Birgitta

..Du kan se en liste over mentalbeskrivelses-arrangementer på DKK's hjemmeside. Jeg tror, den ligger på Hundeweb. Hunden skal helst være mellem 10 mdr og 2 år, hvis man vil bruge den til at sammenligne sin hund med racestandard. --Faktisk er der udarbejdet raceønskebeskrivelser for en lang række racer.. http://www.dansk-kennel-klub.dk/623

Øu! hvor er det surt! Det ER ikke sikkert at hun har ondt eller at hun nogensinde vil få det..... Men hvalpe? Nø... det duer nok ikke.. Der er jo altså TRE ting, der kan spille ind, hvis en hund viser sig at have HD.. Arv, motion og kost. Hvad har hun fået at spise igennem opvæksten? Det var måske meget godt at vide for os andre. Især for dem, der står med en lille hvalp.. --Men også for dig selv, for hvis hun har fået samme mærke tørfoder hele barndommen, så er det måske en god ide at skifte til noget andet nu. Og kost tilskud som glucosamin omega 3 osv. kan gøre hele forskellen om hun får et godt liv. Nå, men det ER jo slet ikke sikkert, at der er tale om HD. Forløbelig er der tale om problemer med at få taget billederne korrekt. Min dejlige Ramses, der gik til svømning fra han var 3 mdr. -hans billeder måtte tages om FEM gange. Han var så muskuløs så den lille dyrlægedame og hendes hjælper simpelthen ikke magtede at få ham strakt ud og lagt i den rigtige stilling. Efter DKK havde kasseret billederne fjerde gang besluttede jeg, at hvis ikke det lykkedes femte gang, så var det bare lige meget. Han havde AA hofter. Det kan da være, at Splinten også bare er i for god kondition..

Øj. Det lyder som en rigtig lækker sø, I har.., Lidt misundelig må man godt være, ikke? VI har kun søer med søbund.. Ikke så lækkert for børn og soppemennesker (mig).. ---Så hvis dyrlægen siger god for det, så er det "bare" at lægge en søtur ind i de daglige ture. Hun skal nok ikke gå derhen i starten.. Men efterhånden som hun bliver lettere og mere muskuløs, så kan det da godt være, at også traveturen derhen kan være en del af træningen. --Til vinter skal I måske i svømmehal. Når der kommer "låg" på søerne. Har dyrlægen snakket om, hvornår hun skal opereres?

I den slags sager ER der jo oftest en dyrlægeregning.... Hvis det ikke har været nødvendigt med dyrlæge, så er der heller ingen sag. Knurren og snappen MÅ være tilladt hunde imellem. Hundeejere kan jo også være FOR pyldrede..

...Her er osse lige et godt link: http://www.hundeleksikon.dk/hundesvomning.html

Jeg synes du skulle snakke med dyrlægen om eventuelt at starte med vandterapi eller gå til svømning samtidig med at hun taber sig. For ikke at risikere, at hun mister muskelmasse under slankekuren.. En sø er ikke god, hvis der er "trin" hun skal op og ned ad for at komme i vandet. Bredden er mange steder stejl at kravle op og ned ad. Og hvis den er helt flad som ved stranden, så er du afhængig af, at hun frygtelig gerne VIL svømme. Min Silke elsker at svømme. Men kun når jeg kaster bold ud. Så for hver kast får hun da svømmet, men hun får også gået og soppet gennem vandet... OG der er "trin".. ---Der ligger en hundesvømmehal i Hedensted ved Vejle. Det er ikke SÅ langt væk... http://www.dortheasminde.dk/ Hundesvømning i svømmehal er rigtig sjovt og effektivt.. Men snak endelig med dyrlægen om det først.

Ja.. Og så hurtigt som muligt...

