Birgitta

Øj... Godt han ikke kom til skade...:lol:.. Det er utroligt, at de der små hunde TØR gå til angreb på store hunde. Jeg har set det her, hvor en veninde har to pomeranere. Og hanhunden jagter frygtløst alle andre hanhunde i alle størrelser, hvis han synes de kommer for tæt til hans damer. --Som regel er det store unge hanhunde, der fortrækker i ren overraskelse. Og så holder de mere afstand næste gang, de mødes. Men jeg må sige, at det er en "interessant" oplevelse, at gå tur sammen med dem:roll:. Lexus må nok bare lære, at mange små hunde har et hidsigt temperament. Selv om han møder vennerne uden problemer, så skal han jo også lære at tackle de små arrige... For dem er der såmænd flest af.. Min tidligere hund, Ramses, ville frygtelig gerne tage en kamp med værdige modstandere. Men de der små arrigpropper, dem ignorerede han altså. Selv når de gik til angreb..

Det viser jo bare, at du har valgt den rigtige hund. Hvis hund og ejer passer sammen, så kan man jo næsten ikke undgå at have en masse dejlige oplevelser sammen.

øøøh... Det ER vel sådan man lærer sin hund de fleste ting? -Man gør det stille og roligt til noget sjovt..

De allerfleste voksne hunde vil ikke gøre en hvalp noget. Men mange vil snerre, snappe, vise tænder og på anden måde med deres kropssprog vise den lille, hvad man må og ikke må. En hvalp kan jo ikke lære et nuanceret sprog uden at der er nogen, der "taler" til den. På hvalpelicensen kan man netop lade sin hvalp lære af voksne hundes sprog uden risiko for at den kommer til skade. Hvis hvalpen først er blevet unghund og den ikke har lært sproget, så er der større risiko for at den voksne hund kommer til at gøre den fortræd. I hvert fald vil irettesættelserne fra den voksne hund være kraftigere. Silke virker ikke særlig vild med hvalpe. Men vi færdes jo, hvor der er mange hunde og også tit hvalpe. Og hun er også interesseret i de helt små pus, som bliver gennemsnuset og undersøgt omhyggeligt. Men når hvalpen uger senere bliver frækkere, så er Silke ret afvisende. Hun kan bare ikke fordrage alt det der kysseri og slikken i ansigtet. Og hun viser det ret så tydeligt med hele sit kropssprog, som også indbefatter udtryk af ubehag i ansigtet. Hvis hvalpen så hopper op på hende og bliver ved med at kysse, så kan Silke reagere med et snerr, viser lidt tænder og et snap. Jeg synes selv, at hun tilpasser sin reaktion ret fint efter forholdene, men det kan virke voldsomt på hvalpeejeren. Så som regel går jeg med Silke, når vi når dertil hvor hvalpen er mere interesseret i Silke, end hun er i den. Hvis der er andre unge hunde, så er hvalpen mindre interesseret i Silke. Men så finder hun en eller anden ting som hun lægger sig med og gnaver i. Og når hvalpen så nysgerrigt nærmer sig, så vipper Silke lige en smule med overlæben, og selv meget unge hvalpe forstår som regel hvad DET betyder. --Hvalpelicensen betyder IKKE, at hvalpen kan gøre alt ved voksne hunde. Det betyder, at hvalpen har en periode, hvor den kan lære hvad den må og hvad den ikke må, --uden at komme alvorligt til skade.

Næ. Jeg skriver jo netop, at selvstændige racer, som spidshunde (og også terriere) måske kan nyde at være alene i haven. Førerfixerede racer (som Jørgens Laika og min egen Silke) kan tit relativt nemt lære at være alene i haven. Jeg har bare aldrig haft brug for at lære Silke det. Hvis man ikke arbejder med at hunden skal lære det, så er det ikke sikkert det kommer af sig selv. Selskabshundene vil have sværere ved at acceptere alenelivet i haven som noget positivt. --Hunde kan jo også lære at være alene hjemme. Men der er ikke så vildt mange af dem, der ligefrem nyder ensomheden. ----Men der er da undtagelser indenfor alle racer. Måske vil Frank med tiden kunne lære at hygge sig i haven alene. Det er vist bare ikke typisk for chi'er.

