Birgitta

Jeg har osse haft en skilsmissehund. Ronja. Bernersennen. Egentlig savn har jeg aldrig oplevet fra min hund. Men hun har reageret på de ting, som blev for svære, altså især at hun måtte være alene hjemme i længere tid end hun var vant til. JEG flyttede fra hus til lejlighed med hund og barn. Fuldtidsjob. Og så røg min mor samtidig på hospitalet. Så NÅR jeg var hjemme, var det kun kort tid af gangen. Og de nye naboer kom over og skældte ud på min handicappede søn fordi Ronja havde tudet mens hun var alene:oops:.. Så turde HAN ikke være hos mig mere:shock:. Så jeg lod min ex. passe Ronja og sønneke i en periode til jeg var kommet på fode og min mor var kommet hjem fra hospitalet. Min ex. var ikke mere hjemme, men han boede i vores hus, så Ronja ville ikke genere nogen hvis hun tudede:cry:. Og desuden var det jo vores tidligere hjem. 14 dage senere fik jeg Ronja og sønnen hjem igen, og så var der aldrig mere problemer. Ronja var 7 år dengang, så hun var vant til at være alene. Det var bare blevet for meget. --Tør øjnene, Potemis, DET er det bedste du kan gøre for Cookie. OG for dig selv. En skilsmisse er ikke verdens undergang. Det kan være starten på et nyt og meget bedre liv for dig og Cookie. Skilsmisser er der jo næsten altid en grund til. :ae:Noget af det, der er det bedste --og det værste-- ved at blive skilt er at man helt selv kan/skal bestemme om livet skal være ulykkeligt eller ej. Det er helt alene dit ansvar hvor godt du og Cookie skal have det. Det er skræmmende..... Men det er altså også dejligt;-).

Ja... hvis du mener, at en hund, der ikke har tillid til at ejeren kan løse problemet, er velfungerende, så har du da ret:mrgreen:.

Jeg vil altså aldrig nogensinde acceptere, at min hund knurrer af f.eks. mine børnebørn!!! Derfor ville jeg heller aldrig tillade, at børnebørnene afprøvede Silkes grænser. Det betyder, at de ikke er alene med hende, og at deres samvær med hende er kontrolleret af mig. Ikke kontrolleret med forbud, men med forslag til lege. Og med regler, nødvendigvis som skal overholdes. På den måde lærer både hund og børn at omgås på en sjov og god måde. Det er hverken hunds eller børns ansvar, hvis der bliver knurret eller bidt. Det er 100% ejerens ansvar. Jeg HAR magten. Og Silke VED det. Så hvis børnene er "for meget", er for urolige f.eks. så kommer Silke hen til MIG. Og så reder jeg trådene ud stille og roligt. Min hund skal aldrig, aldrig nogensinde selv reagere på en uønsket situation. Jeg har ikke magten på grund af trusler eller fysisk styrke. Jeg har magten fordi Silke igen og igen oplever, at jeg er god til at løse problemer og jeg er spændende og sjov at være sammen med. Jeg synes ærlig talt, at det er tegn på tillidsbrud hvis hunden tyer til knurren frem for at lade ejeren løse problemet.

Joo, hvis blodet i tarmen skyldes en skarp ting (måske en knust knogle), der er blevet spist, så kan den samme skarpe ting da godt give en skramme i halsen først. Og senere ridse et andet sted i fordøjelsessystemet. Jeg håber da sørme, at dimsen er kommet ud.... Og det smitter nok ikke.. Så al vaskeriet har været helt forgæves..

Hvad mener du at forskellen er?

Mjah... spørgsmålet lød "hvilke sygdomme smitter fra hund til menneske og tilbage til hund igen?" Det gør kennelhoste ikke. Men de fleste infektionssygdomme kan jo overføres ved direkte kontakt, altså hvis hunden udsættes for smitte fra en anden hund. F.eks. vil en bold kunne overføre kennelhostesmitten fra den ene hund til den anden. HELT uden at bolden får kennelhoste:lol:.

Osse mig.. JEG bliver osse klogere hele tiden.. Herligt, ikke?

...jeg har trukket både karklude og sokker ud af rumperne på mine bernere...