Man skulle da nok kunne kræve en hund aflivet øjeblikkelig, hvis den skader en anden hund alvorligt. Eller et menneske. En ridse fra et snap bør selvfølgelig ikke kunne give dødsstraf, men jeg synes, det er helt ok, hvis man dødsdømmer første gang en hund bider så alvorligt, at der skal omfattende dyrlægebehandling til. Og så skal dyrlæger have indberetningspligt. For ellers vil offerets menneske måske undlade at anmelde overfaldet på grund af enten trusler eller bestikkelse. Hvor indviklet kan det være? Racen er underordnet i den sammenhæng. Men at aflive en hund fordi den er "truende", det er da noget vrøvl..

Ja. Sygeforsikring er for sent nu.. I hvert fald med hensyn til denne operation. Jeg er slet ikke sikker på, at en almindelig forsikring dækker arvelige sygdomme som HD.... ---Og det nytter ikke noget at hænge fast i, hvad du skulle have gjort. Du må prøve på at se fremad. Og allerførst skal du beslutte, om Sascha skal opereres. Måske skal du sætte dig ind i, hvad operationen indebærer. Jeg går ud fra, at det er den operation, hvor man fjerner selve lårbenshovedet. Og hunden derefter optrænes så musklerne er stærke nok til at udgøre det for et led. På små hunde fungerer det helt fint. Det er lidt mere krævende at optræne større hunde. Men når det kun er Saschas ene hofte, der er syg, så går det måske. --Har du mulighed for at svømmetræne Sascha hver eller hver anden dag? Jeg tænker på, om du måske kender nogen med en swimmingpool? Det bliver dyrt, hvis du skal benytte en hundesvømmehal.. En anden stor udgift er medicin og kosttilskud. Og så er der udgifter efterfølgende til fagfolk som kiropraktor, hundemassør, dyrlæge osv.. Allerførste skridt er, uanset hvad, at du sørger for at Sascha er TYND! Gerne lidt undervægtig. Hvad vejer hun? Og hvilken kost spiser hun? Får hun nogen kosttilskud? En ting mere: I bor ikke et sted hvor hun skal op og ned af trapper? Her er en side om HD og der står også noget om de forskellige operationstyper. Den er på engelsk. Der findes danske sider om HD, men jeg synes tit, at de ikke virker ret opdaterede. det er jo et område, der er stor udvikling indenfor. http://www.peteducation.com/article.cfm?c=2+1569&aid=444

Det lyder billigt. Jeg havde frygtet mindst det dobbelte.

Hvis det var MIN kæreste, så røg han UD! Det liv ville jeg ikke byde min hund! HAN skal da være med til at lære dem hvad de må og ikke må! Og DE kan da ikke respektere HAM hvis ikke han tager sig af dem! Hvis de respekterede ham, så ville de da aldrig gøre de ting, der irriterer ham. .....Og jeg taler IKKE om at han skal være "hård" eller skræmme dem. Tværtimod! Han skal da lave ting sammen med dem, som de kan lide. Så de kommer til at se ham som et spændende og nyttigt menneske.

Det er et stort ansvar at eje en hund. Hvis du skulle dele en hund med en anden familie, så ville det ikke betyde, at du havde mindre ANSVAR? Du ville kun kunne dele udgifter og praktiske opgaver omkring hunden. Det ER dyrt at eje en hund. Især en hvalp, der skal blive til en stor hund, som f.eks. en golden. Har du råd til at betale for en halv hvalp? (ca. 1ooo kr hver måned ----plus ½ anskaffelse 3-5000kr ---plus "det uforudsete"..) Det ER ikke nok at "elske". Man skal også kunne forsørge. Jeg synes, det er rigtig godt at du har mulighed for at gøre erfaringer med Lucky. Du kan rende ind i mindst lige så store problemer med en ny hund når du flytter hjemmefra. Og så ER du 100% alene om ansvaret. Du kan søge hjælp hos andre. Men det er DIG, der har ansvaret. Men du kan være en stor hjælp for en travl børnefamilie, hvis du tilbyder at lufte deres hund en gang om dagen. Og det kan give dig endnu mere hunde-erfaring.

