Birgitta

Nej... Du prøver ikke for hårdt. Bliv bare ved. --Det, der har virket på Silke hvis hun ikke havde lyst til at komme, det var hvis jeg hyylede som en vingeskudt ambulance og hoppeløb i vild galop VÆK fra hende, --evt smed mig ned på maven på vej væk og kradsede i jorden. Med fortsat ambulancelyd:roll:. NÅR hun så kom hen til mig, så fik hun masser af godter og søde sjove lyde (med mig i liggende stilling). Vi kunne så slutte med lidt ruskeleg eller andet ulovligt. Hundeskove er jo netop en af de ting, der er off limit hvis hund og ejer ikke har tillid til hinanden. Det går måske an med en hvalp, men en voksen hund, der ikke reagerer på indkald slipper man vel ikke løs i en hundeskov.. ---Måske skal du ikke se det som "teknikker" du skal bruge, men se på, hvad der har bare en lillebitte virkning på din hund. Og så forstærke DEN del. Der er ikke nogen teknik, der bare får hunden til at komme uden videre. Du skal hele tiden holde øje med hvad der virker på DIN hund lige netop I DAG. -Og bygge videre på det. ---Når han KOMMER ved indkald til træning, så ville I også have enorm glæde af hver eneste dag at bruge 10-15 minutter på at "lave lektier", et sted hvor I ikke bliver forstyrret af andre hunde. Sådan en lille seance, hvor I begge to føler tilfredshed med, hvor godt det går. Altså ikke nogen svære ting, -slet ikke i starten. Det skal være lutter succes. Så er I begge bedre rustet til at tage alle de uoverensstemmelser, der dukker op på resten af turen.

Nej. Det kan man ikke. Men i perioder SKAL man være den mest spændende hvis ikke man vil miste alt. Hvis manden er ved at smutte, så ER det knald eller fald. Det samme gælder altså med en hund. Især når der er tale om en amstaff. --Godter er kun nødvendig hvis du ikke kan være spændende på andre måder. F.eks. er godter ret fint i en lydighedsring, hvor man ikke kan skamrose og lave underlige lyde og spjæt, som ellers kan fange hundens opmærksomhed. Og det er fint til træning, hvor man ikke kan belønne f.eks. med en bold, på grund af de andre hunde. At du ikke flytter dig når hun trækker, betyder jo NETOP, at du er spændende på den måde, at du er afgørende for at I kan komme fremad. Det ER sådan noget, der er med til at gøre dig spændende. Sandsynligvis vil hun også nyde at du rooser lyst og meget, når hun et lillebitte øjeblik går på plads.. Culotte er godt. Brug det når I er til træning på hold:mrgreen:.Og måske også når I laver lektier imellem træningsdagene. Det er rigtig godt at tage f.eks. 10-15 minutter hver dag på et øde sted, hvor man liige træner gå på plads, sit, dæk og indkald f.eks. Men det skal være et lille lystbetonet afbræk på en af de daglige ture. Det er vigtigt, at den lille daglige træning foregår UDELUKKENDE med ros og evt. godter. Derfor skal der ikke være for store udfordringer (andre hunde)..

---Det er guld værd. Hunden kan jo altid få lov til at interessere sig for andet, når det er ok. Faktisk kan den jo være endnu mere fri fordi man ved, at den ALTID kommer tilbage når man ønsker det. Og når man har valgt en "farlig" race, så er det altså mere end guld værd. Det er en nødvendighed. En voksen amstaff MÅ IKKE finde på at sno sig ud af snor/ sele/ halsbånd for at komme væk fra sin ejer! Det er ikke et kæmpestort problem lige nu, men om et år kan det betyde forskellen på liv eller død:shock:.

Kunsten er jo, IKKE at trække i hunden, men at fange opmærksomheden med stemmen eller noget andet.... Hvis det er helt umuligt at fange hendes opmærksomhed, så er det DIT nederlag, ikke hendes... DU er ikke spændende nok.. Der er en anden mulighed, -jeg ved ikke om du har prøvet den? En "halti-grime"? -Den lægger trækket ud ved snuden, så hovedet bliver drejet når hunden trækker... Jeg har ikke selv prøvet den, men jeg kender flere med stærke unge hunde, der har været glade for den..... Men hvis Baldur går pænt uden din opmærksomhed, så SKULLE det være muligt for dig helt at koncentrere dig om Luna. Det er MEGET anstrengende at holde hundens opmærksomhed hele tiden, men det er nødvendigt i en periode.. Når først hun har indset, at du er den sjoveste og mest spændende, så skal der mindre og mindre til for at holde hende på plads.

