Birgitta

Ved du hvad? Jeg tror, at han bliver usikker over DIN usikkerhed.. HAN er en selvsikker lille hund, der ikke vil finde sig i at blive taget og håndteret imod sin vilje. Det har jeg set hos andre små hanhunde. Og når han oplever nye underlige ting i verden, så kaster han sig ud i at klare det SELV, hvor det var mere hensigtsmæssigt, hvis I to klarede det sammen. Han er jo en meget lille hund, og hvis han ikke har tillid til din beskyttelse så forsøger han at klare verden på egen hånd. Husk på at han ER kun en meget lille baby. Og han har brug for DIG og at DU ved hvordan man klarer alting. Når I er ude og gå og han gøer af noget, så er det fint, at du ikke skælder ham ud. Men måske skal du heller ikke berolige ham. Det er bedre at takke ham fordi han gjorde dig opmærksom på, at noget så underligt ud. Når han så har gjort dig opmærksom, så går du hen og undersøger det underlige, og inviterer derefter ham til at undersøge tingen også. Så vil du dels blive en fandens karl i hans øjne, og du vil dels lære ham, at der ikke er noget at være bange for når han er sammen med dig. --Beroligelse kan virke ligesom trøst: Hunden tror, at der ER grund til at være bange. ---Du skal aldrig! skælde ud på eller kommandere med en 9 ugers hvalp. Den kan ikke forstå det. Og du risikerer kun at den farer rundt som en flue i en flaske fordi den ikke fatter, hvad du siger. Hvis din hvalp gør noget, han ikke må, så find noget andet han kan lave sammen med dig i stedet for. ---OG se så at komme i gang med at læse nogle bøger om hvalpe. Hvis biblioteket ikke kan levere dem, så må du dælme købe dem. Din hvalp venter jo ikke. Det er NU han har brug for, at du ved alt!

Bellas mor, du mistede jo den første lille Bella, du købte... kun 9 uger gammel? Kunne DU have forudset det? Var DET "held"? Du ved, hvor ondt det gør at miste en lille hvalp så tidligt.. Det er endnu værre at miste en ganske ung hund på grund af hjertefejl... Er Bella blevet chekket for de arvelige sygdomme? Før DET er sket kan du ikke sige noget om hvor heldig du er..

Ja, jeg har set kortet.... Og Øresund, hvor vi badede for et par dage siden, er totalt orange..... Silke og hendes to venner badede MEGET. Og der er ingen af dem, der er blevet syge... Vandet var lunt og krystalklart:shock:. Der var bare lidt tang.. ---Jeg tror nu nok, at jeg vil fortsætte som vi har gjort indtil nu: Silke bader hvor vandet ser ok ud. Også selv om det er brunt i søerne. Det er det nemlig næsten altid. Jeg ved godt, hvordan alger ser ud. Og hvis der er sådan nogle, så går vi bare et andet sted hen. Og slutter med et køligt brusebad derhjemme.. Måske er det derfor, at der er så længe om at komme blågrønalger i vores søer? Vandet er ikke klart nok til at lyset kan komme til at fremkalde algerne i større mængder. Jeg tror altså også, at der skal en vis koncentration af alger til, før en hund bliver syg. Men vi må bare hver især gøre det vi føler er det rigtigste.. Og det er jo forskelligt.

Som britta siger, så er der seriøse opdrættere både i DRU og i DKK. Det hele er bare meget mere gennemsigtigt i DKK, --på grund af hundeweb. I DRU er man faktisk, --fra dag 1- nødt til at stole blindt på opdrætters oplysninger. Og hvis man ikke har prøvet at købe en hund med stambog før, så er man knapt nok klar over, hvordan en stambog skal se ud, og langt mindre hvordan diverse attester og dokumentationer skal se ud. Det gør det superlet for mindre seriøse opdrættere og hvalpesælgere at fabrikere papirer selv i disse computertider.... Hvis en hvalp har en DKK stambog, så kan man finde alle registrerede oplysninger om den --og dens familie-- på "Hundeweb", der er Dansk Kennelklubs register over de hunde, der er stambogsført i klubben. På den måde kan man ---helt uden at udspørge opdrætter-- SELV undersøge om diverse oplysninger er korrekte. Når man står og brændende ønsker sig en lille ny hvalp og man så gerne vil gøre et godt indtryk på opdrætter, -så er det slet ikke nemt at stille alle de rette "inkvisitoriske" spørgsmål til opdrætter... ---En god opdrætter synes selvfølgelig, at det er helt i orden, at man spørger....... Men man vil jo ikke ret gerne træde en opdrætter over tæerne.... ---Efter at "hundeweb" er kommet, så ville jeg aldrig nogensinde købe en racehvalp uden DKK stamtavle. Selv om jeg er en fattig pensionist, så er prisen i den sammenhæng totalt ligegyldig.

