Birgitta

Alora vera virker ikke på alt. Nogle gange gør det bare sagen værre. ---F.eks kan nogle aloevera-produkter have en sød smag, så hunden bare slikker endnu mere. Eller produktet kan indeholde parfume eller andre ting, der irriterer en sart hud. Men nu har Basil fået den rigtige behandling. Så skal det nok gå hurtigt over. :ae: Når der er tale om hudproblemer hos hunde, så kan det næsten ikke gå for stærkt med at komme til dyrlæge. For nogle gange udvikler en lille plet sig til store væskende sår i løbet af få timer. ---Problemer med hud, øjne og stærke smerter vil altid få Silke og mig akut til dyrlæge. ---Næsten alt andet kan man vente med og se tiden LIDT an. --Altså når der er tale om voksne hunde. Har dyrlægen sagt noget om årsagen til problemet? Er Basil blevet undersøgt for lopper? God bedring til jer begge to...

---Jeg lagde en pose frosne ærter på Silkes øre lige så snart jeg opdagede blodøret, -indtil vi kom til dyrlæge. Og det samme gjorde jeg efter dyrlægens behandling. I de dage havde Silke sine egne ærteposer i fryseren. ---Som sagt blev det ikke nødvendig at gentage behandlingen på Silke. ---Selv om Vinnie er en stor hund, så tror jeg ikke du behøver at hælde en hel flaske ørerens i hovedet på hende hver gang... For du får bare det meste retur. Hvis du stadig kan se, så har dine øjne nok ikke taget skade. Epi-otic skulle jo være en meget hudvenlig og mild ørerens.. Og du HAR vel skyllet øjnene godt lige efter Vinnies angreb;-)..

Silke er blevet roligere og nærmest flegmatisk også overfor unge hunde, som hun ikke ret godt kan lide. Hun har ikke mere nogle "hadehunde" som vi helst skal gå i modsat retning af. Vi kan nøjes med lige at lade dem passere på afstand. Men med hensyn til træning er hun blevet mindre engageret. Vi kan godt træne, men det er ikke med samme begejstring som før. Vi kommer nok ikke til flere prøver, selv om hun kun mangler én 1. præmie i klasse 3 for at være lydighedschampion. Men hun er altså også 7 år nu. Så det er ikke sikkert, at vi havde trænet hvis hun ikke var blevet steriliseret. Hun blev steriliseret i jan 2008. Helbredsmæssigt er vi HELT sluppet af med alt hvad der hedder potesvamp og ørebetændelser, som hun ustandselig har været plaget af. Hun er blevet lidt lys i ansigtet, men resten af hende er stadig knaldrød. Og hendes kuldsøster er såmænd blevet lige så lys i ansigtet. Selv om HUN ikke er blevet steriliseret. Silke blev steriliseret for at undgå livmoderbetændelse, som der jo er stigende risiko for, når hunden er over 6-7 år. For hende har der været flest plusser. Selv om hun ikke var særlig plaget psykisk af sine løbetider. ---Men jeg var også i syv sind indtil vi fik sterilisationen overstået. Jeg havde det rigtig skidt med at få en rask hund opereret. Der KAN jo gå noget galt, trods dyrlægens dygtighed og store rutine... Så jeg forstår så sandelig godt dine overvejelser. :ae: Når først det ER overstået, så er der jo ikke så meget andet at gøre end at komme videre derfra. Og løse de problemer, der eventuelt vil opstå. Problemerne behøver jo ikke nødvendigvis at have noget at gøre med sterilisationen.

Silke har haft blodøre to gange.... dengang hun tit havde ørebetændelser..... Hun fik bare tømt bulen og sprøjtet binyrebarkhormon ind i stedet... Og antibiotika, selvfølgelig.. Hvis det ikke var nok, ville dyrlægen have syet øret med sting tværs igennem alle lag.. Men det VAR nok. Silkes øre er blevet lidt "krøllet" efter de to gange blodører. Ikke noget, man lægger mærke til, når man ser hende. Men man kan mærke det, når man nusser hende. (Hurra! Jeg er glad for at hun ikke får sådan noget mere..)