...Hvis det var dit BARN, han havde det sådan med, så VILLE du kunne se problemet (forhåbentlig!). At den ene halvdel af familien er konstant irriteret på "de kære små" vil da være med til at forstærke dårlig opførsel! Et barn ville få adfærdsproblemer alene af DET. Skulle det ikke gælde for hunde?

pris for operationen?

Hm... Hvad med opdrætter? Hvis Sascha er en DKK-hund, så er der chance for at du kan få en del af købesummen tilbage.. Du får brug for hver en krone.. :ae: Hvor meget mener dyrlægen, det vil koste? Hvis du låner penge, så må du jo ikke sætte dig hårdere økonomisk, end at du bagefter har råd til efterbehandling og kosttilskud. Ellers er pengene til operationen dårligt givet ud. ---Måske kan du finde legater på Nettet?

Jeg synes det er en rigtig dårlig ide at satse på at ens partner "nok ændrer sig"..... Det er egentlig respektløst. Hvis et menneske ikke kan lide hunde, så skal det menneske da ikke være tvunget til at leve sammen med en hund. Eller børn. Jeg ville aldrig finde på at vælge en partner, der ikke var interesseret i hunde. Det er IKKE nok at han "måske kan finde sig i dem". En hund har, ---ligesom et barn--- krav på at være elsket af sine nærmeste! Måske skal du vælge? Hvem er vigtigst? Din kæreste eller din hund? --Men med "din hund" mener jeg ikke bare din nuværende hund, men selve det, at være hundeejer .. Min 7 år gamle Silke har jokket i en hundelort, så nu "dufter" hele huset af lort, selv om HUN er ren igen.. ---Der vil ALTID være gener ved at leve sammen med en hund. Bare tænk på hundehår og fældning. Gøen, prutten og snorken. Og så er det dyrt. Hvis en kæreste ikke kan falde for en HVALP?? så er det altså sandsynligt, at det ikke bliver anderledes. Bare vent, til den bliver en uartig teen-ager!

Lucky har givet dig en masse erfaring. Og den erfaring kan være afgørende for at din drømmehund ikke skal blive et mareridt. Brug Lucky til også at lære, at INGEN hund er perfekt. Der vil altid være små eller store problemer, som vi er nødt til at forholde os til og leve med. En af de store udfordringer ved at have hund er jo netop at lære hunden at kende som individ. Og alle individer har deres fejl og mangler. Nogle fejl og mangler kan man "helbrede". Men der vil altid være nogle ting, man må leve med. Så er det vigtigt at fokusere på hundens stærke sider og særlige evner i stedet for at blive blindet af fejlene. Prøv på at lære det af Lucky. For din næste hund vil helt sikkert garanteret have fejl også. En anden vigtig ting vi skal lære af vores første hunde, er netop tålmodighed. Hvis vi er heldige, så bliver vores hunde rigtig gamle. Og de sidste år af en gammel hunds liv har den ikke nødvendigvis så meget brug for alle de ting VI godt kunne tænke os at lave. En gammel hund skal have lov til at nyde sin alderdom uden at vi står og trommer utålmodigt i bordet af længsel efter at komme i gang med en ny hvalp.. Ved du hvad? Du er da heldig, du har Lucky. Jeg fik først hund, da jeg flyttede hjemmefra.. Og nu har jeg min 7. hund. Ulykkeligvis er kun én af mine hunde blevet gamle, -altså over 10 år.... Du kan have rigtig mange "drømmehunde" til gode. Har du tænkt over, hvilken race, du vil have engang?

