Birgitta

Hvis du skyller hende, så skal du i hvert fald først være sikker på at der ikke er tale om en hudsygdom... Synes resten af familien også, at hendes lugt er ubehagelig? --Der ER noget med de der ruhårede bassethunde og deres pels... Snak hellere med opdrætter igen inden du gør noget.. --Opdrætter kan jo også fortælle, om hvalpen er blevet behandlet med noget inden hun rejste hjemmefra.. Men det kan selvfølgelig godt være, at det bare er dig, der er SÅ gravid..... Så... nytter det altså ikke at vaske. Smør næsen i stedet... Altså din..

Når I lige har fået hvalpen, så kan det jo være, at der er tale om et eller andet, som hvalpen er blevet vasket/behandlet med hos opdrætter.. Som andre foreslår, så er det måske en ide at bade hende. Men se jer godt for, når I vælger shampoo. Så unge hvalpe skal man ikke bade i hvadsomhelst. Måske er det bedst bare at skylle hende grundigt nogle gange. OG tørre hende rigtig godt bagefter. Jeg føler med dig, og dine svangerskabsproblemer:ae:. Måske er det en løsning at smøre lidt mentholsalve under din næse? Det er der mange, der bruger når de er nødt til at arbejde med noget, der stinker. Et mentholbolsje kunne også hjælpe lidt.. Det er jo i de første måneder, du især får opbygget et tæt forhold til din nye hund. Det er rigtig synd for jer begge to at du ikke kan tage dig af hvalpen. Og... jeg har altså aldrig lagt mærke til nogen særlig lugt fra de hvalpe, jeg har haft..... I hvert fald ikke ubehagelig.. ---Du er vel sikker på, at der ikke er tale om en hudsygdom? DET kan nemlig godt lugte.

Nej... Men hvis du gerne vil have en bestemt race, så skal du nok tage en med stambog. At tage en racehund uden stambog, det kan i dag være en rigtig dyr og sørgelig affære... I ønsker noget andet end en labrador. DET er en blanding da osse. Men jeg har selv golden. Det er også en dejlig hund. Men selv indenfor DEN race, er der -ligesom indenfor labrador-- flere typer: Der er den lidt tunge lyse golden, der egner sig som familiehund. Og så er der den lette røde aktive hund, der absolut helst skal have noget at lave. Som min Silke. Begge typer fås med stambog. Køber man en golden uden stambog, så aner man i realiteten ikke, om det er en jagthund eller en familiehund, man køber. Det er IKKE nok at se den ammende moder og billeder af faderen. --Samme forskelle er der indenfor labradoren og sikkert indenfor en række andre racer, der oprindeligt har været brugt til et bestemt arbejde.

http://www.butterflyspapilloner.dk/ Det er en DRU-kennel. Så du har IKKE den sikkerhed, som det giver at købe en DKK-hund. Hvis racen har arvelige sygdomme, så skal du være opmærksom på, om BEGGE forældre er chekket -og frikendt- for dem. Alle hvalpe er uimodståeligt smukke og kønne, så jeg vil næppe være i stand til at få dig til at lade være med at købe hvalpen. Og det går da også godt nogle gange. Det er bare, hvis det går skidt, så skal du ikke regne med at få pengene retur..... Jeg aner ikke, om der er større risiko for at få en syg hvalp fra DRU end fra DKK. For DRU har jo ingen åben registrering af antallet af hunde med skavanker. --I DKK kan man se om den hund man vil købe ligger over eller under gennemsnittet for racen, hvad angår f.eks. HD eller AA.. I DRU må man bare stole på, hvad opdrætter siger... Og når man så brændende ønsker en hvalp, så KAN man kun tro blindt på opdrætterens ord.. Det er ligesom en forelskelse.. --Selv om købeloven gælder, så vil det være SÅ dyrt at anlægge sag for at få penge retur hvis der opstår problemer, så det ikke vil kunne betale sig. I Dansk Kennelklub vil opdrætter blive ekskluderet, hvis hun sælger en hvalp der viser sig at fejle noget, og hun ikke vil lade handlen gå tilbage eller refundere en del af salgsprisen. --Måske kan du på hjemmesiden "opspore" ejere af hvalpe fra tidligere kuld? Så du kunne høre om DERES mening?