Ja. Hvis Silke havde været opdraget til jagt, så ville hun have været stoplydig. Det er en glimrende refleks at have på en jagthund. --Det har Silke så ikke lært. For i bebyggelsen er der jo ikke brug for det, for der SKAL hun have snor på, stoplydig eller ej, --Og i skoven klarer vi os jo på vores alternative måde. --Vores måde betyder f.eks. at hun godt kan hilse på venner eller venlige mennesker uden indblanding fra min side. I skoven har jeg ingen problemer med at stoppe hende hvis det skulle blive nødvendigt. Men det er ikke en refleks. Hun stopper fordi hun vælger at lytte til mig frem for at følge sin trang. --Når hun stopper for trafik, så er det fordi hun tror på at det er vigtigt. For det har jeg fortalt hende. Jeg ved ikke, om hun kan gennemskue hvorfor det er vigtigt..

Hun går altid med snor i bebyggelsen. Sådan er husreglerne. Det var en enkelt smutter, som det kan ske for alle og enhver. Det, jeg syntes var så pudsigt, var at min hund, til trods for at hun havde gået ansvarligt løs i en masse provokerende situationer få minutter før, så benytter hun sig ALLIGEVEL af, at hun er "løs ved en fejltagelse".

se... der skete noget på min morgentur, der fik mig til at tænke på denne tråd.. Vi gik som sædvanligt. Der var ingen problemer. Der kom en enkelt kondiløber mens Silke var en 15-20 meter foran mig. Og Silke reagerede helt korrekt: Hun gik ind i græsset og stod bomstille. Faktisk var DET det første, jeg så til den kondiløber. Da vi skulle ud over en mark, var der en flok børnehavebørn med pædagoger midt ude på marken. Silke, som går foran, drejer af sig selv til højre og går op af en sti, der fører væk fra flokken. Hun kan godt lide børn. Men hun har lært at holde afstand til flokke af børn. Hvis vi slet ikke kan undgå dem, så kommer hun af sig selv hen på plads. Så er det op til mig at "passe på" hende. Vi går hele turen som vi plejer, uden at møde særlig mange mennesker. Vi møder en flok gæs med gæslinger på marken, og de vælger at rende lige forbi os over stien for at komme ud i søen. Silke skæver til dem. Men hun er ikke interesseret selv om hun er "fri" og ca. 10 meter foran mig. Et par hjorte reagerer hun på, men jeg laver en "kontaktlyd" til hende --på afstand-- og tilbyder en bold. ---Sådan vi går tur i ca. 1½ time uden nogensomhelst konflikter. Og uden at jeg behøver at "beordre" noget eller lænke hende. Vi kommunikerer selvfølgelig hele tiden. Jeg er obs på, hvad HUN oplever, og hun er obs på mig. --Næsten hjemme igen møder vi Ninna med hendes to små pomser. De er i snor. Ninna og jeg går og snakker sammen, og derfor får jeg ikke lige sat snor på Silke, som jeg plejer ved trappen til bebyggelsen. Hvad sker der så? Jo, Silke får fært at en kat og render alt, hvad remmer og tøj kan holde, -tværs gennem bebyggelsen. Det nytter ikke at kalde, men jeg ved da heldigvis, at når hun har "fulgt katten hjem", så kommer hun tilbage. Det, jeg vil frem til er, at jeg oplever at hvis en hund er vant til at være i snor, så er der større risiko for at den opfører sig uønsket eller uberegneligt, hvis den ved et uheld eller en forglemmelse smutter uden snor. ---En hund, der f.eks. er vant til at gå uden snor på et fortov, render IKKE ud på gaden. Heller ikke hvis ejeren er uopmærksom. Jeg er temmelig sikker på, at min tillid til Silke og hendes evner til at begå sig på vores daglige ture NETOP skyldes at hun altid går løs. At give hende snor på hver gang der var andre i syne ville være en mistillidserklæring. Og det ville sagtens kunne få hende til at reagere helt anderledes hvis hun oplevede, at JEG havde ansvaret for, hvordan hun opfører sig. Selvfølgelig har jeg ansvaret for, hvordan hun opfører sig. Men jeg viser hende tillid og uddelegerer det ansvar til hende, fuldstændig som om hun var et barn. At give Sike snor på for at "tækkes" andre svarer til at sige til et barn: "Det må jeg vist hellere klare for dig.." Selv om barnet kan selv.....