Hvis der ikke er nogen der har set det, så kan hunden være faldet/gledet... Ligesom en dreng kan falde ned fra et tag selv om han ved der er langt ned... Ligesom et barn, så forudser hunden nok ikke, hvad der kan ske ved at klatre udenfor.. ---Og.... næ.. jeg kan ikke helt se meningen:confused:.. Du kaster bolden i én retning... Hvor er Karla på DET tidspunkt? Kaster du imod hende eller væk fra hende? Og med "vores to baner mødes" mener du så din og Karlas baner eller boldens bane? Karlas og din bane MÅ da mødes, da hun vel render hen til dig med bolden... Og du og bolden vil vel ikke mødes (hvis ikke Karla blander sig:-P), da du jo kaster den i en bane 90 grader på din?? :confused: Øøh.. det kan være, det er varmen....... Men jeg kan ikke rigtig forstå hvad du beskriver..

Nej. Jeg siger ikke, at Silke er vaccineret imod blågrønne alger, men hun er vaccineret imod leptospirose, som er en sygdom, der sandsynligvis kan forveksles med algeforgiftning hvis hunden ikke bliver nærmere undersøgt, altså får taget blodprøver og afføringsprøver, f.eks. Og som også kan opstå på grund af forurenede vandhuller. --Og som netdyredoktor skriver, så stilles diagnosen ud fra forhistorie. Så hvis hunden er død, så KAN det lige så godt være leptospirose, den er død af, hvis ingen foretager yderligere undersøgelser (obduktion). Og det gør man sjældent på en hund. Mange af de hunde, der bor her omkring, bader jævnligt i søerne ligesom Silke. Og de synes heller ikke at blive syge. --Nu har jeg lige gået tur med Silke og hendes veninde (begge 7 år) og venindens næsten 12 årige mor. De har alle badet hele deres liv i søerne her omkring. Og det kan da godt være, at vores lavvandede huller er så mudrede, at end ikke alger kan trives der, --men jeg tror altså, at det er mere sandsynligt, at hundene vænner sig til giftstofferne når de får en smule daglig... Jeg kunne være bekymret for langsomt opståede leverskader......... Men selv den 12-årige tæve er altså utrolig sund og rask... Jeg vil da være meget interesseret i at høre, hvad en dyrlæge siger til n1nna angående Mio's svømmetur... ---Det kan da godt være, at jeg undervurderer problemet:neutral:.... Eller det sædvanlige: der er forskel på både hunde og på søer...

Hm... Silke bader i søerne heromkring næsten hver dag. Og det har hun gjort siden hun var hvalp. Det første år fik hun en infektion i det ene øje, som muligvis kunne skyldes forurenet vand. Og selvfølgelig badede hun ikke mere i den varmeperiode. Men siden da har hun ikke fejlet noget som kan skyldes alger. Og vandet ser ikke altid særlig godt ud. For os er det et spørgsmål om livskvalitet. Vandet er jo allerværst når vejret er varmest og når Silke trænger allermest til et dyp. Til gengæld bliver Silke vaccineret hvert år, fordi der kan være risiko for leptospirose-smitte i vådområder. Og det er en af de ting en almindelig hundevaccine dækker. Den almindelige vaccination dækker hundesyge og parvovirus, hvor der kun behøves revaccination hvert andet år, -eller måske sjældnere... Men vaccinationen dækker også leptospirose og parainfluenza. Og der er dækningen kun et år. ---Jeg ved ikke, hvor forskellige symptomerne er på algeforgiftning eller leptospirose, -men hvis hunden først dør, så er der tit tale om kvalificeret gæt fra dyrlægen, for der er ikke rigtig interesse for at bruge mange penge på at få konstateret dødsårsagen... Det bringer jo ikke hunden tilbage. Men i begge tilfælde kan der være opkastninger og diarré.. Så jeg satser på, at Silke bliver "imunniseret" mod eventuel algesygdom ved at bade tit i de samme søer. Og at nogle af de alvorlige sygdomstilfælde, man hører om, egentlig er leptospirose, --som Silke er gennemvaccineret imod. Men man skal nok ikke lade sin hund bade i søer, som man ikke kender lige nu...