---Når I ikke er interesseret i at købe en hund med stambog, så synes jeg, at I skal se lidt bort fra alt det der med racer. Det går alligevel galt, hvis "race"hunden er resultat af en tilfældig parring foranstaltet af en mægtig søød opdrætter og dennes onkel/nabo/søster eller hvem i bekendskabskredsen, der liige har en dejlig hanhund af samme race. Labrador skal man passe på med at anskaffe som "raceren men uden stambog". Det betyder nemlig nogle gange, at begge forældrene ikke er checket for HD-AA og øjensygdomme. Og det kan være SÅ svært for almindelige mennesker at gennemskue, om dokumentationen for diverse undersøgelser er i orden, for alt kan bikses sammen på en computer. Kun hvis hvalpen har en DKK-stambog kan man være sikker. For DENS forældre kan man selv gå ind i DKK's register på nettet og kontrollere for racens arvelige sygdomme og diverse andre ting. Så hvis I ikke vil have stambog, så kik efter en hund, som I bare synes er sød. Det er alligevel altid et lotteri at købe en hund. Rigtig mange af hundene på internaterne er labrador-blandinger. Og DET kan være den helt rigtige løsning for jer. På internaterne kan de også tit sige, om hunden er vant til børn og katte. http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/internat.nsf/SoegInternat?searchview&query=field+Art=Hund&searchorder=4&searchmax=10000&start=1&count=20 --Lige nu er der kun en enkelt helt lille hvalp på 9-10 uger -labradorblanding, tæve. Men nogle gange har de hele kuld, der venter på nye familier. Og lige nu har de en helt skøn unghund, der ser ud til at være en blanding mellem labrador og golden, 1 år og 2 mdr. Han ligner min Silke. Sikkert en fræk og aktiv hund, der vil elske at gå til f.eks. lydighed eller spor.

Min store dejlige Ramses (50 kg) fik i en periode af sit liv 1-2 fed hvidløg om dagen for at undgå at give ham nakkedryp og lignende. Vi holdt op igen fordi det ikke virkede for ham. Det var flåter, vi ville af med, ikke lopper. De har aldrig været noget problem. Nu havde hans immunforsvar taget skade fordi han havde alvorlig allergi og han fik meget medicin det meste af hans liv..... Men han døde af den sygdom, som man mistænker kan fremkaldes af løg og hvidløg, Autoimmun hæmolytisk anæmi.. Jeg fandt først ud af, hvor giftigt løg, --og hvidløg-- kan være år efter hans død.. http://www.jaaha.org/cgi/content/abstract/41/1/68 --Artiklen omtaler både løg (onion) og hvidløg(garlic). Ang. glucosamin, så har Silke og jeg sørme tænkt os at tage tilskud resten af livet... Og (dyr)lægen har sagt god for det. Jeg har ikke hørt, at det skulle kunne give bivirkninger at tage det i længere tid? Hvor har du det fra, Hundeven?

Uuuh... det er næsten ikke til at holde ud at vente:oops:.... I allerførste omgang skal sådan en lille baby på 8 uger helst have fuldstændig det samme, som den er vant til hjemme hos opdrætteren. Nogle gange får man en sæk mad med, når man henter hvalpen. ---Hvis du derefter ønsker at skifte foder, så kommer det an på årsagen til, at du vil skifte. Måske synes du ikke pelsen er så fin, -eller måske er der noget ved foderet, du ikke rigtig bryder dig om.. --Så kan du lede efter noget, der er bedre for pels. Eller du kan lede efter noget med et andet indhold eller hvad det nu er du ikke kan lide ved foderet. ---Det er nemmere at SKIFTE foder end at skulle vælge mellem de rigtig mange forskellige produkter -og produkttyper-- der findes på markedet. --Så få en snak med opdrætter om, hvad babyen får at spise. Og om du kan købe en sæk hos opdrætter. Så er du mest sikker på, at din lille hvalp ikke starter med at få dårlig mavse i den første tid, du har den. Hvornår skal det være??