Sygdomme, der kan smitte mellem dyr og mennesker hedder zoonoser:shock:. En af de mest frygtede og kendte er rabies, -hundegalskab. Andre sygdomme, der kan smitte mellem hund og menneske: Stivkrampe, ringorm, giardia, toxmoplasmose, salmonella, yersenia, listeria, fjerkrætuberkulose og kvægtuberkulose, som trods navnene kan findes hos både hunde og mennesker. Og så er der de mere usikre virusser, -som fugleinfluenzaen og svineinfluenzaen som man egentlig ikke ved så meget om med hensyn til hvilke dyr der på nuværende tidspunkt kan smittes, -og hvilke dyr der kan smittes næste gang virusset muterer:shock:.... Vi må heller ikke glemme indvoldsormene, spolorm og bændelorm, som dog sjældent giver symptomer hos mennesker. Og andre snyltere som lus og lopper, skab, og ja, flåter -hunden kan bringe en flok hjem og dele ud af dem.. --Og så er der sikkert osse en flok sygdomme jeg ikke lige har tænkt på... Det er egentlig utroligt, at vi tør holde hunde... Kennelhoste er altså IKKE en zoonose.. Så tungekys I bare.. Hvad er symptomerne hos svigernes lab? Det kunne jo osse være en sygdom som slet ikke smitter.. -Hverken dyr eller mennesker..

Jah, det anede mig, at neglen sad løst, efter din beskrivelse af at nerven var blottet oppe ved hårgrænsen, og at kloen var længere end på de andre tæer. Hvis du havde turdet, så kunne du sikkert have hevet den af uden særlige problemer:skraek:... Eller dyrlægen kunne have gjort det med et snuptag.. Fik du taget billeder af den? Nu skal der nok vokse en ny fin negl ud. ---Det varer vist lidt tid før der bliver brug for at få DEN klippet:lol:. Sålænge neglen har siddet på har Emil da godtnok haft ondt når den har vippet, men smerten har jo nok fået ham til at være lidt forsigtig. Og det har nok været ok. Nu er det jer, der skal dæmpe ham, til tåen kan klare det hele igen..

Har du kikket på olivers? -Selected Fisk lyder som svaret på dine bønner... http://www.olivers.dk/pdfdownload/DA/1096_dk_2009.pdf Ingen majs, hvede eller ris. Og vigtigste proteinkilde er diverse fisk. Og der er tilsat glucosamin og kondroitin. Desuden er der smagsgaranti.. :lol:Hvad kan du mere forlange?

Hej Christina.. Det er nok meget forståeligt at en ny ejer starter med at få undersøgt sin nye hvalp hos dyrlægen? Man kan få lidt gode råd om kost og fodertilstand og pels og få kikket ører, øjne, poter og altså osse numse.. Hvis der er en negl at klippe eller en analkirtel at trykke, så kan dyrlægen gøre det med det samme. Det har nok været et helt almindeligt helbredscheck. Hvis der ikke har været andet at bemærke end at der kunne trykkes lidt ud af analkirtlerne, så er det da rigtig fint. Så har hvalpen da været i fin stand. Hvorfor har du solgt ham?

Hvis Silke bliver bange for noget, så går jeg da hen og undersøger hvad det er, og om der er grund til at være bange. Er hun utryg ved en anden hund, så koster jeg den væk. Jeg tror at jeg hver gang retter min opmærksomhed mod det, der har foruroliget hende. Og så er jeg så heldig, at Silke stoler på, at når jeg siger at det ikke er noget særligt, så ER det ikke noget særligt. Det vil sige, at når jeg går hen til det, der har skræmt hende, så kommer hun også hen og undersøger det. Hvis hun hidser sig op over noget udenfor om natten, så lukker jeg hende ikke bare ud. Jeg tysser heller ikke på hende. Men jeg går med hende ud og undersøger hvad der var galt (bare tæer og nattefrost:roll:). Det KUNNE jo være en indbrudskikkelurerfarligfyr. For det meste er det bare en kat... Som hun så hjælper mig med at jage ud. Selvfølgelig takker jeg hende for at sige til. Hvis min hund bliver overfaldet så kunne jeg ikke drømme om at begynde at undersøge den for skader lige på stedet, ---hvis det da ikke er MEGET alvorligt. I stedet udveksler jeg telefonnumre med ejeren af den anden hund. Først når vi er kommet hjem og overfaldet er glemt SÅ undersøger jeg for eventuelle bidsår. Silke er vist aldrig blevet bidt af nogen. Men Ramses BLEV overfaldet fuldstændig umotiveret af en ...jeg tror faktisk det var en ambull eller en amstaff.. Men det var før de der kamphunde blev dømt farlige. Og Ramses var da heldigvis klædt på til at blive hapset uden at tage skade. Selv om oplevelsen var noget voldsom, så gik der ikke hul på ham. Men efter en skræmmende episode er det nok altid en god ide at lave lidt leg og ballade, eller evt. noget lydighedsoptræden med masser af ros.