Jo... Det kan du have helt ret i..... Der er jo bare det ved det, at jeg har ikke spor lyst til at indskrænke min hunds livskvalitet udelukkende for at "vise" andre noget. Jeg føler ikke trang til at (be)vise noget. Jeg ved med mig selv at jeg gør det rigtige for Silke uden at det går ud over andre mennesker. Og den holdning har så UTILSIGTET ført til at vi har fået ros for vores væremåde af de samme mennesker, der tidligere i Silkes liv var utrygge ved hende... Og ved andre hunde. --Det ER ikke så længe siden, at man pryglede opdragelse ind i både børn og hunde. Begge blev holdt i stramme tøjler, fysisk såvel som psykisk. Efterhånden har man sluppet børnenes tøjler og man bruger heller ikke mere vold mod børnene. Man bruger andre metoder til at opnå acceptabel opførsel. Først og fremmest sørger man for at børnene trives og får dækket deres behov. Hundene er man gudskelov også ved at holde op med at bruge vold imod. Det er en proces, der har strakt sig over flere årtier. Og den er ikke slut endnu. Næste trin bliver så at give hundene frie tøjler ligesom børnene.. Den proces er kun lige startet, og der vil gå rigtig mange år før det er almindeligt udbredt. Og der bliver brug for helt andre "opdragelses"principper. ---JEG håber, at vores tiltagende omsorgsfulde syn på vores hunde efterhånden vil smitte af på vores syn på alle andre dyr, især "produktionsdyrene" (hvor jeg dog hader det ord:neutral:).. ...men lige nu kan jeg kun fortsætte med at behandle Silke med den respekt, JEG mener hun har krav på. Og det indebærer altså ikke halsbånd og snor når vi går vores daglige ture.

Nårh... Det er godt at høre.. Når papirerne er i orden, SÅ er der grund til fest. Det største problem for den dejlige fyr er nok, at der ikke er nogen, der har eller tager ansvar for ham. Når først HANS familie står som ejere af ham i Dansk Hunderegister, så er DE ansvarlige for hans videre liv. Og så kan tidligere ejere ikke ombestemme sig. ...Som det er nu, så kan den tidligere ejer kræve ham tilbage hvis de pludselig finder en køber til ham....

Øøøøøøøh........ Hvem er det lige, der ikke mener, at man skal tage hensyn?? ---Jeg synes i hvert fald, at jeg TAGER hensyn til andre mennesker med den måde jeg har opdraget min hund. Jeg tager bare ikke hensyn på den måde som flertallet af HF-erne åbenbart synes, jeg skal. Jeg kan med lige så stor ret hævde, at det er alle hundeejere, der kun lufter deres hund i snor, -der ikke tager hensyn. For på den måde lærer hunden aldrig at begå sig acceptabelt på egen hånd. Med det resultat, at HVIS den smutter en dag, så kan ingen vide sig sikker. Og det er nok FORDI I har den viden om jeres egne hunde, at I tror at det samme er tilfældet med ALLE hunde. Det er det ikke. --De fleste af de overfald vi hører om, drejer sig netop om utilpasse hunde, der liiiige er smuttet fra ejerens kontrol. De er hoppet ud af en have, smuttet fra plads uden snor, hoppet ud af vinduet på en bil osv, osv... ELLER det er hunde, der er bundet eller indespærret, som nogen trænger sig ind på. Veltilpasse hunde har ikke behov for at bryde regler og smutte fra ejerens kontrol. At jeg ikke insisterer på, at alle andre skal lære deres hunde at gå uden snor selv om jeg mener at det er det rigtigste, -det er fordi jeg ved, at det kræver så stort et arbejde og engagement, så det er mere end man kan forlange af andre mennesker. Vi er forskellige. Både hunde og mennesker. Og områderne vi lufter i, er også forskellige:shock:.