Altså.... Jeg har haft fire bernere på stribe..... Og jeg er da aldrig blevet generet af, at det var samme race. Tværtimod! For selv indenfor samme race har hundene helt forskellig personlighed. Det er bare lidt nemmere at forstå og "læse" en race, som man har haft før. Efter fjerde berner er jeg så skiftet til golden. IKKE på grund af manglende lyst til endnu en berner. Men på grund af bernerens lave gennemsnits-levealder. Og mine egne dårlige erfaringer med bernersundheden. Så nu har jeg en golden. En fantastisk klog og aktiv pige, der forsøger at forstå alt, hvad jeg siger. HELT, HELT anderledes end mine bernere. Men det gør jo bare, at jeg savner det sjove, hyggelige, puttesomme tøjhunde-temperament, der var over mine bernere... --Det jeg vil sige er, at hvis du vælger en anden race end din favorit, så vil du alligevel sammenligne din nye hund med din drømmerace. Og på nogle vigtige områder vil din nye hund tabe. Nemlig på de områder, der har gjort, at du er forelsket i lige netop en D/S gårdhund.... Hvis du vælger en anden race, så skal det helst være fordi du ved, at der er områder, hvor den nye race er gårdhunden overlegen. Ellers vil du fortryde det. Jeg vidste, at en golden er sundere og tit bliver ældre end en berner. Og at en golden har mere lyst til at træne end en berner. Desuden er hvalpene ret meget yndige, --måske ikke så hjerteknusende yndige som bernerhvalpe, men alligevel meget uimodståelige. ---Det var de ting, der var vigtige for MIG, da jeg skiftede race. ---Jeg tror, at du skal kikke på, om gårdhunden på NOGET som helst punkt ikke dækker dine behov? Og så finde en race, der har DE ting, som du måske savner ved gårdhunden..... Kan du ikke finde på noget, som du kunne ønske anderledes ved en gårdhund, -----så tror jeg stadig, at du skal holde dig til den race når tiden kommer..... ---Når man først har fået øjnene op for én races fortræffeligheder, så er det slet ikke let for andre racer at leve op til de krav. Og omvendt: Det er ikke så nemt, hvis man er forelsket i én race, at opdage en ny races gode sider. Man ser mere det, der er forskelligt fra/ dårligere end ønskeracen... ---Så jeg tror slet, slet ikke, du skal bekymre dig. Når tiden kommer kan du sagtens komme til at totaltsmaskforelske dig i en helt vidunderlig lille gårdhundehvalp. Og når du ser DEN, så er du slet ikke i tvivl om, at du bare MÅ have den med hjem når den er gammel nok.. Find en gårdhundekennel i nærheden. Besøg dem. Så vil du også se, at det betyder INTET, hvad du har haft af hunde før. Hvis man har tabt sit hjerte til en race, så er det for altid. Man kan sagtens komme til at elske andre racer også. Men den første racekærlighed er noget særligt.

Ja, jeg så du nævnte, at I klikkertræner. Men jeg har altså oplevet klikkertræning hvor folk ALLIGEVEL står og siger "Neiiiii" i et dødærgerligt tonefald, når deres hund ikke lige forstår hvad den skal. Eller har det skarpe indkald på, hvis den ikke lige kommer med det samme. En ulempe ved klikkertræning er, at der tit går en frygtelig masse godbidder til. Især i starten. Men det ER vel meningen, at I efterhånden kan udelade nogle af godterne, er det ikke? Når man roser og giver godbidder, så kan man nogle gange springe godbidden over og nøjes med rosen. Og andre gange har vi så lavet "kaskade". Det vil sige, at Silke får en "hel masse" (3-6 stykker) godbidder med en solid sovs af ros til. Det får hende til at følge mig meget opmærksomt, for at lure, hvornår det mon sker igen.. --Jeg ved ikke, om man kan det samme med klikker, -altså nogle gange nøjes med klikket, --og andre gange give 3-4 stykker. Så kan man bedre lade godterne være bittesmå. ---Joo, jeg synes, at det virker ambitiøst, det I laver. Og måske skulle du overveje jeres videre uddannelse? Det første år går lynhurtigt, og så får man brug for nogle "milepæle" så man kan mærke, at man bliver dygtigere. På mange hold er der ikke rigtig nogen videreuddannelse, for folk er tilfredse med det grundlæggende. Og lidt socialt samvær.

