det kan blive kronisk og næsten ikke til at slippe af med.

Så længe du endnu ikke har pillet nogen flåter af hende, -altså nogen, der har sat sig fast, --så har du ikke noget at være bekymret over. Det er rigtigt, at Tulle kan tage nogen med hjem. Men det er kun hvis I går steder hvor der er rigtig mange flåter. Og inden da har du pillet MANGE af hende, som har sat sig rigtig fast og som har siddet og suget blod. De slipper ikke Tulle for at rende over på dig. Når Tulle får sin første flåt, HVIS hun nogensinde får den, -så vil du sikkert søge råd her på HF om hvordan du får den af. Til den tid kan vi jo snakke om en eventuel beskyttelse. Mod flåter. Lige nu får ikke engang Silke nogen flåter.

Jeg har haft en lille berner på 50 kilo. Dengang var de allerfleste bernere meget større. Og her bor da stadig en gammel berner som er megastor, mindst 65 kilo.. Der var avlshunde, der var enormt store dengang.. Og meget flotte, bestemt.. Det vil da glæde mig, hvis man ikke så meget går efter størst som bedst i avlen. Det gjorde man for få år siden. Det var bare med til at overbelaste bentøjet og hjertet. Men på den anden side, --den gamle berner, som bor her i nærheden, han må snart være 12 år... For han var hvalp samtidig med min Ramses II. Selv om han ikke er nogen hurtigløber, så går han da helt fint uden at trække på noget ben..

..Det kommer an på, hvor mange flåter du plejer at få. Der er jo ingen grund til at frygte en sygdom som I kun kan få ved at blive bidt af syge flåter, --hvis I kun bliver bidt af flåter en enkelt gang om året eller to. Hvor mange flåter har du pillet af dig selv mens du har haft Tulle? Og hvor mange har du pillet af Tulle? Tulle kan beskyttes med et af de loppemidler, der også virker afskrækkende på flåter. Jeg er "flåtmagnet", så i højsæsonen bliver jeg bidt af 2-5 flåter pr måned. Silke bliver bidt af 2-5 OM DAGEN i højsæsonen. Alligevel mener min læge ikke at der er grund til at vaccinere, fordi der har kun været to sygdomstilfælde i Nordsjælland. Men han holder øje med forekomsten så jeg kan blive vaccineret hvis der opstår flere tilfælde. --Vaccinationen koster 2-300 kr pr stik. Og man skal stikkes 3 gange. Man skal selv betale. Guanomo, sygdommen er sjældent dødelig, det har du ret i. Men man kan få varige mén. Der ER tale om en hjernebetændelse.

Noj... Sådan en multisliber har jeg da... Til at lave huller i udpustede påskeæg:oops:.. Jeg har bare aldrig tænkt på at bruge den til at file negle med:???:... Måske skulle jeg prøve DET:mrgreen:? Men der er nok altid det problem at når man er uøvet og nervøs, så smitter det af på hunden. Så måske vil Silke hade sliberen. Hun har ikke noget imod at få klippet negle med en tang. Jeg forstår ikke rigtig, hvordan man kan klippe negle på en helt lille hvalp uden at være fast og bestemt? Sådan en størrelse spræller jo mere eller mindre når man holder den fast. Da jeg fik Silke, havde kennelmutter vist mig hvordan hun klippede hvalpenes negle med en (menneske)negleklipper. Sådan en lille nem sag, som alle mennesker er vant til at håndtere. Og en hundehvalp har jo så fine små negle, så man sagtens kan klippe dem med sådan en. :skraek:ALLIGEVEL rystede jeg over hele kroppen og svedte af skræk de første mange gange jeg skulle klippe Silkes negle. Og jeg var da nødt til at holde fast på hund og pote. For ellers ville det da være alt for svært at ramme:hmm:. Selv om jeg har haft mange hunde, så er der ingen af dem der har haft brug for at få klippet deres negle. Mine 4 berneres negle voksede ret langsomt. Og schæferhunden jeg havde før dem, fik tvangsklippet neglene af en træner mens hunden skreg og blodet flød:scared:. --Så jeg var MEGET uøvet. Men jeg VILLE kunne selv. Der var ingen fremmede, der skulle røre min hunds negle! Så Silke kom op på bordet hver dag og blev puslet og børstet og pillet ved. Alle tæerne blev lige talt. Og ÉN enkelt negl blev der klippet en lillebitte bid af. Hver dag:roll:. Efterhånden som vi blev helt rolige ved det begge to, så kunne vi springe en dag eller to over. I dag rækker hun selv poterne frem når neglene skal klippes. Og jeg ryster næsten ikke mere:cool:.