Lad være med at citere mig for noget, jeg ikke har sagt:roll:. --Netop FORDI min hund er MIT ansvar, så har jeg nemlig lært hende at reagere som hun gør når hun færdes uden snor. Jeg synes ikke, der er SÅ stor forskel på om man har hund eller om man har et barn. Når man opdrager et barn så er det også med henblik på, at barnet efterhånden skal kunne træffe selvstændige beslutninger. Og man slipper ALLIGEVEL sit barn ud af syne, selv om man risikerer at barnet bliver kørt ned eller smadrer vinduer i den nærliggende skole.. ---For man kender sit barn. Og man har tillid til, at man har opdraget sit barn til at være et ansvarligt menneske, der ikke overtræder de grænser, som man har lært det. Sådan har jeg det også med Silke. Og sådan er Silke også opdraget. Ikke, at hun får lov til at gå tur alene, for det gør hun ikke. Men hun har meget længere "snor" end de fleste andre hunde, jeg kender, når hun går fri. Eneste forskel er, at et barn skal opdrages til 100% at klare sig selv. Min hund opdrager jeg til så stor en selvbestemmelse, som jeg vurderer at hun er moden til. Silke ved grundlæggende, at hun skal undgå at genere andre mennesker eller dyr. Og hun ved hvordan. Det er godt nok til mig. Nok til at jeg tør give hende friheden til at gå tur i hendes tempo. Uden snor.

--Silke går jo netop ikke hen og hilser på nogen. Hun står bare:shock:.

Måske skulle I se at få hans papirer i orden? Jeg tænker på, at hunden faktisk kan være stjålet? Måske er der en familie et sted, der går og savner ham? Det er lidt uoverlagt at kastrere en hund før man er lovlig ejer... Undskyld, men der KAN være flere "Happy Endings" til denne historie.. :ae:

Tja. Jeg har den holdning, at hvis man er bange for én hund så skal man måske anmelde den. Hvis man er bange for alle hunde, så skal man måske søge psykolog. Det er ikke MIT ansvar, at nogle mennesker er bange for alle hunde. Det er lidt ligesom de mennesker der har en eller anden allergi og derfor forventer at alle andre mennesker holder op med at dyrke blomster, bruge parfume, eller have hund. Jeg har været ude for at en mand bad os om at tage næste bus fordi han påstod at han havde hundeallergi:shock:. ----Og han var liiiige kommet rygende på en cigaret hen til stoppestedet inden bussen kom. Hvis folk fejler noget, så er det først og fremmest deres eget ansvar at forsøge at få det bedre. Man kan BEDE andre om at tage hensyn. Men når hensynet bliver et KRAV, så står jeg af! Min hund er ikke farlig. Min hund generer ikke nogen mennesker. Jeg har ikke ansvar for, hvad andre TROR om min hund!

I bekræfter jo netop det jeg har skrevet tidligere: Vi er forskellige. Og kun den, der kender sin hund og som kender det område, der luftes i, kan sige om det er forsvarligt at lade hunden gå løs. For sjovt nok så HAR Silke og jeg ikke problemer med den adfærd, som hun nu har lært. Tværtimod får vi ros af de samme mennesker, der engang irriteret bad mig om at "tage den hund i snor". Som det kan ske med enhver ung og livlig hund. Og tricket med at stå helt stille virker rigtig godt i alle situationer. Især fordi hun gør det på eget initiativ selv når hun er ude af syne. Jeg skal lige sige, at NÅR det skete, at nogen følte sig generet af at Silke var løs, f.eks. hvis hun rendte hen til dem, så sagde jeg undskyld og satte snor på hende. Jeg har ikke diskuteret eller forsvaret min "ret" til at gå med løs hund. Men kort efter har jeg da taget snoren af igen. Fordi hun skulle lære at gå løs. Jeg tager hensyn, men jeg ændrer ikke min adfærd. ---Om jeg ville lade Silke gå løs og med afstand til mig hvis vi kom til DIN verden Kleo, eller DIN hfv1, det ved jeg af gode grunde ikke. Men her hvor Silke og jeg færdes til hverdag, er det i hvert fald i øjeblikket den helt rigtige adfærd at udvise. Forholdene kan ændre sig. Min hund kan blive en sur gammel kone, eller miste synet. Eller der kan flytte en masse farlige og aggressive hunde ind i nabolaget. Men lige nu elsker jeg bare dette område. Og min kloge, omgængelige og velopdragne hund. :hjerte:

Min pointe er jo netop, at vi ikke KAN være enige allesammen. Vi ER forskellige og det er vores hunde også. En hund lærer ikke at være løs uden at gå løs. Du snakker om at "lade hunden flintre rundt på må og få", hvor jeg snakker om at lære hunden at begå sig uden snor på. Det viser bare lidt om at vi altid ser verden med de briller, der nu engang er vores. Og det, DU ser kan sagtens være det rigtige for DIG uden at det nødvendigvis er det rigtige for resten af verden. Det GIVER konflikter. Og hvis man ikke kan lide DET, så skal man enten lade være med at anskaffe sig hund, --og børn--- Eller også skal man finde ud af at tackle de konflikter der VIL opstå på grund af vores forskellige briller. Hvis det usandsynlige skulle ske, at du mødte min stående hund med dine hunde løse, så VILLE du sandsynligvis spørge dig selv "hvad skulle du gøre...". Du ville stoppe op og overveje.. Og min hund ville bare stå. --Hvis dine hunde går hen og snuser, det er så det... Det har Silke altså oplevet før i verden. Vi har jo valgt DEN adfærd, fordi det virker for OS. Og det giver færrest konflikter og størst frihed for Silke.

Ja, hold dig heller til lab. Bernerne har haft helbredsproblemer (kræft og allergi) og jeg er ikke sikker på, at racen er kommet helt over det. Jeg er selv vildt forelsket i racen. Men jeg har ikke fortrudt, at jeg valgte en golden denne gang. Min sidste berner blev kun 4½. Lab-kenneler er der til gengæld masser af. På Dansk Kennelklubs hjemmeside er der faktisk registreret 38 labrador-opdrættere. Og alle har en hjemmeside så du kan læse lidt om, hvilke hunde, de har og hvordan deres ideologi er. Og om de har eller venter hvalpe. http://www.hundeweb.dk/dkkcm/public/openIndex/view/list_veiviser.html?ARTICLE_ID=1163153047360

Jooeh... Men hvis resten af familien også synes, at hvalpen lugter underligt, så er de måske også gravide...

Øj... DU kan ikke beholde ham? Hvad er så tanken:neutral:? Internat? Allerførst skal ejerskabet jo lovliggøres. Lige nu har du en hund, som du risikerer at få en bøde for, hvis han ikke er registreret i Dansk hunderegister. Og han skal jo også have en lovpligtig hunde-ansvarsforsikring. Du kan ikke videreformidle en hund, som du formelt ikke ejer. --Derefter kan du begynde at kikke efter en ny familie til ham. Ingen ansvarlig hundeejer vil overtage en hund, som ikke har de lovbefalede papirer. Uanset hvad, så er det FLOT af dig, at du vil redde den stakkels hund. Men der er en flothed, der først og fremmest koster kroner og ører.