---Altså... Det lyder som om hun får væsentlig mere Silke får, når vi træner... Og Silke er en stor hund på 30 kilo.. ---Hvis jeg har glemt at købe den røde bøf og vi skal ud og træne, så har jeg enkelte gange taget en almindelig hotdogpølse. Den har jeg flækket og skåret i en masse tynde skiver. HALVDELEN af sådan en pølse er så det, vi bruger til at træne med. Den anden halvdel ligger i fryseren til en anden gang. --Når det ER så smadderlækre godbidder, du har til hende, --som du selv har lavet, og som dufter helt himmelsk, så MÅ du kunne skære dem ud i endnu mindre bidder. Du risikerer jo også, at hun bliver -om ikke mæt, så i hvert fald mindre sulten efterhånden. Godbidderne skal være så små, at de i hvert fald ikke skal tygges, men kan glide lige ned i én mundfuld. Hun skal jo ikke holde frokostpause hver gang hun har gjort noget rigtigt.. Især under træning skal der jo ikke bruges tid på at gumle og smage og tygge. --Hvis du supplerer med en masse ros med lys stemme, så opdager hun næppe, at godten var meget lille.

Jeg synes det lyder som om du har en lille hund, der rigtig gerne vil lave ting sammen med dig. Hun er meget ung i forhold til, hvad I træner. Der er masser af hunde, der aldrig lærer at dække fra stå. Og som lever fint og godt alligevel. Men hvis du har en lille ambitiøs hundetræner i maven og du drømmer om at I skal blive rigtig dygtige og gå op til prøver, så er det måske den helt rigtige hund, du har fundet. Hun lyder i hvert fald usædvanlig dygtig. Så kan du allerede nu lave al den præcision med hende, som du har lyst til. Der er bare nogle ting du altid skal huske: Du må ALDRIG skælde ud eller sige NEJ! eller sådan noget når hun gør noget forkert. Hvis hun gør noget forkert, så er det altid fordi hun ikke helt har forstået, hvad du vil have hende til. Og så må du vise hende, hvad du vil have, på en rolig og venlig måde. Eventuelt ved at gentage kommandoen eller hele øvelsen. --Og så masser af ros og en godte når hun gør det rigtige.

Jeg tænker på, hvordan jeres apporteringslege foregår? --Du skriver, at du tit skyder den over i bedet, så hun skal lede efter den? Jo, lede er godt. Men hvis "skydningen" foregår ved at du går og f.eks. ordner have, og hun kommer hen og lægger en bold, som du så sparker til og hun fræser efter, så har det ikke så meget med "apportering" at gøre. For du mangler halvdelen. Jeg kan forstå at den bette tøs ER udlært i at hente bolden/apporten til dig? Så kan hun også lære at aflevere den i hånden på dig. Måske vil du lære hende at komme hen og sætte sig på plads ved din venstre side med apporten i munden indtil du siger "tak" og tager den fra hende? Det bruger man til DKK lydighedsprøver. Og det sværeste: Hun skal blive siddende i ro når du kaster bolden/apporten og først rende ud og hente den når du siger "apport". Når du har mange aspekter med i "legen" så er der mindre fare for at hun stresser. Og mindre fare for at legen bliver monoton. Søgelege kan du lave med alt muligt. Du kan også lære hende at hjælpe til med at rydde op i haven eller indendørs. Eller når I går tur, så kan du have en bærepost med til skrald og lære hende at samle op til dig. Der ligger altid noget og flyder rundt omkring.

En halv bakke?? skinketern?? Øh... Hvor mange gram er der i sådan en bakke? KØBER du færdige skinketern og giver hende? --For så ville jeg nok råbe alarm.. En lille hvalp skal slet ikke have færdige skinketern, for så vidt jeg ved, er det et røget og saltet produkt? DET duer ikke til små hvalpemaver. Det belaster især nyrerne mere end nødvendigt. Der er slet ingen grund til at fodre en hund med salt. Hvis hun skal have skinketern, så skal du måske lave skinkeschnitzel til familien til middag. Og så kunne du tage én af schnitzlerne og stege den uden at drysse salt på først. Sådan en schnitzel kan blive til en masse små tern, når du skærer den ud i bittesmå stykker. Og så kan du fryse de færdige tern i passende portioner. Og det samme med kyllingetern: Lav det selv. Lad være med at bruge færdigkøbte tern, for de er som regel krydret og saltet. --Næsten alle slags kød kan bruges til godbidder, hvis man køber det råt og usaltet og selv tilbereder det. Ejere af små hunde bruger tit hakket kød, der bliver stegt eller kogt, så det bliver til noget løst fnuller. --Silkes foretrukne godbid, som vi især har brugt når vi har trænet seriøst, --er cyvette. Men også en rød oksebøf har vi brugt, -uden salt på Silkes stykke selvfølgelig. Hvis du synes at kødet smager/lugter af for lidt, så kan du krydre med knust hvidløg. DET elsker Silke i hvert fald.