Ja... Jeg er osse glad for Olivers. Silke får det stadig, --blandet med "menneskemad". Hun er en fuldvoksen dame nu. Men Olivers koster altså næsten præcis 500 kr for 15 kg nu, nemlig 499kr. --Eller som de sælger det, 449 kr for 13.5 kilo..... "Olivers Selected Fish" koster mere, nemlig 469 for 13,5 kilo. Og hvis man har en han-berner, som meget nemt kan komme til at veje 60-70 kilo som voksen, så skal man regne med at der bliver en længere unghunde-periode hvor hunden skal have 8-900 gram om dagen. En rigtig stor ung han kan klemme et kilo ned om dagen:shock:. Lige netop i DEN periode (1-2 år) er det allervigtigst at foderet er af god kvalitet. Det bliver 24 -27 kilo om måneden, eller 798-898kr pr måned. KUN for tørfoder. De fleste ville nok give ekstra tilskud i form af fiskeolie, kødben eller hvad ved jeg... Men man kan vistnok købe flere sække på én gang og opnå rabat... Hvis man har plads til at opbevare dem et sikkert sted. Mus kan godt gnave sig ind i sådan en lækker sæk med guffer.. :blink:

Du ved ikke hvad du går ind til, --før du står med hvalpen..:lol:

Nåeh, han har nok ikke flåter med hjemmefra.. Det kommer jo osse an på, hvor du går tur henne. Hvis det er i by eller park, så er der nok ingen flåter. Flåterne er de steder hvor der er hjorte og ræve. Men der er mange ting at tænke på, når man får hvalp hjem. Dansk Kennelklub har nogle pjecer om køb af hund og om den første tid med hvalpen og sådan noget. Du kan se dem her: Velkommen til Dansk Kennel Klub for hundeejere Mange af de ting Dansk Kennelklub siger, gælder jo ikke kun for racehunde, men også for blandinger.

Gudfader!! Jeg er sgu' glad for at jeg bor hvor jeg bor:mrgreen:. Jeg tror ikke at en hund kan lære at gå løs uden at gå løs. Og en hund er ikke "løs" hvis den er i en indhegning eller hvis den render med en lang snor efter sig:roll:. (Man er vel ikke dum bare fordi man er en hund..) Og jeg er så heldig, at her hvor jeg bor er de fleste af nogenlunde samme mening. Her går de allerfleste hunde løse på deres tur i skov og mark (forbudt). Og de allerfleste hunde har været pisseirriterende når de i en vis alder bare IKKE kan finde ud af at komme med det samme når der bliver kaldt. Ligesom de allerfleste intakte tæver og hanner har problemer med løbetider. Men faktisk lærer hundene efterhånden at komme når ejeren kalder. Jeg tror ikke der er eneste hund heromkring, der er i snor uden at der er en god grund (løbetid eller sygdom). Jo, forresten. Der er en ældre mand med en stor spidshund som altid er i snor. Han havde også altid sin gamle hund i snor, så det er vel bare sådan HAN hygger sig med at have hund. Her er også konflikter. Nogle (ung)hunde er "for meget". Eller der er nogen, der ikke kan tåle hinanden. Så forsøger man så vidt muligt at undgå lige netop DE hunde. For det meste går det godt, men det kan da smutte. Så kan det være tæt på et slagsmål, og ejerne plejer at reagere ret hurtigt. Vi kender hinanden. Og hinandens hunde. Og selvfølgelig hjælper vi hvis en bortløben hund ikke liige har sin ejer med. I disse mobiltider er det ikke SÅ svært at ringe til ejeren af en ivrig tilbeder, hvis man går med en interessant tæve. Sandsynligvis er ejeren jo lige i nærheden. Men det er egentlig utrolig sjældent at man møder en vildfaren hund her. Kondiløberne er der indimellem osse problemer med. Og cyklisterne. Og hestene. Men hundene lærer faktisk allesammen at begå sig i vores "farlige" skov. For en lille smule konfliktsky er de fleste mennesker jo. Så hundeejerne gør deres bedste for at lære deres hunde at opføre sig så de ikke er til gene for andre mennesker og dyr. De fleste voksne hunde er altså rigtig gode heromkring. Jeg har en superlydig og meget førerfixeret hund. Hun har altid været meget opmærksom på mig. Men altså....... Hun har da også været hvalp, for mange år siden. Og unghund:roll:. Så jeg kan da sagtens sætte mig ind i, hvordan andre hundeejere har det, når de tilsyneladende opfører sig "forkert". Er det så svært at huske? Eller er det bare fordi de områder, vi taler om, er så forskellige, så forholdene ikke kan sammenlignes?