Jammmmm... Hvor bor du henne? For jeg bor i Københavns omegn. Og her kan store hunde ikke komme med i busser med numre under 80. Men der er da rigtig mange andre busser, som de godt kan komme med i. Alle S-busser og alle de "almindelige" busser er der ingen problemer med. Jeg har ikke bil. Og da jeg fik Silke startede hun sin "bus-karriere" med at sidde i en taske. Men det var kun fordi jeg syntes at det var bedst for hende at være lidt hævet over gulvhøjde så længe hun var så lille. Så snart hun blev lidt større og frækkere, så måtte hun stå på egne ben. Det kan altså også give bagslag altid at have hunden oppe i en beskyttende taske. For den tror let, at den er en fandens karl. Og hvis hunden først har fået ind i hovedet, at den er værdigere end eventuelle andre hunde, så KAN det være svært at pille de nykker ud af den igen..... Hunde, der er til gene for de andre passagerer, har chaufføren ret til at sætte af... ---Jeg købte sådan en billig stor taske i Netto. Den lagde jeg en plade i bunden af, og så forstærkede jeg hanken med nylonbændel som blev sat helt ned om tasken, så den ikke kunne knække eller falde af. --Jeg tror, vi brugte den til hun vejede 10-15 kilo. Så var hun så bus-vant, så hun lige så gerne ville stå på sine ben.

Silke drømmer tit og meget. Og for det meste får hun bare lov til at drømme i fred. Men nogle gange lyder det som om hun kæmper vildt og desperat, og så siger jeg lige så stille "nåårh, nåårh.." Så bliver hun stille. Og det er da sket nogle gange, at hendes spjætten og halvkvalte bjæffen er blevet afløst af nogle haledunk.. Det tolker jeg som at jeg reddede hende fra et eller andet:mrgreen:..

:-DLigesom børn, så bliver de aller- allerfleste hvalpe renlige af sig selv på et eller andet tidspunkt.. Men det er da træls så længe man vader rundt i våde bleer eller tissetårer. Tillykke med tørsomheden! Nu er du sikker på, at det ikke er fordi hun er dehydreret her i varmen:rolleyes:?

øøøøøhhh... De vendinger, du er så forarget over, "Varens stand" og "på lager nu", det er jo vendinger, der er fortrykt eller hvad man nu kan kalde det, -i QXL's program. Det er IKKE sælgers ord. Opdrætter virker måske lidt dårligt stavende, så derfor er h*n måske også tilbøjelig til at (gen)bruge ofte brugte vendinger. Men derfor kan hvalpene godt have fået en god og kærlig opvækst. Det, jeg ville hænge mig ved, er at opdrætter meget gerne ser, at køber kommer på besøg allerede nu, hvor hvalpene er 6 uger. ---Og så ville jeg nærlæse, hvilket foder, det er de små får med hjemmefra. Det fortæller noget om, hvordan de er opfodret. Hvis man vælger at besøge hvalpene, så har man jo alligevel mulighed for at spørge om alt muligt, som ikke står i annoncen. ---Men du kan jo se, at opdrætter forventer 6000 kr for en hvalp, hvor: ---Lige bortset fra salgsstedet, så er det da rimeligt seriøse sælgere....... Det er da i hvert fald en planlagt parring med dokumenteret raske forældredyr..... Hvordan har du tænkt dig at sælge dine egne overskydende hvalpe??

Nu har du i hvert fald prøvet hvad det indebærer at have en GD. Så nu ved du hvad du går ind til, hvis du leverer Tulle tilbage og en dag vil have hund igen. At have en GD HVALP er et endnu større ansvar og en endnu større hjerteknuser end Tulle har været... --Uanset om du beslutter at fortsætte med at have Tulle, eller om du lader hende blive i kennelen, så har Tulle givet dig nogle erfaringer, som du kan tage med dig for resten af livet. --Jeg ved ikke, om det er bedst for Tulle at blive i kennelen efter fødslen eller om det er bedst for hende at komme tilbage til dig... Så godt kender jeg ikke hendes forhold, --hverken i kennelen eller hos dig. Men jeg VED, at du som relativt uerfaren GD-ejer vil have brug for at have et godt forhold til opdrætter i lang tid endnu. ---Så hvis du alligevel beslutter dig for at beholde Tulle, så skal du være indstillet på at gøre alt hvad du kan for at slippe den mistro, der er ved at ødelægge dit forhold til opdrætter.