Taark... Det vil jeg da bare gøre, så..

Basenji. Dværgpincher. Finsk hyrdehund.. Men jeg tror altså ikke, at du finder nogen, der passer dig bedre end en d/s gårdhund... Jeg tror, at det ER sådan en, du inderst inde ønsker... --Det kan også have betydning for racen, hvor du bor. Det ER rart med en god start. Så hvis du ikke har bil og kan rejse land og rige rundt for at besøge din hvalp en række gange inden du får den hjem, så skal du måske også se på hvilke kenneler, der ligger i opnåelig afstand. Det giver dig også mulighed for at komme på uforpligtende besøg allerede nu? ---Og hvis du ikke er lavet af guld, så kan prisen også have en vis betydning... Selv om alle racehvalpe er dyre, så ER nogen dyrere end andre. ---Ork! Jeg synes, du skal gå i gang med at besøge interessante kenneler allerede nu. Så bliver du lidt "hærdet", fordi du kan jo ikke tage en hvalp med hjem allerede. Husk at tage notater. Og billeder.

NÅ? Kan man det?? Hvad koster det? Silkes er davist faldet af for længe siden...

http://www.ssi.dk/sw310.asp (Statens Seruminstitut ganske fornuftige og enkle konklusion: Når der er tale om en zoonose er det ikke nok at helbrede menneske-patienten, for så vil der hele tiden være smitte fra de omkringværende dyr) http://209.85.229.101/search?q=cache:_TzXiSDT45AJ:www.campusveterinariosenweb.com/file.php/1/moddata/forum/14/21227/PV_25_11_846.pdf&hl=da&ct=clnk&cd=7 (Brucellose fra hund til menneske. IKKE via fødevarer. ) http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevaresikkerhed/Tilberedning_hygiejne/Personlig_hygiejne/Vask_haender_efter_kontakt_med_dyr.htm (Camphylobactor almindelig hos kæledyr, -også hunde) http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=339295 (Når 80% af føden indeholder salmonella, så vil ca. 30% af hundenes afføring også indeholde salmonella) http://www.vetmed.wisc.edu/pbs/zoonoses/O157DT104/O157DT104index.html (Salmonella typhimurium DT104 medicinresistent og alvorlig for både mennesker og dyr. E. coli O157:H7, -Også hos både menneske og hund. ) http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10945298?dopt=Abstract (4 mdrs baby smittet af familiens hunde) http://www.cdc.gov/healthypets/extra_risk.htm (anbefalinger for mennesker med nedsat immunforsvar ang. kæledyr.) http://books.google.dk/books?id=5JdmCf8E0IgC&pg=PA233&lpg=PA233&dq=salmonella+dogs&source=bl&ots=mzczH0JNrp&sig=RYLLM2Z--mXfF59Lby_Wow-S834&hl=da&ei=UQQISoPuOYPLjAeh2J38BA&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1#PPP1,M1 (En gammel, men grundig gennemgang af forekomsten af salmonella hos husdyr, -også hund og kat.) http://doghealth1.com/2009/05/salmonella-infection-and-pets/ (efter et udbrud af salmonella pga. godbidder med salmonellainficerede peanuts har man skærpet råd omkring omgangen med kæledyr og deres foder.) http://www.medscape.com/viewarticle/575108 (udbrud af salmonella pga. inficeret tørfoder i 19 stater i USA. Man går ud fra, at tilfældene skyldes manglende omhu ved omgangen med tørfoderet, men nogle af patienterne -5 ud af 13 adspurgte- har ikke hunde selv, men kun nær kontakt med andres hunde) --Eksemplerne er fundet ved simpel googling. Der er sikkert endnu flere, og måske alvorligere sider. Problemet er, at der ikke rigtig er nogen, der seriøst undersøger, hvor mange af de nuværende smittetilfælde, der kan skyldes smitte fra raske firbenede smittebærere. Det er kun spredte og tilfældige eksempler, der dukker op. Som den lægestuderende, der selv finder ud af, at hans salmonellainfektion måske stammer fra hans ligeledes smittede hund... Jaho, du har ret i "Rævegalskaben". Og at den næppe smitter ved at Tulle hilser på en narkoman. Narkomaner udgør jo nok ikke større fare for Tulle end alle andre mennesker. De alvorlige sygdomme, som leverbetændelse og aids, bliver hun jo næppe udsat for. De smitter jo ikke engang os andre uden vi ligefrem blander blod eller andre legemsvæsker med hinanden.. --Jeg havde vist kun læst det indledende oplæg. Ikke den senere uddybende kommentar fra Grand Dane. Min "grundighed" --eller mangel på samme- skyldes nok et voldsomt udbrud af forårsforkølelse.... Ja selv Silke er stillere end hun plejer at være.......