Du ved vel selv hvor tit din hund får flåter? Hvis den får flåter på hver tur, så skal den tjekkes hver gang. Jeg gør det, at jeg dels tjekker Silke når jeg børster hende, -som regel på morgenturen. Jeg har en flåttang med. Og så nusser jeg hende mens vi ser TV-avis. Hvis mine fingre møder en flåt, så snupper jeg den med det samme. Jeg har en flåttang liggende på sofabordet. Og en lille æske til at dumpe flåten i.. Men I øjeblikket er der ingen flåter her. Underligt nok, egentlig... For det er da bestemt ikke for koldt.. Måske er flåterne SELV blevet syge af al den dårligdom:roll:..

ja... Jeg har osse prøvet den med at min hund følger efter en jogger-hund, og bare er væk. Og jeg har prøvet alle afskygninger af hunde, der "får lov til" at rende hen til min hund i snor........... Og omvendt:oops:.. Eller hunde, der har fulgt efter os, -hvor ejeren bare slet ikke er at se nogen steder. DET er en umulig situation, hvis man har en tæve i løbetid. ISÆR hvis man samtidig har travlt fordi man skulle have været et andet sted for et kvarter siden... Jeg har prøvet både at være den forulempede og den forulempende.. Så efter rigtig mange år som hundeejer har jeg indset, at jeg KAN ikke bestemme hvad andre skal gøre eller ikke gøre med deres hunde. Jeg kan kun selv handle ud fra omstændighederne som de nu er. Så hvis en løs hund kommer hen til os og Silke ikke skal hilse på den, kommanderer jeg den væk med en bestemt stemme og et myndigt kropssprog. Det virker næsten altid. Når ejeren så dukker op, så hilser jeg roligt og venligt og spørger allerhøjst om hvor gammel hunden er... Forvirrede hundeejere, der har dårligt styr på deres hunde, har mindst af alt brug for at blive skældt ud af fremmede overfor den lige så forvirrede hund. ---Jeg er i det hele taget modstander af at skændes om hundene mens de er til stede. Hvis der er noget, der skal debatteres, så kunne det med større held og mindre risiko foregå pr. telefon. Eller hvis en hund+ejer gentagne gange laver nogle "manøvrer" som man opfatter som totalt uforståelige og tåbelige, så kunne man gå hjem og skrive et lille pædagogisk brev til ejeren. Hvis man ikke har adressen, så lader man bare brevet ligge i lommen til næste møde. Engangsfejltagelser kan jeg ikke hidse mig op over. Det kan ske for enhver. Bange damer med små hunde har jeg også set masser af. Der er ikke så meget andet at gøre end at forsøge at undgå kontakt. Når Zaco tyve gange har set at der sker det samme, med at damen flipper ud og mor synes det er pinligt, så bliver der nok længere mellem episoderne.. DET KAN IKKE UNDGÅS at der opstår konflikter med andre dyr eller mennesker når man anskaffer sig en hundehvalp:roll:. Hvis man er meget konfliktsky, så skal man ikke have hund. Når hunden bliver voksen, så bliver der længere mellem konflikterne. Måske slipper man helt af med dem..