Jeg har tænkt rigtig meget over det med at have delehund i de sidste år... For Silke bliver nok min sidste hund:cry:. Jeg er 61 og hvis Silke bliver bare 4 år ældre (11 år) så vil jeg være folkepensionist næste gang, jeg skulle købe hvalp. --Og jeg er bange for, at jeg ikke vil have hund, hvis jeg skal spare på alle udgifter. Anskaffelsen ville jeg kunne klare. Men de 1000-1500 månedligt, som Silke ca. har kostet i hendes første år vil jeg måske ikke kunne klare på en folkepension. For ikke at tale om uventede udgifter til medicin og dyrlæge. Og jeg må nok også indse, at det er for meget for mig igen at være alene om at lufte og træne og alt sådan noget. Især hvis jeg skulle blive syg.. ---Når jeg skal vælge mellem to ting så plejer jeg at skrive en liste med "for" og "imod". "For deleordning": 1) Vi deler udgifter til hunden.2) Vi deler de praktiske opgaver og ansvaret. 3) Når hunden har to familier, så behøver den aldrig at komme i pension. 4) Alternativet er: ingen hund.... "Imod": 1)Kun én kan stå som ejer i den situation. Den anden part kan reelt rende fra ansvaret uden konsekvenser. Eller ejeren kan flytte med hunden. 2) Uenighed om: a) køb af hvalp (han, tæve, størrelse, type, race.) b) opdragelsesmetoder. c) kost. d) helbredsbeslutninger (neutralisering, behandling af sygdomme, aflivning) ---Jeg er bange for, at jeg er nået frem til, at der er flere negative konsekvenser end positive... Så hvis jeg skal have hund efter Silke, så ville det igen blive MIN hund og MIT ansvar. DET ville kun kunne lade sig gøre, hvis jeg havde en stabil "støttefamilie", som kunne aflaste mig. Dels i hverdagen, hvis det er en aktiv hund. Og dels hvis uheldet er ude og jeg ryger på hospitalet eller jeg brækker et ben en dag. Træningen ville jeg nok følge meget med i. Men ikke nødvendigvis selv træne, hvis min hunds "støtte" var meget interesseret i at påtage sig den del. Jeg ville dog følge så nært med, at jeg til hver en tid kunne vikariere. Og jeg ville træne efter de samme principper i hverdagen. ---Omvendt, hvis jeg IKKE kan klare at få hund igen, så ville jeg måske lede efter en familie som tænkte på at anskaffe en hvalp. Og så kunne jeg tilbyde mig som hundedagplejemor mens familien var på arbejde. Michelle, du HAR jo en hund... Kan du ikke bare gå mere op i Lucky? Er han for gammel til at træne med? --har du så tænkt over konsekvenserne ved at være stavnsbundet til det sted, du bor nu, -for de næste 10-15 år af dit liv? Eller mere? --Har du tænkt over, hvad der skal ske, hvis din hundemedejer falder fra, enten på grund af sygdom/død/allergi, eller på grund af flytning til lejlighed uden hundetilladelse? Hvad så med hunden? --Jeg tror altså, at det at have en delehund er endnu sværere end at have delebørn.. Især hvis man skal have en deleordning med nogle mennesker, som man ikke kender ret godt. Der er jo rigtig mange forskellige måder at have hund på. Om det skulle være "mishandling":lol:.. ? Slet ikke. Hvis begge parter overholder forpligtelserne. En hund kan sagtens vænne sig til at være hos to forskellige familier. Især hvis den begynder på det allerede når den er de 8 uger. --Så jeg synes, at en deleordning er en rigtig god ting, ----hvis den fungerer. Fuldstændig som et godt ægteskab er en ubetalelig god ting;-). Men problemet er at finde de rigtige partnere:neutral:. Ellers kan det ende som et mareridt..

Hårh! Tror I at jeres goldens er røde? Så bare se hende her: Silke 7 år. Hun var endnu rødere, da hun var yngre. Hun har altid været superenergisk. Og er det stadig et år efter hun er blevet steriliseret. Da hun var ung var hun næsten "for meget".. Silke er sørme en "ægte" golden retriever, med DKK stamtavle. Men ud af jagtlinier. Hendes far hed "Mr. Postman" i stambogen... Hvem mon Silke har fået den røde farve fra? Jeg er noget vild med røde goldens. Jeg har indtryk af, at de er meget klogere end de flødefarvede... Men derfor har de nok også brug for mere træning og stimulation. Ellers finder de selv på noget. --Da vi gik på udstillinger, blev jeg tit spurgt om hvad Silke var for en race..... Hun er en helt ny race: en kobber-retriever...