Salmonella. Yersenia. Camphylobacter. Brucella. Ja, flere af de fødevarebårne sygdomme kan smitte fra hund til menneske. Hvis en hund har salmonella, -eller en af de andre fødevarebårne sygdomme, så er den oftest rask smittebærer. Så man mærker ikke så meget til, at den har fået en infektion. Men mennesker kan blive meget syge, hvis de kommer til at spise bakterier fra hundens spyt eller afføring. Altså, hvis man ikke vasker hænder, når hunden har slikket hænderne, eller man har nulret den og masseret den uden at tænke på at den har slikket sig selv, eller der måske kan være afføringsrester i pelsen. Også bakterier, der forårsager betændelse, -som f.eks. staphylococcer-- kan smitte fra hund til menneske. Så hvis hunden --eller én selv-- har hudbetændelse, så er omhyggelig hygiejne endnu mere nødvendig. Ringorm kan også smitte fra hund til menneske. Ræveskab kan smitte mennesker, men man bliver rask igen uden behandling i løbet af nogle uger. Det bliver en hund ikke. RæveGALskab (rabies) smitter jo også fra hund til menneske. Og det er en sygdom med meget høj dødelighed, hvis man ikke behandles i tide. --Forskellige indvoldsorm kan også smitte. Den sikreste måde at undgå smitte fra sin hund, er at beskytte den mod sygdomme.

Hm... Det var da dagens gyser, den film:skraek:... Hvís JEG havde stået i den situation (forhåbentlig sker det ALDRIG) -at en hund har bidt sig fast i Silkes hals og ikke vil slippe, så ville jeg også tage den i benene og løfte den op. Derefter ville jeg vende den rundt, så den kom ned og ligge på ryggen. Det kunne jeg ikke se blive prøvet på videoen. Men det er (forhåbentlig) en ekstrem situation, som Silke og jeg aldrig møder i virkeligheden. Det, vi KOMMER ud for er helt almindelige hunde, der går over gevind i visse situationer. Det kan være to hanhunde, der ryger i totterne på hinanden. Det går så stærkt, og de bevæger sig så hurtigt, at der ikke er plads til særlige strategier. I DET tilfælde tager jeg fat i den nærmeste hunds hale, --helst den angribendes-- og trækker bagud. Det blev også forsøgt i videoen. --Samtidig ber jeg en anden om at tage fat i den anden hunds hale. Mange hunde bliver så overraskede over at blive taget i halen, at de slipper og vender sig om. Og det er altså sjældent, at sådan en hanhund i et hundeslagsmål retter sin aggression mod et menneske. Jeg er i hvert fald aldrig blevet bidt i den situation. Selvfølgelig er det bedst, hvis det er ejeren selv, der hiver hunden i halen. Men her i "løshundeland" er det ikke altid, at ejeren er tæt nok på, til at kunne medvirke på sekundet. Og selv om ejeren står lige ved siden af, så kan h*n godt være paralyseret af situationen eller ikke være i den rigtige position. ---Heldigvis har de fleste hunde haler i dag. Og hvis man tager fat ved haleroden og trækker roligt bagud, så er der ikke så stor risiko for at forvolde skade. Risikoen er større, hvis man hiver op i bagben og vrider rundt på en hund med svage hofter, f.eks. At løfte hunden i bagbenene alene har jeg aldrig oplevet at det skulle virke. --Et tag i halen er også et godt udgangspunkt for at kunne få fat om benene og løfte hunden op og dreje den rundt. Hvis det skulle være nødvendigt. --En anden ting er situationen, hvor Silke farer hen og "lægger en anden tæve ned". Der var oftest tale om tæver lidt yngre end Silke. Og det var noget, der skete nogle få gange, da Silke var 2-3 år. Situationen, hvor Silke står som et frådende uhyre med tænderne om struben på en tæve, der ligger på ryggen og vrider sig, -kan virke voldsom. Og især ejeren af den anden hund bliver frygtelig bange. Jeg har hver gang gjort det, at jeg er gået hen til hundene og har bøjet mig over dem bagfra. Så har jeg stukket en arm rundt om Silkes hals, og løftet hende bagud mens jeg har talt beroligende til hende. AL råben og skrigen vil bare forværre situationen. Jeg har på fornemmelsen, at min hund ( det gælder også mine tidligere hunde) ikke har fantasi til at forestille sig, at jeg "tager den anden hunds parti" i en konfliktsituation. Så hvis jeg råber og skriger, så tror min hund, at det er DEN ANDEN hund, jeg råber af. Og det opildner kun til endnu voldsommere angreb. --Hverken jeg eller den anden hund er nogensinde kommet til skade. ---Men jeg har selvfølgelig også været 100% sikker på, at Silke aldrig ville bide mig med vilje. Under alle omstændigheder, så tror jeg, at det bedste er at undgå angreb. Vi holder os langt væk fra hunde, som vi er utrygge ved, -uanset om det er på grund af race, adfærd, ejer eller bare en "fornemmelse". Og hvis en ubehagelig hund kommer stormende med et kropssprog, der ligner et angreb, så vil jeg stille mig, springe, kaste mig imellem den angribende hund og Silke, alt efter situationen og vores positioner. OG SKÆLDE den sønder og sammen! Det vigtigste er at undgå situationen, hvor den fremmede hund har fået fat i Silke og ikke vil slippe igen. Alt andet er lige meget. OGSÅ om jeg selv skulle blive bidt. Der er ikke så stor risiko for, at en fremmed hund bider sig fast i MIG, når den er fokuseret på et angreb på Silke. Den vil højest hapse og måske flænse for at få mig væk (bilder jeg mig ind:oops:).