Silke er 7 år, og hun har aldrig udtrykt ønske om at være alene ude i haven. Hvis hun vil ud, kommer hun ud. Men jeg lader da døren stå åben. Hvis jeg lukker den, så beder hun om at komme ind med det samme. Jeg forstår ikke rigtig formålet med at lade en chihuahua være alene i haven? Og da slet ikke en hvalp? Det er jo en selskabshund, og I kan nok ikke forvente, at han ligefrem skal kunne lære at NYDE at være adskilt fra jer. Mies Laika er en spidshund, og en meget mere selvstændig race. Det er de færreste racer, der nyder at være alene i haven. Mange racer kan da lære det, hvis det er nødvendigt. Men så er det ikke for hundens skyld..

For bare 10 år siden var der sikkert langt imellem flåter, der havde smitte i sig. Sådan er det desværre ikke mere. For to år siden var man oppe på 5-20% af flåterne der var smittebærere. I dag kan antallet sagtens være højere. Den mest almindelige sygdom der skyldes flåter, er borrelliose. Men der er en stribe andre sygdomme, der også overføres af flåter, f.eks. Ehrliciose, Anaplasma phagocytophilia, Rickettsia helvetica, R. conorii og Coxiella.. -Og det var bare de bakterieforårsagede sygdomme. Der er en liste af virussygdomme, der også overføres af flåter. --Den sygdom, du tænker på som kun findes på Bornholm, er nok virussygdommen TBE, eller "Tick Borne Encephalitis". Og det var altså "i gamle dage" at den sygdom kun eksisterede på Bornholm. Masser af mennesker tager jo deres kæledyr med til Bornholm. Så der kan let nok smutte et par flåter med hjem igen. Hunde bliver ikke nær så tit syge som mennesker gør. Og ubehandlede hunde, der færdes i naturen, får mange flere flåter end deres mennesker. Min egen Silke får ca. 5 om dagen uden nogensinde at være blevet syg af dem. Mens jeg, der får 5 på en hel sommer, -har været syg af borreliose 3 gange på 7 år.

Altså...............................................! I har tre små børn, der er jævnaldrende med kusinen på 3 år??? Og de er hver eneste dag ALENE ude med de to store hunde? Der er altså mange grunde til at man ikke skal gøre det! Dermed har I jo f.eks. mere eller mindre overladt ansvaret for opdragelsen til hundene.. Og det er gået godt med jeres egne børn. DE har fået lært, hvad hundene kan acceptere og hvad de ikke kan acceptere. Men det kan et fremmed barn gudhjælpemig ikke vide! Og hundene kan ikke vide, at de ikke kan stille samme krav til fremmede børn som til deres "egne" børn. --Som nogen er inde på, så har hunden endda lært nu, at det NYTTER at hapse ud, hvis en af børnene er plagsomme. Det er helt klart jer, som ejere, der har begået en række fejl. Og det er jeres ansvar at det ikke sker igen. Hvordan kan I forhindre det? Kan I holde hunden helt væk fra børnenes legekammerater? IKKE kun dem I tror der i er problemer med, men fra alle børn? FÅR I et valg overhovedet? Jeg tænker på, hvad siger pigens forældre? Hvis de kræver hunden aflivet, så er det vist ikke nok med en uforbeholden undskyldning og en æske chokolade... Det, der er sket, er under ingen omstændigheder pigens skyld!! Jeg har selv haft en schæferhund, Klavs --for mange år siden.... Og han var utrolig glad for vores egne børn. Vi havde parkeret min søns tomme barnevogn udenfor en Irma, mens vi gik ind for at handle. Da vi kom ud, havde Klavs snappet ud efter en lille pige, der var kommet til at rende ind i ham. Der var ikke sket så meget, men pigens far var meget oprørt. --Et stykke tid efter var det min svigerfar, der fik et snap, da han sådan lidt i tanker klappede Klavs på hovedet i utide. Lidt efter lidt blev det oftere og oftere at der blev hapset ud efter andre mennesker. Til sidst havde Klavs bidt (snappet, markeret, --kært barn har mange navne) næsten alle vi kendte, bortset fra mig og mine to børn. Selv min mand havde fået en skramme. --Sådan gik der flere år. Vi skulle hele tiden tænke os om og passe på. Børnene var blevet så store, så det også var legekammeraterne, der var i farezonen, men Klavs havde dog ikke rørt dem, -nok udelukkende fordi han blev overvåget hele tiden. --En sommer skulle min dengang ni-årige datter på sommerlejr i 14 dage. Da hun kom hjem knurrede han af hende...... Hundepsykologer var ikke så almindelige dengang, men vi havde vores træner på besøg for at han skulle vurdere Klavs i hjemmet. Al den tid træneren var på besøg lå Klavs og rystede i den anden ende af stuen. Træneren kunne kun sige, --som de fleste ansvarlige adfærdsbehandlere forhåbentlig også ville sige-- at hunden burde aflives. Også fordi KLavs var så nervøs over VORES utryghed, at det var synd at lade det fortsætte. OG nok umuligt at rette op på. Risikoen for at et barn kunne komme alvorligt til skade, var alt for stor. Klavs blev aflivet. Det var vores 2. hund, så det var frygtelig sørgeligt og vi græd og græd allesammen. ---Men bagefter var det en stor lettelse, at vi ikke mere skulle have et øje på hver finger, når der var nogen på besøg. --Vores næste hund blev en hjertensgod og fredsommelig bernersennen, Ramses d. 1. Han var vidunderlig til børn. Og han elskede alle mennesker. --Jeres hund er blevet som den er, med de mennesker den har boet hos. Og hvis den skulle leve, så måtte det være hos en ny familie HELT uden børn. Der måtte heller ikke være besøgende børn. Og så ville den nok savne sine egne børn, som den jo har fået opdraget rigtig fint. ---Det kan synes uretfærdigt, at jeres hund skal straffes for noget, der ikke er hundens skyld. Men det bliver den altså heller ikke! For hunden ved ikke, hvad der skal foregå. Det er helt op til JER at sørge for, at dens sidste tid bliver så god at den aldrig bliver klar over, hvad der skal foregå. DET er enhver hundeejers ansvar, --når den dag kommer hvor vi skal sige farvel. Uanset årsagen. Jeg tror at det ville være en større straf for jeres hund at skifte familie...