Hvad med at gøre noget helt andet? Den der med at stoppe op hver gang hun trækker, den havde været nemmere at gennemføre dengang hun var 8-10 uger..... I den alder, hun har nu, er det enten en fysisk magtkamp eller en psykisk. Du kan enten vælge at binde hende med snoren til dig, eller at binde hende med masser af spændende kontakt. Ideen med at vende rundt når hun trækker er fin nok, men det skal ikke gøres så pludseligt, så hun bruger det til at bakke ud af sele eller snor. Du skal i stedet fange hendes opmærksomhed (godter, legetøj, stemme, sjove lyde og bevægelser) --og samtidig begynder du at vende jer væk fra det, der gør at hun trækker, så det er nemmere for hende at fokusere på dig. Lige så snart I går pænt VÆK fra det, hun vil hen til, så laver du en stille og rolig vending igen så I får retning hen imod det spændende. Men du bliver ved med at fastholde hendes opmærksomhed. På den måde er det ret ligegyldigt, om du bruger sele eller halsbånd, -med eller uden kvæl, for hun skal slet ikke trække. Faktisk behøver hun slet ikke snoren, når du har lært at binde hende med kontakt..

Tja... Den ordning havde jeg med Provinzial indtil de blev overtaget af Alm. Brand i 2001.. --Sig mig... Hvor meget betaler I så i årlig præmie for de gunstige vilkår?

Nej. Jeg HAR da også haft indbrud en gang mens jeg har haft Silke..... Men det er så den eneste gang i de snart 40 år jeg har haft hund. Jeg skriver jo ikke, at man kan være sikker på at undgå indbrud, --jeg skriver, at en indbrudstyv sjældent går ind et sted hvor der er hund, hvis naboen ikke har hund. Men jeg tror vi er enige i, at hvis man ønsker at bruge sin hund som vagthund, så skal man finde en type, der egner sig til det... Og så skal man træne den specielt til DET.

Jeg tror, at det er den største misforståelse, man kan gøre med sin hund. Det er ikke hunden, der skal passe på jer, men JER der skal passe på hunden. Hvis I vil have en vagthund, så skal I købe en hund, der egner sig til DET... Og seriøst opdrage den til at være en vagthund. ---Jeg forventer på INTET tidspunkt at Silke passer på mig. Hvis jeg var nervøs for min sikkerhed, så ville jeg beskytte OS BEGGE på anden måde. Men der er da den sideeffekt ved at have hund, at indbrudstyve sjældent bryder ind i et hjem med en hund..... Hvis altså naboen ikke har hund.

Aiiii, altså.. ---Forhåbentlig ikke.. Det er jo ikke alle steder at antibiotika kan nå ind... Ellers var det jo ikke nødvendigt at operere mennesker for blindtarmsbetændelse, f.eks.. Ved hudbetændelse kan man give antibiotikabehandlinger der varer i måneder.. På billedet er det lidt svært at se, hvilken del af leddet, der er blevet påvirket. Jeg gik bare ud fra, at det var leddet nærmest såret. Hun knækker vel sammen på forbenet fordi hun har ondt.. Det siger ikke nødvendigvis så meget om årsagen.. Du har ikke overvejet at konsultere en anden dyrlæge inden du lader hende miste en tå?

Hm... Mon ikke der er noget betændelse, der sidder indkapslet i leddet på den tå? Det kan godt være svært at få has på udelukkende med antibiotika.. DET kunne også forklare, hvorfor der kommer så det helt samme sted som sidst.. En lille smule indkapslet betændelse kan sikkert sidde i leddet i flere år uden at genere ret meget.. Du slipper nok ikke for en røngten. OG måske operation.. Men det er da om at få styr på det, så der ikke er flere led, der bliver skadet. :ae:

Jeg synes at det allervigtigste er 1) at forsikringen er livsvarig. Og 2) at den ikke kan opsiges uden der er tale om misligeholdelse. 1) Det er NOGET træls, hvis man betaler til en forsikring på en sund og rask hund i 10-11 år og først får brug for hjælp når hunden er blevet for gammel. --2) Og jeg har faktisk hørt om en allergihund der blev opsagt af forsikringen uden anden grund end at det havde de ret til. Hunden var ung men producerede mange dyrlægeregninger:roll:. Og ville nok blive ved med det.. Andre ting, jeg ville sætte højt er lav eller ingen selvrisiko og bred dækning. Evt også delvis dækning af medicin. Jeg mener ikke at der er nogen medicin-dækning nogen forsikringer i dag. Den årlige præmies størrelse betyder mindre for mig.