---Jeg har været nabo til en finsk hyrdehund. Vi bor i lav, tæt bebyggelse, altså gårdhuse og rækkehuse. Familien havde (vistnok:roll:) 3 børn, kat og (bur)kaniner.. Hunden, Dixie, var en rigtig lækker og kvik lille tæve som havde det fint med børn og og de mindre dyr. Og jeg tror aldrig jeg har hørt hende gø.. Eneste ulempe ved racen, --som du allerede har fundet ud af, --er at man nok må hente sin hvalp i udlandet...

Silke med majskolbe....... 5 mdr. gammel:roll:... Det er vist et held, jeg har hende i dag...

Øøøh... det er da underligt, at det er ikke bare på næsten samme dato som sidst, det er også på samme pote. Og på nøjagtig samme sted på poten....... Mærrkligt... Sig det til dyrlægen... Hvis der sidder noget indkapslet i poten, så SKAL det nok pilles ud for at undgå at der kommer betændelse igen... 2 år er bare lang tid..

Nårh, det er jeg glad for at høre.... Men det er træls med sådan en mark, som man glad for at færdes på, --og som viser sig at være fuld af jævelskab:evil:.. Det ER ved at være årstid for de spidse græsavner.. Især på grund af den varme periode.. Måske skal du skylle poter på hende når I har været ude på den mark? --Altså når I har fået repareret poten for denne gang.. ---Har hun sarte poter -f.eks. om vinteren når der er salt og sne?

Silke fik et par gange majskolber at lege med da hun var hvalp. Hun syntes de var rigtig skægge og splittede dem ad ude i haven.. Hun spiste sikkert også noget af dem. Dengang havde jeg ikke hørt om at de kunne være farlige..... Hun overlevede. Fik faktisk ingen problemer... Men der er sikkert nogle hunde, der ikke kan tåle majskolber. Hunde er jo forskellige, så vi må selv beslutte, om vi har lyst til at afprøve om lige netop vores hund kan tåle majskolber.. --Sådan er det jo nok med mange ting. I min barndom fik min mosters hund da jævnligt chokolade, --både overtrækschokolade og chokoladefrøer.. Og hun blev alligevel 17 år (pudelblanding). Men jeg ville aldrig vove at give Silke chokolade..

øu............... væmmeligt...:ae: Jeg har kun set sådan en pote én gang. Det var min allerførste hund, der fik en byld mellem tæerne.... Det viste sig, at hun havde sukkersyge. Hun blev 7 år:cry:.. Det er forhåbentlig noget andet med din Fie.. Hvis dyrlægen ligefrem har FUNDET et græsfrø, så er det selvfølgelig DET. Det undrer mig bare, at Fie har haft en mindre byld ved siden af..... Tisser hun mere end hun plejer? Eller drikker mere? ---En urinprøve som tørrer ind på gulvet, f.eks. vil klistre hvis hun har sukkersyge.. Men græsfrø ER noget drilsk noget. En lille pomeranier-ven havde øreproblemer i flere uger, med dyrlægebesøg og det hele. Men det var ikke til at se noget, før han kom i narkose.... SÅ dukkede det satans frø op:evil:.

Om Islandsk fårehund står der: Herfra: http://www.islandshunden.dk/dansk/index/index_dk.htm Islandske fårehunde kan med alderen udvikle en ret overdådig pels...... dels giver det en masse pels til støvsugeren, og desuden kan der opstå hudproblemer i varme og fugtige perioder.. --Hvis I ikke har noget imod pels, så kunne en Eurasier måske være sagen? Den gøer ikke så meget som den islandske fårehund, og selv om eurasieren har meget pels, så er det ikke en lige så tæt og filtet pels som jeg har set hos nogle ældre islandske fårehunde. --De eurasiere jeg kender, har ikke problemer med at være alene. Men det er altså ingen garanti. Indenfor alle racer kan man komme ud for hvalpe, der bare ikke VIL være alene.