Nej. Når du skal til dyrlæge på tirsdag, så skal du helst ikke smøre noget på øret. For så kan dyrlægen ikke se, hvad der er de oprindelige knopper og hvad der er en eventuel reaktion på aloevera-saften. Der findes mange forskellige aloe-vera planter. Nogle af dem KAN have en irriterende virkning også. Det er søndag i dag, så der er jo ikke så længe til I skal til dyrlæge. Kløer de der knopper? Hvis de ikke generer, så lad dem endelig bare være indtil på tirsdag.

Hunde KAN godt få borreliose, men dels er det sjældent, og dels bliver de som regel ikke særlig syge. Nogle af de "dryp i nakken" midler, der findes imod lopper, virker også på flåter. Så hvis du tror der er mange flåter i dit nabolag, så skal du vælge det rigtige loppemiddel. Her, hvor jeg bor, er der mange flåter. Jeg får selv ca. 3-5 flåter i løbet af en sommer--som sidder fast. Silke får ca. 3-5 flåter OM DAGEN. Jeg har ikke tal på, hvor mange løse flåter, jeg finder på os. Jeg har haft borreliose tre gange i de 7 år, jeg har haft Silke. Hun har endnu aldrig været syg af borreliose. ---Men det KAN da ske. Hvis hun får underlige og ubestemmelige symptomer, så vil borreliose være en af de ting, hun vil blive undersøgt for. --Vi holder os altså ikke væk fra naturen af DEN grund:-P.

Brændenælder? En loppe? En flåt? Myg? En myg, der bliver forstyrret i sit måltid kan godt lave en serie af myggestik. Og hvalpe kan jo godt sove med "vrangen" ud af øret.. Alle mulige kriblekrabledyr kan vel give nogle få pletter på den måde. Det kan også være en lille smule hårsækmideproblemer, som er almindeligt hos hvalpe og unge hunde. For det meste går det over af sig selv, men du kan sikkert også få noget af dyrlægen til at smøre med.