Jeg synes det er meget, at I er to mennesker om syv hunde... Hvis altså ikke hundene er ganske små. Især hvis én eller flere af hundene er utilregnelige, så bør man nok ikke gå med flere hunde end at de i vægt tilsammen ligger et godt stykke under førerens vægt. Jo bedre kondition man har, jo fler kilo hund kan man naturligvis klare. Men jeg har selv prøvet at stå med en ung, potent hanhund på 50 kilo, --hvor jeg selv vejede 80. Og HAN kunne altså godt trække mig omkuld....... (han gjorde det dog kun en enkelt gang:roll:). Så skal der virkelig råstyrke og vilje til at bore støvlesnuderne ned i jorden og klamre sig til hundesnoren med begge hænder, --når man ligger på maven og er ved at blive trukket hen imod en fræk og uforskammet løs, ung terrier, der spiller op overfor min almindeligvis fredsommelige unge berner i snor.... Om andre hundeejere skal holde deres hunde i snor eller ej, det kommer an på en masse omstændigheder. En unghund lærer jo i hvert fald IKKE at gå løs hvis den altid er i snor. Og vigtigst: Du KAN ikke gøre noget ved, hvad andre mennesker vælger at gøre med deres hunde. Lovligt eller ej. Du kan kun sikre dig selv og prøve på at handle forsvarligt. Færre hunde var en løsning. Det er nok ikke praktisk muligt, hvis I to ejer alle 7. En anden løsning var at hyre en skolepige til at holde et par af de mindste eller nemmeste af hundene på det kritiske stykke. Så kunne I voksne deles om resten, så den ene tog problemhunden, og den anden tog resten af hundene... Eller I kunne finde en lufteveninde mere, måske uden egen hund:mrgreen:... En mulighed var også at give den ustabile hund mundkurv på. DET får nogle gange andre mennesker til at hive deres egne hunde langt væk:blink:. Og samtidig sikrer du, at din hund ikke kommer til at skade en anden hund.

En lille hund kan sikkert sagtens sidde eller ligge mellem benene på en passager ved siden af chaufføren. Hvis den har lært at blive liggende dernede. Men hvis jeg bliver kørt i en bil med min hund, så er der ikke plads til at hun kan ligge mellem mine ben, fordi hun er en golden retriever. Og hvis hun sidder op så er hendes hovede altså alt for højt oppe til at undgå en airbag. Og hun er altså ikke særlig stor. Hvis hunden ligger ved siden af chaufføren uden nogen i passagersædet, så er der ingen der har kontrol over hunden HVIS den skulle blive urolig under kørslen. Chaufføren skal vel ikke dele sin opmærksomhed mellem en eller anden vanskelig situation, og en foruroliget hund?

Nej. Jeg har ikke noget link, for jeg har jo ikke haft brug for at indrette en bil. Men jeg har haft brug for at køre i en bil med min hund, så jeg har kikket på Nettet og set hvad der sker med en hund, der er anbragt i sele eller i et bur på bagsædet af en bil. Der ER bure -til mindre hunde, der kan spændes forsvarligt fast på bagsædet. Men en stor hund vil jo flytte tyngdepunktet alt for højt op, og DEN vil brase ud over ryggen på forsædet, med bur og det hele. HVIS man har en bil med bagsæder og fire døre, så ER der da mulighed for at pille bagsæderne helt ud, og så er der masser af plads til at stille et passende bur op PÅ GULVET af bilen. Og spænde buret fast til forsæderne. DET skulle være det sikreste sted at overleve en eventuel ulykke. Alternativet er at skifte bilen. Buret skal være på tværs af kørselsretningen. For ellers vil hunden alligevel kunne knække nakken mod den forreste ende af buret, uanset hvor fast buret står.