Silke får børstet tænder næsten hver dag. Vi startede da hun var 8 uger. Da hun var blevet rigtig god til det, så børstede vi kun en gang om ugen. Men det viste sig, at hun havde tendens til tandsten --og hun har aldrig været særlig interesseret i kødben, så med alderen er vi gået over til at børste dem hver dag igen. Når vi har været i skoven om formiddagen, så skal hun alligevel have redt og børstet nuller ud af faner og pels. Og når hun så alligevel er oppe på bordet, så tager det kun et øjeblik også at ordne tænderne. Hun elsker det! Vi bruger ikke hundetandpasta, for jeg synes det er for dyrt. Jeg rører lidt kridt op med vand og tilsætter lidt smag (Wolles Dogpower). Og så bruger jeg en helt almindelig tandbørste, som jeg skifter tit. Kridt sliber mere end hundetandpasta, men det gør ikke så meget, for jeg forventer trods alt ikke, at Silke skal blive over 25 år. Dyrlægen klapper nærmest i hænderne når hun ser Silkes tænder. Silke er 7½ år nu. ---Det er ikke kun tænderne, der skal holdes rene. Tandkødet skal osse masseres for at det kan holde sig sundt. Hvis tandkødet bløder ved tandbørstning eller ved tygning i hårde ting, så er det faktisk tegn på tandkødsbetændelse.

---Det lyder da vist meget normalt... Altså, --måske er han lidt stresset over at han skal passe en hel familie med to begejstrede børn, --helt alene.. Han er jo vant til at være flere om det, da han var hjemme hos sine søskende.. Han tager nok sin opgave alvorligt:-P. Mon ikke der falder ro over det hele, efterhånden som der kommer lidt struktur over dagen. Der skal måske flyttes lidt rundt på forventningen om at han skal sove, ---liige når børnene står op.. Men det bliver da rigtig spændende at vise ham frem for dyrlægen i morgen:mrgreen:. Han spiser vel det samme foder, som han fik hos opdrætter, gør han ikke? Blev der ikke blandet noget i foderet hos opdrætter? ---Jeg tænker osse på, at man vist helst skal sætte tørfoderet i blød når det er til en hvalp.. Men så vil han måske slet ikke have noget? --Da Silke var baby blandede opdrætter lidt dåsemakrel i tomat i hvalpenes tørfoder -efter det var blevet opblødt i vand.. Silke er stadig helt vild med dåsemakrel:lol:.. Forresten, -opdrætter vil bestemt ikke have noget imod, hvis du ringer og beder om råd med hensyn til fodring..

..men skal du ikke til dyrlæge med ham i morgen? Har han fået ormekur, vaccinationer og helbredscheck inden I fik ham hjem, eller er det sådan noget, du har bestilt tid til? Han KAN have orm.. Er hans afføring normal? Jeg synes bestemt man skal være bekymret når en lille 8-ugers hvalp opfører sig "underligt".. Så det er godt at I har en dyrlægetid.. Men det kan altså også bare være, at det er SÅÅ nyt og spændende at blive en del at en familie med to store børn, så han går omkuld så snart der er bare en lillebitte smule ro...

Kunne I ikke lave en helt fast legeaftale med broholmeren? Hvis I mødes et bestemt sted én dag om ugen, så er der chance for at der måske dukker en stor hund mere op? Eller du kunne sætte en seddel op eller lave en annonce, hvor du efterlyser en stor legekammerat til Tulle. Og så skal du selvfølgelig kun vælge at mødes med en hund, som du mener at Tulle måske kan have glæde af. DU ved bedst, hvilken alder og hvilket køn og hvilken race der er bedst egnet til at lege med UDEN problemer. Jeg tror nemlig, at hvis Tulle har nogle faste legekammerater så vil hun blive mindre (arrigt) interesseret i andre hunde. Hun har brug for nogle GODE oplevelser med andre hunde..