Hvor er det ærgerligt, at jeg ikke har hjemmeboende børn mere....... Herlige forslag.. ---Jeg kan se, at der er stor forskel på, hvad man kan lave af lege med egne børn og hunde, og hvad man kan lave med børn der ikke selv har hunde, --og hunde, der ikke selv har børn.. --Fordi det ikke sker så tit, så kan Silke godt forstå, at børnenes kommandoer er én ting, mens kommandoer under træning er noget helt andet. --Børnene kan jo også finde på at sige "sit" og "dæk" og "plads" eller "stå", i munden på hinanden, så den "stakkels" hund bliver helt forvirret. Det betyder bare, at børnene finder ud af, at "trylleordet" ikke virker medmindre de skiftes til at prøve. Ordet "nej" har jeg ikke lært mine børnebørn. Dels fordi jeg aldrig selv har brugt det som "stop-ord", men også fordi jeg alligevel altid er til stede og griber ind, hvis jeg kan se at der er noget, der er "for meget" for et barn eller for Silke. --I en hverdagssituation er det måske ikke altid praktisk muligt at være opmærksom på barn og hunds samvær hele tiden. Så er det sikkert vigtigt med et stop-ord. Det behøver jo ikke at være "nej" hvis man bruger det ord som pendant til "ja" i træningen.

Mine tre børnebørn er kommet her et par gange om året siden Silke var knap 2 år. Dengang var børnene ½, 3 og 5 år. De var ikke vant til hunde. Den lille skreg som en stukken gris de første gange de kom, og holdt sig på mors og fars arm under hele besøget. De to store havde tendens til at være "overgearede". Ved første besøg havde jeg tilfældigvis en kop tørfoder stående, og David 5år spurgte hvad det var. Ungerne fik lov til at give Silke maden. Det er så blevet fast tradition, at der står en kop med tørfoder, som de giver hende så snart de er kommet. Alle tre. For lille Elias er selvfølgelig for længst kommet over sin hundeskræk. Foderpastillerne kan smides i haven, så Silke styrter rundt efter dem, eller de kan krydres med en lille kommando, som "sit" eller "dæk". Noget, alle parter sætter stor pris på. Eller de kan kastes en af gangen så Silke har chance for at gribe dem. Når vi går tur, får børnene lov til at skiftes til at kaste en tennisbold. Og Silke styrter lige begejstret efter bolden, uanset om det er lille Elias, der kaster den 2-3 meter, eller om det er David eller Clara, der begge er rigtig gode til at kaste. I det hele taget er jeg umådelig stolt af min hund. Selv om hun ikke har børn herhjemme til hverdag, så har hun altid været rigtig god til at underholde mine tre børnebørn. Men jeg tror også, at det er altafgørende, at Silke aldrig bliver "overbebyrdet" med børn. Hun kender en masse børn i nabolaget. Og selv om hun er rigtig glad for dem, så får hun f.eks. aldrig lov til at hilse på dem hvis de følges med mere end 4-5 andre børn. Og slet ikke, hvis der er tale om en skoleklasse eller en flok børnehavebørn. Det er ikke noget, HUN har bestemt, for hun ville hellere end gerne hilse på sine børnevenner. Det er noget, JEG bestemmer. Hunde er ikke legetøj. Men de har så sandelig en stor underholdningsværdi for børn, der ikke har hunde selv derhjemme. Der skal bare være regler og grænser. Og det kan være umuligt at overholde regler og grænser i en hel flok fremmede børn. Så det er derfor Silke ikke får lov til at hilse på flokkevis af børn.

---Stakkels, stakkels jer...:ae: Jeg ser først tråden i dag... Min sidste hund, min dejlige Ramses d.2. døde af den samme sygdom. Han fik den efter at hans immunforsvar var blevet ødelagt af medicinen mod hans allergi... --sygdommen gør, at hundens organisme angriber og nedbryder hundens egne blodceller som om de var bakterier eller fremmedlegemer.. Han blev 4½ år.. Her er et billede af ham dagen inden han blev aflivet. Man ser tydeligt, hvor træt han var, og hvor hvide slimhinderne i hans øjne var...... Han orkede slet ikke at gå tur, den sidste dag...

--jeg kan da godt se, at ordet "cocciostater" har en vis lighed med ordet "coccidiostatika", som er den googlebare betegnelse for midler der bruges imod coccidose, der skyldes en parasit, IKKE en bakterie.. ---Coccidiostatika må ikke findes i slagtede dyr. Fodring med stofferne skal stoppes så længe før, så der ikke er medicinrester i kødet.