Altså....... Ingen af os kender Jodie som du gør. Og ingen af os kender forholdene hvor I går tur. Mange vil korse sig og råbe højt hvis de kun har en beskrivelse af, hvordan jeg går tur med Silke, -----som altid er løs ----i den skov, hvor hunde skal have snor på. Og da Silke var hvalp/ung, så KUNNE der opstå problemer. F.eks. syntes hun, at de der joggere så underlige ud, når de stod og svingede med armene som opvarmning. Og hun kunne også finde på at rende efter en hjort. Eller en ræv. --Ænderne jagtede hun ikke, --efter at en stor ælling hakkede hende i snuden..... Og hun KUNNE være blevet kørt ned af en cykel, for en gang imellem kommer der cyklister, der kører totalt hensynsløst, selv der, hvor der ikke er frit udsyn. --Ligesom de små piger på store heste ikke holder sig til ridestierne, men vader rundt på vores allesammens stier. Også selv om nogle af hestene virker nervøse. I dag hvor Silke er 7 år går hun stadig altid løs. Og hun følges IKKE med mig. Tit går hun et stykke foran eller bagved mig. Hvis hun ser andre gående, --eller heste, -eller cyklister, så står hun stille. Det har jeg så valgt at lære hende. Når hun kommer til et sving, så kan jeg se på hende, om der er nogen på stien længere fremme. For så står hun stille. Og så kan jeg enten kalde hende til mig, eller jeg kan gå hen til hende og tage hende på plads. Jeg kan også bare lade hende stå, hvis det f.eks. er en cykel, der hurtigt er forbi. Og så kan hun rende videre bagefter. Any, -det kan IKKE undgås, at der opstår konflikter når man har hunde. Og børn. Vi mennesker er så forskellige. Og der er ingen af os, der overholder alle regler. Der er heller ingen, der altid tager alle hensyn til alle andre mennesker. Det er et spørgsmål om at prioritere. DU må prioritere, hvor vigtig din hunds velbefindende er i forhold til de konflikter, du render ind i. Måske kan du beslutte, hvordan DU ønsker at Jodie skal opføre sig. Ikke hvordan andre synes hun skal opføre sig. At damen med westien blev forskrækket, det kan du ikke tage fra hende. Fremover kan det være, at damen ikke spærrer hele stien med sin hund. ---Indimellem oplever jeg her omkring, at mennesker med små hunde i tynde liner lader dem rende og snuse tværs over CYKELSTIEN:roll:, når de går tur på gangstien ved siden af. --Eller jeg får hver sommer brændemærker på benene af de små hunde i line, som absolut skal have lov til at rende "frit" rundt om mine bare ben efter Silke, --selv om de har den der skarpe tynde flex-line på. Så brokker jeg mig da også. Du skal tænke på, om den konflikt var så ubehagelig for dig og din hund, at du for hver en pris vil undgå den en anden gang.. For så skal Jodie i snor. ---Hvis du kan holde ud at løbe risikoen for flere konflikter, så kan du måske lære Jodie en adfærd så hun ikke generer andre mennesker, --selv om hun er løs. F.eks. at stå stille, når der kommer andre mennesker. Løse unge hunde VIL give konflikter med andre mennesker. Med tiden kan du og din hund lære at undgå de fleste af konflikterne. Uden snor.

Babyer lugter osse... Ligesom hvalpe lugter... Men det har vist aldrig været meningen, at det skulle være en ubehagelig lugt....... Det bekymrer mig stadig, om der skulle være noget galt med hvalpens hud.... ---Så er det ikke sagen at vaske.. Snak med opdrætter først.

Ja. Jeg har osse selv drejet flåter til de blev svimle for at få dem af... Og duppet dem med alt mellem madolie, parfume og vaseline.. At dope dem med ligtergas er osse forsøgt..... Og det kunne være godt nok engang. Men i dag er der en ret høj procentdel af flåterne, der er bærere af de sygdomme som Netdyredoktor.dk osse nævner: Borreliose, Anaplasmose, TBE og den bornholmske specialitet, Rickettsiose. Ingen af sygdommene er særlig behagelige.. De sidste to har man endnu ikke konstateret hos hunde. Men derfor kan der jo godt være hunde der er blevet syge og måske endda er døde af sygdommene... Det er ikke altid dyrlægen finder ud af, hvad en syg hund fejler...

Tillykke med succesen. Man skal bare TRO på at det kan lade sig gøre..

DET....... må man ikke! Hvis flåten er borreliosebefængt, så risikerer man at den spytter bakterier i såret under sin kamp for livet. Den slipper ikke nødvendigvis, men den dør efterhånden. Så hellere lade den sidde... eller klemme/nive den ihjel hurtigt. Men hvis hunden samarbejder, så KAN tangen komme til næsten alle steder.....

Nårh... Sådan en måtte jeg osse lade sidde på min tidliger berner, Ronja. Og hun blev alligevel 13 år. Så Leroy overlever såmænd nok også.. Men du kan da altid prøve på at tage den af. For det KAN altså lade sig gøre, hvis hunden er indstillet på, hvad der foregår. Jeg HAR pillet flåter af, der har siddet mellem øjenvipperne på Silke. Hun sidder helt stille med hovedet, eller ligger hvis det er nemmest. Hun skal helst hvile hovedet på et eller andet. Så lukker jeg øjet fast til med den ene hånd og strammer huden ud. Og så sætter jeg tangen på krybet med den anden hånd. Og drejer rundt uden at trække. Bliver ved at dreje rundt. Til sidst VIL flåten bare hoppe løs. Kunsten er at have støtte både til hundehovedet og til begge hænder. Tangen er ikke spids. Og når øjet holdes lukket, så sker der ikke noget med øjet.