Jeg var 22 og ventede mit første barn.... Men det var jo ikke "min helt alene". Det var familiens hund. Jeg var bare mest hjemme. Min første "helt egen hund" fik jeg først da jeg var ... 48 år, ca. Da jeg blev skilt nogle år før blev familiehunden Ronja til en "delehund". Min mand havde bedst råd til at holde en stor hund, men han havde (heldigvis) hundeallergi. Så Ronja og sønnen flyttede med mig, mens min mand tog sig af en del af udgifterne. Da Ronja så døde, købte jeg Ramses. Den allerførste hund, der var min helt alene. -På det tidspunkt var min søn flyttet hjemmefra.

Terriere..... Men de fleste skal til frisør og trimmes. Jeg kender en superlækker terrier, som har en skøn pels. Og den kan trimmes eller klippes efter behov, så den er ikke så krævende at passe. racen hedder "Irish Softcoated Wheaten Terrier".. http://www.wheaten.dk/ Ellers er der jo de hårløse. Mexikansk hårløs findes i 3 størrelser. Den største er op til 55 cm over skulderen. Xoloitzcuintle hedder de oprindeligt.. http://www.gipote.dk/racehunde/Xoloitzcuintle ---En lab er op til 58 cm... Så der er ikke så meget forskel..

"En hund med et sind så blødt som smør, udpræget eager to please, og meget dresserbar" Sådan er Silke...... Goldens findes osse som formel 1 hunde. De har stamtavle, mindre pels end udstillingstypen, og så er de altså rigtig gode at arbejde med. "Formel 1 goldens" kalder man bare "goldens af jagtlinier"... --Silke kan godt lugte fra pelsen, fordi hun er så glad for at svømme og fordi vandet i søerne ikke altid er krystalklart. En hurtig tur under bruseren løser problemet.

Hej Sille. Du kan nok ikke forhindre, at din dejlige hvalp samler ting op når I går tur. Han er ligesom et lille barn, og det er hans måde at undersøge verden på. Når han bliver ældre vil han kun samle det op, som han genkender som interessant. Og det han får lov til. Han skal selvfølgelig lære at lade det ligge som du ikke vil have han rører ved. Du kan begrænse hans opsamling ved at fastholde hans opmærksomhed når I nærmer jer noget, der kan samles op. Det kan du gøre ved at snakke med ham, ved at vise ham legetøj eller ved at vise ham godter som han kan få i stedet for det, der ligger og flyder. Helt vil du nok ikke kunne undgå at han samler ting op. Og derfor skal du huske at tænke på hjerte- lungeorm. Det vil være en yderst fornuftig ide at få ham testet for den slags mindst to gange om året. Første gang f.eks. i december. Eller før, hvis han viser tegn på utilpashed eller sygdom. --Man skal samle tre afføringsprøver over tre dage. De må ikke have været i kontakt med jorden . Det er ikke så svært, når lortene er store, for du kan bare tage en bid af den øverste "snoning".. Det er ikke nødvendigt at bestille konsultation, så det er ikke så dyrt, sikkert omkring 200 kr. Løbegård til en bernerhvalp kan jeg ikke rigtig se nytten af. Hvis løbegården skal være andet end et betonbelagt bur, så rummer det også en masse farer. Se bare, hvordan han forsøger at undersøge alting med sin mund. Min egen bernerhvalp hyggede sig engang i vores gårdhave som er fuldstændig lukket og derfor kunne bruges som løbegård hvis jeg havde haft brug for det. Gården var dækket af fliser og af en efterhånden noget hullet græsplæne:roll:.. Pludselig lød der de frygteligeste skrig derudefra, og en lille grædende uldklump kom tumlende ind i stuen... Jeg fik fat i ham, og til min rædsel kunne jeg --imellem skrigene-- høre en knasende lyd som knuste glasskår inde fra hans lille --og blødende-- mund. Samtidig med at jeg fik fingrene ind i hans mund og forsøgte at holde ham fast og trøste ham, så fik jeg fat i telefonen og ringede til dyrlægevagten, --det var selvfølgelig udenfor normal åbningstid. Jeg tror at dyrlægen fattede alvoren da han ikke kunne undgå at høre Ramses' hysteriske jamren i baggrunden, så 20 minutter senere ringede det på døren. Ramses fik en sprøjte, -gik ud som et lille lys, --dyrlægen kikkede ham helt ind i munden......... og fjernede en ganske lille fjeder fra den bagerste kindtand. Ny sprøjte, og næsten øjeblikkeligt begyndte Ramses at røre på sig igen.. Ham tyggede forsigtigt sammen med de små kæber. Og så LOGREDE hans hale voldsomt og inderligt. Og så var dyrlægen væk igen.. ---Fjederen har nok engang siddet inden i en cykellygte, og den har så ligget i jorden til Ramses fik lyst til at undersøge den. ---Hvis din hvalp kun er alene i 5-6 timer, så er det næsten bedst at han sover tiden væk. Så kommer han ikke til skade så længe. Om han sover ude eller inde er ikke så vigtigt, men det er vigtigt, at han er et sted, hvor han ikke kan komme til skade. Hverken fysisk eller psykisk. Hvad vil han f.eks. sige til hvis det pludselig bliver lyn- og tordenvejr mens han er alene udenfor? Eller hvis der er forbipasserende børn, der synes det er sjovt at drille ham? Når han bliver voksen kan det måske være en ide... Hvis du stadig synes det.