Silke får kun glucosamisulfat ud over almindelig sund kost. Hvidløg er ikke skadeligt hvis det er i små mængder NATURLIGT hvidløg. Tørret hvidløg og olier og safter fra hvidløg får ikke lov til at komme i nærheden af MIN hund. Det KAN være godt med kosttilskud. Men selv om det ikke er egentlig medicin, så kan det godt være farligt eller der kan være bivirkninger. Jeg ville selv aldrig fodre min hund med noget som jeg ikke havde drøftet med min dyrlæge. Ligesom jeg heller ikke selv ville tage kosttilskud uden at have snakket med min læge om det. Hvad producenterne skriver om deres kosttilskud gælder måske for nogle hunde/mennesker i visse situationer. Men vi er alle forskellige. Og det, der er godt for én, er gift for andre. For producenterne er det først og fremmest godt at sælge. Og når der kommer bivirkninger, så kan det være umuligt at bevise hvilket kosttilskud der er "synderen" hvis hunden får flere af slagsen, --og bivirkningerne måske først viser sig efter måneder eller år...

Ja, mit forslag ville osse være Olivers Selected Fish. Den lidt tørre pels vil have rigtig godt af et foder med højt indhold af fiskeolier. Og foderet indeholder også glucosamin og kondroitin. Stivelsen kommer fra kartofler og ærter. Kik selv: http://www.olivers.dk/pdfdownload/DA/1096_dk_2009.pdf Eller på Olivers andre produkter: http://www.olivers.dk Silke og jeg har været glade for Olivers foder i de 7½ år jeg har haft hende. I dag får hun stadig lidt Olivers, men hun får mest "mors mad" altså det samme som jeg selv spiser, -minus salt og plus en halv sild hver dag. Som kulhydratkilde får hun en moset kartoffel og diverse grøntsager. Mest økologiske gulerødder. Og så får hun et gram glucosaminsulfat daglig blandet i maden.

Any, jeg taler jo ikke om at hunde ikke må knurre af hinanden. Det er DERES sprog. Men selv om en hund bare er en hund, så synes jeg ikke, at den BØR forvente at ethvert menneske forstår dens hundesprog. Silke ved da udmærket godt, at jeg ikke er en hund og at jeg kun forstår en brøkdel af hendes sprog. --Og at andre mennesker forstår endnu mindre af hendes sprog. Vi forventer jo heller ikke, at alle hunde forstår vores menneskesprog, selv om vores egen hund forstår en del. Den hund, jeg fik aflivet, havde fortjent et bedre liv. Men vi gør os allesammen erfaringer i løbet af livet. Dengang, -for over 30 år siden vidste jeg ikke, at en hvalp ikke måtte tages fra sin mor før den var 8 uger. Og jeg vidste ikke, at en SÅ ung hvalp havde ekstra behov i sin nye familie. Så jeg var nok selv delvist ansvarlig for den dårlige udvikling af den hund. At det var en schæferhund uden stamtavle gjorde ikke sagen bedre. Og hundetræningen var også helt anderledes hård dengang. Men det laver ikke om på, at jeg ikke kunne forsvare at have en stor schæferhund i en 3 værelses lejlighed med to børn på 3 og 8 år plus alle de børn der kom og gik hver eneste dag. Det var simpelthen for farligt, fordi det var en hund der "advarede" hele tiden. Han lå konstant og knurrede under spisebordet når der var børn på besøg. Og det var der jo hver eneste dag. --Og han havde som sagt snappet næsten alle i vores omgangskreds. --Sjovt nok var en af de eneste, der aldrig blev knurret af eller snappet af, min 3-årige kontakt-handicappede søn. Den situation du beskriver, hvor Jodie bliver irriteret over at blive vækket, den ville jeg nok undgå ved at lære hunden at gå afsiden for at sove. F.eks. i et andet værelse, der er forbudt for børn. Og som hunden kan forlade, når den vil have selskab igen. Det er nogle gange lettere -og sikrere- at lære sin hund nogle ting end at satse på at børnene husker hvad de må og ikke må.