---Et link til plantedirektoratets forklaringer af begrebet ville være helt fint! Der er jo nok tale om en eller anden specifik stavemåde, der spænder ben..

Tak... Det gav mig lidt mere at google på.. ..Coccidose har ikke så meget med salmonella at gøre.. Den skyldes parasitter, der hedder coccidier... Midlerne imod dem kalder man "coccidiostatika". Men dem forsøger man at udfase, fordi de er skadelige for miljøet. hm... interessant..

Altså... Jeg mangler stadig en videnskabelig forklaring på, hvad de der cocciostater er for noget? Hvis ikke det er et slangudtryk for alle de eventuelle antibiotika som man kunne tænkes at fodre kyllinger og andre dyr med for at undgå infektioner?? Det er stadig ikke et ord, jeg kan finde f.eks. på fødevarestyrelsens hjemmeside eller i videnskabelige afhandlinger. Hvad dækker ordet sådan helt præcist? Er det en række forskellige antibiotika? I givet fald hvilke? Det der "coccio", leder tanken hen på kugleformede bakterier, som stafylococcer, men de har jo ikke ret meget med salmonella at gøre....

Det ER jo sådan, at ordentlige hvalpe er "sælgers marked". Og hvalpekøberne vil gøre hvadsomhelst og sige hvadsomhelst for at få lov til at købe sådan en lille ønske-guldklump. Så man skulle godt kunne stille krav om fotografering. Og inddrage pengene til det.... --Måske kan det engang blive et krav fra DKK? Man stiller mange krav til opdrætterne. Men man kunne også godt stille krav til køberne. Alle er jo først og fremmest interesserede i at få så raske og sunde hvalpe som muligt. Sådan nogle simple og dumme ting som HD, øjensygdomme og hjertefejl osv. burde kunne udavles, hvis der var krav om test af ALLE hvalpe.

:ae::ae:, så så.... Undskyld... Jeg mente det altså ikke som noget angreb.. Alle opdrættere forsøger så vidt de magter at lave hvalpe der er så gode og sunde og helst perfekte som muligt... Men det ER jo ikke muligt at forudse alle udfald af en parring. Især ikke, hvis man ikke har en masse erfaring med opdræt. Og man får altså ikke erfaring uden at gøre fejl! --Og jeg VED da, at du er ked af det. Derfor nævner jeg også, at det sandsynligvis er Herbies "skyld" med de to HD-hvalpe. IKKE Kimmis. Du ved bedst selv, om det er muligt at finde en bedre partner til Kimmi. Og, jo. Hanhunde får mange flere hvalpe end tæver. Med andre ord: Der er ikke "brug" for så mange hanner som tæver. Derfor kan man i højere grad være kræsen med sit valg. --Men selvfølgelig skal matadoravlsgrænsen også overholdes. Vejen frem er nok, at opdrættere sørger for at sikre sig, at købere lader deres hvalpe HD-fotografere når de bliver gamle nok. Måske kunne der laves en rabatordning som man betalte til ved købet af hvalpen.. ---Som det er nu, så er det hovedsageligt de hunde, der skal bruges til avl eller de hunde, der har symptomer, der bliver fotograferet. Og hunde med symptomer bliver ikke engang altid registreret i DKK. Jeg håber sørme, at du kommer ovenpå igen. Selvfølgelig skal du have flere hvalpe en dag hvis du føler for det. Hvad med opdrætter-kursus eller sådan noget? Har du prøvet det? Måske giver det viden og værktøj så du får mod på endnu et kuld hvalpe engang..