Rrrrrrrr.... Katte kan osse få hjerteorm...

Jeg holder af alle hunderacer..... Men den, jeg skal leve sammen med skal have en vis størrelse. Måske fordi jeg selv er 182 høj og vejer 82 kilo:-P. Min største hundeforelskelse er helt klart berneren. Men det er også den race, der grundigst har knust mit hjerte. Jeg orkede ikke mere at få en helt vidunderlig bamset bernerhvalp, --følge den gennem dens laange kluntede og totalt charmerende opvækst -for IGEN at se den blive ramt af en eller anden modbydelig sygdom, der kan forpeste hverdagen for både min hund og mig selv.. For derefter at måtte tage afsked ALT for tidligt... Jeg HAR fire bernere, der render og leger ved regnbuebroen... De to af dem blev kun 4½ år... Gennemsnitsalderen for en berner er 7 år... Derfor blev det en golden denne gang. Også en hund af en rimelig størrelse. Ikke med den samme "nutteværdi" men med en langt større "brugsværdi". Og forhåbentlig med et langt, langt -og sundt liv. Silke og jeg skal blive tussegamle sammen..

Så... har jeg kikket mine gamle dyrlægekvitteringer igennem. Den pille, som Silke fik som forebyggelse mod hjerte-lungeorm efter hun var blevet kureret, den hed Interceptor. Og hun skulle have en pille på samme dato hver måned. Nu får hun Advocate. Også på samme dato hver måned. Her er en side med forebyggende behandlinger mod hjerteorm: http://marvistavet.com/html/body_heartworm_prevention.html Det er sikkert kun nogle af præparaterne, der bruges herhjemme. Men det ER altså muligt at forebygge.

Nehej! Det var bestemt ikke dig, jeg tænkte på. Det var bare oppe tidligere i debatten, at resistens kunne opstå på grund af fejlmedicinering, hvilket der var nogen der havde svært ved at se hvordan det skulle kunne ske. Det lyder i hvert fald som om Baldur er stærkt på vej til at få det bedre. --Eller osse er der bare ingen veninder i løbetid lige nu:lol:.. DE kan nemlig osse give røde øjne hos en helt rask hanhund.. Dyrlægen har sikkert ret i, at det ikke er nok med en enkelt måneds behandling. --Problemet er bare, at hundenes afføring sagtens kan være falsk negative flere gange efter behandlingen. --Hvis der dukker symptomer op efter endt behandling, så kan det godt være, at I skal gentage ormekuren ---selv om afføringen er negativ... ....Det er noet jævelskab, det hjerte- lunge-ormeri...

ork, ja. En god stor saks kan sagtens klippe skærmen til. Du kan evt. tegne en streg med en tush først. Sæt mærker f.eks. 5 eller 10 cm fra kanten hele vejen rundt, tegn en streg imellem mærkerne, -og klip. Nåja... en trettenårig kan være lige så svær at holde i ro som en unghund:lol:..... Men gadvide, om du ville have brugt de krykker i ret mange minutter?

Jo... Sådan nogle sting de kløer altså, når såret heler... Men man anser nok ikke en ørelap for at være så følsomt. Og der er nok heller ikke særlig risiko for infektion. Skærmen ER jo ikke så rar at gå rundt med. --Nåmen man kan jo altid klippe en god bid af skærmen, så den ikke er alt for voldsom at rende rundt med. ---Træls med dit eget ar. Måske skulle du have været lidt mere insisterende? DU ved jo bedst om der er brug for krykker eller om du kan holde benet i ro. -Men det kan være svært at stå fast overfor de der kloge hoveder i hvidt...