Hvad med lige at lægge et nærbillede ind af Emils tå? Hvis kloen hænger og dingler, så er det nok det bedste at gøre kort proces og få den af. Så kan dyrlægen også indbinde poten rigtigt, og måske kan du få noget forbinding med hjem til at skifte med. Men nogle gange ER det bare ikke så slemt med de negle. Silke har knækket og flækket negle utallige gange. Og jeg har flere gange været på vej til dyrlæge. Hvis nerven har været blottet, så har jeg holdt poten ren med sæbevand og skylning efter hver gåtur, og evt. klorhexidin. Hun har såmænd ikke engang haft forbinding på... Højst snor et par dage..

Mine hunde må ikke knurre af noget menneske. SLET ikke af børn!! Og det er MIT ansvar at sørge for at det ikke sker! Jeg bør kende min hund godt nok til, at jeg ved hvad den kan klare og hvad den ikke kan klare. Det er sket få gange, at en af mine hunde har knurret af os. Og kun én af mine hunde (min 2. hund) har knurret af børn. Han endte med at blive aflivet. Men først efter han havde udviklet mere og mere sarthed med hensyn til, hvad han kunne acceptere. Og han havde efterhånden snappet stort set alle i vores omgangskreds. I dag ville jeg aldrig lade det nå dertil. ---Men de andre hunde, jeg har haft, de har enten været totalt vilde med børn eller også har de søgt hjælp hos mig hvis et barn opfører sig for underligt eller uforståeligt.. --Når jeg møder forældre med små børn, så kan det godt undre mig, at de fuldstændig med hovedet under armen lader ungen opføre sig dybt mærkeligt overfor hunde, de slet ikke kender. Men det skyldes jo nok, at hverken forælder eller barn ved en dyt om hunde generelt. Og derfor er det igen MIT ansvar at beskytte min hund mod andre mennesker. Og det er også MIT ansvar at sørge for at min hund slet ikke har brug for at "advare" eller "sige fra". Hvis den tror den skal det, ---og den en dag møder et barn der IKKE kan hundesprog, så går det jo helt galt!

Jeg synes først og fremmest at du skal snakke med opdrætter om hvem der kunne være en egnet far til hvalpene. Og så er der klubben for din race: http://www.prazsky-krysarik.dk/ På den side står der en masse om avl og indavl og blodlinier. Ting, der er ret vigtige, når du planlægger avl på en så talmæssigt lille race. Racen er mindre end dværgpincheren, der som voksen vejer 4-6 kilo. En Prazsky Krysarik kan veje ned til 2,6 kilo, og er dermed næsten lige så lille som en chihuahua, der vejer fra 1,5-3,0 kilo, ideelt. Men snak med din opdrætter. De er de nærmeste til at rådgive dig.