Åååh, det var godt at du skyndte dig til dyrlæge med Donna. Hvis det var begyndende kalk-chock, så kunne det slet ikke gå stærkt nok! Og hun havde jo også brug for at få livmoderen til at trække sig sammen. Angående salg af hvalpene, så ER der jo heldigvis nogle uger til. Så forhåbentlig finder du købere i din allernærmeste familie. Når man køber en cavalier med stambog, så har man en garanti for, at hvalpen er raceren. At både mor og far er cavalierer og det er deres forældre også. ---Men hvis du sælger til nærmeste familie, så er det sikkert nok, at køber kender dig og ved, at du ikke lyver. Du kan ikke og BØR IKKE forvente, at helt fremmede mennesker stoler på at hvalpene er "ægte" bare fordi du siger det. For DET er useriøst. En fremmed køber skal også meget gerne spørge dig om du har papir på, at både Donna og den stolte far er endocardiose-undersøgt (hjerteundersøgt). Det er en rigtig kedelig sygdom, som koster alt for mange cavalierer livet eller tapper dem for energi. ----Og du skal være forberedt på, at en ny ejer vil have en skriftlig garanti på, hvad der skal ske hvis deres hvalp viser sig at have endocardiose. -----------Jeg ved ikke, om du kan nå at få forældrene hjerteundersøgt inden hvalpene skal hjemmefra, men uden den undersøgelse er hvalpene væsentligt mindre værd. ---I sidste ende er hvalpene det værd, som der er nogen, der vil give for dem... Det er bare IKKE sikkert at de, der vil betale mest OGSÅ er dem, der er de bedst egnede adoptivforældre. Overhovedet ikke! Og faktisk kan jeg ikke se, hvorfor nogen skulle betale næsten det samme for en hvalp uden stambog, som for en hvalp af stambogsførte, avlsgodkendte og helbredschekkede forældre. ---DET sker vist kun hvis der er tale om impulskøb, altså "kærlighed ved første blik".... som der jo næsten altid er, hvis man mangler en hvalp og møder et kuld på 6-7 uger..:hjerte: ---Hvis du vælger at sætte en forholdsvis høj pris, så sørg for at oplyse køber om, at hvalpene IKKE kan stambogsføres, ---INDEN køber overhovedet sætter sine ben i dit hus... Så har du bedst mulighed for at finde "seriøse købere". ---Jeg synes bare, at der er andre ting, der spiller ind, end om hvorvidt køber har råd til at betale 5000 eller kun har råd til det halve. Meget vigtigere er det da, at køber virker fornuftig i forhold til hvalpen, at der er forståelse for hvalpens behov, -Og jeg ville synes, at det var rigtig vigtigt for mig i hvert fald, at køber ikke boede for langt væk. ---Når de 8 uger er gået, og hvalpene er rejst hjemmefra, så vil du tænke allermest på de hvalpe, som du slet ingen kontakt har med... Jo højere pris du sætter, jo færre kunder vil du have til hvalpene. Og jo mindre mulighed har du for at sortere og udvælge de bedste adotivforældre. ---Og det er svært, useriøst og urimeligt at sætte prisen ned efter nogle uger fordi der måske ikke er købere nok.. Troede du virkelig, at svangerskab og fødsel skulle være det sværeste??:lol: --Bare vent..

Det kan være, vi kan få kennel-løwchen til at lægge billeder ind af nyfødte tissemænd/tissekoner..:lol: Den lille "knob" er vel ikke en stump navlesnor?? Kan du ikke se, om der er to forskellige slags? En tissekone sidder som regel tættere på numsehullet, men der ER ikke nødvendigvis så stor forskel lige efter fødslen.. ---Jeg har et billede af en daggammel tissekone.....

----- Åååååhh... De er vel velkomne allesammen... Men med så stort et kuld er det endnu vigtigere, at dyrlægen kikker på Donna og evt. giver hende en sprøjte mod kalkchock. ---Der skal MEGET mælk til sådan en stime...

Du kan jo prøve at blande lidt mere vand i tørfoderet... Han skulle jo ikke gerne blive dehydreret... ---Men MON ikke problemet bare er ved at løse sig? Det lyder i hvert fald sådan.. Hvor er han sød! Han ligner en lillebitte rottweiler:lol:.

Det kan læres..... Ja, men OM det bliver lært er nogle gange et spørgsmål om ejererfaring.. Cavalieren er også en hund, der kunne dække familiens behov... Forudsat at kærestens "vilde leg" ikke er alt for fysisk voldsom....... ---Og så har Donna jo lige fået 5 små hvalpe i en anden tråd..... De må være "grydeklar" om 8 uger fra i dag.. :lol: Moderen er der billeder af her: http://www.hunde-forum.dk/members/reaper.html Billeder af hvalpene kommer der nok når Reaper får en ledig hånd...

Nårh, så har problemet næsten løst sig mens jeg har siddet og skrevet...... :lol: Tillykke med det..