Hvad er cocciostater :confused:? Når jeg googler på ordet, så ser det ud som om det er et nyt ord, der er opfundet af barf-folket? Et sted står nævnt, at det er "medicinrester, der forgifter hunden"???? Men ikke noget om hvilke eller hvordan. Og der er i hvert fald ingen sundheds- eller landbrugssider, der bruger det ord. Det KAN skyldes stavefejl, men så plejer google at være god til at foreslå "alternative stavemetoder"... Så jeg må lige have en "oversættelse". At "hunde ikke kan få salmonellaforgiftning" skulle være en myte, er nok et spørgsmål om definition. For hunde KAN blive syge, men det er sjældent, og som regel bliver de ikke særlig syge. F.eks. kan det være lidt tynd afføring, som de fleste hunde har en gang imellem. --Som du jo er inde på, så VIL salmonella kunne overleve turen gennem hundens fordøjelse. --Og ikke bare vil den overleve. Den vil stortrives uden at gøre sig bemærket. Faktisk har man konstateret salmonellabakterier i hundes afføring så længe som op til 7 uger efter at man holdt op med at fodre med salmonellainficeret foder. Men jeg tror egentlig ikke, at hunde, der hovedsagelig spiser BARF eller anden rå foder, --vil blive syge. For deres organisme vil vænne sig til indtagelsen af salmonella. Desværre betyder det også, hundene helt uden sygdomstegn kan være raske smittebærere, der kan videregive smitten til mennesker. --En reel fare, hvor vi lever så tæt sammen med vores hunde, som vi vitterligt gør. F.eks. vil sengetøj let kunne blive inficeret med salmonella når man sover sammen med sin hund, hvad mange jo også gør. Men også en kærligt slikkende eller kyssende hund er en smittefare. Det er bare de færreste raske mennesker, der er så modtagelige for smitte, så de smittes af deres hunds kys. Problemet er mennesker, der af forskellige årsager er mere modtagelige end gennemsnittet. At råt hundefoder testes tilsvarende menneskeføde er ikke nogen garanti for noget som helst! For vi mennesker bliver jo netop opfordret til at varmebehandle vores egen mad omhyggeligt for at undgå salmonella og lignende infektioner.

Det kommer an på, hvem du spørger. Hvis du spørger Barfproducenterne så vil de sige som Tweesa, at bakterierne går til i mavesyren. ...Men vi mennesker har også stærk syre i maven. Og vi bliver alligevel syge af salmonella. Spørger man fødevarestyrelsen, så går de mest op i, at det rå kød skal holdes helt adskilt fra resten af familiens færden. Og der skal rengøres grundigt hvor maden tilberedes og hvor hunden spiser det. -Også indtørret blod og benrester på gulvet indeholder salmonella. De udenlandske forskere, der har undersøgt risiko for smittespredning fra hunde til mennesker, --specielt i forbindelse med BARF-fodring, de siger, at ret mange af de BARF-fodrede hunde (30%) har salmonella i afføring og spyt. Hele tiden. De fleste bliver bare ikke syge af det. http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=339295 http://www.vetmed.wisc.edu/pbs/zoonoses/GIk9fel/salmonella.html Men de raske hunde kan godt smitte mennesker, så man skal sørge for en omhyggelig hygiejne. Både ved hundens måltider og i omgangen med hunden. Og man skal tænke sig ekstra godt om, hvis man har små børn, gamle mennesker eller mennesker med nedsat immunforsvar i familien eller nærmeste omgangskreds. ---Masser af mennesker BARF'er deres hunde. Og for det meste går det godt... Men der HAR været mange tilfælde af salmonella i Danmark i de sidste år.

--De tre hvalpe med D-hofter er jo ikke tre ud af 116, men tre ud af 17 testede......... Herbies HD resultater er ikke gode. Hans mor har lavet flotte hvalpe, -men åbenbart kan HD springe en generation over.. Og Herbies morfar, "Beagold Righteous", har fået tre hvalpe med E-hofter... -Og 2 med D, ud af 24 testede.. :shock:Og kun 14 af de 24 testede hvalpe er fri... --Herbies morfar var en umådelig smuk hund, der blev udstillet meget og fik fine præmieringer. Men der er ingen prøveresultater for ham.. ---Hvis Kimmi skulle have hvalpe igen, så skulle hun nok have en partner, der var fri for HD-fadæser, --også flere generationer bagud... Hvis I kunne finde en hanhund helt uden D og E hofter i familien, --lige så langt, som Hundeweb har registreret, --så var der måske grund til at være optimistisk. Kimmi og hendes forfædre har jo rimelige hofter. Ikke perfekte, men ok. Der skal stilles meget skrappere krav til hanhunden end til tæven.

Det glæder mig, at der ER andre, som ikke kan bruge en klikker. I det hele taget synes jeg, at alting godt kan blive lidt for ensrettede, hvis vi alle skal synes det samme og gøre tingene på den samme måde. Hurra for forskelligheden!

Jaha... En berner er jo bare en rotte med pels..