Du skal ALDRIG vælge en hund udelukkende ud fra udseendet..... Du er nødt til at se på helheden. Kamp-mulkelhundene er ikke gode i tæt bebyggelse hvor de ikke kan undgå at skulle omgås andre hunde. Hvis du vil have en hund, der er meget "enmandshund" så skal du tænke på, at det KAN give problemer. Det er ikke særlig velset, hvis hunden f.eks. knurrer hver gang andre mennesker kommer for tæt på.. I skal jo kunne færdes i nærområdet hvor der er andre mennesker. OGSÅ mennesker, der ikke aner en dyt om hunde, og som derfor ikke altid opfører sig hensigtsmæssigt. Du kan selv sætte dig ind i, hvordan man opfører sig overfor din hund, men du kan ikke forvente-forlange at andre har den samme viden. Og en hvalp ER en menneskemagnet, uanset race. Hvis DU opfører dig afvisende overfor dine naboer når du går med din hvalp, så kan du sikkert få den til at ignorere dem. Men når den bliver voksen kan DET blive et problem.. Det er bedst at opdrage sin hund til venlighed og tålmodighed overfor andre mennesker og hunde. Og det kan du nemmest med hunde, der på forhånd er af "mild" race. Ellers skal du vente med at få hund til du har hus og have og god afstand til naboer.

Især med hvalpe synes jeg det er GULD VÆRD når folk gider stoppe op og smide sig på maven for hunden. Jo mere hvalpen oplever af den slags venlig men voldsom adfærd jo mere "sikker" vil den blive som voksen. Og med "sikker" mener jeg ikke specielt selvsikkerhed eller en indre tilstand, men når vores hunde lever og færdes tæt sammen med os, så skal de meget gerne kunne "finde sig i" en masse underlig og uforudsigelig adfærd fra andre mennesker. Jeg KAN ikke opdrage hele Danmarks samlede befolkning til at "behandle min hund korrekt" men jeg kan opdrage min hund til overbærenhed. Eller robusthed om man vil. Hvis min hund bliver opdraget til at den altid skal behandles korrekt og med hensyn til dens psykiske behov, så risikerer jeg, at den forsvarer sig mod tåbeligheder. Det duer ikke hvis man vil færdes med sin hund blandt andre mennesker. ---Hvis man har prøvet at have en hund, der snapper efter mennesker, der "bare ville klappe" så påskønner man altså en hund, der finder sig i alt. ---Forøvrigt tror jeg at Tulle er god til at omgås fremmede mennesker... Det er ligesom en del af hendes "job-beskrivelse". GD, du skal nok påskønne, at hun er sådan. Det er ingen selvfølge..

Jeg synes osse det bare er herligt hvis nogen gider nusse min hund..... Hvis HUN altså gider DEM. For jeg ville aldrig tvinge min hund til at blive nusset af nogensomhelst. Uanset om det er mine børnebørn eller totalt fremmede. Silke er ikke særlig interesseret i at blive klappet, men hun vil gerne hilse -på egne præmisser. Når hun går på plads eller lignende er hun SÅ fokuseret, så hun ikke ser hvad andre laver omkring os. Med hensyn til "underlige typer", så har jeg altså fra hun var 8 uger ligefrem opsøgt alkoholiker-typer og rollatorer og sorte mennesker. Og alle andre mærkelige typer. Små mennesker, børn i alle aldre, gamle mennesker, handicappede... Stavgængere:roll:.......... joggere og cyklister. Når man anskaffer sin hund så kan man jo aldrig vide, om der et år eller fem senere bliver brug for at hunden skal være helt tryg ved de typer. Tulle er jo selvfølgelig over prægningsalderen, men hvis hun er venlig overfor mennesker, så synes jeg, at du skal påskønne det. Det var meget værre, hvis hun snerrede af enhver, der satte fingrene i hende.

JA!! Det er næsten umuligt at holde en ung golden i ro hvis den da ikke er nærmest bevidstløs af en eller anden sygdom. Jeg tror altså osse, at poten er fin nok igen. Der har jo ikke været nogen dyb flænge, der kan springe op, vel? ---Hvis hun begynder at halte, så kan I jo bare skrue ned for tempoet igen.. Jeg har heller ikke rigtig fundet noget der kan blive hængende på Silkes poter, hvis vi har brug for det.. Der findes vistnok en elastisk forbinding, --som man også bruger til hesteben.. DEN skulle kunne blive hængende, --hvis I skulle få brug for det en anden gang..

Det kommer an på, om hun har ondt. Så længe hun halter skal hun ikke gå for meget på den. Du kan jo skylle og pudre poten når I kommer hjem. Og du skal selvfølgelig nok ikke ligefrem kaste bold til hende på en grussti.