Hvor sidder de bylder henne? Og hvad er hunden for en race? (eller blanding af?) ---Jeg tror ikke, at hunden får bylder af den gift, der er i chokoladen. Den gift er mere noget, der belaster hundens lever og nyrer. -- Hvis uheldet er ude, så kan hunden have fået sukkersyge. Det kan godt give bylder i de sene stadier. Men så vil der være andre tegn, som øget vandladning og tørst. Og hunden vil sandsynligvis være tynd og altid sulten. Hvis hunden har sukkersyge, så kan du ikke gøre noget for den, med den holdning, som familien har. Man må bare trøste sig med, at det ikke er nogen smertefuld død. Den vil sandsynligvis på et tidspunkt glide ind i en koma som den ikke mere vågner op af.. -----Men der kan være et utal af forskellige årsager til hundens bylder. Og ligesom nogle BØRN næsten lever af slik, så er der altså også hunde, der overlever på helt uhensigtsmæssig kost. Mens andre dør af det første påskeæg, de stjæler.. --Sådan set burde man vel også være bekymret for den 12-årige piges kost, hvis hun får så meget slik, så hun deler det med sin hund..

Ja. Dels er det et stykke arbejde, hund og fører skal vise frem. Man har betalt ret dyrt for det. Og man har kun ÉN chance for pengene. Det er den ene side af sagen. Jeg tror nok, at når jeg har været i ringen med Silke, så har jeg været så fokuseret på hende og på dommeren, så jeg ikke har ænset hvad der foregik få meter væk ved ringsiden. Men der er vi jo forskellige. Og for nogen gør det en stor forskel om der er nogenlunde ro. Jeg mener ikke det overhovedet er tilladt at have en bold fremme ved ringsiderne, hverken i klasse 1-2 eller 3. Eller ved eliteprøverne for den sags skyld. Jeg er selv blevet irettesat af personale udenfor ringen i den anledning. Og det var ved en klasse 2 ring, hvor jeg bare lod Silke bære en bold. Men den anden side af sagen er den, som kleo også kommer ind på: Der er (også) tale om en opvisning. Så det forstyrrer de mennesker, der forsøger at følge med i prøven, hvis der snakkes højt eller er for meget uro tæt ved ringsiden. Det kan være enormt svært og samtidig spændende at følge med i, hvad dommeren siger. Især hvis man selv måske skal op til samme prøve ligestraks, --eller en anden dag.. Man kan jo også vende det rundt: Der ER vel ingen grund til at stå og snakke højt og lege og grine lige op af en plads hvor andre mennesker følger en krævende opvisning? --Hvis man ikke er interesseret i at følge med i, hvad der foregår i ringen, så kan man da bare gå lidt væk?