--Nej... Jeg er enig med Aussie i, at du netop IKKE dokumenterer noget. Links til private sider med overvejelser omkring hundes fordøjelse er ikke dokumentation. Og noget bliver ikke sandt bare fordi det bliver gentaget og gentaget i det uendelige. Jeg har kikket en smule på det sidste link, du er kommet med, for det ligner noget, der kunne sammenlignes med seriøs forskning. Men resultaterne er enormt uoverskueligt opsat, så jeg har svært ved at forestille mig, at det er lavet af seriøse forskere. Først og fremmest er resultaterne ikke underbygget med antal. Der står, --såvidt jeg kan se--- ikke noget om, hvor mange beagler, man har undersøgt, og hvor mange af dem der havde en mave-pH på 2,5. Jeg kunne frygte, at der kun er tale om én hund (voksen). En anden hund -denne gang en Foxhund har så en pH på 1,9. Én hund har et pH på 5.5. En række forskellige racer er undersøgt for foderets transittid i mavesækken, og det er puttet ind i samme skema. Intet sted finder jeg oplysninger om hvordan hver enkelt undersøgelse er foretaget, hvad der i hvert enkelt tilfælde er blevet fodret med eller lign. Det ligner en masse uhomogene resultater udført af en række forskellige mennesker, på en tilfældig flok hunde. Og så er det hele brokket sammen i ét stort skema. Hvad kan det bruges til?? Jo, det underbygger, hvad jeg med min fornuft må antage: At mavens pH er afhængig af, hvilken føde vi indtager. Hvis vi f.eks. indtager meget kalcium, så stiger pH fordi noget af syren neutraliseres. Men det sætter sandsynligvis gang i yderligere syreproduktion så pH falder igen. Udfra den konklusion så er det såmænd ikke så vigtigt, om hunden får råt eller tørfoder eller hjemmelavet, --når bare der ikke varieres for meget på kosten. Organismen er så viselig indrettet, så man (hunden) kan overleve og leve godt på alle former for kost. --Forudsat man (hunden) ikke er syg eller har helt specielle behov. Men ovenstående er bare mine egne overvejelser. Jeg synes ikke, at de er videnskabeligt af- eller bekræftet at nogen undersøgelse. ---Mht. dannelsen af CO2 i mavesækken, så vil syrens påvirkning af føden jo også frigøre CO2. Se bare, hvad der sker, hvis du hælder eddike på et tilkalket rør i badeværelset: Det bruser. Det samme sker, når maden opløses i mavesyren. Det er ikke nødvendigt med nogen "gæring". At mennesker ikke får mavedrejninger skyldes at vi ikke går på fire ben. Derfor er vores mavesæks akse lodret, og tyngdekraften kan ikke få den til at rotere. Hundens mavesæk er ophængt mellem spiserøret og tarmene. Når sækken overfyldes KAN den kippe rundt, så den afsnøres i begge ender. Og SÅ er situationen livsfarlig, --fordi CO2 produktionen er indespærret i mavesækken. Det er ikke CO2 produktionen, der forårsager mavedrejningen. Tværtimod. Hvis man forestiller sig "sækken" ophængt inde i hunden, så vil en CO2 produktion boble op lægge sig øverst i mavesækken inden den siver videre ud i tarmen. Og dermed bliver sækken tungest for neden, hvilket selvfølgelig vil modvirke drejning. Men når først drejningen ER sket, så er det nogle gange CO2 produktionen, der slår hunden ihjel. Jeg synes, det kunne være helt fint, hvis du kunne sætte Gud på som reference, --hvis du har et link til ham (m/k).

Haha... det kunne have været MEGET værre... Sådan ER livet med en lille hvalp.. Man bekymrer sig om alting.. Der skal nok dukke noget andet op..

Hvad sagde dyrlægen, Annemette?

Selv om masser af voksne hunde kan være alene i 10-12-14 timer hver dag, så er der altså også masser af hunde, der hyler sig hæse hver eneste dag. Til stor irritation for naboer. Og til sorg og skade for den arme hund. --Man kan ikke forvente, at en hvalp bare kan være alene i timevis fra den er 8-10 uger. Nogle hvalpe kan, men de fleste vil græde sig i søvn. Og hyle og jamre endnu mere næste gang, man forlader dem... Du skal lige huske, at en 8-ugers hvalp netop har mistet sin mor og alle sine søskende. Selv hvis du er hos den i 24 timer i døgnet, så kan det være rigtig svært at underholde og aflede den lille ensomme hvalp, så overgangen ikke bliver for barsk. ---I hvert fald i starten kræver det masser af tid at tage sig af en hundehvalp. --Det kunne være en god ide, at du starter med at finde en race, der er nogenlunde selvstændig som udgangspunkt. Det betyder IKKE at en hvalp af racen altid kan være alene. men det betyder, at det for det meste er nogenlunde uproblematisk at lære hunden at være alene. Man skal ikke anskaffe en SELSKABS-hund, hvis man egentlig har brug for at den skal være meget alene. --Det er rigtig godt, at din stedfar vil være babysitter for din hvalp. Så er du heller ikke helt alene om den. --Hvornår havde du tænkt dig at det skulle være?

Altså... Er Frank ikke en chihuahua?? Det er vel ikke typisk en hund med "slædehundegener?" Hvis han ikke kan lide at være alene i haven nu, så kan han da SLET ikke lide at være der, når det bliver koldt og væmmeligt derude... Det danske klima er ikke noget ønskeklima for en lille chi... Den bedste måde I kan gøre Frank glad for jeres have, er ved selv at være derude rigtig meget. Og ved at lave en masse sjove ting med ham derude. Den sikreste måde at gøre ham KED af haven er at forsøge at få ham til at være derude alene med lukket dør når han ikke er ældre....

Sjit... fik lige slettet mit indlæg... Om igen! --Nåmen velkommen tilbage. Jeg glæder mig til at høre mere om hver enkelt hvalp i de næste dage... De må jo efterhånden være blevet næsten lige så store som mor og far.. Masser af tøsser letter ben. Det er der ikke noget galt i. Og at det er damerne, der bestemmer, de vidste I drenge da godt, gjorde I ikke? Når min Silke tisser hvor en af vennerne har tisset, så er det nærmest noget med at vise verden, at hun hører til i samme flok. Det er ikke noget med dominans. Billeder kan du enten sætte ind ved at bruge "upload filer"-knappen under det vindue, du skriver dit indlæg i, --eller du kan vise et billede fra din side. Jeg prøver lige at sætte et ind fra min side: ---Du har ret i, at det er lidt klumset, men det kan da lade sig gøre. --Du skal "bare" uploade billedet til et af dine albums først. Så kan du kopiere en linie der står under billedet i dit album, --den linie, der hedder noget med http:...