rrrrrrrrrrrhh.... skulle det mon være fra DENNE kennel, I venter hvalp?? http://www.bichon.dk/ DE er da ikke til at holde fingrene fra....... Når I får hvalp i maj, så kan det være rigtig svært at finde hold til ham inden sommerferien. Måske skal du starte med at overvære træningen det sted, du har kontaktet? Måske næste week-end? Det kan også være rigtig godt at se forskellige træningssteder. For der er RIGTIG STOR forskel på holdene og især trænerne. Nogle steder forventes der, at hvalpen er klar til at trave af sted i strakt snor lige fra dag 1. Kan den ikke det, så rykker man i halsbåndet, eller er skrap på andre måder. Og andre steder er der tale om at man kommer for at lære at lege med sin hvalp. Og for at hvalpen skal vænne sig til andre hunde og mennesker. --Dansk Kennelklub havde en ret glimrende træner i Ølstykke, da Silke var hvalp for 6-7 år siden. Det var bar leg og sjov det hele. Der er kommet ny træner som jeg ikke kender i Ølstykke til hvalpene siden da. Men lederen af træningen, Erling Olsen, er fænomenal. Så jeg er ret sikker på, at han har fundet en anden rigtig god legeonkel til hvalpene. http://www.dansk-kennel-klub.dk/529 DKK Ølstykke er langt den bedste træning jeg nogensinde har gået til i de 35 år jeg har haft hund. Man skal være medlem af Dansk Kennelklub. Men så er træningen også så billig, så klubkontigentet har tjent sig ind allerede ved første tilmelding. 10 gange træning koster 300 kr. Andre steder kan det sagtens koste mere end 3 gange så meget. ---Rådgivning om bøger kan du finde her: http://www.hunde-forum.dk/bogforum/ --Selv læser jeg ikke så meget mere, fordi jeg har en hjerneskade, der gør det svært for mig at huske det jeg læser. Men der findes rigtig mange glimrende bøger. Læs en masse. Og pil så det ud, som passer til lige netop dig og din hund. Lad være med at gøre en enkelt bog til din "Bibel" eller en enkelt forfatter til din "Guru". --Der er skidt og kanel i de fleste bøger. HUSK kamera når du besøger babyen!!! Vi forventer helt nye billeder!!

Okay? Jeg har da kendt et par stykker. 4, for at være helt præcis.. Men jeg har ikke lige haft GD selv, selv om jeg har været fristet. Og netop "fristelsen" har gjort, at jeg har sat mig en del ind i racen, -hvis det er DET, du mener. Og så har jeg jo selv haft det, man kalder "meget store hunde" i de ca. 20 år jeg har haft berner sennen. Så jeg ved "på eget skind" noget om, hvor vigtig en god kondition er for en kæmpehund. --Ligesom GD har Berner sennen også en meget kort gennemsnits-levealder. Hvor meget erfaring er det lige DU har med at være hundeejer?????

Hører der kegler til osse? --Jeg oplevede, at Silke var bekymret for keglerne i feltet, da vi begyndte at gå til prøver. Det var den egentlige årsag til, at jeg lavede et felt og købte store kegler til hjemmebrug.. Til træning var der ingen problemer hvis jeg bare rendte en tur ind i feltet selv først. Men det er da heldigt, at du lige præcis kan købe et færdigt felt til en rimelig pris. --Der behøver nu ikke være det store sy-arbejde ved at lave et felt?? Jeg tog da bare den lange "snor" og slog en knude for hver 3. meter. Den 4. knude bandt de to ender af snoren sammen. Og så stak jeg teltpløkkene igennem de 4 knuder... Og satte keglerne ovenpå. --Okay, det ser nok pænere ud med påsyede plastic-ringe... Du fortæller lige, hvordan felt-træningen går på lørdag, ikke?

--Jeg købte sådan noget bredt bændel i en håndarbejdsforretning, -sådan noget møbelgjorde tror jeg det hedder.. Men der findes mange forskellige slags metervarer i stof- hobby- og håndarbejdsforretninger. Man behøver jo ikke lige købe det dyreste. I første omgang købte jeg så 4 store pink kegler, ligesom dem man bruger til vejarbejde og sådan noget. De kostede flere hundrede kroner. Men de var alt for besværlige at slæbe rundt på, når vi skulle ud og træne. Så senere købte jeg fire kopper, -nærmest tandkrus i Netto for en tyver... Feltet sættes selvfølgelig fast med fire teltpløkker. ---Hvis man går op til prøve kan man alligevel aldrig være sikker på, at feltet ser ud på en bestemt måde. Længden på siderne skal være i orden, men farver og højden på keglerne kan sagtens variere. --Fremadsending fra DKK lydighedsprøve i Ølstykke: